URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. marts 2019

Sikkerhedskontoret

Gustav Schaldemose

2019-0035-0083

1027750

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål M i Folketingets

Udenrigsudvalg den 27. marts 2019 kl. 8.45-9.45

Samrådsspørgsmål M

”Med det ønske at syrienskrigere med dansk statsborgerskab ikke hentes

til Danmark, men derimod retsforfølges og afsoner evt. idømt straf lo-

kalt, bedes ministrene redegøre for de retlige og praktiske muligheder

herfor. Herunder bedes ministrene oplyse om et muligt retsgrundlag for

retsforfølgning? Endelig bedes ministrene redegøre for, hvilke kontakter

der har været til andre lande, som befinder sig i en situation, der kan

sammenlignes med den danske.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S) og Trine

Bramsen (S).

Det er aftalt mellem ministerierne, at udenrigsministeren indleder be-

svarelsen med en kort redegørelse for regeringens overordnede hold-

ning til fremmedkrigere, hvorefter justitsministeren får ordet. Udenrigs-

ministeren afslutter besvarelsen.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27. marts 2019 om mulighederne for retsforfølgelse af syrienskrigere med dansk statsborgerskab, til udenrigsministeren og justitsministeren

[Indledning]

Tak for det.

Lad mig slå en ting fast. Jeg er helt på linje med uden-

rigsministeren og med spørgerne:

Fremmedkrigere er uønskede i Danmark.

Men, som udenrigsministeren også sagde, er det her et

komplekst problem, og som jeg har nævnt flere gange i

denne debat, findes der ingen perfekte eller lette løsnin-

ger.

Faktum er, at vi ikke kan nægte danske statsborgere at

komme tilbage til Danmark. Det gælder også fremmed-

krigere, som er danske statsborgere.

Det er en del af kernen i at have statsborgerskab i et land,

at man ikke kan nægtes indrejse i landet. Det følger bl.a.

også af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Vi kan altså blive nødt til at tage imod dem igen i Dan-

mark, hvis de har dansk statsborgerskab.

Der er også et hensyn at tage til at få fremmedkrigere

straffet for deres forbrydelser. Og til at vi ikke giver per-

soner, der udgør en sikkerhedstrussel, mulighed for frit

at rejse rundt på fri fod i andre lande for alligevel til sidst

at ende i Danmark eller et andet EU-land.

Derfor må vi ikke forsimple den her problemstilling. Sa-

gerne er forskellige, og de skal vurderes konkret af myn-

dighederne, der så kan finde den bedste løsning i hver en-

kelt sag.

Det vil jeg vende tilbage til.

Men først et kort oprids over problemets omfang – frem-

medkrigerne.

[Antal fremmedkrigere]

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste – PET – er der siden

sommeren 2012 udrejst mindst 150 personer til Syrien og

Irak, der vurderes at have opholdt sig hos militant islami-

stiske grupper. Nogle har medbragt børn til konfliktzo-

nen, nogle har fået børn dernede.

Antallet af personer, der udrejser til Syrien og Irak, har

ifølge PET været faldende siden 2014, og der har i de se-

neste år været meget få udrejste.

Nogle af de udrejste er kommet tilbage til Danmark,

mens nogle er døde dernede.

Det fremgår alt sammen af PET’s vurdering af terrortrus-

len fra januar sidste år, der er offentligt tilgængelig.

Tilbage står, at PET vurderer, at godt 40 voksne perso-

ner, som er udrejst fra Danmark, fortsat befinder sig i

konfliktzonen eller omkringliggende lande.

Heraf er en mindre del tilbageholdt eller fængslet - ifølge

PET’s vurdering på nuværende tidspunkt ca. 10 voksne

danske statsborgere. Og det er navnlig de personer, som

de danske myndigheder aktuelt har fokus på.

Danmark har ikke nogen generel retlig forpligtelse til ak-

tivt at arbejde for at bringe danske statsborgere, der har

opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Sy-

rien/Irak, tilbage til Danmark.

Danske myndigheder vil dog i nogle sager konkret være

retligt forpligtet til at foretage sags-skridt, der fører til, at

udrejste fremmedkrigere med dansk statsborgerskab en-

der tilbage i Danmark. Det kan fx være udstedelse af et

dansk pas.

Det er i sagens natur en kerneprioritet, at den sikkerheds-

mæssige trussel håndteres så effektivt som muligt.

I nogle sager sker det bedst ved, at den pågældende ikke

vender tilbage til Danmark.

Mens det i andre sager bedst sker ved, at den pågældende

søges hjembragt med henblik på strafforfølgning.

Samtidig kan en række forskellige hensyn i konkrete si-

tuationer tale både for og imod, at Danmark medvirker

til, at formodede fremmedkrigere med dansk baggrund

kommer tilbage til Danmark. Der er tale om en konkret

vurdering fra sag til sag.

[Truslen]

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at fremmedkri-

gere kan udgøre en trussel mod sikkerheden i Danmark.

Det er således PET’s vurdering, at personer, der har op-

holdt sig i en konfliktzone hos en militant islamistisk

gruppe, som Islamisk Stat (IS), kan være radikaliserede,

brutaliserede og voldsparate ved deres hjemkomst. Gra-

den heraf vil selvfølgelig variere fra person til person.

Og PET vurderer, at selv få personer, der måtte vende

hjem, kan udgøre en terrortrussel mod Danmark. Det

fremgår også af vurderingen af terrortruslen mod Dan-

mark fra januar sidste år.

Truslen er reel, og det er noget, som vi må og skal for-

holde os til. PET har derfor også siden starten af konflik-

ten i Syrien haft stort fokus på den fare, som hjemvendte

fremmedkrigere kan udgøre.

[Hidtidige tiltag på området]

Problemet med fremmedkrigere er således ikke nyt.

Og indsatsen mod fremmedkrigere har for alvor taget fart

under V-regeringen og VLAK-regeringen:



I juli 2015 blev der nedsat en særlig indsatsgruppe

med henblik på at styrke strafforfølgningen af

fremmedkrigere.



I oktober 2015 blev der fremsat et lovforslag om at

styrke det strafferetlige værn mod bl.a. fremmed-

krigere med en særskilt kriminalisering af landsfor-

ræderi. Forslaget blev vedtaget i december samme

år.



I juni 2016 blev der indsat en ny bestemmelse i

straffeloven, om forbud mod indrejse og ophold i

visse konfliktzoner i udlandet uden forudgående

tilladelse.



I juni 2016 blev strafferammen hævet til 10 års

fængsel for personer, der lader sig hverve til terro-

risme eller fremmer terrorisme ved at tilslutte sig

en væbnet styrke. Under særligt skærpende om-

stændigheder blev straffen sat op til 16 år.



Der blev også indført en ny strafbestemmelse om

modtagelse af økonomisk støtte fra en terrororga-

nisation med en strafferamme på op til 6 års

fængsel.



I september 2016 blev der ved bekendtgørelse ind-

ført et indrejse- og opholdsforbud i udvalgte kon-

fliktområder i Syrien og Irak.



I oktober 2016 blev der fremlagt en national hand-

lingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ek-

stremisme og radikalisering, der bl.a. indeholdt et

initiativ om stop for offentlige ydelser til fremmed-

krigere.



I juni 2017 blev der som opfølgning herpå gennem-

ført ændringer i en lang række ydelseslove for at

forhindre, at fremmedkrigere kan finansiere deres

ophold i konfliktområder med offentlige ydelser.

[Strafforfølgning]

Vi har således igennem længere tid haft fokus på frem-

medkrigere.

Og der er heldigvis allerede sket domfældelse i en række

[13 endelige og én verserende] straffesager mod danske

fremmedkrigere, ligesom flere [5] har fået frakendt deres

danske statsborgerskab.

Men vi følger selvfølgelig udviklingen nøje og overvejer

løbende, om vi kan gøre endnu mere.

[Myndighedernes håndtering af konkrete sager]

Den samlede myndighedshåndtering af sager om perso-

ner, der er udrejst fra Danmark til Syrien og Irak, og som

vurderes at have opholdt sig hos militant islamistiske

grupper, involverer en række myndigheder.

[Myndighedsgruppen om hjemvendende fremmedkri-

gere]

I september 2018 blev myndighedssamarbejdet om

hjemvendende fremmedkrigere styrket ved etableringen

af en fast myndighedsgruppe.

I gruppen deltager Udenrigsministeriet, Forsvarsministe-

riet (herunder Forsvarets Efterretningstjeneste - FE), Ju-

stitsministeriet (herunder PET) og Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet. Herudover kan andre myndigheder

inddrages efter behov.

[Overordnede kriterier for myndighedernes behandling

af sager]

De ansvarlige myndigheder håndterer som udgangspunkt

de forskellige sager ud fra følgende hovedkriterier:



Relevante nationale, EU-retlige og internationale

retsgrundlag skal overholdes.



Fremmedkrigere, som har fået inddraget deres op-

holdstilladelse, anses som udlændinge, som Dan-

mark ikke har interesse i eller ansvar for.



Fremmedkrigere, som er danske statsborgere, sø-

ges alene bragt til Danmark, hvis omstændighe-

derne tillader det og på grundlag af en konkret vur-

dering. Ved vurderingen indgår bl.a.:

at kerneprioriteten er at håndtere den sikker-

hedsmæssige trussel mod Danmark,

om Danmark er forpligtet til at bistå den på-

gældende,

at Danmark i øvrigt har en overordnet inter-

esse i (og medansvar for) at sikre, at personer,

som udgør en sikkerhedstrussel, ikke rejser

frit rundt, men bliver stillet til ansvar for de

forbrydelser, de har begået,

at særlige efterretningsmæssige og/eller

udenrigspolitiske hensyn kan gøre sig gæl-

dende,

at særlige humanitære og/eller forebyggelses-

mæssige hensyn, fx i forhold til mindreårige

børn, kan tale for, at personer hentes ud af

konfliktzonen,

at Udenrigsministeriets praktiske muligheder

for at yde konsulær bistand i lyset af sikker-

hedssituationen og vilkårene for at opnå

diplomatisk og konsulær adgang til det om-

råde, hvor personen befinder sig, kan være

begrænsede,

at der som udgangspunkt ikke bør gennemfø-

res tiltag, som vil kræve ekstraordinære res-

sourcer og/eller, som vil kunne indebære, at

danske embedsmænd udsættes for unødige

sikkerhedsrisici, og

at personer, der befinder sig på fri fod allige-

vel i nogle tilfælde vil kunne finde vej til Dan-

mark.

Formålet med myndighedsgruppen er således at sikre

inddragelse af alle relevante aspekter af en konkret sag,

så det navnlig bliver fuldt belyst, hvad de faktiske for-

hold i sagen er, og hvor langt vores retlige forpligtelser

går.

For problemet med fremmedkrigere, der vender tilbage

til Danmark, er komplekst. Sagerne er forskellige, og de

ansvarlige myndigheder bliver nødt til konkret at vurdere

dem fra sag til sag, så der kan findes den bedste løsning

i hver enkelt sag.

Sådan må det være.

[Strafforfølgning i udlandet]

Men kunne vi ikke bare sørge for, at danske fremmedkri-

gere blev retsforfulgt i nærområdet eller ved en interna-

tional domstol?

Jeg har som udgangspunkt bestemt intet imod, at andre

lande retsforfølger danske fremmedkrigere, hvis de

måtte blive fanget, før de kommer til Danmark.

Og der er da også eksempler på, at danske fremmedkri-

gere er blevet retsforfulgt og dømt i Tyrkiet. Hvis danske

fremmedkrigere vender tilbage til Danmark efter endt af-

soning for en dom i udlandet, vil anklagemyndigheden se

på, om der i tillæg kan idømmes en straf i Danmark.

[Mulighed for løsninger i det internationale samfund]

Regeringen er også positiv over for at undersøge mulig-

hederne for at finde fælles løsninger på udfordringerne

med fremmedkrigere – herunder f.eks. oprette en inter-

national domstol.

Det er blandt andet noget, som jeg drøftede med mine

svenske, finske og norske kollegaer for nogle uger siden

i Bruxelles. Det var jeg også efterfølgende ude at fortælle

om i offentligheden.

Det er dog ikke nemt. Oprettelse af en international dom-

stol er forbundet med en lang række praktiske og juridi-

ske udfordringer.

Det vil – som de fleste her i udvalget nok også ved – for-

mentlig tage flere år, før en international domstol kan

være oppe at stå og klar til at tage imod sager. Det er med

andre ord ikke noget, der hjælper os lige nu og her.

Men muligheden for at oprette en international domstol

med henblik på håndtering af fremmedkrigere og mulig-

hederne for lokal retsforfølgning har været drøftet mel-

lem flere af EU-landene, herunder Danmark.

Der er enighed om, at det bliver en svær og tidskrævende

vej at gå. Men fra dansk side er det bestemt en dialog, vi

fortsat gerne vil deltage aktivt i.

[Håndtering af fremmedkrigere, som kommer retur til

Danmark]

Og lad mig så afslutningsvis knytte nogle ord til de frem-

medkrigere, som måtte komme retur til Danmark. I for-

hold til dem er jeg optaget af to ting:

Hjemvendte fremmedkrigere skal

for det første

i videst

muligt omfang straffes for deres forbrydelser.

for det andet

skal vi forsøge at reducere truslen på

den længere bane.

Det er også her en kerneprioritet for regeringen at hånd-

tere den sikkerhedsmæssige trussel, der er i forhold til

fremmedkrigere, så effektivt som muligt.

Derfor har PET som nævnt også siden starten af konflik-

ten i Syrien haft stort fokus på den fare, som hjemvendte

fremmedkrigere kan udgøre.

Jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg ikke går nær-

mere ind i PET’s indsats på området. Men det er klart, at

truslen fra hjemvendte fremmedkrigere tages meget al-

vorligt.

Vi skal samtidig tage målrettet fat i de her typer og sikre

en konsekvent indsats for afradikalisering både i fængs-

lerne og udenfor.

Det er i sidste ende et spørgsmål om vores alle sammens

sikkerhed.

[Afrunding – give ordet videre]

Jeg vil nu give ordet videre til udenrigsministeren, [som

blandt andet vil redegøre nærmere for de modeller, der

har været drøftet og udfordringerne forbundet med rets-

forfølgning af fremmedkrigere i udlandet].