Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2036548_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
UPF
27. marts 2019
URU alm. del
svar på spørgsmål 132 fra URU stillet den 27.
februar 2019 til Ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange penge Danmark har brugt eller
forventer at bruge på udviklingsbistand i Afrika i hvert af årene fra 2014
til 2019?
Svar
I Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi
’Verden 2030’
anlægges overordnede geografiske prioriteter for udviklingssamarbejdet.
Heri indgår en særlig gruppe af 12
’prioritetslande’,
herunder 8 i Afrika,
hvor Danmark primært i kraft af de bilaterale landeprogrammer vil være
tilstede med et langt sigte med finansiel tyngde og ofte fysisk
tilstedeværelse. Udbetalingerne under landeprogrammerne i Afrika i
perioden 2014-2019 fremgår nedenfor. Heri indgår udbetalinger til
tidligere prioritetslande i Afrika, der er afviklet eller under afvikling. I 2019
forventes udbetalingerne til landeprogrammerne i Afrika at udgøre ca. 70
pct. af de samlede udbetalinger til de bilaterale landeprogrammer.
Udbetalinger til landeprogrammer i Afrika i perioden 2014
2019
Mio. kr.*
2014
2015
2016
2017
Samlede udbetalinger til
2251,6
1962,5
2318,3
1903,0
landeprogrammer i Afrika
2018
2019
1845,4
1925,3
* Udtræk af faktiske udbetalinger for perioden 2014-2018. For 2019 er der tale om forventede udbetalinger som
angivet på finansloven for 2019.
Bidrag under instrumenter uden for landeprogrammerne fx fra den
humanitære bistand, klimapuljen, freds- og stabiliseringsfonden, civil-
samfundsindsatser og instrumenter med fokus på bæredygtig økonomisk
vækst og beskæftigelse er ikke indregnet, og således ikke afspejlet i
tabellen. Som eksempler på indsatser rettet mod Afrika - uden for
landeprogrammerne - kan nævnes, at der på finansloven for 2019 er afsat
74 mio. kr. til Freds- og Stabiliseringsfondens regionale programmer for
Sahel og Afrikas Horn, 40 mio. kr. er øremærket til TechVelopment
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvor mange penge Danmark har brugt eller forventer at bruge på udviklingsbistand i Afrika i hvert af årene fra 2014 til 2019, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
indsatser i Afrika, 25 mio. kr. til kontinental frihandel i Afrika og under
klimapuljen er der bl.a. afsat 100 mio. kr. til et bidrag til Sustainable Energy
Fund for Africa. Ligeledes har det planlagte bidrag til Fonden for de
mindst udviklede lande (150 mio. kr.) en overvejende tyngde på lande i
Afrika. Danske bidrag til udviklingsbankerne har en betydelig vægt på
Afrika, hvor der i 2019 er afsat 430 mio. kr. til Den Afrikanske
Udviklingsfond og hvor over halvdelen af det danske bidrag på 565 mio.
kr. til Verdensbankens udviklingsfond (IDA) forventes at gå til afrikanske
lande.
I tråd hermed bemærkes, at man fra dansk side tillægger det multilaterale
samarbejde vægt, og i stigende grad målretter bidrag til internationale
organisationer mod tematiske og regionale indsatser gennem bløde og
hårde øremærkninger af midlerne til bl.a. indsatser i Afrika. Det gælder på
Finansloven for 2019 bl.a. for dele af bidragene til UNDP, UNFPA og
UNICEF, samt Verdensbanken (Global Financing Facility, 75 mio. kr.
øremærket seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Vestafrika) og
bidrag gennem EU (75 mio. kr. til
EU’s Eksterne Investeringsplan
øremærket Afrika)
alle indsatser, der ikke er landefordelte på
finansloven. Ud over de øremærkede midler, vil en betydelig andel af de
danske midler afsat til kernebidrag til multilaterale organisationer og
initiativer blive anvendt til indsatser i Afrika, herunder bidrag gennem FN,
EU, humanitære organisationer, det Globale Partnerskab for Uddannelse,
den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria m.fl.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs