Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-15240
JTFM
24. april 2019
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 150 fra Nick Hækkerup (S)
stillet den 28. marts 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvis en stat tilbyder at påtage sig ansvaret for retsforfølgning med støtte
fra andre lande, vil retsforfølgning så kunne koncentreres her, uden at
indgå en ny international aftale om etablering af en domstol?
Svar
Det er ikke nødvendigvis en forudsætning for retsforfølgelse i en stat, at
der er indgået en ny international aftale om etablering af en domstol. Det
skal dog bemærkes, at støtte fra det bredere internationale samfund typisk
forudsætter, at den pågældende stat er parat til at sikre de nødvendige
retssikkerhedsgarantier, herunder hvad angår human behandling og
dødsstraf.
Såfremt en stat tilbyder at påtage sig ansvaret for retsforfølgning, vil
overdragelse af den tilbageholdte ligeledes ofte kræve en aftale, ligesom
spørgsmålet om afsoning og om, hvad der sker efter endt afsoning, ofte
afklares forud for etablering af domstolsmekanismer.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen