Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1982920_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 52 (Alm. del):
I brev af 9. november 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 52:
”Er ministeren
enig i, at de høje karaktergennemsnit på en række univer-
sitetsuddannelser er med til at fastholde en negativ præstationskultur,
hvor elever fokuserer på karakterer fremfor læring og nysgerrighed, på de
gymnasiale uddannelser?”
Svar:
Det er vigtigt at huske på, at over halvdelen af de 893 udbudte videregå-
ende uddannelser, der optager via Den Koordinerede Tilmelding (KOT),
ikke har en adgangskvotient, men blot kræver en bestået studentereksa-
men.
Jeg mener derfor ikke, at det er karakterkravene til de videregående ud-
dannelser, der er synderen med hensyn til de negative elevstrategier, der
beskrives i ’Karakterbogen –
Om karakterer, læring og elevstrategier i en
præstationskultur’ af Katznelson og Louw (2018).
Det er derimod den
perfekthedskultur, som bliver mere og mere udbredt blandt unge
og i
særdeleshed gymnasieeleverne. Det peger
’Karakterbogen’
også på.
Derudover peger ’Karakterbogen’ på, at de negative strategier, som flere
elever anvender, hænger sammen med den daglige bedømmelse, der re-
sulterer i afgivelse af standpunktskarakterer. Frygten for at få en dårlig
karakter kan derfor ifølge undersøgelsen have den konsekvens, at elever-
ne ikke tør afsløre manglende forståelse i undervisningen. Det, mener
jeg, er problematisk.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
6. december 2018
Sagsnr.:18/14802