UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om at oplyse antallet af vikarer med og uden uddannelse for hhv. alle folkeskoler og alle privatskoler fordelt på kommunetype (bykommuner, mellemkommuner, landkommuner eller yderkommuner), til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Notat om folkeskolers brug af vikarer i

undervisningen

Resume

For at belyse folkeskolernes brug af vikarer, har 320 folkeskoler med

normalundervisning i tre uger registreret detaljerede oplysninger om deres

undervisning. Skolerne har blandt andet opgjort hvor mange

undervisningstimer, der ikke bliver gennemført som planlagt, og hvilke

kvalifikationer en eventuel vikar har.

Skolernes indberetninger viser samlet set følgende:



3,2 procent af de samlede undervisningstimer bliver gennemført

med en

læreruddannet

vikar.

6,5 procent af timerne bliver gennemført med en vikar

uden

kvalifikationsgivende

uddannelse.

1,2 procent af timerne bliver gennemført med en

pædagoguddannet

vikar.

I 0,3 procent af timerne foregik der ikke undervisning.

Samlet set

er 11,1 procent af undervisningstimerne ikke blevet

gennemført som planlagt.

Baggrund for undersøgelsen

I forbindelse med vedtagelsen af lov

nr. 192 af 27. februar 2017 i

Folketinget om opfølgning på

folkeskolereformen mv. er det

forudsat i bemærkningerne til loven,

at Undervisningsministeriet vil følge

tæt, i hvilket omfang skolerne

bruger vikarer uden de i

folkeskolelovens kapitel 4 krævede

kvalifikationer.

Undervisningsministeren besluttede

på den baggrund, at der skal

indberettes oplysninger til Styrelsen

for It og Læring om folkeskolernes

brug af vikarer og deres

kvalifikationer, samt i hvilket

omfang undervisningen

gennemføres som planlagt.

Vikartimer defineres som planlagt

undervisning, der ikke gennemføres

med den planlagte underviser,

uanset underviserens

kvalifikationer og

ansættelsesforhold.

Med ’pla lagt u dervis i g’ e es,

at undervisningen har været

planlagt allerede i forbindelse med

skemaplanlægningen, fx ved

skoleårets start.

Med ’pla lagt u derviser’ e es,

at underviseren er skrevet ind og

står som underviser i den planlagte

undervisning.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om at oplyse antallet af vikarer med og uden uddannelse for hhv. alle folkeskoler og alle privatskoler fordelt på kommunetype (bykommuner, mellemkommuner, landkommuner eller yderkommuner), til undervisningsministeren

Undersøgelsen er gennemført som en stikprøve blandt 320 folkeskoler. I

perioden fra den 9. april 2018 til den 26. april 2018 (14 undervisningsdage)

har alle udvalgte skoler foretaget en registrering af den faktisk gennemførte

undervisning i alle skolens normalklasser.

I bilag 1 ’Metode’ ede for

gennemgås indberetningen nøjere, herunder den usikkerhed som knytter sig

til, at der er benyttet en stikprøve både af skoler og af uger i skoleåret.

Skolerne har indberettet følgende oplysninger om undervisningen:

Antal undervisningstimer gennemført efter planen

Antal undervisningstimer der

ikke

er gennemført efter planen

–

opdelt i forhold til:

a) Timer, hvor undervisningen er gennemført med en læreruddannet

vikar eller en vikar med særlige kvalifikationer

b) Timer, hvor undervisningen er gennemført med en

pædagoguddannet vikar eller en vikar med relevante

kvalifikationer

c) Timer, hvor undervisningen er gennemført af en vikar uden

kvalifikationsgivende uddannelse eller særlige/relevante

kvalifikationer)

d) Timer, hvor der ikke er foregået undervisning

Ovenstående timer er indberettet separat for:

Indskolingen: børnehaveklasse - 3. klasse

Mellemtrin/udskolingen: 4. klasse

–

9. klasse

Den understøttende undervisning (alle klassetrin samlet)

Det anvendte indberetningsskema kan ses i bilag 2.

Resultater

Undersøgelsens formål er at give et indblik i, hvor mange timer der ikke

bliver gennemført som planlagt, samt hvilken uddannelsesbaggrund vikarene

har. Resultaterne fra indberetningen bliver gennemgået nedenfor.

Der indgår 314

skoler ud af de 320 deltagende skoler i det validerede

datasæt, jf. bilag 1. I tabel 1 på næste side er andelen af timer, som for disse

skoler er blevet gennemført efter planen, markeret med grønt. Samlet set er

88,9 procent af alle de indberettede undervisningstimer på tværs af alle

klassetrin og inklusiv den understøttende undervisning blev gennemført

efter planen. Understøttende undervisning har den højeste andel timer

gennemført efter planen på 91,1 procent, dernæst kommer de fagopdelte

timer i mellemtrinnet/udskolingen, hvor 88,8 procent af timerne er

To skoler indberettede ikke data og fire skoler er udeladt, fordi de har indberettet meget få

undervisningstimer i forhold til antal klasser på skolen og det har ikke været muligt via mail

eller telefon at få verificeret tallene.

gennemført efter planen. Der er færrest timer, der er gennemført efter

planen, i indskolingen, hvor 87,9 procent af timerne blev gennemført som

planlagt.

Andelen af undervisningstimer, som

ikke

er blevet gennemført efter planen,

fordelt på de forskellige typer af ændringer, er markeret med blåt. Samlet set

er det 11,1 procent af undervisningstimerne, der ikke er blevet gennemført

som planlagt. Andelen af timer, der ikke gennemføres efter planen, er højest

i indskolingen, hvor det drejer sig om 12,0 procent af timerne. Andelen er

lavest i den understøttende undervisning, hvor 8,9 procent af timerne ikke

blev afholdt som planlagt.

Tabel 1. Oversigt over andel undervisningstimer, som ikke er gennemført

som planlagt, og hvordan disse timer er vikardækket.

Andel klokketimer:

Timer i

kompetenceområder/ Fagopdelte timer i

fagopdelte timer i

4. -9. klasse

bh.-3. klasse

A. Andel undervisningstimer

gennemført efter planen

Samlet

–

Andel

undervisningstimer ikke

gennemført efter planen

B. Andel undervisningstimer

gennemført med en

læreruddannet vikar eller en

vikar med særlige

kvalifikationer

C. Andel undervisningstimer

gennemført med en

pædagoguddannet vikar eller

en vikar med relevante

kvalifikationer

D. Andel undervisningstimer

gennemført af en vikar uden

kvalifikationsgivende

uddannelse eller

særlige/relevante

kvalifikationer

E. Antal timer, hvor der ikke er

foregået undervisning

Understøttende

undervisning (UU)

i Bh.-9. klasse

Samlet

bh.-9. klasse

inkl. UU

87,9%

12,0%

88,8%

11,2%

91,1%

8,9%

88,9%

11,1%

Ikke gennemført efter planen

3,2%

3,5%

2,3%

3,2%

1,9%

0,8%

1,2%

6,8%

0,1%

6,6%

0,4%

5,2%

0,3%

6,5%

0,3%

Note: Tabellen er baseret på data fra 314 skoler. Se bilag 1 for en beskrivelse af metoden.

Kilde: Styrelsen for It og Læring

Af tabel 1 fremgår det også, at læreruddannede vikarer eller vikarer med

særlige kvalifikationer har stået for 3,2 procent af den samlede undervisning.

Andelen er højest på mellemtrinnet/udskolingen, hvor andelen er 3,5

procent. Indskolingen ligger på samme niveau med 3,2 procent og endelig

den understøttende undervisning med 2,3 procent.

Der bliver brugt flere pædagoguddannede vikarer i den fagopdelte

undervisning i indskolingen end i den fagopdelte undervisning på

mellemtrinnet/udskolingen. I indskolingen er det 1,9 procent af

undervisning, der bliver gennemført med en pædagoguddannet vikar, mens

det på mellemtrinnet/udskolingen er 0,8 procent af undervisningen.

De fleste af vikartimerne blev gennemført med vikarer uden

kvalifikationsgivende uddannelse eller særlige/relevante kvalifikationer. Det

er således 6,5 procent af alle undervisningstimer, der bliver gennemført med

vikarer uden kvalifikationsgivende uddannelse eller særlige/relevante

kvalifikationer. Andelen er på samme niveau for den fagopdelte undervisning

i både indskolingen og på mellemtrinnet/udskolingen, nemlig 6,8 procent

henholdsvis 6,6 procent, mens andelen er lavere i den understøttende

undervisning. Her er andelen af timer, der bliver gennemført med en vikar

uden kvalifikationsgivende uddannelse eller særlige/relevante

kvalifikationer, 5,2 procent.

