Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2037899_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 13784
MENA
29. marts 2019
URU alm. del - svar på spørgsmål 140 stillet den 12.
marts 2019 til udenrigsministeren af Rasmus
Nordqvist (ALT).
Spørgsmål
I sidste uge offentliggjorde OHCHR rapporten fra den uafhængige
internationale undersøgelseskommission
(nedsat på mandat fra FN’s
Menneskerettighedsråd (UNHRC)
resolution S-28/1) angående
”protesterne i Gaza mellem den 30. marts og 31. december
2018, de
israelske sikkerhedsstyrkers respons og implikationerne for
civilbefolkningen i
Gaza og Israel”. Rapporten skal drøftes i næste uge i
Menneskerettighedsrådet, forventeligt efterfulgt af afstemning om en
resolution. I 2015 stemte EU-landene i det daværende
Menneskerettighedsråd enstemmigt for en resolution, der bakkede op
om rapporten fra den uafhængige undersøgelseskommission nedsat efter
krigen i Gaza i 2014. Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Danmarks
udtalelse i forbindelse med den interaktive dialog den 18. marts vil byde
rapportens konklusioner og anbefalinger velkommen og referere
til EU’s
fælles position, senest gentaget i Rådet for Udenrigsanliggenders
konklusioner af januar 2016, om at ”respekt for IHL og IHRL fra alle
parter, inklusiv accountability, er en hjørnesten for fred og stabilitet i
regionen”?
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Danmark vil stemme
for en resolution, der bakker op om undersøgelseskommissionens
rapport? Der henvises til
https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/CoIOPT/Pages/
Report2018OPT.aspx og
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/
2016/01/18/fac-conclusions-mepp/ .
Svar
I det fælles EU-indlæg den 18. marts 2019 under den interaktive dialog
med Den Uafhængige Undersøgelseskommission blev lagt vægt på
EU’s
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om, hvorvidt Danmark i forbindelse med den interaktive dialog den 18. marts vil byde konklusionerne og anbefalingerne i rapport om "protesterne i Gaza mellem den 30. marts og 31. december 2018, de israelske sikkerhedsstyrkers respons og implikationerne for civilbefolkningen i Gaza og Israel" velkommen og referere til EU’s fælles position, til udenrigsministeren
2
gentagne udtrykte bekymringer over forløbet i 2018, herunder
eskaleringen af vold og de mange tab af liv under konfrontationerne. I
lyset af, at demonstrationerne fortsat finder sted, opfordrede EU til, at
Israel respekterer den grundlæggende ret til fredelige demonstrationer og
princippet om nødvendighed og proportionalitet i brugen af magt, mens
Hamas og de, som fører an i protesterne i Gaza, må tage ansvar for at
undgå provokationer, ikke at udnytte demonstrationerne til andre formål
og sikre, at protesterne forbliver ikke-voldelige.
EU understregede videre, at raket- og morterangreb mod Israel fra Gaza
må indstilles, idet vilkårlige angreb mod civile er helt uacceptabelt, mens
den israelske regering blev opfordret til at gennemføre meningsfulde
undersøgelser af en række af de alvorlige hændelser, som rapporten
beskriver.
Fra dansk side støtter vi disse budskaber, som er i overensstemmelse med
EU-rådskonklusionerne fra 18. januar 2016, hvoraf det bl.a. fremgår, at
”EU minder om, at staters og ikkestatslige aktørers efterlevelse af den
humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning,
herunder ansvarliggørelse, er en hjørnesten for fred og sikkerhed i
regionen.”
Danmark afstod ved stemmeafgivningen under den pågældende
resolution. Selvom palæstinenserne havde valgt at flytte resolutionen til et
andet dagsordenspunkt, var der fortsat betydelige problemer med
resolutionens indhold. Resolutionen refererede i år til den rapport, som
FN’s undersøgelseskommission har udarbejdet om Gaza-
demonstrationerne i 2018. Kommissionens rapport og referencerne hertil
var ubalancerede. Ikke mindst fordi der slet ikke var nogen fordømmelse
af Hamas. Ud fra en samlet vurdering besluttede regeringen derfor - i
lighed med UK - at afstå på resolutionen.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen