Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1988904_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 77 (Alm. del):
I brev af 20. november 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 77:
”Hvad er ministerens holdning til, at 90 pct. af de gymnasielærere, der
siden 2013 har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogi-
kum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum,
og at 20 pct. af de fastansatte gymnasielærere, der hverken har gennem-
ført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, ikke har en plan
for, hvornår de skal påbegynde pædagogisk uddannelse, som det fremgår
af ”Nye lærere får ikke pædagogikum”, Gymnasieskolen nr. 7, 5. okt.
2018?”
Svar:
Det er vigtigt, at gymnasielærere fra starten af deres ansættelse på et
gymnasium bliver klædt ordentligt på til jobbet som underviser ved at
gennemføre pædagogikum, og det er vigtigt, at reglerne om pædagogi-
kum følges i praksis på landets gymnasier.
Reglerne på området er klare. Det fremgår således af Lov om de gymna-
siale uddannelser (§ 55-57), at gymnasielærere skal have undervisnings-
kompetence i form af faglig kompetence og i form af pædagogisk kom-
petence. Det fremgår desuden af pædagogikumbekendtgørelsen (§ 3), at
lærere med faglig kompetence, som ansættes i en fast stilling, skal gen-
nemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen.
Kun i særlige tilfælde kan institutionen beslutte, at en pædagogikumkan-
didat først påbegynder pædagogikumuddannelsen et år efter ansættelsen,
og i disse tilfælde skal der allerede ved ansættelsens start laves en forelø-
big uddannelsesplan for kandidaten. Det er lederen på den enkelte insti-
tution, der har ansvaret for, at de lærere, der ansættes, gennemfører pæ-
dagogikum i overensstemmelse med reglerne.
14. december 2018
Sagsnr.:18/15425
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om at 90 pct. af de gymnasielærere, der siden 2013 har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum, til undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2