Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1974977_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 60 (Alm. del):
I brev af 14. november 2018 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 60:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan elever med handicap og/eller di-
agnose er omfattet af de nye fraværsregler på gymnasierne?”
Svar:
Reglerne for fraværsregistrering på de gymnasiale uddannelser er, at alt
fravær fra undervisningen og aktiviteter, der er sidestillet med undervis-
ning, skal registreres. Den nye bekendtgørelse indeholder ingen ændrin-
ger på dette område, og der skelnes fortsat ikke mellem lovligt og ulov-
ligt fravær.
Hvis en elev på grund af handicap eller kronisk eller alvorlig sygdom har
meget fravær som følge heraf, fx i forbindelse med hospitalsbesøg m.v.,
skal det pågældende fravær registreres af den gymnasiale institution. In-
stitutionen har imidlertid mulighed for at tage fornødent hensyn til ele-
ver, der har fravær på grund af handicap eller kronisk eller alvorlig syg-
dom, når institutionen efter et konkret skøn skal vurdere, om der skal
gribes ind over for en elevs fravær.
Gymnasiale institutioner er desuden forpligtet til at tilbyde sygeundervis-
ning til elever, der midlertidigt, på grund af sygdom i længere tid, ikke
kan følge den almindelige undervisning. Sygeundervisningen, der iværk-
sættes efter aftale med eleven og hvis omfang er tilpasset dennes hel-
bredstilstand, kan normalt ikke overstige fem ugentlige timer og kan
normalt ikke strække sig ud over otte uger (40 skoledage).
Hvis en elev på grund af handicap eller sygdom hyppigt har haft eller
forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan institutionen give eleven
supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almin-
delige undervisning. En sådan supplerende undervisning vil fx kunne
26. november 2018
Sagsnr..: 18/15135
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvordan elever med handicap og/eller en diagnose er omfattet af de nye fraværsregler på gymnasierne, til undervisninigsministeren
være relevant for elever med handicap eller alvorlige eller kroniske syg-
domme, der kræver hyppige hospitalsbesøg og dermed et øget antal fra-
værsdage. Eleverne vil på denne måde i et vist omfang blive kompense-
ret for den manglende undervisning.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2