Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1990552_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 100 (Alm. del):
I brev af 23. november 2018 har udvalget efter ønske fra Annette Lind
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 100:
”Hvordan
vil ministeren styrke skoler og læreres frie valg af undervis-
ningsmidler til gavn for en varieret undervisning?”
Svar:
Jeg er meget optaget af, at vi bevarer og udvikler diversiteten i tilgængeli-
ge læremidler, så skoler og lærere har adgang til et bredt udvalg af inno-
vative læremidler af høj kvalitet.
Det er fuldstændig afgørende for, at lærerne kan levere en undervisning
af høj kvalitet, at de ud fra deres professionelle dømmekraft kan vælge
læremidler, som har de didaktiske og pædagogiske egenskaber, som læ-
rerne anser for nødvendige. Det gælder både digitale og analoge læremid-
ler.
Med hensyn til forholdene vedr. indkøb af digitale læremidler indikerer
evalueringen af indsatsen for it i folkeskolen fra juni 2018 og en rapport
fra KL om
”Bedre deling og effektivt indkøb af digitale læremidler i fol-
keskolen” fra januar 2018
et behov for at imødegå udfordringer med
centralisering af indkøb af digitale læremidler.
Derfor har jeg også tilbage i februar 2018 skrevet et brev til
KL’s davæ-
rende formand Martin Damm, hvor jeg udtrykte min bekymring for ud-
viklingen. KL og Undervisningsministeriet har siden haft løbende drøf-
telser om emnet og mulige løsninger for at imødegå centraliseringen. Jeg
er i den forbindelse særligt glad for, at KL nu igangsætter et pilotforsøg
om anderledes indkøbsmodeller for digitale læremidler med henblik på at
afprøve modeller for mere abonnementslignede betalinger, der inklude-
rer adgang til en bred vifte af digitale læremidler for lærerne.
17. december 2018
Sagsnr.:18/16391
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvordan ministeren vurderer lærernes mulighed for at gøre brug af den metodefrihed, der er skrevet ind i folkeskolereformen, når indkøb af undervisningsmateriale placeres stadigt længere væk fra den enkelte skole og underviser, til undervisningsministeren
Den omtalte evaluering af it i folkeskolen fra 2018 indikerer desuden, at
der er brug for øget gennemsigtighed for lærerne om, hvilke digitale læ-
remidler der virker godt til hvad og under hvilke omstændigheder. Ud
over forholdene vedrørende kommunernes indkøb er jeg derfor også
optaget af, hvordan lærerne får en mere overskuelig adgang til informati-
on om de forskellige digitale læremidler fra både ind- og udland, og i
hvilken kontekst de er relevante. Jeg forventer, at ministeriet snarest
igangsætter et udviklingsarbejde for at undersøge disse forhold nærmere.
Endelig vil jeg gerne pege på ministeriets portal Emu.dk, som gratis stil-
ler undervisnings- og læringsmaterialer af høj kvalitet til rådighed baseret
på både god praksis og forskning. Materialerne på Emu.dk kan frit bru-
ges af lærere til inspiration og udvikling af undervisningen og den pæda-
gogiske praksis.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2