URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 28. februar 2019 om regeringens overvejelser om at iværksætte de såkaldte "investeringsscreeninger", til justitsministeren

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2019

Sikkerhedskontoret

Karen Sofie Hove

2019-0035-0080

1000124

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J

fra Folketingets Udenrigsudvalg den 28. februar 2019

kl. 12.00-13.00

Samrådsspørgsmål J:

”Ministeren bedes uddybe regeringens konkrete overvejelser i forhold til

at iværksætte de såkaldte ”investeringsscreeninger”, jf. omtaler herom i

den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi, herunder redegøre for, om

der har været konkrete eksempler på, at udenlandske investeringer har

været problematiske, samt hvilke sektorer som i den forbindelse har været

særligt udsatte. Desuden bedes ministeren konkretisere, hvilken infrastruk-

tur der kan kategoriseres som kritisk infrastruktur i en dansk kontekst.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 28. februar 2019 om regeringens overvejelser om at iværksætte de såkaldte "investeringsscreeninger", til justitsministeren

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme her i dag. Og tak

for spørgsmålene om regeringens overvejelser i forhold

til at iværksætte investeringsscreeninger.

Regeringen er meget optaget af dette emne. Det er også

baggrunden for, at det er omtalt i vores udenrigs- og

sikkerhedspolitiske strategi for 2019-2020 fra november

sidste år.

Der knytter sig nemlig nogle alvorlige, vigtige og kom-

plekse sikkerhedsmæssige spørgsmål til denne dagsor-

den.

Dette betyder dog også, at der er ting, som jeg af princi-

pielle grunde ikke kan udtale mig nærmere om inden for

rammerne af et samråd.

Jeg kan navnlig ikke udtale mig om konkrete eksempler

på, at udenlandske investeringer har været problemati-

ske, og hvilke sektorer som i den forbindelse eventuelt

har været særligt udsatte.

Det håber jeg, at udvalget har forståelse for.

[Rammesætning]

Danmark er en lille, åben økonomi. Vi er helt afhæn-

gige af at kunne handle med andre lande – både i og

uden for EU. Og vi skal være en åben destination for

udenlandske investeringer.

Sådan har det mere eller mindre altid været, og sådan

skal det blive ved med at være. Det er godt for er-

hvervslivet og til gavn for det danske samfund som hel-

hed.

Udenlandske investorer bringer værdifuld viden og nød-

vendig kapital med sig. De giver danske virksomheder

mulighed for at være kreative, vokse og konkurrere på

de globale markeder.

Men i nogle helt særlige situationer kan der dog være

grund til at være varsom med at omfavne udenlandske

investeringer uden forbehold.

Vi har i de senere år set en tendens til, at udenlandske

investeringer i EU i stigende grad rettes mod nye mar-

keder og strategiske aktiver, hvor investoren opererer

under statslig indflydelse og i nogle tilfælde endda ud

fra en erklæret strategi fra den pågældende regerings

side.

Der kan i helt særlige tilfælde forekomme udenlandske

investeringer, som potentielt kan være problematiske i

forhold til udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske

hensyn – f.eks. når det drejer sig om kritisk infrastruktur

eller følsomme oplysninger.

Og når det kommer til den slags aktivitet, må vi selvsagt

ikke være naive.

Når der er en trussel mod vores fælles sikkerhed, så kal-

der det på handling – både nationalt og internationalt.

[EU-forordningen om investeringsscreening]

Rundt omkring i Europa er der en stigende opmærk-

somhed på de sikkerhedsmæssige udfordringer, som re-

laterer sig til udenlandske investeringer. Og det er en

bekymring, som man deler centralt i EU-systemet.

EU-Kommissionen fremsatte derfor i september 2017 et

forslag til en forordning, der skal skabe en fælles

ramme for national screening af udenlandske direkte

investeringer til EU.

Med forordningen indføres et fælles regelsæt for scree-

ning af udenlandske direkte investeringer i EU, der kan

udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig

orden. Udenlandske direkte investeringer omfatter inve-

steringer ind i EU fra et tredjeland.

Forordningen har til hensigt at skabe retssikkerhed for

medlemsstaternes

eventuelle

screeningmekanismer.

Den skal sikre koordination og samarbejde i hele EU

om screening af udenlandske direkte investeringer, som

vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige or-

den.

Hensigten er desuden at styrke det juridiske grundlag

for nationale screeningsmekanismer og at indføre en

fælles ramme i form af retningslinjer, minimumskrav og

bestemmelser om gennemsigtighed.

F.eks. skal der være klageadgang, og screeningslovgiv-

ningen skal indeholde en klausul til at forhindre omgå-

else.

Forordningen etablerer også en tværgående samarbejds-

mekanisme i form af udveksling af oplysninger samt

etablering af en myndighedsfunktion, der skal fungere

som et kontaktpunkt.

Samarbejdsmekanismen indebærer i praksis, at de natio-

nale myndigheder og Kommissionen kan udveksle op-

lysninger om udenlandske direkte investeringer, der kan

have betydning for sikkerhed eller offentlig orden på

tværs af de nationale grænser.

Inden for denne samarbejdsmekanisme får det enkelte

medlemsland desuden ret til at komme med bemærknin-

ger til konkrete investeringer i andre medlemslande –

dog kun, når sådanne investeringer vurderes at kunne

påvirke landets egen sikkerhed eller offentlig orden.

Kommissionen får også mulighed for at afgive en udta-

lelse. Det gælder både i forhold til investeringer, der

vurderes at kunne påvirke sikkerheden eller den offent-

lige orden i en eller flere medlemslande, og i forhold til

investeringer, der vurderes at kunne påvirke europæiske

projekter eller programmer.

Der er efter forordningen ingen forpligtelse til at følge

bemærkninger fra andre medlemslande eller Kommis-

sionen. Men det pågældende medlemsland skal ind-

drage indkomne bemærkninger i overvejelserne vedrø-

rende den konkrete investering.

Kompetencen til at træffe beslutning om konsekven-

serne af eventuelle screeninger bevares derfor hos myn-

dighederne i det land, hvor den pågældende investering

foretages.

Forordningen pålægger heller ikke medlemslandene no-

gen forpligtelse til at screene udenlandske direkte inve-

steringer.

Det er derfor ikke et krav efter forordningen, at vi i

Danmark etablerer en screeningsmekanisme.

Forordningen forventes at finde anvendelse fra og med

den 10. oktober 2020.

[Konkrete eksempler fra udlandet]

National screening af udenlandske investeringer af

hensyn til sikkerhed er velkendt både i og uden for EU.

Flere EU-lande har allerede etableret screeningsmeka-

nismer. Det gælder f.eks. Tyskland, Frankrig og Fin-

land. Og det har ført til konkrete indgreb.

Jeg kan give et eksempel, hvor den tyske regering gav

et præventivt afslag på en investering og et eksempel,

hvor de tyske myndigheder trak et såkaldt ”grønt lys” til

en investering tilbage.

I august 2018 signalerede den tyske regering, at den

ville nedlægge forbud mod et salg af virksomheden Lei-

feld til et kinesisk firma. Leifeld producerer industriro-

botter, der bl.a. benyttes i den civile atomkraftindustri.

Regeringen begrundede indgrebet med, at der var en ri-

siko mod den nationale sikkerhed.

I september 2016 havde de tyske myndigheder givet

grønt lys til et kinesisk firmas overtagelse af virksomhe-

den Aixtron. Aixtron producerer en specifik type del-

komponent, der potentielt kan anvendes militært. De

tyske myndigheder trak senere det grønne lys tilbage

med henvisning til, at der var kommet nye sikkerhedsre-

laterede oplysninger i sagen.

De amerikanske myndigheder blokerede desuden også

for salg af de amerikansk-ejede andele af Aixtron til det

kinesiske firma.

Eksemplerne handler om forbud. Det er dog vigtigt for

mig at understrege, at udenlandske erfaringer ifølge

Udenrigsministeriet viser, at næsten alle kritiske sager

faktisk bliver løst ved at stille betingelser – ikke ved at

nedlægge forbud. Herved sikrer man, at sikkerhedsrisici

effektivt håndteres samtidig med, at investeringen kan

gennemføres og blive til gavn.

[Det danske arbejde med investeringsscreening og ind-

grebslov]

Som jeg indledte med at understrege, er det regerin-

gens klare holdning, at Danmark skal have de rette red-

skaber til effektivt at imødegå de trusler, som udenland-

ske investeringer – i bred forstand – kan bringe med sig.

Derfor har regeringen nedsat en tværministeriel arbejds-

gruppe, som ser nærmere på muligheden for national

screening af udenlandske investeringer og andre økono-

miske aktiviteter.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra mit eget

ministerium, Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Er-

hvervsministeriet og Forsvarsministeriet. Statsministe-

riet og repræsentanter fra Grønland og Færøerne delta-

ger som observatører.

