URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om oversendelse af talepapir fra mødet i Europaudvalget den 26. april 2019 om forslag til forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til brug for udviklingsministerens forelæggelse af

rådsmødet for FEU d. 26. april 2019

[Forhandlingsoplæg på NDICI-forslaget]

Jeg vil nu

forelægge EU’s forordningsforslag til instrumentet

for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt

samarbejde

–

forkortet NDICI.

Det bliver EU’s store,

samlede udviklingsinstrument i næste flerårige finansielle

ramme for 2021-2027, MFF.

Enhed:

UPF

Sagsbehandler:

UPF/HMC/AFR/EUP/EURKOR

Dato:

23. april 2019

Sagsnummer:

2018-46464

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 23. november 2018. Jeg vil i dag forelægge sagen til

forhandlingsoplæg.

Forordningsforslaget,

der udgør en klar forenkling af EU’s

arkitektur for eksterne finansieringsinstrumenter, består af tre

søjler og en reserve.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om oversendelse af talepapir fra mødet i Europaudvalget den 26. april 2019 om forslag til forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), til ministeren for udviklingssamarbejde

Den første søjle

er den geografiske, som forventes at ville

udgøre ca. trefjerdedele af instrumentet, hvoraf ca. halvdelen

foreslås afsat til indsatser i Afrika syd for Sahara, hvilket er

en prioritet for regeringen. Søjlen vil finansiere både

regionale og bilaterale programmer.

Den anden søjle

er den tematiske, hvor fire prioriteter har

fået afsat dedikerede midler. De er: (1) demokrati og

menneskerettigheder, (2) civilsamfund, (3) fred og stabilitet

samt (4) globale udfordringer, herunder sundhed, uddannelse,

kvinder og piger samt migration.

Tredje søjle

har fokus på at kunne agere hurtigt i forbindelse

med kriser. Søjlen vil også anvendes til at sammenkoble

humanitære og udviklingsmæssige indsatser, som er en dansk

prioritet.

Endelig er der indlagt en reserve eller

en såkaldt ”stødpude”

tiltænkt kommende prioriteter og udfordringer, som ikke på

nuværende tidspunkt kan identificeres. Dette vil gøre EU i

stand til fleksibelt at adressere nye og uforudsete kriser. 10%

af budgetmidlerne foreslås tildelt denne stødpude.

Det rumænske formandskabs seneste udkast til Rådets

holdning til forordningen udgør sammen med nogle enkelte,

tematisk afgrænsede ændringsforslag det nuværende grundlag

for forhandlingerne.

For så vidt angår de store linjer i instrumentet har man fra

dansk side langt hen ad vejen fået tilgodeset sine

synspunkter. Det har været en kernesag for regeringen, at

EU’s eksterne finansieringsinstrumenter skulle

forenkles med

henblik på at skabe større sammenhæng og fleksibilitet. Det

foreliggende udkast lægger op til at samle en række

instrumenter under samme forordning, der vil fremme

sammenhængskraften i EU’s indsatser såvel som

fleksibiliteten i forhold til nye udfordringer.

Tematisk er det også vurderingen, at det aktuelle udkast

flugter med danske prioriteter og værdier. Det gælder 2030-

dagsordenen og verdensmålene, som instrumentet skal

bidrage til at opnå med strategisk afsæt i Den Europæiske

Konsensus om Udvikling og EU’s Globale Strategi.

Også

fattigdomsbekæmpelse står stærkt i overensstemmelse med

Unionens traktatlige forpligtelser.

Danmark og ligesindede lande har i forhandlingerne

prioriteret menneskerettigheder. Det er i det forelæggende

udkast tilgodeset med et tematisk vindue for

menneskerettigheder og demokrati og indgår i de geografiske

vinduer som en prioritet.

Religions- og trosfrihed kunne i regeringens optik imidlertid

stå stærkere i instrumentet.

Klimaforandringer er også en væsentlig prioritet, idet der er

sat et forbrugsmål på 25 pct., som skal gå til klimarelaterede

indsatser. Regeringen havde i lighed med flere andre

medlemslande i forhandlingerne gerne set, at dette

forbrugsmål blev endnu højere.

Kønsligestilling, herunder seksuel- og reproduktiv sundhed

og rettigheder, vurderes også at stå stærkt, da hele 85% af alle

aktiviteter finansieret under NDICI skal bidrage til

ligestilling. Menneskerettigheder, demokrati, ligestilling,

miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer vil

med det nuværende udkast alle skulle mainstreames på tværs

af hele instrumentet.

Migration har også en fremtrædende rolle, idet 10% af alle

indsatser skal være migrationsrelaterede. Dertil er der

mulighed for at trække på

”stødpuden”,

hvis der opstår

uventede kriser i fremtiden.

Hvad angår migration har regeringen prioriteret at sikre

tilstrækkelige, fleksible midler til migrationshåndtering, og at

indsatser under instrumentet adresserer grundlæggende

årsager til irregulær migration.

Jeg fremlagde i efteråret også forslaget under NDICI om, at

den såkaldte EFSD+ skal samle alle

EU’s

værktøjer for

eksterne investeringer til fordel for udvikling. EFSD+

indeholder en fortsættelse af den nuværende Europæiske

Fond for Bæredygtig Udvikling

–

kaldet EFSD - som blev

iværksat i 2017. Og den lægger op til, at Den Europæiske

Investeringsbanks eksterne lånemandat indarbejdes og

fremadrettet varetages af Kommissionen og ikke som nu af

den Europæiske Investeringsbank. Som følge af dette, er der i

øjeblikket forhandlinger mellem Kommissionen og den

Europæiske Investeringsbank herom.

For regeringen er det væsentligt, at EU opnår størst mulig

udviklingseffekt ved, at arbejdsdelingen følger

institutionernes respektive kompetencer samtidig med, at den

Europæiske Investeringsbank fortsat sikres en særlig rolle,

fordi

den er EU’s bank.

Der afventes en aftale mellem de to

institutioner. Medmindre aftalen begrænser medlemslandenes

indflydelse, forestiller jeg mig, at Danmark som

udgangspunkt vil være positiv overfor, hvad de to parter når

frem til, om end der fortsat kan stilles spørgsmål til, om ikke

EFSD+ bør have sin egen forordning i stedet for at være

integreret i NDICI.

Endelig pågår drøftelser om, hvordan medlemslandene

gennem Rådet bedst sikres strategisk styring af og tilsyn med

implementeringen af forordningen. Her ønsker vi at fremme

en simpel og effektiv tilgang, der sikrer tættere samarbejde

og tidlig inddragelse af medlemslandene.

Der eksisterer, som også nævnt for Folketingets

Europaudvalg i efteråret, fortsat en risiko for, at

udgangspunktet om ét samlet instrument ikke vil bestå, og at

Den Europæiske Udviklingsfond og/eller

Naboskabsinstrumentet måske bliver udskilt. Dette vil i min

optik være et tilbageskridt fra det ambitiøse og rettidige

udgangspunkt. I fald instrumentet deles op, vil der

forventeligt skulle vedtages forordningsforslag på hvert

enkelt instrument. Regeringen følger fortsat udviklingen og

vil arbejde for, at instrumentet forbliver intakt.

----

På baggrund af ovenstående lægger regeringen betydelig

vægt på, at drøftelserne ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Jeg kan i den forbindelse bemærke, at migrationshåndtering

som bekendt er en prioritet for regeringen i de centrale MFF-

forhandlinger.

Inden for rammerne af en MFF på 1,00 pct. af EU’s BNI

ønsker regeringen således en styrket migrationsindsats. Det

gælder også de grundlæggende årsager til migration via EU’s

eksterne bistand, herunder ikke mindst i Afrika.

Regeringen lægger vægt på et samlet, enkelt og fleksibelt

instrument, der effektivt kan møde fremtidens udfordringer.

Regering lægger vægt på, at danske værdier og synspunkter i

forhold til menneskerettigheder, herunder kvinder og pigers

rettigheder samt religions- og trosfrihed, kønsligestilling samt

fred og stabilitet prioriteres i forordningen og dens bilag.

Regeringen lægger vægt på, at de nuværende

fleksibilitetsmuligheder i EUF’en sikret ved særlige

budgetregler ikke integreres i instrumentet, idet dette

vurderes i strid med sunde budgetprincipper som annualitet

og tilbagebetaling af ubrugte beløb.

Dertil arbejder Regeringen for:

At adresseringen af irregulær migration styrkes mest

muligt.

At klima og klimarelevante aktiviteter bliver styrket

At Afrika får en stærk prominens i instrumentet,

herunder at de nordafrikanske landes placering flugter

med danske prioriteter

At der etableres et stærkt bånd til det humanitære

område

At der sker en tilpasning mellem naboskabsvinduet og

de øvrige geografiske vinduer og med understregning af

den vægt, som man fra dansk side tillægger særligt det

Østlige partnerskab.

At medlemslandene sikres strategisk styring og tilsyn

med implementeringen af instrumentet gennem tidlig og

grundig inddragelse.

At de udviklingsfinansielle værktøjer kan afspejle

anbefalinger fra gruppen af vise personer, hvor det er

passende og vil kunne tilslutte sig et eventuelt

kompromis omkring EFSD+.

Inden for rammerne af at fastholde, eventuelt fremme, de

nævnte prioriteter, vil regeringen kunne tilslutte sig NDICI i

den form, der kan skabes bredt flertal om i Rådet.

Tak for ordet.