URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. marts 2019 om Danmarks klimafinansiering, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål N og O om Danmarks klimafinansiering og Den

Grønne Klimafond

TALEPUNKT

Til:

Udviklingsministeren

Enhed:

MKL

Dato:

18-03-2019

Sag:

2019-10489

Tak for ordet formand og tak for samrådsspørgsmålene, som jeg

vil besvare samlet i dette indlæg.

Jeg vil starte med at besvare samrådsspørgsmål N om klimafinan-

sieringsrapporten, som Udenrigsministeriet fremlagde den 26. fe-

bruar i år. Herefter vil jeg besvare samrådsspørgsmål O om pro-

cessen for genopfyldning af Den Grønne Klimafond.

Som bekendt forpligtede de udviklede lande sig under COP15 i

2009 til at mobilisere 100 mia. US Dollars i klimafinansiering fra

2020. I Parisaftalen fra 2015 blev det specificeret, at finansierings-

niveauet skal holdes frem til 2025.

Målsætningen er et mobiliseringsmål og klimafinansieringen kan

komme fra flere forskellige kilder. Man kan altså både bidrage til

målsætningen gennem traditionel udviklingsbistand og ved at mo-

bilisere finansiering fra andre kilder, som f.eks. den private sektor.

Der er tale om et kollektivt mål, som ikke er byrdefordelt mellem

de udviklede lande.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. marts 2019 om Danmarks klimafinansiering, til ministeren for udviklingssamarbejde

Den nye danske klimafinansieringsrapport bidrager med at skabe

et bedre overblik over, hvor meget Danmark bidrager med til mål-

sætningen om de 100 mia. US Dollars. Denne klarhed tænker jeg

er i alles interesse.

Lad mig benytte lejligheden til at gennemgå klimafinansierings-

rapportens tre finansieringselementer, som vi også vil indrappor-

tere til FN’s klimakonvention.

For at sikre transparens om Dan-

marks klimafinansiering vil Danmark i den næste indrapportering

til klimakonventionen også angive de tre elementer særskilt.

For det første: bidrager Danmark med bilateral udviklingsbistand.

Dette udgjorde i 2017 ca. 1,35 mia. kr., hvoraf 646 mio. kr. gik til

klimatilpasningsindsatser og 706 mio. kr. til reduktionsindsatser.

Den bilaterale klimabistand inkluderer bilaterale klimarelevante

projekter igangsat af ambassaderne og støtte til klimaspecifikke

fonde som fx. den grønne klimafond.

Denne kategori inkluderer også den øremærkede klimabistand i

klimapuljen. I Finansloven for 2019 er klimapuljen hævet til 540

mio. kr. Det højeste niveau nogensinde.

For det andet bidrager Danmark med klimafinansieringsprojekter

under Investeringsfonden for Udviklingslande. Som også angivet i

rapporten er beløbet fra kategorien afhængig af få og store projek-

ter, hvilket medfører, at niveauet vil variere meget fra år til år. I

2017 mobiliserede IFU 750 mio. kr. i privat klimafinansiering.

Det er regeringens målsætning at intensivere dette arbejde, og bl.a.

derfor lancerede regeringen sidste år SDG-fonden, der over de

kommende 4 år vil mobilisere op til 30 mia. kr., hvoraf ca. 40 pct.

ventes at være klimarelevant.

For det tredje mobiliserer Danmark midler til klimafinansiering

gennem vores bidrag til udviklingsbankerne. Dette udgjorde i 2017

ca. 2,5 mia. kr.

I bl.a. Verdensbanken arbejder Danmark konsekvent for, at der bli-

ver fokuseret mere på klima og derfor er vi fra regeringens side

også meget tilfredse med, at Verdensbanken har som målsætning

at hæve andelen af klimarelevante investeringer til 35 pct. fra

2021-2026.

Når vi lægger de tre finansieringselementer sammen bidrager Dan-

mark altså med i alt 4,6 mia. kr. i klimafinansiering. Der er tale om

gennemregnede tal, der giver en større klarhed om Danmarks kli-

mafinansiering. Rapporten følger også de aftaler om rapportering

af klimafinansiering, der blev indgået i Katowice.

Med niveauet kan vi med tilfredshed konstatere, at Danmark yder

et solidt bidrag til 100 mia. USD-målsætningen. Vi får internatio-

nal anerkendelse for vores tilgang, og vi arbejder derfor konse-

kvent og målrettet på at engagere den private sektor i klimaområ-

det. For kun herved kan vi nå Parisaftalens målsætninger.

Vi kan ikke nå målsætningerne med offentlig udviklingsbistand

alene. Og det har heller aldrig været målet. Hverken i København

i 2009 eller i Paris i 2015.

For at opsummere håber jeg, at udvalget er tilfredse med den åben-

hed om Danmarks klimafinansiering, som rapporten medfører. Vi

planlægger årligt at publicere rapporterne, når vi har modtaget nye

finansieringstal.

