URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål M om lokal retsforfølgning af syrienskrigere til

besvarelse den 27. marts 2019

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

JTFM/MENA

Dato:

22-03-2019

Sag:

2019-12912

Tak for indkaldelsen til samrådet og tak for ordet.

[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren]

Inden jeg giver ordet videre til justitsministeren, vil jeg gerne

indlede med nogle generelle bemærkninger om håndtering af

fremmedkrigere i Syrien.

Den seneste udvikling i kampen mod ISIL og udmeldingerne om

det fremtidige reducerede amerikanske engagement i Syrien har

givet

anledning

til

vanskelige

overvejelser

alle

koalitionshovedstæder om håndtering af fremmedkrigere i Syrien.

Fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen og har kæmpet imod

vores værdier om demokrati og frihed. Regeringen nærer absolut

ingen sympati for dem, og de er uønskede i Danmark, som jeg også

løbende har givet udtryk for.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren

Et af de spørgsmål, der meget naturligt har meldt sig hos os og i

ligesindede lande er, om der er nogen mulighed for, at danske

fremmedkrigere kan retsforfølges lokalt og også afsone straf

lokalt. Det ville klart være den bedste løsning. Fremmedkrigerne

er selv rejst til regionen. Og det giver generelt rigtig god mening,

at retsforfølgning og afsoning finder sted netop i den region, hvor

forbrydelserne er begået. Så regeringen ser det i dén grad som

vigtigt, at vi sammen med andre lande får afsøgt enhver mulighed

for lokale løsninger i regionen.

Danmark har faktisk allerede i flere år arbejdet på, at det

overhovedet

bliver

muligt

foretage

retsforfølgning.

Domfældelse forudsætter som bekendt et bevismateriale, således

at bevisgrundlaget er til stede.

Danmark har i en årrække netop støttet initiativer, der går ud på at

samle beviser ind med henblik på senere retsforfølgelse af de mest

alvorlige forbrydelser i Syrien. Det gælder internationale og

syriske

civilsamfundsorganisationer.

det

gælder

den

internationale,

upartiske og uafhængige mekanisme, som FN’s

generalforsamling etablerede i 2016. Danmark har været en af de

absolut største donorer til mekanismen.

Derudover har Danmark løbende dialog med FN’s nyetablerede

særlige efterforskningsenhed for retsforfølgning af ISIL i Irak

(”UNITAD”) om

deres arbejde.

UNITAD har

mandat til at efterforske ISIL’s

alvorlige forbrydelser

i Irak. Og bevismaterialet kan være med til at understøtte

efterforskning og retsforfølgning af ISIL, i øvrigt også uden for

regionen.

De nævnte initiativer til at sikre beviser vil forhåbentlig kunne

bidrage til, at personer, der har begået overgreb i Syrien og Irak,

kan retsforfølges.

Som nævnt ønsker regeringen så vidt det overhovedet er muligt at

retsforfølgning af fremmedkrigere finder sted i regionen.

Regeringen har derfor allerede kastet mange kræfter ind i arbejdet

med at få afsøgt alle muligheder for lokal retsforfølgning og

afsoning. Og vil fortsat gøre det.

Men det er samtidig vigtigt ikke at rejse falske forventninger.

Retsforfølgning uden for landets grænser er fyldt med meget

betydelige praktiske og retlige udfordringer, herunder i forhold til

at sikre sig de nødvendige retssikkerhedsgarantier.

Hér vil jeg gerne gøre et ophold og give ordet videre til

justitsministeren.

[Efter justitsministerens tale, hvor der bliver lagt op til, at

udenrigsministeren

vil

redegøre

nærmere

for

mulighederne/udfordringerne forbundet med retsforfølgning af

fremmedkrigere i udlandet.]

Tak for det.

Jeg vil gerne kort skitsere nogle af de muligheder og udfordringer,

der knytter sig til evt. dansk støtte til lokal retsforfølgning og lokal

afsoning. Jeg finder det positivt at man allerede har taget hul på

drøftelserne blandt justitsministrene i både EU-kredsen og den

nordiske kreds. Som justitsministeren redegjorde for, er der endnu

ikke i disse diskussioner fundet egnede løsninger, men det er

selvfølgelig noget, som der bliver arbejdet videre med. Derfor har

jeg

også

bedt

Udenrigsministeriet

sammen

med

Justitsministeriet at drøfte mulighederne bilateralt med ligesindede

lande. En række af de drøftelser har allerede fundet sted, og

dialogen vil også blive fortsat.

I det følgende vil jeg gå igennem nogle af de mulige modeller, der

indgår i dialogen.

[Retsforfølgning ved lokale, nationale domstole i Irak og Syrien]

For det første er der spørgsmålet, om retsforfølgning af danske

fremmedkrigere kan ske lokalt ved nationale domstole i Irak eller

Syrien.

En central udfordring ved denne form for lokal retsforfølgning er,

at vi selvfølgelig ikke fra dansk side aktivt kan involvere os i

overdragelse af danske statsborgere til lande, der ikke overholder

grundlæggende retssikkerhedsgarantier, og hvor der er risiko for

dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling.

I Irak indgår dødsstraf som en del af strafferammen for ISIL-

medlemskab. Og dødsstraf er rent faktisk også blevet taget i brug i

forhold til fremmedkrigere. Menneskerettighedsorganisationer

angiver desuden, at tortur er udbredt, og at der sker systematiske

brud på retssikkerheden for anklagede ISIL-medlemmer.

I Syrien har regimet siden konfliktens start udvist en

grundlæggende foragt for menneskeliv og systematisk gjort brug

af tortur og forsvindinger.

Noget andet er, at det selvfølgelig ikke kan udelukkes, at

fremmedkrigere med dansk statsborgerskab, som befinder sig i

Syrien eller Irak, bliver anholdt af lokale myndigheder og

retsforfulgt lokalt. Vi har allerede set eksempler på, at

fremmedkrigere fra andre lande

–

herunder andre EU-lande

–

bliver retsforfulgt i Irak.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at de irakiske

myndigheder har tilkendegivet, at de kun vil retsforfølge personer,

der har begået forbrydelser på irakisk territorium.

Jeg har noteret mig, at flere ordførere har henvist til den model, der

tidligere er blevet anvendt i forbindelse med pirateribekæmpelse.

Jeg kan bestemt godt se det tillokkende i modellen. Men det er

samtidig vigtigt at understrege, at der desværre er flere væsentlige

forskelle mellem piraterisagerne og sager om lokal retsforfølgelse

af fremmedkrigere.

Først og fremmest stillede Seychellerne et velfungerende

retssystem med retssikkerhedsgarantier til rådighed. Og relevante

FN institutioner kunne gå aktivt ind og bistå med etablering og

monitorering af afsoningsfaciliteter.

Desuden var bevismaterialet ganske solidt, idet danske og andre

vestlige fartøjer selv havde grebet piraterne på fersk gerning. Det

er som bekendt ikke tilfældet i Syrien og Irak.

Situationerne er derfor ikke rigtig sammenlignelige.

[Retsforfølgning ved internationale ad hoc domstole]

Som justitsministeren var inde på, er det også indgået i

overvejelserne og dialogen med andre lande, om man i stedet

kunne oprette en international ad hoc domstol, altså en domstol,

der specifikt har mandat til at retsforfølge ISIL.

Også denne løsning vil dog være forbundet med svære praktiske

og retlige udfordringer. Og forberedelsen og gennemførelsen af

sagerne ville være både tidskrævende og omkostningstung.

Erfaringen fra andre ad hoc domstole viser, at det typisk kun er de

allerøverste i kommandostrukturen og de politiske ledere, vi kan

gøre os håb om at få dømt ved en sådan domstol. I givet fald vil vi

stadig stå tilbage med langt de fleste fremmedkrigere.

Medmindre Sikkerhedsrådet giver mandat til en sådan domstol

–

og det vil Rusland næppe være med til

–

vil det derudover alene

være stater, der tilslutter sig en sådan domstol, der vil have pligt til

at samarbejde omkring f.eks. beviser, udlevering og finansiering.

Derudover vil retssikkerhedsudfordringerne gøre det kompliceret

for eksempelvis FN eller andre internationale organisationer at

samarbejde med eksempelvis Irak om etablering af en sådan

international særdomstol.

Endelig er der spørgsmålet om, hvor de dømte skal afsone, og om

de skal hjemsendes efter afsoning.

Derfor må vi realistisk set have afdæmpede forventninger til, hvor

meget en ad hoc model evt. kan hjælpe os nu og hér. Men vi

deltager naturligvis fortsat i den videre dialog med andre lande om

spørgsmålet.

[Retsforfølgning ved ICC]

En tredje overvejelse har været, om man eventuelt kunne

retsforfølge danske fremmedkrigere ved Den Internationale

Straffedomstol (”ICC”).

Et af formålene med at oprette Den Internationale Straffedomstol

var netop at begrænse behovet for ad hoc tribunaler.

For så vidt angår fremmedkrigere i Syrien eller Irak er der dog

betydelige udfordringer i forhold til at søge at inddrage ICC.

For det første fordi der ikke er enighed i FN’s Sikkerhedsråd

om at

henvise sager vedr. Syrien til domstolen.

For det andet fordi hverken Irak eller Syrien er statsparter til

Romstatutten, der jo udgør retsgrundlaget for ICC. Det er derfor

svært at se, hvordan ICC skulle få adgang til at efterforske på

irakisk eller syrisk territorium.

Selv hvis vi kommer disse udfordringer til livs, vil ICC alene

behandle de allermest alvorlige forbrydelser. Også her ville vi altså

stå tilbage med en lang række personer, uanset at man måtte synes,

at deres forbrydelser var nok så alvorlige.

[Afrunding]

Her til sidst vil jeg gerne på ny understrege, at regeringen er helt

og aldeles enig i, at enhver mulighed for lokal retsforfølgning og

afsoning bør afsøges. Det er et spørgsmål, som længe været på

regeringens dagsorden. Og vi har, som justitsministeren redegjorde

for, løbende været i dialog med ligesindede lande om det.

Desværre er det ikke indtil videre lykkedes at identificere en egnet

model.

Drøftelserne

har

bekræftet

kompleksiteten

udfordringerne vi står over for.

Men det ændrer ikke på, at regeringen fortsat vil deltage aktivt og

konstruktivt i dialogen med andre lande for at afsøge enhver mulig

lokale løsning, når det gælder retsforfølgning af fremmedkrigere.

Tak for ordet.