Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1984808_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 58 (Alm. del):
I brev af 12. november 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 58:
”Hvad
er ministerens holdning til den nye test udviklet af NordicMetrics,
der måler på elevernes udvikling i livsfærdigheder, som omtales i artiklen
”Lærerforeningen: Er personlighedstest på vej ind i folkeskolen?”, skole-
liv.dk den 6. november 2018?”
Svar:
Folkeskolelovens formålsparagraf lægger op til, at folkeskolen ikke kun
skal give elevernes kundskaber og færdigheder, men også bidrage til ele-
vernes alsidige udvikling.
Folkeskolen skal udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer,
men jeg mener ikke, at personlighedstest understøtter opgaven.
Personlighedstest er typisk noget, der anvendes på voksne, fx i forbindel-
se med en ansættelsessituation, og ikke på børn, der jo netop er i færd
med at danne deres personlighed.
Uden at kende NordicMetrics’
test frygter jeg, at personlighedstest
gene-
relt risikerer at bidrage til stress og usikkerhed blandt børn og unge i
folkeskolen. Disse test beskæftiger sig typisk, modsat faglige test, med
egenskaber og karaktertræk ved elevernes personlighed. En ting er at
blive testet i afkodning eller sandsynlighedsregning. Det er noget helt
andet, at skolen vurderer ens indre motivation, samarbejdsevner og em-
pati i et spørgeskema.
Jeg er derfor også enig med Jeanette Sjøberg fra DLF, når hun i artiklen
efterspørger en diskussion. Personlighedstest i folkeskolen forudsætter
en diskussion af behovet for og formålet med testene, herunder om børn
i folkeskolen er tilstrækkeligt modne til sådanne test, og om lærere har
10. december 2018
Sagsnr.:18/14963
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvad ministerens holdning er til den nye test udviklet af NordicMetrics, der måler på elevernes udvikling i livsfærdigheder, som omtales i artiklen Lærerforeningen: Er personlighedstest på vej ind i folkeskolen?, skoleliv.dk den 6. november 2018, til undervisningsministeren
kompetencerne til at fortolke og følge op på resultaterne. Man kan også
spørge sig selv, hvorvidt det overhovedet er skolens opgave at måle og
veje elevernes personlighed.
Det er vigtigt at holde fast i, at folkeskolens kerneopgave er at være en
kundskabsskole, som giver eleverne faglige færdigheder. Den løbende
evaluering og bedømmelse af eleverne bør afspejle dette. Et tydeligt fag-
ligt fokus skaber klarhed og trygge rammer for eleverne, fordi de derved
ved, hvilke krav skolen stiller.
Skolen skal også bidrage til elevens generelle udvikling og understøtte
elevens karakterdannelse og udvikling til at blive en myndig borger. Sko-
len skal introducere eleven for historie, kunst, religion og hele den vestli-
ge dannelsestradition. Men at udsætte eleven for test, hvor enkeltelemen-
ter af elevens personlighed udpindes og pointgives, har jeg svært ved at
se fornuften i.
Blandt andet derfor er jeg også glad for, at vi med EUD-aftalen er blevet
enige om at nedsætte en ekspertgruppe, som skal vurdere rammerne for
fremtidens uddannelsesparathedsvurderinger, herunder vægtningen mel-
lem de faglige, praksisfaglige, sociale og personlige færdigheder.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2