Arbejdsgruppen har til opgave at komme med et forslag

til en screeningsordning og et forslag til et lovgrundlag,

som vil gøre det muligt for staten at gribe ind, hvis en

udenlandsk investering eller en udenlandsk økonomisk

aktivitet er uforenelig med hensynet til den offentlige

orden eller sikkerhed i Danmark.

Det skal nærmere bestemt være muligt at fastsætte vil-

kår for en aktivitet. Vilkårene skal sikre, at en aktivitet

kan foretages, uden at den kan udgøre en risiko for den

offentlige orden eller sikkerhed.

Og hvis disse hensyn ikke på betryggende vis kan sikres

gennem vilkår, skal det i sidste ende være muligt helt at

forbyde en aktivitet.

Vi skal have en lovgivning, der beskytter os. Loven skal

være robust og fremtidssikker.

Det oplagte eksempel på, hvornår en udenlandsk inve-

stering kan udgøre en trussel, er, at en udenlandsk inve-

stor, der har tætte bånd til en fremmed stat, opkøber kri-

tisk infrastruktur.

Kritisk infrastruktur er infrastruktur, som samfundsvig-

tige funktioner er afhængig af.

Det kan f.eks. være infrastruktur inden for energisekto-

ren, IT- og teleområdet, transportsektoren, fødevaresek-

toren og sundhedssektoren.

Disse sektorer er vigtige for vores samfunds funktion,

stabilitet, økonomi og sikkerhed. Og det er afgørende, at

der er tillid til disse sektorer.

En fremtidig lovgivning på dette område skal dog ikke

kun omfatte køb af kritisk infrastruktur. Den er nødt til

at have et bredere anvendelsesområde. Andre aktiviteter

kan potentielt udgøre en trussel.

Eksempelvis kan en investering i virksomheder, der be-

nytter avancerede teknologier eller teknologier med

dobbelt anvendelse – f.eks. kunstig intelligens, robot-

teknologi eller nanoteknologi – efter omstændighederne

være problematisk og være til fare for statens sikkerhed

eller orden.

Udenlandsk kontrol kan etableres på andre måder end

gennem direkte investeringer. Der kan eksempelvis

være driftsaftaler eller lejeaftaler, som giver kontrol

med kritisk infrastruktur eller adgang til følsomme op-

lysninger. Derfor bør en kommende lovgivning heller

ikke kun omfatte udenlandske investeringer, men også

andre udenlandske økonomiske aktiviteter.

[Den videre proces]

Regeringen tager denne sag meget alvorligt. Truslen

kalder på handling. Men den kræver også omhyggelige

analyser, grundige overvejelser og inddragelse af rele-

vante interessenter.

Der er mange vigtige hensyn, der skal tages højde for.

Og det er helt afgørende, at vi i fællesskab finder en ba-

lance – en balance mellem

på den ene side

at sikre fort-

sat høj udenlandsk investeringslyst i Danmark og

på

den anden side

at værne om Danmarks sikkerhed.

Vi skal have en lovgivning, der gør Danmark tryg og

sikker – både for borgere og virksomheder.

Lad mig i den forbindelse sige det meget klart: Det

handler ikke om at lukke vores markeder ned og bygge

mure op omkring os selv. Det handler om at optræde

ansvarligt, forsvarligt og rettidigt – for vores egen og

kommende generationers skyld.

Jeg ønsker en lovproces med denne sag, hvor vi er så

åbne, som det er muligt på sikkerhedsområdet, og hvor

vi aktivt inddrager repræsentanter fra de sektorer, der

særligt vil kunne blive berørt af lovgivningen.

Jeg vil lytte til erhvervslivet og de helt berettigede be-

kymringer, der kan være i forhold til den foreslåede lov-

givning. For Danmark skal forsat have et åbent og at-

traktivt investeringsklima.

Men vi skal ikke være naive i forhold til den reelle og

alvorlige trussel, som vi står over for. Det er afgørende,

at vi har stærke og effektive redskaber til at beskytte

kritiske aktiver mod investeringer, der kan skade Dan-

marks orden eller sikkerhed.

Efter en proces med en grundig interessentinddragelse i

forbindelse med den offentlige høring af forslag til lov-

givning på dette område forventer regeringen at frem-

sætte forslag til relevant lovgivning i løbet 2019.

Tak for ordet.