Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1986074_0001.png
Principper for tværgående governance
samarbejde i Brugerportalsinitiativet,
efter overgang til drift
Maj 2018 – Version 0.9
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0002.png
Indhold
1. INDLEDNING
.................................................................................1
2. VÆRDINETVÆRKET
.......................................................................2
3. PRINCIPPER FOR BPI TVÆRGÅENDE GOVERNANCE SAMARBEJDE EFTER
OVERGANG TIL DRIFT........................................................................4
S
TRATEGI OG DESIGN AF LØSNINGER
........................................................5
T
RANSITION
/
ÆNDRINGSHÅNDTERING
........................................................7
O
PERATION
/
DAGLIG DRIFT
....................................................................8
C
ONTINUAL IMPROVEMENT
/M
ÅLING
,
VURDERING OG OPTIMERING
.........................9
5. REVISIONSHISTORIK
....................................................................10
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0003.png
1. Indledning
Formålet med dette dokument er at definere principper, der kan medvirke til at
skabe en fælles, overordnet ramme for samarbejdet mellem aktørerne i programmet
omkring Brugerportalsinitativet (BPI), særligt KL, KOMBIT og STIL.
Aktørerne indgår i et såkaldt værdinetværk omkring Brugerportalsinitiativet
1
.
Brugerportalsinitiativet (BPI) skal understøtte, at elever, lærere og forældre oplever
en sammenhængende digital folkeskole.
Kerneelementerne i BPI er:
-
-
-
Læringsplatforme:
KL understøtter kommunerne i egen anskaffelse og
avendelse af læringsplatforme.
Aula:
Den fælleskommunale samarbejds- og kommunikationsplatform.
KOMBIT varetager opgaven på kommunernes vegne.
UNI-Login:
Login-løsning på skoleområdet. I fællesoffentligt samarbejde
etablerer STIL et forbedret UNI-login, herunder med adgang for forældre.
For at opnå det fulde udbytte af de fællesoffentlige og kommunale investeringer i BPI
er alle tre parter afhængige af et velfungerende samarbejde, tæt tværgående dialog
og tydelige rammer, såvel i implementeringsfasen som på sigt, når der overgås til
drift.
De her beskrevne principper er en løftestang til at lade BPI programmet overgå til en
driftsituation. De repræsenterer anerkendt god praksis for overgang til drift ifm. it-
implementeringer. Principperne præsenteres i en struktur, der baserer sig på ITILs
2
Livscyklus. I det omfang principperne bliver efterlevet og udmøntet i operationelle
indbyrdes aftaler og arbejdsgang, vil samarbejdet mellem aktørerne ske effektivt og
uden, at noget overses. Løbende erfaringsopsamling og eventuel justering af
samarbejdsmodellen vil ske med brugernes interesser i højsædet.
Principperne beskriver det fælles værdigrundlag for samarbejdet. Dermed er de
retningsgivende for at skabe samarbejdsstrukturer, hvor strategiske ændringsønsker
bliver opfanget, formuleret, vurderet og prioriteret, besluttet, finansieret og
programsat.
Overgang til drift sker fortløbende for de enkelte leverancer. Principperne er op til de
enkelte aktører i BPI værdinetværket at implementere ifm. overgang til drift, mens
det er op til alle aktører at sikre tilstrækkelig tværgående dialog iht. disse.
Værdinetværk: Et komplekst sæt af relationer mellem to eller flere grupper eller organisationer.
Værdien skabes gennem udveksling af viden, information, varer og service.
11
ITIL
®
er en globalt udbredt samling af best practice anbefalinger for IT-serviceleverandører. I
Danmark anvendes ITIL af et stort antal såvel offentlige som private IT-serviceleverandører,
herunder Statens IT, KMD, NNIT og de store banker.
”ITIL is a (registered) Trade Mark of AXELOS Limited. All rights reserved.”
