Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
0
2019 - 3614
VBE
12. marts 2019
URU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 128 fra Christian
Juhl (EL) stillet den 22. februar 2019 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om IFU’s investeringer i storskala
svinefarme på den lange bane øger det globale klimaaftryk? Eller om IFU
i stedet for burde investere i lokal og bæredygtig fødevareproduktion?
Svar
En svinefarm udleder CO2. Men afhængig af produktionsmåden kan den
udlede mere eller mindre. Moderne svinebrug begrænser udledningen af
drivhusgasser per kilo produceret svinekød sammenlignet med
traditionelle svinebrug, blandt andet fordi det antal kilo foder, der skal
bruges for at producere et kilo kød, er lavere. Produktionen foregår lokalt
og i IFU’s investeringer håndteres
for eksempel gyllen, efter de samme
regler som i Danmark, hvilket gør produktionen bæredygtig i forhold til
det lokale miljø.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs