URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. februar 2019 om, hvorvidt Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) bidrager til bæredygtig udvikling i udviklingslande, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål I om Investeringsfonden for Udviklingslande

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

VBE

Dato:

19-02-2019

Sag:

2019 - 3614

Tak for muligheden for at svare på spørgsmål om Investeringsfon-

den for Udviklingslande, Parisaftalen og bæredygtighed.

Der er stillet seks spørgsmål i alt. Jeg vil besvare spørgsmål to, tre

og fire samlet, da de hænger tæt sammen og alle handler om Paris-

aftalen og klimaeffekterne af

IFU’s

investeringer. Derefter vil jeg

svare på spørgsmål fem om størrelsen på de virksomheder, IFU

investerer i. Til slut vil jeg opsummere med svar på spørgsmål et

og seks, som er af mere overordnet karakter.

* * *

[Svar

på spørgsmål to, tre og fire]

Lad mig først slå fast, at IFU støtter op om målsætningerne i Pa-

risaftalen, og at de investeringer, IFU foretager, skal være i over-

ensstemmelse med aftalen.

Men aftalen er ikke i sig selv så præcis, at den udstikker retnings-

linjer for, hvad man kan og ikke kan, hvad man må og ikke må.

Dermed kan den ikke i sig selv anvendes til at afgøre om for ek-

sempel investeringer er i overensstemmelse med aftalen eller ej.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. februar 2019 om, hvorvidt Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) bidrager til bæredygtig udvikling i udviklingslande, til ministeren for udviklingssamarbejde

I IFU’s tilfælde vil det sige, at Parisaftalen skal operationaliseres

for at kunne anvendes i forhold til de konkrete investeringer.

IFU har oplyst, at de er i gang med at udarbejde en selvstændig

klimapolitik, og det synes jeg er et nødvendigt og vigtig skridt. Den

vil netop kunne bidrage til at omsætte Parisaftalens overordnede

mål til konkrete beslutninger om

IFU’s investeringer.

IFU har des-

uden meddelt, at udarbejdelse af politikken vil ske med inddragelse

af relevante aktører, herunder civilsamfundet.

Jeg forventer også, at Klimapolitikken vil komme med bud på,

hvordan og hvornår klimascreeningen vil foregå. Her har IFU op-

lyst, at en udvidelse af brugen af klimascreeningen er en mulighed,

som indgår i overvejelserne.

Når det er sagt,

så er der god fornuft i IFU’s investeringer, også når

det kommer til klimaeffekter og Parisaftalens målsætninger:

I aftalen understreges det, at målet om at reducere drivhusgasud-

ledninger for at stabilisere de globale gennemsnitlige temperatur-

stigninger på højest 2 grader, skal ses i sammenhæng med mål om

bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion.

Navnlig i de mindst udviklede lande, som i dag kun i yderst be-

grænset omfang bidrager til de globale udledninger, men til gen-

gæld har store fattigdomsudfordringer, er det svært at øge adgan-

gen til moderne energi uden et vist bundniveau af fossile brænd-

stoffer i landets energimix.

For moderne svinebrug reduceres udledningen af drivhusgasser

fordi der benyttes bestemte svineracer sammen med ny teknologi,

eksempelvis til foderstyring eller gyllehåndtering. På den måde

skal der bruges mindre foder for at producere et kilo kød, og klima-

miljøpåvirkningen er lavere, end hvad der er tilfældet i tradi-

tionelle svinebrug.

Af disse grunde er denne type investeringer ikke nødvendigvis i

modstrid med Parisaftalen. De kan være et bidrag til en mere for-

svarlig og bæredygtig udvikling.

Det skyldes ikke mindst, at IFU’s investeringer skal leve op til de

miljø- og klimakrav, som er skrevet ned i IFU’s politikker.

For fuldstændigheden skyld vil jeg nævne, at når det kommer til

den danske energiaftale fra 2018, som spørgsmålet også handler

om, så har Energi- Forsynings- og Klimaministeriet oplyst, at den

udelukkende gælder udledning og optag i Danmark. Den har der-

med ikke umiddelbar relevans for IFU’s investeringer.

[Svar

på spørgsmål fem]

Spørgsmål fem handler om størrelsen på de virksomheder, IFU in-

vesterer i. Der bliver spurgt til, om det er i overensstemmelse med

FN’s

Verdensmål, at

IFU’s investerer en betydelig andel af sin ka-

pital i store frem for små og mellemstore virksomheder.

Her vil jeg gerne henvise til mit svar på URU-spørgsmål 37 fra

Christian Juhl (EL) stillet den 30. oktober sidste år, der netop hand-

lede om, hvilken størrelse virksomheder, IFU investerer i. Som en

del af svaret fremsendte jeg en komplet liste over de investeringer

og lån, IFU har indgået i perioden 2013

–

2017.

Ifølge denne liste er højst 62% af investeringerne sket med store

virksomheder. Kigger man på investeringsvolumen er det højst

78%. Det vil sige, at mindst 38% af de virksomheder, der investe-

res med, er små og mellemstore, og det synes jeg ikke er en skæv

balance. Jeg forstår ikke, hvor de 93%, der er nævnt i spørgsmålet,

kommer fra.

Jeg vil også i den forbindelse understrege, at store virksomheder i

lav- og middelindkomstlande spiller en central rolle i forhold til at

opfylde Verdensmålene. Ændrer man på arbejdsvilkår, miljøaftryk

eller noget helt tredje i en stor virksomhed vil det have en væsentlig

effekt.

Jeg vil samtidig også gerne fremhæve, at IFU i de seneste år har

foretaget vigtige investeringer i lokale finansielle institutioner,

som yder egenkapital, lån og garantier til mikro, små og mellem-

store virksomheder, fortrinsvis i Afrika og Asien. Det gælder ek-

sempelvis Nordic Microfinance Fund, African Guarantee Fund,

Sidian Bank i Kenya og en fond, som investerer i

SMV’er i

So-

malia.

Manglende adgang til finansiering er en af de største barrierer for

SME sektorens udvikling i udviklingslande. Jeg ser det derfor

som positivt, at omkring 40% af IFU’s investeringer i 2018 om-

fattede denne form for investeringer.

Kort og godt. IFU skal investere dér, hvor der bedst leveres en

kombination af afkast og bidrag til Verdensmålene. Hvad enten det

er i små eller store virksomheder. Jeg mener ikke, at investeringer

i store virksomheder per automatik bidrager mindre til FN’s ver-

densmål end investeringer i små virksomheder.

* * *

[Svar på spørgsmål et og seks]

Det fører mig til spørgsmål nummer et og seks: Hvorvidt IFU og

de fonde, IFU administrerer, lever op til IFU’s formål om at bi-

drage til bæredygtig udvikling i udviklingslande og til realiserin-

gen af FN’s Verdensmål?

Og om Danmarks udviklingsbistand kan

bruges bedre, end den i dag bruges af IFU?

IFU’s mandat er at fremme investeringer, der understøtter bære-

dygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til realisering af

verdensmålene. Det fremgår af lov om internationalt udviklings-

samarbejde [af 19. december 2016].

Det gør IFU blandet andet ved at investere i lande og sektorer, der

ofte har svært ved at tiltrække udenlandske investeringer. Dertil

kommer, at IFU’s investeringer bidrager med teknologi og sker

med højere standarder for både miljø og mennesker, end hvad der

er normalt i disse lande. Sammen med IFU’s bæredygtighedspoli-

tik højner det IFU’s bidrag til bæredygtig udvikling.

Vi anvender generelt dansk udviklingsbistand meget bredt: Fra

rent vand i Burkina Faso over korruptionsbekæmpelse i Ukraine til

styrkelse af rammevilkårene for den private sektor i Tanzania. Og

sådan skal det være.

Men den private sektor er helt central, når vi med udviklingssam-

arbejdet skal fremme bæredygtig udvikling. Det er i øvrigt ikke et

specielt dansk synspunkt. FN har igen og igen fremhævet den pri-

vate sektors nøglerolle i forhold til at opnå Verdensmålene. På kort

formel: jobskabelse, vækst, skatteindtægter og innovation.

IFU modtog sidste år ca. 310 mio. kr. ud af de samlede forventede

udbetalinger på over 16 mia. kr. under udviklingsbistanden i 2018.

Og midlerne til IFU geninvesteres igen og igen.

I den udviklings- og humanitære strategi, Verden 2030, blev et

bredt flertal af Folketinget enige om, at IFU skulle styrkes, og

blandt andet bruges til at mobilisere privat kapital til opfyldelse af

Verdensmålene. Det var i 2017. I 2018 lancerede vi så sammen

med IFU og seks danske pensionskasser SDG-fonden, hvor 60%

af midlerne kommer fra private investorer. Vi bruger med andre

ord bistanden til at katalysere privat finansiering til Verdensmålene

i udviklingslandene. Efter international målestok er det et resultat,

vi kan være stolte af.

Så jeg synes samlet set, at vi får meget udvikling for pengene.

VBE