2
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 1
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0004.png
2. Værdinetværket
Nedenfor præsenteres værdinetværket, og de væsentligste services, brugerne i
værdinetværket trækker på, illustreres med de ansvarlige aktører og deres
organisatoriske forankring.
Som nedenstående figur illustrerer, afhænger brugernes værdioplevelse af BPI af, at
aktørernes services er tilgængelige og sammenhængende end-to-end. Med ”end-to-
end” menes, at der er aktivt beredskab og sammenhæng igennem hele
værdinetværket. Endvidere skal brugerne så vidt muligt skånes for at skulle forholde
sig til andet end som bruger at få værdi ud af at anvende løsningen. Brugeren bør
gennem løsningens design og det driftmæssige beredskab så vidt muligt skærmes fra
den underliggende kompleksitet.
KOMBIT
KL
Styrelsen for It og
Læring
Nationale it-
services/
Integrations-
platform
(v. STIL)
UNI-Login
(v. STIL)
Aula
(v. Netcompany)
Lærings-
platforme
End-to-end
service-
oplevelse
Digitale
læremidler
De her beskrevne eksempler på afhængigheder er baggrunden for, at det er
væsentligt med tværgående fokus for at sikre en hensigtsmæssig end-to-end
brugeroplevelse.
UNI-Login benyttes til brugerautentifikation til Aula, læringsplatforme og digitale
læremidler. For den daglige bruger er adgangen til UNI-Login nødvendig for at tilgå
de enkelte aktørerers løsninger. Utilgængelighed af UNI-Login umuliggør således
adgangen til værdinetværket som sådan.
Aula tilbyder produktivitets- og kommunikationsværktøjer til skole/hjem-
samarbejdet samt adgang til læringsplatforme. Utilgængelighed af Aula umuliggør
adgang til enkelte funktioner som kalender og kommunikation mellem skole og hjem
og kan endvidere besværliggøre adgang til bl.a. læringsplatforme, såfremt brugeren
har vænnet sig til at tilgå disse via Aula.
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 2
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
Utilgængelighed af en Læringsplatform eller digitalt læremiddel umuliggør adgangen
til de berørte funktioner, der udstilles via denne, men impact er lokalt og rækker ikke
ud over denne.
De her beskrevne eksempler på afhængigheder er baggrunden for, at det er
væsentligt med tværgående fokus for at sikre en hensigtsmæssig end-to-end
brugeroplevelse.
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 3
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0006.png
3. Principper for BPI tværgående governance
samarbejde efter overgang til drift
I dette afsnit beskrives principperne for BPI tvægående governance samarbejde.
Hvert princip er suppleret med en kort beskrivelse af princippets formål.
Principperne er struktureret ifølge ITILs livscyklus (se illustration af denne nedenfor):
Strategi – principper for overordnet rammesætning og samarbejde
o
Den kritiske succesfaktor er, at langsigtede beslutninger om
organiseringen og udviklingen af BPI sker i tæt samarbejde og med
fokus på lovgivningens bogstav og intentioner, aktørernes gensidige
afhængighed og brugernes behov for enkle, driftstabile services
Den kritiske succesfaktor er, at løsninger specificeres og udvikles i tæt
samarbejde mellem aktørerne, hvor den ene aktørs forbedringsønske
kan påvirke andre aktører, herunder arkitektur, end-to-end sikkerhed
og dataintegrationer
Grundet stor grad af overlap indgår Design i samme afsnit som
Strategi i nedenstående
Design – principper for samarbejde om udvikling og specifikation af løsninger
o
o
Transition/ændringsstyring – Principper for samarbejde om styring af
ændringer, der har påvirkning på større dele af værdinetværket end den
enkelte aktør
o
Den kritiske succesfaktor er, at planlægning og idriftsættelse af
ændringer er koordineret i værdinetværket, så de potentielt negative
konsekvenser, herunder nedetid og ændringsrelaterede fejl, minimeres
Operation/daglig drift – Principper for at sikre, at operationelle opgaver,
herunder driftforstyrrelser, håndteres effektivt på tværs af aktører, så den
negative påvirkning på brugerne minimeres
o
Den kritiske succesfaktor er, at tilgængeligheden end-to-end
maksimeres, og den negative impact af driftforstyrrelser minimeres
Continual Improvement/Måling, vurdering og optimering – principper for end-
to-end målinger og systematisk erfaringsopsamling med henblik på at
optimere løsningen og fjerne spild, til fordel fra såvel leverandør- som
brugersiden.
