Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2037673_0001.png
Samrådsspørgsmål M om lokal retsforfølgning af syrienskrigere til
besvarelse den 27. marts 2019
TALEPUNKT
Til:
Udenrigsministeren
Enhed:
JTFM/MENA
Dato:
22-03-2019
Sag:
2019-12912
Tak for indkaldelsen til samrådet og tak for ordet.
[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren]
Inden jeg giver ordet videre til justitsministeren, vil jeg gerne
indlede med nogle generelle bemærkninger om håndtering af
fremmedkrigere i Syrien.
Den seneste udvikling i kampen mod ISIL og udmeldingerne om
det fremtidige reducerede amerikanske engagement i Syrien har
givet
anledning
til
vanskelige
overvejelser
i
alle
koalitionshovedstæder om håndtering af fremmedkrigere i Syrien.
Fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen og har kæmpet imod
vores værdier om demokrati og frihed. Regeringen nærer absolut
ingen sympati for dem, og de er uønskede i Danmark, som jeg også
løbende har givet udtryk for.
1
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
Et af de spørgsmål, der meget naturligt har meldt sig hos os og i
ligesindede lande er, om der er nogen mulighed for, at danske
fremmedkrigere kan retsforfølges lokalt og også afsone straf
lokalt. Det ville klart være den bedste løsning. Fremmedkrigerne
er selv rejst til regionen. Og det giver generelt rigtig god mening,
at retsforfølgning og afsoning finder sted netop i den region, hvor
forbrydelserne er begået. Så regeringen ser det i dén grad som
vigtigt, at vi sammen med andre lande får afsøgt enhver mulighed
for lokale løsninger i regionen.
Danmark har faktisk allerede i flere år arbejdet på, at det
overhovedet
bliver
muligt
at
foretage
retsforfølgning.
Domfældelse forudsætter som bekendt et bevismateriale, således
at bevisgrundlaget er til stede.
Danmark har i en årrække netop støttet initiativer, der går ud på at
samle beviser ind med henblik på senere retsforfølgelse af de mest
alvorlige forbrydelser i Syrien. Det gælder internationale og
syriske
civilsamfundsorganisationer.
Og
det
gælder
den
internationale,
upartiske og uafhængige mekanisme, som FN’s
generalforsamling etablerede i 2016. Danmark har været en af de
absolut største donorer til mekanismen.
2
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
Derudover har Danmark løbende dialog med FN’s nyetablerede
særlige efterforskningsenhed for retsforfølgning af ISIL i Irak
(”UNITAD”) om
deres arbejde.
UNITAD har
mandat til at efterforske ISIL’s
alvorlige forbrydelser
i Irak. Og bevismaterialet kan være med til at understøtte
efterforskning og retsforfølgning af ISIL, i øvrigt også uden for
regionen.
De nævnte initiativer til at sikre beviser vil forhåbentlig kunne
bidrage til, at personer, der har begået overgreb i Syrien og Irak,
kan retsforfølges.
Som nævnt ønsker regeringen så vidt det overhovedet er muligt at
retsforfølgning af fremmedkrigere finder sted i regionen.
Regeringen har derfor allerede kastet mange kræfter ind i arbejdet
med at få afsøgt alle muligheder for lokal retsforfølgning og
afsoning. Og vil fortsat gøre det.
Men det er samtidig vigtigt ikke at rejse falske forventninger.
Retsforfølgning uden for landets grænser er fyldt med meget
betydelige praktiske og retlige udfordringer, herunder i forhold til
at sikre sig de nødvendige retssikkerhedsgarantier.
3
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
Hér vil jeg gerne gøre et ophold og give ordet videre til
justitsministeren.
[Efter justitsministerens tale, hvor der bliver lagt op til, at
udenrigsministeren
vil
redegøre
nærmere
for
mulighederne/udfordringerne forbundet med retsforfølgning af
fremmedkrigere i udlandet.]
Tak for det.
Jeg vil gerne kort skitsere nogle af de muligheder og udfordringer,
der knytter sig til evt. dansk støtte til lokal retsforfølgning og lokal
afsoning. Jeg finder det positivt at man allerede har taget hul på
drøftelserne blandt justitsministrene i både EU-kredsen og den
nordiske kreds. Som justitsministeren redegjorde for, er der endnu
ikke i disse diskussioner fundet egnede løsninger, men det er
selvfølgelig noget, som der bliver arbejdet videre med. Derfor har
jeg
også
bedt
Udenrigsministeriet
om
sammen
med
Justitsministeriet at drøfte mulighederne bilateralt med ligesindede
lande. En række af de drøftelser har allerede fundet sted, og
dialogen vil også blive fortsat.
I det følgende vil jeg gå igennem nogle af de mulige modeller, der
indgår i dialogen.
4
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
2037673_0005.png
[Retsforfølgning ved lokale, nationale domstole i Irak og Syrien]
For det første er der spørgsmålet, om retsforfølgning af danske
fremmedkrigere kan ske lokalt ved nationale domstole i Irak eller
Syrien.
En central udfordring ved denne form for lokal retsforfølgning er,
at vi selvfølgelig ikke fra dansk side aktivt kan involvere os i
overdragelse af danske statsborgere til lande, der ikke overholder
grundlæggende retssikkerhedsgarantier, og hvor der er risiko for
dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling.
I Irak indgår dødsstraf som en del af strafferammen for ISIL-
medlemskab. Og dødsstraf er rent faktisk også blevet taget i brug i
forhold til fremmedkrigere. Menneskerettighedsorganisationer
angiver desuden, at tortur er udbredt, og at der sker systematiske
brud på retssikkerheden for anklagede ISIL-medlemmer.
I Syrien har regimet siden konfliktens start udvist en
grundlæggende foragt for menneskeliv og systematisk gjort brug
af tortur og forsvindinger.
Noget andet er, at det selvfølgelig ikke kan udelukkes, at
fremmedkrigere med dansk statsborgerskab, som befinder sig i
5
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
Syrien eller Irak, bliver anholdt af lokale myndigheder og
retsforfulgt lokalt. Vi har allerede set eksempler på, at
fremmedkrigere fra andre lande
herunder andre EU-lande
bliver retsforfulgt i Irak.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at de irakiske
myndigheder har tilkendegivet, at de kun vil retsforfølge personer,
der har begået forbrydelser på irakisk territorium.
Jeg har noteret mig, at flere ordførere har henvist til den model, der
tidligere er blevet anvendt i forbindelse med pirateribekæmpelse.
Jeg kan bestemt godt se det tillokkende i modellen. Men det er
samtidig vigtigt at understrege, at der desværre er flere væsentlige
forskelle mellem piraterisagerne og sager om lokal retsforfølgelse
af fremmedkrigere.
Først og fremmest stillede Seychellerne et velfungerende
retssystem med retssikkerhedsgarantier til rådighed. Og relevante
FN institutioner kunne gå aktivt ind og bistå med etablering og
monitorering af afsoningsfaciliteter.
Desuden var bevismaterialet ganske solidt, idet danske og andre
vestlige fartøjer selv havde grebet piraterne på fersk gerning. Det
er som bekendt ikke tilfældet i Syrien og Irak.
6
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
Situationerne er derfor ikke rigtig sammenlignelige.
[Retsforfølgning ved internationale ad hoc domstole]
Som justitsministeren var inde på, er det også indgået i
overvejelserne og dialogen med andre lande, om man i stedet
kunne oprette en international ad hoc domstol, altså en domstol,
der specifikt har mandat til at retsforfølge ISIL.
Også denne løsning vil dog være forbundet med svære praktiske
og retlige udfordringer. Og forberedelsen og gennemførelsen af
sagerne ville være både tidskrævende og omkostningstung.
Erfaringen fra andre ad hoc domstole viser, at det typisk kun er de
allerøverste i kommandostrukturen og de politiske ledere, vi kan
gøre os håb om at få dømt ved en sådan domstol. I givet fald vil vi
stadig stå tilbage med langt de fleste fremmedkrigere.
Medmindre Sikkerhedsrådet giver mandat til en sådan domstol
og det vil Rusland næppe være med til
vil det derudover alene
være stater, der tilslutter sig en sådan domstol, der vil have pligt til
at samarbejde omkring f.eks. beviser, udlevering og finansiering.
Derudover vil retssikkerhedsudfordringerne gøre det kompliceret
for eksempelvis FN eller andre internationale organisationer at
7
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
samarbejde med eksempelvis Irak om etablering af en sådan
international særdomstol.
Endelig er der spørgsmålet om, hvor de dømte skal afsone, og om
de skal hjemsendes efter afsoning.
Derfor må vi realistisk set have afdæmpede forventninger til, hvor
meget en ad hoc model evt. kan hjælpe os nu og hér. Men vi
deltager naturligvis fortsat i den videre dialog med andre lande om
spørgsmålet.
[Retsforfølgning ved ICC]
En tredje overvejelse har været, om man eventuelt kunne
retsforfølge danske fremmedkrigere ved Den Internationale
Straffedomstol (”ICC”).
Et af formålene med at oprette Den Internationale Straffedomstol
var netop at begrænse behovet for ad hoc tribunaler.
For så vidt angår fremmedkrigere i Syrien eller Irak er der dog
betydelige udfordringer i forhold til at søge at inddrage ICC.
For det første fordi der ikke er enighed i FN’s Sikkerhedsråd
om at
henvise sager vedr. Syrien til domstolen.
8
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
For det andet fordi hverken Irak eller Syrien er statsparter til
Romstatutten, der jo udgør retsgrundlaget for ICC. Det er derfor
svært at se, hvordan ICC skulle få adgang til at efterforske på
irakisk eller syrisk territorium.
Selv hvis vi kommer disse udfordringer til livs, vil ICC alene
behandle de allermest alvorlige forbrydelser. Også her ville vi altså
stå tilbage med en lang række personer, uanset at man måtte synes,
at deres forbrydelser var nok så alvorlige.
[Afrunding]
Her til sidst vil jeg gerne på ny understrege, at regeringen er helt
og aldeles enig i, at enhver mulighed for lokal retsforfølgning og
afsoning bør afsøges. Det er et spørgsmål, som længe været på
regeringens dagsorden. Og vi har, som justitsministeren redegjorde
for, løbende været i dialog med ligesindede lande om det.
Desværre er det ikke indtil videre lykkedes at identificere en egnet
model.
Drøftelserne
har
bekræftet
kompleksiteten
og
udfordringerne vi står over for.
Men det ændrer ikke på, at regeringen fortsat vil deltage aktivt og
konstruktivt i dialogen med andre lande for at afsøge enhver mulig
lokale løsning, når det gælder retsforfølgning af fremmedkrigere.
9
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren
Tak for ordet.
10