Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Kære Jesper Christensen
5. december 2018
Sagsnr.:18/15444
Tak for dit brev af 20. november 2018 vedr. økonomien på Europasko-
len.
Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min støtte til, at der oprettes en
gymnasieafdeling på Europaskolen, og jeg anerkender, at der kan være
højere udgifter pr. elev forbundet med at drive European Baccalaureate-
uddannelsen (EB) sammenlignet med stx.
I mit svar på den første henvendelse fra dig tilkendegav jeg derfor også,
at jeg ville undersøge muligheden for økonomisk at prioritere EB-
uddannelsen (de sidste tre klassetrin) og dermed understøtte et økono-
misk bæredygtigt udbud. Jeg kan også bekræfte, at jeg har afsøgt mulig-
heden for at give EB-uddannelsen en ekstra økonomisk håndsrækning,
men at det desværre ikke er lykkedes at få den nødvendige politiske op-
bakning til en prioritering heraf som led i dette års finanslov.
I dit seneste brev af 20. november 2018 skriver du, at det ikke vil være
muligt at åbne gymnasieafdelingen på Europaskolen som planlagt i sko-
leåret 2019/20, hvis der ikke gives et økonomisk grundtilskud (basis,
geografisk og uddannelsestype) samt en EB-takst til EB-uddannelsen,
der er ca. 30 pct. dyrere at drive end STX.
Det er ny melding for mig, at der udestår finansiering på 3 mio. kr., og at
yderligere tilskud i denne størrelsesorden er en nødvendig forudsætning
for, at tilbuddet kan oprettes fra skoleåret 2019/2020.
Det ser jeg selvsagt på med stor alvor. Der er imidlertid brug for at få
afdækket, hvad midlerne nærmere bestemt skal gå til, herunder hvor
mange elever der er tale om, og hvordan den generelle økonomi for til-
buddet ser ud. Det vil være nyttigt at få afdækket i en videre dialog.