URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 9. oktober 2018 om traktat om sikring af lokalsamfunds rettigheder over for transnationale virksomheder, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådstale

–

Samråd om traktat om sikring af lokalsamfunds ret-

tigheder over for transnationale virksomheder, Udenrigsudvalget den

9. oktober 2018

Tak for indkaldelsen til samrådet. Jeg vil gerne starte med at sige,

at jeg fuldt ud deler den holdning, at enhver virksomhed har et an-

svar for at overholde menneskerettighederne. Dér hvor vandene

skiller er i spørgsmålet om, hvordan vi så bedst sikrer at flest mu-

lige virksomheder tager ansvaret på sig.

Menneskerettigheder og erhverv har været et prioriteret område for

FN’s

Menneskerettighedsråd siden 2005, hvor en særlig repræsen-

tant for FN’s generalsekretær blev udpeget til at udvikle en fælles

international ramme for virksomheders menneskerettighedsansvar.

Efter seks års arbejde præsenterede den særlige repræsentant FN’s

Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder. De blev en-

stemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i 2011

med

overvældende tilslutning fra stater, erhvervsliv og civilsamfund.

At man fik global konsensus om retningslinjerne for et historisk

ømtåleligt emne var en meget vigtig milepæl. Retningslinjerne har

tre søjler:

Staters

forpligtelse til at

beskytte

borgerne mod virksomhe-

ders menneskerettighedskrænkelser,

Virksomheders

ansvar for at

respektere

menneskerettighe-

derne,

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 9. oktober 2018 om traktat om sikring af lokalsamfunds rettigheder over for transnationale virksomheder, til udenrigsministeren

Staters

ansvar for at sikre borgerne adgang til effektiv gen-

oprejsning ved krænkelser.

Retningslinjerne fastslår, at enhver stat har pligt til at sikre og be-

skytte borgerne mod krænkelser af menneskerettighederne forår-

saget af virksomheder. Samtidig fastslår retningslinjerne, at enhver

virksomhed har et ansvar for at respektere menneskerettighederne

–

uanset hvor den har hjemme, uanset hvor den opererer, og uanset

størrelse.

Retningslinjerne er ikke juridisk bindende og afhænger derfor af

staters og virksomheders effektive implementering. Derfor etable-

rede Menneskerettighedsrådet i juni 2011 en arbejdsgruppe for

menneskerettigheder og transnationale virksomheder og andre sel-

skaber. Arbejdsgruppen som i daglig tale kaldes

”Arbejdsgruppen

for Erhverv og Menneskerettigheder”

arbejder for en global udbre-

delse og implementering af FN-retningslinjerne. Danmark støtter

aktivt op om denne arbejdsgruppe og dens

årlige ”Forum

for Er-

hverv og Menneskerettigheder”,

hvor regeringer, virksomheder,

civilsamfundet, internationale organisationer og fagforeninger fra

hele verden mødes.

Der er tale om et vigtigt og prioriteret område for Danmark. I 2014

var Danmark et af de første lande til at udvikle en national hand-

lingsplan om menneskerettigheder og erhvervsliv. I dag har om-

kring 21 lande udviklet nationale handlingsplaner, og i mange flere

lande er processen i gang. Så der er stor opbakning til retningslin-

jerne, som i stigende grad bliver integreret i både international og

national regulering, ligesom store og små virksomheder i både

Danmark og i resten af verden arbejder aktivt med implementering.

Arbejdet for at udbrede FN-retningslinjerne

–

til stater, til investo-

rer og til virksomheder

–

er desuden en afgørende krumtap for

2030-dagsordenen.

Udbredelsen og efterlevelsen af retningslinjerne er fortsat i en tid-

lig fase, men vi oplever bred opbakning. Implementering tager tid,

og det er klart, at der er udfordringer. Det er det arbejde vi bør

fokusere på, før vi begynder at overveje noget nyt. Forhandling af

et juridisk bindende instrument på nuværende tidspunkt vil alt an-

det lige fjerne fokus fra det vigtige arbejde med at sikre fuld im-

plementering af retningslinjerne. Og det er langt fra sikkert, at vi

kan opnå universel tilslutning til et juridiske bindende instrument,

som vi nu har det til FN-retningslinjerne.

Det er også en af grundene til, at mange lande var skeptiske, da

man i 2014 oprettede et parallelt spor i form af

FN’s mellemstats-

lige arbejdsgruppe for menneskerettigheder og transnationale virk-

somheder, som arbejder for udarbejdelsen af et juridisk bindende

instrument for transnationale virksomheder og dermed ikke for im-

plementeringen af FN’s retningslinjer.

Faktisk var der flere lande,

der stemte imod eller afholdt sig fra at stemme, end der stemte for.

Ikke ligefrem et solidt grundlag at forhandle en ny traktat på.

***

Jeg vil derfor til det første spørgsmål svare, at selvom Danmark

og EU har været skeptiske, så har man fra EU’s side deltaget i ar-

bejdsgruppens sessioner og fremført en fælles EU-position. Det

er nemlig både Danmarks

og EU’s holdning, at såfremt man vil

udarbejde et retligt bindende instrument, så skal det gælde for alle

økonomiske aktører, også nationale selskaber og statsejede sel-

skaber. Og ikke alene transnationale selskaber. Det er også afgø-

rende, at instrumentet har en reel merværdi i forhold til retnings-

linjerne. Vi ser fortsat arbejdet med udarbejdelse af nationale

handlingsplaner som afgørende for beskyttelsen af borgere mod

menneskerettighedskrænkelser. Og sammen med en række andre

lande tilskynder vi Kommissionen til at udarbejde en EU hand-

lingsplan for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Udover at det kan vise sig umuligt at opnå global konsensus om et

juridisk bindende instrument, så kan man risikere, at processen i

sig selv vil sætte implementeringen af retningslinjerne i bero: Når

virksomhederne oplever usikkerhed om, hvad fremtiden bringer,

vil mange afvente udviklingen fremfor at gå videre på basis af FN’s

retningslinjer. Det kan i værste fald underminere FN-retningslin-

jerne.

Fra dansk side ønsker vi under alle omstændigheder at følge for-

handlingerne tæt med henblik på løbende at vurdere, om der skulle

opstå grundlag for, at vi engagerer os i større grad end hidtil. Der-

for forventer vi at være tilstede under arbejdsgruppens kommende

samling. Tilsvarende deltog vi i går i et møde, hvor man drøftede

arbejdsprogrammet for den kommende samling i Geneve.

***

Til det andet spørgsmål må jeg svare, at jeg vurderer det som

usikkert, om man vil styrke menneskerettighederne med en trak-

tat. Men det afhænger jo selvsagt af, hvordan et sådan instrument

kommer til at se ud, og om man kan få skabt den nødvendige op-

bakning.

Jeg har allerede redegjort for vores bekymringer. Det er for tidligt

at spå om, hvorvidt man for det første kan opnå tilstrækkelig op-

bakning og for det andet om, hvorvidt teksten kan ende et sted,

hvor det vil styrke menneskerettighederne. Som det ser ud nu, er

det ikke min vurdering. Men jeg vil selvfølgelig ikke helt ude-

lukke, at det kan ændre sig, hvis arbejdsgruppen i højere grad be-

gynder at være lydhør over for de forskellige synspunkter i sagen.

***

Til det tredje og sidste spørgsmål om den franske lovgivning fra

2017, kan jeg oplyse, at loven blev vedtaget af det franske parla-

ment i februar 2017, og stiller krav om nødvendig omhu

(’due di-

ligence’)

i multinationale selskaber i forhold til bl.a. miljø og

menneskerettigheder. Kravene er formuleret med afsæt i OECD’s

retningslinjer for multinationale virksomheder. Loven forventes,

ifølge oplysninger fra den franske ambassade i København, at

omfatte ca. 150-200 virksomheder.

Det er ikke det eneste nationale lovgivningstiltag, som er taget

fornylig, og som tager afsæt i nævnte internationale retningslin-

jer.

Eksempelvis vedtog det hollandske parlament i februar 2017 en

’due

diligence’-lov mod børnearbejde. I Storbritannien har man

senest i 2015 gennemført den såkaldte ”UK Modern Slavery Act”

med krav til, at virksomheder med forretninger i Storbritannien

udarbejder en årlig udtalelse om slaveri og menneskehandel.

Jeg mener som nævnt, at vi skal fremme en udvikling, hvor virk-

somheder tager arbejdet med at respektere nævnte internationale

retningslinjer alvorligt. Men jeg er ikke overbevist om, at tenden-

sen til nationale særtiltag er den rette vej frem.

Hvis denne tendens fortsætter, kan vi risikere at ende med et vir-

var af nationale lovgivninger for udvalgte grupper af virksomhe-

der på et område, der har en kompleks global karakter.

Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme en udvikling, hvor

danske såvel som udenlandske virksomheder tager arbejdet med

ansvarlige virksomhedsadfærd og respekten for internationale ret-

ningslinjer alvorligt.

Det er også baggrunden for, at udviklingsministeren og den da-

værende erhvervsminister i oktober 2017, sammen med en række

andre lande, i et brev til Kommissionen har opfordret til, at også

EU udarbejder en handlingsplan, der kan vise vejen for ansvarlig

virksomhedsadfærd (CSR) i Europa.

Det er vigtigt, at dialogen også løftes ind i EU, da EU spiller en

vigtig rolle på denne dagsorden. Og dialogen bør foregå i tæt dia-

log med virksomheder, NGO’er og andre kerneinteressenter.

***

Jeg håber, at jeg har besvaret jeres spørgsmål. Mange tak for ordet.