o
Den kritiske succesfaktor er, at der løbende opsamlese data,
information og viden om performance end-to-end, så potentialet for
forbedring af BPI løbende sker på et oplyst grundlag
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 4
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0007.png
Continual
service
improvement
Service
transition
Service
strategy
Service
design
Service
operation
Et velfungerende samarbejde mellem KL, KOMBIT og STIL er karakteriseret ved
følgende:
Strategi og design af løsninger
Den langsigtede udvikling af værdinetværket, som udgør end-to-end
brugeroplevelsen, bør ske koordineret, så hver ejer af en digital byggesten i
værdinetværket, f.eks. Aula eller UNI-Login, arbejder ud fra et overordnet perspektiv
om at understøtte brugernes værdiskabelse inden for de gældende politiske rammer.
Derfor støtter den langsigtede udvikling af hver digitale byggesten sig på en
formaliseret koordinering, hvor det sikres, at brugernes værdioplevelse er i centrum.
Informationssikkerhed spiller en central rolle i at opretholde troværdighed og tryghed
blandt brugerne, og i værdinetværket lagres og transporteres konstant store
mængder personhenførbare data. Sikkerheden omkring databehandleraftaler og
disses autorisation er også en væsentlig del af informationssikkerhed. De
sikkerhedsmæssige aspekter af den samlede løsning kan ikke løses af den enkelte
aktør, det kan kun ske gennem koordineret, formaliseret samarbejde. Kæden er ikke
stærkere end det svageste led, og det svageste led vil erfaringsmæssigt med stor
sandsynlighed være der, hvor to eller flere aktører har et fælles ansvar, men hvor
dette ikke er understøttet af fælles processer og klare.
Princip
De langsigtede arkitektur- og
designmæssige valg, såvel funktionelle
som tekniske, sker med behørig
hensyntagen til de konsekvenser, disse
vil have på andre aktører i
værdinetværket.
Princippets formål
Formålet er at sikre, at hver aktørs
strategiske valg tænkes og besluttes
med behørig hensyntagen til den rolle,
aktøren spiller i værdinetværket. Hver
aktør en én brik
Princippet gælder såvel gennemgribende
moderniseringer som mindre
justeringer, da begge uden en
koordineret tilgang kan have store,
utilsigtede konsekvenser med negativ
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 5
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0008.png
Princip
Princippets formål
påvirkning af brugerne til følge.
For hvert aktørs ansvarsområde
anvendes et aftalt sæt af
ledelsesmæssige procedurer og
retningslinjer for vedligeholdelse og
videreudvikling af værdinetværket for at
sikre, at det hele tiden både lever op til
ny lovgivning, understøtter nye behov
for funktionalitet og håndterer
forventelige kommende krav til
forretningsprocesser m.v.
At leve op til såvel de nuværende som
fremtidige lovmæssige krav og
funktionalitetsmæssige ønsker
forudsætter, at den samlede løsning
som oplevet af brugerne udvikles med
et helhedsperspektiv, på tværs af
aktører. Formålet med et aftalt sæt af
procedurer og retningslinjer er således
at sikre fælles prioritering og
beslutningtagen for de elementer, der
1) skal realiseres gennem koordineret
udvikling og/eller 2) udvikles af én aktør
og har påvirkning på andre aktørers
løsninger.
Formålet er på beslutningstagerniveau
at sikre den optimale balance mellem
hver aktørs råderum til at udvikle sine
services og at udvikle end-to-end
serviceoplevelsen med henblik på
værdiskabelsen for brugerne.
Omfanget af fælles beslutninger rækker
fra serviceoplevelsen over processer og
roller til den tekniske infrastruktur, hvor
den enkelte aktørs teknologivalg har
indvirkning på de øvrige aktører og på
brugerne.
Fælles, strategiske governancefora er
en central, organisatorisk hjørnesten i
samarbejdet. I disse fora deltager
beslutningstagere fra de deltagende
organisationer.
Fælles, tekniske specialistfora
samarbejder efter behov om at drøfte
den enkelte aktørs og de fælles
udviklingsplaner. Den enkelte aktør
opsøger på eget initiativ input fra andre
aktører, og gennem drøftelser i disse
fora udarbejdes beslutningsoplæg for
den enkelte aktør og for de fælles
governancefora.
Perspektivet for overvejelser og
beslutninger om udviklingen af
aktørernes løsninger og services kan, og
vil typisk, ændre sig, når de analyseres
ud fra et end-to-end serviceperspektiv.
Formålet med specialistfora er gennem
fælles analyse at skabe grundlag for
oplyste beslutninger, der på samme tid
tjener den enkelte aktørs interesser og
værdiskabelsen for brugerne.
Den samlede løsning, og den
leverancekvalitet, brugerne oplever, er
resultatet af en koordineret indsats fra
alle aktører. En ændring ét sted i
værdinetværket kan styrkes eller
svækkes afhængig af andre aktørers
praksis.
Hver aktør er kun ansvarlig for en
delmængde af den samlede service.
Brugerens samlede oplevelse er
afhængig af, at alle byggesten, og ikke
mindst deres sammenhænge, udvikles
og leveres ud fra en helhedsbetragtning.
Hver aktørs strategiske planer for
produktudvikling kommunikeres til de
øvrige aktører så tidligt, det er muligt.
Kommunikation mellem aktørerne sker
åbent og via aftalte kanaler, og der er
aftalte regler for
kommunikationsmetoder afhængig af
den strategiske betydning og kritikalitet.
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 6
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0009.png
Princip
Emner med potentiel påvirkning på
andre aktører og deres
serviceleverancer kommunikeres direkte
adresseret til aktørerne og ikke kun
gennem publicering på websites eller
lignende.
Samarbejdet i ledelsesmæssige og
tekniske ekspertfora sker så vidt muligt
efter en plan, der sikrer fast, passende
frekvens, baseret på et aftalt årshjul.
Princippets formål
Dette forudsætter løbende og
fyldestgørende kommunikation.
For at sikre, at intentionerne med de
her beskrevne principper udleves i
praksis, er det hensigtsmæssigt at
aftale faste, gensidigt forpligtende
møder i en struktur. Output fra de
strategiske fora bør føde ind i de
tekniske fora. Og de tekniske fora bør
give feedback til de strategiske fora. De
forskellige foras mødetidspunkter bør
derfor aftales med dette for øje. Et
årshjul er et effektivt redskab til dette.
Formålet er at understøtte en kollegial
adfærd, hvor hver aktør får værdi af de
øvrige aktørers observationer og
vurderinger.
Enhver aktør har ret til at fremkomme
med ændringsanmodninger til andre
aktører vedrørende deres services, når
det sker for at tjene brugernes
interesser eller for at løse problemer,
der medfører spild og fordyrelse i
værdinetværket.
Transition/ændringshåndtering
For at sikre stabil drift af den samlede løsning, som brugerne oplever den, er det
nødvendigt, at ændringshåndtering og idriftsætning sker koordineret, så
servicevinduer og anden planlagt nedetid minimeres. Endvidere er ændringer, der
forudsætter en koordineret idriftsættelse, betinget af et tæt samarbejde og i visse
tilfælde også projektledelse på tværs af leverandører.
At støtte og underlægge sig koordineret ændringsstyring forudsætter såvel vilje som
effektive samarbejdsfora, hvor konsekvensen af planlagte ændringer hos én aktør
kan vurderes af alle aktører med hensigtsmæssig og koordineret planlægning til
følge.
Princip
Aktørernes planlagte servicevinduer
koordineres, så den samlede
tilgængelighed for brugerne
maksimeres. Servicevinduer annonceres
tidligst muligt, gennemføres så vidt
muligt samtidig, når der er mindst
brugeraktivitet, og de følger så vidt
muligt kendte, faste mønstre.
Princippets formål
Servicevinduer er nødvendige for at
idriftsætte serviceforbedringer. Men
servicevinduer er lig oplevet
utilgængelighed og bør derfor
minimeres. En effektiv måde at opnå
dette på er så vidt det er muligt at
koordinere og aftale samtidige
servicevinduer på tværs af aktørerne.
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 7
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0010.png
Idriftsættelser, der tvunget af
omstændighederne skal ske uden for de
aftalte servicevinduer, kommunikeres så
tidligt som muligt. Kommunikationen
indebærer fælles koordinering af
forløbet.
Planlagte ændringer og idriftsættelser,
der har påvirkning på andre aktører,
skal kommunikeres så tidligt som
muligt, og der skal være mulighed for at
gøre indsigelse.
Aktørerne samarbejder om at sikre, at
kommunikationen til brugerne sker ad
få, udvalgte kanaler, så de så vidt
muligt oplever et ”single point of
contact”.
Forløbet af idriftsættelser kan kun
planlægges og gennemføres med
mindst muligt negativ påvirkning af
brugerne, hvis eventuelle afledte
bivirkninger i værdinetværket er blevet
identificeret og indgår i planlægningen.
Brugernes serviceoplevelse optimeres,
når de oplever, at kommunikation sker
koordineret og via et fåtal af
kommunikationskanaler i modsætning
til, at hver aktør kommunikerer med
brugerne ad egne, ikke koordinerede
kanaler. Dermed kan der også skabes
én fælles sprogbrug og tone, hvor det
ikke er den enkelte aktørs rolle og
kultur, der præger kommunikationen,
men i stedet en fælles serviceoplevelse.
Operation/daglig drift
I den daglige drift og leverance af Aula, læringsplatforme og digitale læremidler til
slutbrugerne vil ikke planlagte driftforstyrrelser og nedbrud hos de centrale aktører
medføre negative konsekvenser for brugerne og for de øvrige aktører (en aftalt
praksis for løsning af sådanne hændelser kaldes generelt for Incident Management).
At identificere de bagvedliggende årsag til incidents, så disse kan elimineres, vil i
mange tilfælde kun kunne ske effektivt, når flere aktører samarbejder (en aftalt
praksis for løsning af sådanne kaldes generelt Problem Management).
Der er i værdinetværket en simpel, og kritisk, årsags/virkning-sammenhæng.
Eksempelvis medfører ikke planlagt nedetid af Uni-Login, at en lang række digitale,
brugervendte services bliver utilgængelige, ligesom fx ikke planlagt nedetid hos
læringsplatforme kan medføre, at brugeren ikke kan tilgå digitale læremidler via
læringsplatformen. Det bør derfor tilstræbes, at hver aktør i den daglige drift
fastholder fokus på, at driftforstyrrelser og nedbrud har umiddelbar, negativ
påvirkning på andre aktørers serviceleverancer.
Brugerne har behov for at opleve, at når de retter supporthenvendelse til en hvilken
som helst aktør i værdinetværket, agerer denne som en indgang til værdinetværket,
så henvendelsen når den relevante aktør uden, at brugeren skal bekymre sig om,
hvilken aktør henvendelsen omhandler.
Princip
Incidents og Problems skal
kommunikeres til relevante brugere og
aktører, inklusiv statusopdateringer, via
aftalte kanaler.
Princippets formål
I tilfælde af serviceforstyrrelser og
nedbrud har alle aktører et ønske om at
minimere den negative påvirkning
igennem værdinetværket. Dette kan kun
ske ved at koordinere indsatsen, så
såvel diagnose, løsning og
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 8
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0011.png
kommunikation til brugerne sker
koordineret og med henblik på at skabe
omgåelse, hvor det er muligt.
Det tilstræbes, at brugerne oplever, at
end-to-end servicen er omfattet af
specificerede løsningstider for Incidents
og leverance af standardydelser, også
hvor flere aktører er involveret.
Som minimum har hver aktør
specificerede og offentliggjorte løsnings-
og ekspeditionstider for aktørens
services.
Det tilstræbes, at en hvilken som helst
indgang til værdinetværket, f.eks.
aktørernes service deske, agerer som
en indgang til hele værdinetværket og
ikke kun til den enkelte aktør. Enhver
henvendelse, der omfatter flere aktører,
håndteres på en sådan måde, at
brugeren ikke påvirkes negativt af
dette.
Dermed kan Incidents og
standardleverancer kommunikeres på
den måde, der passer brugeren.
Brugerne, fra elever/forældre over
pædagogisk personale til
skoleadministrativt personale, skal ikke
bekymre sig om, hvilken aktør, der
leverer den enkelte byggesten i
værdinetværket. Brugeren skal kunne
”komme af med” sin henvendelse,
hvorefter aktørernes processer sikrer, at
henvendelsen håndteres af rette
vedkommende, og at henvendelser, der
kræver flere aktørers bidrag,
koordineres effektivt.
For at brugerne kan planlægge og agere
effektivt er der behov for at kende de
forventede løsnings- og
ekspeditionstider.
Continual improvement/Måling, vurdering og optimering
For at sikre en løbende vurdering af end-to-end brugeroplevelsen og effektiviteten,
er det en forudsætning, at der sker en koordineret måling, rapportering og
efterfølgende evaluering. Lever virkeligheden op til det, der var den politiske
intention med BPI? Det kræver data at besvare dette spørgsmål, og data forudsætter
målinger.
Målinger af den enkelte aktørs servicekvalitet er vigtige, men bør suppleres af
retvisende end-to-end målinger af servicekvaliteten. Dermed kan der ske en samlet,
formaliseret evaluering og identificering af forbedringspotentiale. Dette vil gavne de
enkelte aktører som de politiske beslutningstagere og i sidste end brugerne, idet der
dermed kan træffes oplyste beslutninger om de justeringer og forbedringer, der giver
mest værdi igennem Brugerportalinitiativets levetid.
Princip
Den aktør, der ejer en given service i
værdinetværket har ansvaret for at
rapportere serviceniveau som
eksempelvis oppetider, svartider og
antal incidents pr. kritikalitetsniveau
fyldestgørende og retvisende, baseret
på et brugerperspektiv.
Rapporteringen stilles efter aftale til
rådighed for andre aktører i et format,
så den kan indgå i en samlet end-to-end
Princippets formål
Optimering og problemløsning kan kun
ske effektivt, hvis de data og
informationer, der ligger til grund, er
fyldestgørende og retvisende.
Erfaringsmæssigt kan meget spildtid
undgås, når der er enighed om,
hvordan virkeligheden er og opleves af
brugerne. F.eks. at en given aktørs
rapporterede tilgængelighed for en
service baserer sig på målinger i
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 9
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at sende de dokumenter ministeriet har om det nye IT-system Aula, til undervisningsministeren
1986074_0012.png
rapportering.
servicens kontaktpunkter med brugere
og andre aktører og ikke på
tilgængeligheden af de enkelte tekniske
komponenter.
5. Revisionshistorik
Version
0.1
Dato
30. april 2018
Forfatter
Søren Riis-Vestergaard.
BusinessNow
Søren Riis-Vestergaard.
BusinessNow
BPI Programmet KL
Beskrivelse
Dokument oprettet
0.2-0.9
28. maj 2018
Dokument redigeret
Principper for BPI tværgående governance samarbejde efter overgang til drift Side 10