Det er meget få timer, hvor der ikke er foregået undervisning, samlet set er

det 0,3 procent af timerne.

Der er relativt stor forskel mellem skolerne på, hvor stor en andel af

undervisningstimerne, der ikke er blevet gennemført efter planen. Figur 1

viser fordelingen for de 314 skoler. Mindste værdi er 0 procent og højeste

værdi er 29,4 procent. To ud af tre skoler ligger i intervallet fra 7-15 procent.

Figur 1. Skolernes andel af den planlagte undervisning, der ikke

gennemføres som planlagt.

Antal skoler

0-2,4 2,5-4,9 5-7,4 7,5-9,9 10-12,4 12,5-14,9 15-17,4 17,5-19,9 over 20

procent procent procent procent procent procent procent procent procent

Andel timer ikke gennemført efter planen i alt

Note: Tabellen er baseret på data fra 314 skoler. Se bilag 1 for en beskrivelse af metoden.

Kilde: Styrelsen for It og Læring

I tabel 2 ses, at der på skolerne i Region Hovedstaden er en større andel af

undervisningstimerne, der ikke gennemføres efter planen end skolerne i

resten af landet. I Region Hovedstaden er 11,9 procent af timerne ikke

gennemført efter planen, mens det tilsvarende tal for de øvrige regioner

samlet set er 10,9 procent.

En relativ stor andel af undervisningstimerne i Region Hovedstaden

gennemføres af en vikar uden kvalifikationsgivende uddannelse, nemlig 8,1

procent. Det tilsvarende tal for resten af landet er 5,9 procent.

Der er ikke vist en tilsvarende sammenligning af de øvrige regioner ift.

landsgennemsnittet, da der ikke er en væsentlig forskel blandt disse regioner

ift. landsgennemsnittet.

Tabel 2. Oversigt over andel undervisningstimer, som ikke er gennemført

som planlagt og hvordan disse timer er vikardækket. Opdelt på geografi.

Andel klokketimer:

Region Hovedstaden

A. Andel undervisningstimer

gennemført efter planen

Samlet

–

Andel

undervisningstimer ikke

gennemført efter planen

B. Andel undervisningstimer

gennemført med en

læreruddannet vikar eller en

vikar med særlige

kvalifikationer

C. Andel undervisningstimer

gennemført med en

pædagoguddannet vikar eller

en vikar med relevante

kvalifikationer

D. Andel undervisningstimer

gennemført af en vikar uden

kvalifikationsgivende

uddannelse eller

særlige/relevante

kvalifikationer

E. Antal timer, hvor der ikke er

foregået undervisning

Resten af landet

88,1%

11,9%

89,1%

10,9%

Ikke gennemført efter planen

2,9%

3,3%

0,7%

1,4%

8,1%

0,3%

5,9%

0,3%

Note: Tabelen er baseret på data fra 314 skoler (Region Hovedstaden: 61 skoler; resten af landet: 253

skoler). Se bilag 1 for en beskrivelse af metoden.

Kilde: Styrelsen for It og Læring

I tabel 3 er skolerne delt op efter størrelse. På de store skoler (over 600

elever) er der en lidt større andel af undervisningstimerne, der ikke

gennemføres efter planen end på de små og mellemstore skoler. På de store

skoler gennemføres 11,5 procent af timerne ikke efter planen, mens tallet er

10,9 procent henholdsvis 10,8 procent for de små (under 300 elever) og

mellemstore (300-600 elever) skoler. Forskellen mellem de tre

skolestørrelser er dog lille og kan ligge inden for den almindelig tilfældige

variation.

Der ses endvidere, at jo mindre skolerne er, des mere har de sikret, at

vikartimerne blev gennemført med en læreruddannet eller

pædagoguddannet vikar. På de små skoler gennemføres 5,1 procent af

timerne med en vikar uden kvalifikationer. Tilsvarende er det 6,0 procent for

de mellemstore skoler og 7,2 procent for de store skoler.

Tabel 3. Oversigt over andel undervisningstimer, som ikke er gennemført

som planlagt og hvordan disse timer er vikardækket. Opdelt på

skolestørrelse.

Andel klokketimer:

Små skoler

A. Andel undervisningstimer

gennemført efter planen

Samlet

–

Andel

undervisningstimer ikke

gennemført efter planen

B. Andel undervisningstimer

gennemført med en

læreruddannet vikar eller en

vikar med særlige

kvalifikationer

C. Andel undervisningstimer

gennemført med en

pædagoguddannet vikar eller

en vikar med relevante

kvalifikationer

D. Andel undervisningstimer

gennemført af en vikar uden

kvalifikationsgivende

uddannelse eller

særlige/relevante

kvalifikationer

E. Antal timer, hvor der ikke er

foregået undervisning

Mellemstore

skoler

Store skoler

89,1%

10,9%

89,2%

10,8%

88,5%

11,5%

Ikke gennemført efter planen

3,7%

3,3%

3,0%

1,9%

1,3%

0,9%

5,1%

0,1%

6,0%

0,3%

7,2%

0,3%

Note: Tabellen er baseret på data fra 314 skoler. Se bilag 1 for en beskrivelse af metoden (små skoler:

95 skoler; mellemstore skoler: 124 skoler; store skoler: 95 skoler).

Små skoler: under 300 elever; mellemstore skoler: 300-600 elever; store skoler: over 600 elever

Kilde: Styrelsen for It og Læring

Tidligere undersøgelser af folkeskolers brug af vikarer

Folkeskolernes brug af vikarer har senest været undersøgt 2011

Sammenligning af resultater fra 2011 til 2018 skal ske med varsomhed, da

undersøgelsernes fokus har været forskellige. Undersøgelsen i 2018 har haft

fokus på vikarernes kvalifikationer, mens undersøgelsen i 2011 havde fokus

på, hvorvidt vikartimerne kunne tælles med som undervisningstimer eller ej.

I undersøgelsen fra 2011 fandt man frem til, 91,2 procent af

undervisningstimerne blev læst efter planen. I nærværende rapport er det

tilsvarende tal 88,9 procent.

Rapporten over undersøgelsen i 2011 (og de tidligere undersøgelser) kan

findes her [LINK].

Også i 2010 og 2004 blev skolernes brug af vikarer undersøgt.

Bilag 1. Metode

Datagrundlaget til notatets opgørelser er baseret på en stikprøve, som er

udtrukket blandt alle folkeskoler med normalklasser. Stikprøven består af

320 skoler, hvilket svarer til ca. en fjerdedel af landets folkeskoler med

normalklasser. Endvidere er der valgt kun at registrere tal for tre skoleuger,

jf. nedenfor. Stikprøvemodellen er valgt for at kunne give et estimat for

brugen af vikarer i folkeskolen på landsplan uden samtidig at skulle belaste

sektoren unødigt meget med opgørelser og indberetninger af disse tal.

Stikprøven er tilfældigt udtrukket, men er stratificeret ud fra regioner og

skolestørrelse, således at de deltagende skoler ligger spredt ud over landet,

og er af varierende størrelse.

Registreringsperioden på knap tre uger (den 9. april til den 26. april 2018) er

valgt som et kompromis mellem på den ene side at have en tilstrækkelig lang

registreringsperiode, således at daglige variationer udjævnes, og på den

anden side ikke at belaste skolerne i unødigt lang tid.

Registreringsskemaet kan ses i bilag 2. Registreringsskemaet var tilgængeligt

for skolerne efter login på Styrelsen for It og Lærings indberetningsside.

Skolerne skulle ikke indberette den faktisk gennemførte undervisning på

daglig basis, men først efter registreringsperioden afslutning. For at hjælpe

skolerne med den praktiske daglige registrering, havde Styrelsen for It og

Læring udarbejdet to løsninger, som skolerne valgfrit kunne vælge mellem:



Et papirskema som skolen kunne kopiere og fx udfylde på daglig

basis. Efter de tre uger skulle skolen så manuelt summere alle timer

og indtaste resultatet på indberetningssiden.

Et Excel ark med flere faneblade, som skolerne kunne udfylde på

daglig basis. Efter de tre uger kunne skolen i et separat faneblad

aflæse de summerede timer og overføre dem til indberetningssiden.



Følgende tidsplan beskriver dialogen med skolerne og valideringen af de

indkomne timetal:



De udtrukne skoler og deres kommuner fik tilsendt varslingsmail fra

Styrelsen for It og Læring d. 5. marts 2018 om, at de var udtrukket til

at deltage i undersøgelsen.

Undersøgelsesperioden løb fra den 9. april til 26. april (uge 15-17).

Den 10. april fik skolerne tilsendt en reminder om, at

registreringsperioden netop var startet.

Den 24. april fik skolerne en reminder om, at registreringsperioden

var ved at slutte og at alle data skulle indberettes inden den 30. april.



Den 7. maj sendte styrelsen en valideringsmail ud til skoler, som

umiddelbart havde indberettet urealistisk mange hhv. få

undervisningstimer i forhold til antal klasser på skolen.

Den 14. maj sendte styrelsen rykker til de skoler, som endnu ikke

havde indberettet. Ny frist var den 17. maj.

Den 15. maj sendte styrelsen en valideringsmail til de skoler, som

umiddelbart havde en høj andel undervisningstimer, som ikke blev

gennemført efter planen.

Den 30. maj modtog alle skoler en kvitteringsmail med en opgørelse

over den andel af skolens planlagte undervisning, som ikke var

gennemført efter planen.

Styrelsen for It og Læring tog ultimo maj og primo juni telefonisk

kontakt til skoler, der endnu ikke havde indberettet og til skoler, der

havde indberettet atypiske timetal. Det lykkedes at få kontakt til

mange af kontaktpersonerne og få valideret skolernes tal, men det

lykkedes ikke at få kontakt til alle skoler trods gentagne forsøg.



Resultatet efter ovenstående validering er, at der er modtaget data fra 318

af de 320 udtrukne skoler. Det er en svarprocent på 99,4 procent, hvilket er

tilfredsstillende.

Fire skoler er herefter udeladt af beregningerne i notatet, fordi de har

indberettet meget få undervisningstimer i forhold til antal klasser på skolen

og det har ikke været muligt via mail eller telefon at få verificeret tallene.

Notatet baserer sig således på data fra 314 skoler.

Det må samlet konkluderes, at bortfaldet er meget lille i undersøgelsen, og

at datamaterialet derfor kan anses for at være repræsentativt for hele landet

(unbiased).

Det skal dog sa tidig æv es, at datai dsa li ge ’blot’ forløb over tre

skoleuger ud af de typisk 40 skoleuger på et skoleår. Dette kan give en bias i

resultaterne, såfremt de tre skoleuger er atypiske i forhold til hele skoleåret.

Dog medfører stikprøvemodellen, at resultaterne er underlagt en vis tilfældig

variation. Den formelle statistiske usikkerhed ligger på +/- 2-3 procentpoint.

STIL lægger i beskrivelsen af resultaterne til grund, at forskelle mellem

procentandele skal udgøre minimum et procentpoint, hvis de skal tillægges

reel betydning og ikke med lige så stor sandsynlighed stammer fra statistisk

usikkerhed.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at resultaterne ikke kan opgøres på

kommuneniveau, da datagrundlaget er 314 skoler, der ikke er

repræsentative på kommuneniveau.

Bilag 2. Indberetningsskema

Antal klokketimer

Timer i

børnehaveklassens

kompetenceområder Fagopdelte

og fagopdelte timer i

timer i

1.-3. klasse

4.-9. klasse

Antal planlagte undervisningstimer i

alle klasser

(A+B+C+D+E)

A. Antal undervisningstimer gennemført

efter planen

B. Antal undervisningstimer gennemført

med en læreruddannet underviser eller

en underviser med særlige

kvalifikationer

C. Antal undervisningstimer gennemført

med en

pædagoguddannet underviser eller en

underviser med relevante kvalifikationer

D. Antal undervisningstimer gennemført

af en underviser uden

kvalifikationsgivende uddannelse eller

særlige/relevante kvalifikationer

E. Antal timer, hvor der ikke er foregået

undervisning

Understøttende

undervisning

(UU) i bh.-9.

klasse

Hvordan er det elektroniske indberetningsskema bygget op?

Kolonner:

Indberetningsskemaet er inddelt i tre kolonner. Undervisningstimer i bh.-3.

klasser indberettes samlet i en kolonne for sig, undervisning i 4.-9. klasser

indberettes samlet og endelig skal al understøttende undervisning i bh.-9.

klasse indberettes samlet. Den understøttende undervisning skal opgøres

separat, fordi kravene til underviserne er forskellig fra fag-underviserne.

Rækker:

Rækkerne angiver:



Antal planlagte undervisningstimer i alt (grøn række)



Antal undervisningstimer gennemført efter planen (grøn række)



Antal undervisningstimer ikke afholdt efter planen. Denne kategori er

opdelt i fire undergrupper (de blå rækker).

Ikke gennemført efter planen