Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 71 (Alm. del):
I brev af 16. november 2018 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 71:
”Hvilke
overvejelser gør ministeren sig ift., at Danmark modsat Sverige
ikke har lovkrav om løbende rensning og tilsyn med ventilationskanaler
samt ventilationsanlæg m.v. på landets folkeskoler?”
Svar:
Det gode indeklima på danske skoler bliver ikke alene sikret gennem
lovgivning. En rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø
(DCUM) fra foråret 2018 har undersøgt, hvordan Norge og Sverige ar-
bejder med et godt indeklima på skoler. Tidligere undersøgelser har vist,
at der er bedre luftkvalitet på en større andel af norske og svenske skoler,
end danske. Rapporten fra DCUM indikerer, at det ikke er forskelle i
dansk, svensk og norsk lovgivning, der er årsag til forskellene i luftkvali-
teten på skolerne. Derimod er der forskel på den opmærksomhed, som
indeklimaproblematikken har i de tre lande, idet der i Norge og Sverige
er større opmærksomhed på betydningen af godt indeklima.
Det er kommunernes ansvar i samarbejde med skolelederne at sikre et
godt indeklima. For at understøtte dette arbejde har Undervisningsmini-
steriet på baggrund af rapporten fra DCUM fået udviklet et inspirati-
onsmateriale til kommuner og skoler. Et andet projekt, som kan være
med til at sætte yderlig opmærksomhed på området, er et igangværende
udviklingsprojekt, hvor DCUM på opdrag fra Realdania undersøger mu-
lighederne for at udvikle en frivillig mærkningsordning for indeklima på
skoler.
Med venlig hilsen
10. december 2018
Sagsnr.:18/15303
Merete Riisager