Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
2027456_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-8310
JTFM
9. marts 2019
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 126 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 13. februar 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Spørgsmål 126
Ministeren bedes, som opfølgning på URU alm. del - svar på spm. 44,
redegøre for, hvor i FN-erklæringen om småbønders rettigheder, der
anvendes en uklar terminologi. Samt hvilken del af teksten, der giver
anledning til ministerens bekymring om, at erklæringen vil udvande
rettighederne for oprindelige folk. Særligt set i lyset af erklæringens artikel
28, 1 sektion, hvor der står: "Nothing in the present Declaration may be
construed as diminishing, impairing or nullifying the rights that peasants
and other people working in rural areas and indigenous peoples currently
have or may acquire in the future.”
Ministeren bedes endvidere redegøre
for, hvordan og med hvilket indhold, Danmark bidrog til udarbejdelsen af
EU's linje i arbejdsgruppen om FN-erklæringen. Samt uddybe hvilke
punkter, der skilte EU-landene, da der ikke kunne opnås enighed om fælles
linjeføring. Endelig bedes ministeren bekræfte, at EU ikke har stemmeret,
når en sådanne erklæring behandles i FN, men at det derimod er de enkelte
medlemslande, der kan stemme - og dermed har ret til egen position i
forhold til erklæringen.
Svar
Der henvises generelt til besvarelse af URU spørgsmål 44. Herudover kan
følgende oplyses:
Erklæringen om småbønders rettigheder indeholder uklar anvendelse af
begreber som retten til frø, retten til jord, produktionsmidler,
fødevaresuverænitet og biologisk diversitet. Disse begreber kan ikke
umiddelbart genfindes i international menneskeret eller staters
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om FN-erklæringen om småbønders rettigheder, til udenrigsministeren
2
forpligtelser i relation hertil. Under forhandlingerne i den mellemstatslige
arbejdsgruppe i 2017 og 2018 gav EU udtryk for, at man anså anvendelsen
af disse begreber som problematisk. I erklæringens tekst indgår samtidig
en lang række elementer
–
herunder kollektive rettigheder
–
der synes at
overlappe med f.eks. FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder.
Sammenholdt med den uklare terminologi kan det ikke udelukkes, at
teksten i praksis på sigt vil kunne lede til en udvanding af rettigheder for
oprindelige folk.
Under arbejdet med EU-koordineringen fokuserede Danmark på
formuleringer, der kunne have indvirkning på oprindelige folks
rettigheder, herunder United Nations Declaration on the Rights of
Indigenous Peoples (UNDRIP).
Langt hovedparten af EU’s medlemsstater, som har stemmeret i de
respektive fora, afstod ved afstemningerne om erklæringen i såvel
Menneskerettighedsrådet som i Generalforsamlingens 3. udvalg. Enkelte
EU-medlemsstater stemte for erklæringen i Generalforsamlingens 3.
udvalg, ligesom enkelte medlemsstater stemte imod både i
Menneskerettighedsrådet og i Generalforsamlingens 3. udvalg. Regeringen
har ikke noget indgående kendskab til den konkrete begrundelse for de
enkelte medlemsstaters stemmeafgivelse, men et af kritikpunkterne var
blandt andet erklæringens omtale af kollektive rettigheder.
Såvel i
FN’s menneskerettighedsråd som i FN’s generalforsamling er det
de enkelte medlemslande og ikke EU, som afgiver stemmer i forhold til
resolutions- og erklæringsudkast.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen