Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Dato
2018 - 40123
19. november 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 12 fra Nick Hækkerup (S)
stillet den 23. oktober til ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren forklare den udvidelse af anvendelsesområdet for
finansiering gennem rammen for interessevaretagelse i internationale
organisationer, som skete i 2017 med finansieringen af en dansker ansat i
Hudson Institute?
Svar
Rammen har som sådan altid været bredt defineret og åbnet muligheder
for sådanne sekunderinger. Som led i den løbende udvikling af nye
redskaber til varetagelse af Danmarks udenrigs- og udviklingspolitiske
interesser er det afgørende at have blik for den brede vifte af aktører, der
har indflydelse på den verden, der omgiver Danmark. Udenrigsministeriet
udbreder derfor i disse år kredsen af partnere, vi arbejder med, inden for
det udenrigs- og udviklingspolitiske område. Beslutningen om at
sekundere en medarbejder til Hudson Institute lå i naturlig forlængelse af
det mangeårige samarbejde, Danmark har haft med amerikanske
tænketanke. Tænketankene spiller en meget central og aktiv rolle i
amerikansk politik, ikke mindst på det udviklingspolitiske område, hvor
der er tradition for, at tænketankene udformer en del af de ideer, der på
sigt bliver samlet op af politiske beslutningstagere i administrationen og i
Kongressen. Derfor er det nyttigt med en dansker placeret i en amerikansk
tænketank som Hudson, der er på forkant med den retning den politiske
debat i USA er på vej i og har et godt netværk i forhold til den siddende
amerikanske administration. Derigennem kan vi fra dansk side få et indblik
i, hvad der driver de nyeste idéer og tanker og være med til at påvirke og
føde ideer og erfaringer fra dansk kontekst ind.