---000---

Jeg vil nu besvare samrådsspørgsmål O om forhandlingssituatio-

nen for genopfyldningen af Den Grønne Klimafond.

Den Grønne Klimafond er den finansielle mekanisme under FN’s

Klimakonvention UNFCCC, som der egentlig allerede under

COP15 i København var bred opbakning til. Under COP16 i Can-

cun blev beslutningen om etableringen af fonden formelt taget.

Den Grønne Klimafond har siden 2015 godkendt ca. 5 mia. US

Dollars i klimafinansiering til både tilpasnings- og reduktionsind-

satser.

I oktober 2018 besluttede bestyrelsen i Den Grønne Klimafond at

igangsætte fondens første genopfyldningsproces, da de eksiste-

rende midlerne er ved at være bragt i anvendelse.

Mødet i starten af april er det første møde i forbindelse med denne

genopfyldning. Dernæst vil endnu et møde finde sted i slutningen

af august. Vi forventer, at de fleste lande vil annoncere forventede

bidrag til fonden under en konference til oktober i år.

En evaluering af fonden vil udgøre et væsentlig bidrag til genop-

fyldningen. Evalueringen vil blandt andet vurdere, hvordan fonden

indtil nu har leveret på sit mandat og implementeret den overord-

nede strategi.

Evalueringen vil ligeledes undersøge, hvilke konkrete resultater

fonden har opnået indtil nu og komme med anbefalinger vedrø-

rende forbedringer af udvalgte politikker. Denne evaluering vil

dog først være klar i slutningen af juni i år. Vi forventer derfor ikke

reelle forhandlinger ved det første møde i starten af april.

Danmark vil som langt de fleste andre donorlande - med undta-

gelse af Norge og Tyskland

–

afvente resultatet af denne evaluering

samt udfaldet af møderne i april og august, før vi tager endelig stil-

ling til Danmarks bidrag til genopfyldningen. Det mener vi er den

rette rækkefølge.

Med lad mig også gøre det klart, at Danmark vil deltage aktivt i

forhandlingerne med forventning om at yde et substantielt bidrag

til genopfyldningen under konferencen til oktober.

Danmarks forhandlingslinje vil være fokuseret omkring fem prio-

riterede områder, som er særligt vigtige for Danmarks engagement

i fonden, og hvor vi kan tilføre fonden værdi. Lad mig kort rede-

gøre for disse områder:

For det første vil Danmark understrege vigtigheden af, at fonden

fremviser konkrete resultater af hidtidige investeringer i de nu over

100 godkendte programmer og projekter med et samlet bidrag fra

fonden på 5 mia. US Dollars.

I den forbindelse er det også nødvendigt at forbedre fondens nu-

værende rammer for effektmåling for dermed at sikre en troværdig

rapportering af resultater.

For det andet vil Danmark arbejde for at effektivisere beslutnings-

procedurerne i bestyrelsen. Dette medfører, at man skal bevæge sig

væk fra det nuværende krav om konsensus for alle beslutninger til

regler for kvalificeret flertal. Lad mig dog understrege, at vi også

mener, at bestyrelsen altid skal arbejde for konsensus inden man

benytter afstemninger.

Det fremgår af fondens mandat, at sådan en beslutningsprocedure

skal udvikles. Danmark vil i forbindelse med genopfyldningen ar-

bejde tæt sammen med en gruppe af andre lande i bestyrelsen for

at sætte fokus på dette område. Men lad mig understrege, at det

ikke bliver en let beslutning

–

procedurerne er et spørgsmål, der

deler vandene.

For det tredje vil Danmark lægge vægt på, at en ny køns- og lige-

stillingspolitik bliver besluttet. Denne politik skal sikre, at køn al-

lerede bliver tænkt ind i udformningen af projektdesign og dermed

fører til en mere progressiv tilgang til at styrke kønsaspektet for

projekter finansieret af fonden.

For det fjerde vil Danmark understrege vigtigheden af en fasthol-

delse af målsætningen om, at fondens ressourcer over en årrække

bliver nogenlunde ligeligt fordelt mellem CO2-reduktions- og kli-

matilpasningsindsatser i særligt de fattigste lande, der er mest ud-

satte over for klimaforandringerne.

For det femte vil Danmark arbejde aktivt for at skabe bedre rammer

for den private sektor i fondens arbejde, for dermed at mobilisere

langt flere private midler til klimafinansiering.

Danmark har indtil nu været engageret i dette arbejde gennem Pri-

vate Sector Advisory Group, som har til formål at fremsætte anbe-

falinger til bestyrelsen vedrørende fondens engagement med den

private sektor.

Regeringen støtter helt og holdent op om Den Grønne Klimafond

og deltager aktivt i at få resterende politikker på plads. Vi er posi-

tive over for genopfyldningen, men vi afventer evalueringen og re-

sultatet af de kommende genopfyldningsdrøftelser, før vi lægger

os endeligt fast på størrelsen af et dansk bidrag.