Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
0
2018
–
42024
VBE
6. februar 2019
URU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 116 fra Søren Egge
Rasmussen (EL) stillet den 15. januar 2019 til
udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at IFU’s investeringer i storskala svinebrug
igennem bl.a. Landbrugsinvesteringsfonden og IFU’s investeringer i fem
oliekraftværker er i direkte modstrid med Paris-aftalen? Og at IFU derfor
ikke efter vedtagelsen af den nye bæredygtighedspolitik vil foretage
lignende investeringer?
Svar
I Parisaftalen understreges det, at målet om at reducere
drivhusgasudledninger med henblik på at stabilisere de gennemsnitlige
temperaturstigninger på højest to grader skal ses i sammenhæng med mål
om bæredygtig udvikling, herunder fattigdomsbekæmpelse.
Navnlig i de mindst udviklede lande, som i dag kun i yderst begrænset
omfang bidrager til de globale udledninger, er det af tekniske årsager svært
at øge adgangen til moderne energi uden et vist bundniveau af fossile
brændstoffer i energimixet. Tilsvarende gælder det for moderne svinebrug,
hvor brugen af danske svineracer og nye opdrætsmetoder begrænser
udledningen af drivhusgasser. Det sker blandt andet fordi det antal kilo
foder, der skal bruges for at producere et kilo kød er lavere end i
traditionelle svinebrug, og alle IFUs investeringer i svinefarme skal følge
danske regler i relation til dyrevelfærd og håndtering af gylle. Disse regler
tilsiger, at der gennemføres en vurdering af miljøpåvirkninger svarende til
en dansk miljøgodkendelse, og at der gennemføres foranstaltninger for
opsamling, håndtering og udbringning af gylle. Dette medvirker til at
reducere udledningen af metan og dermed klimaeffekten.