Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1982281_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 46 (Alm. del):
I brev af 7. november 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 46:
”Vil
ministeren redegøre for de historiske forhold om karakterer i det
danske uddannelsessystem, herunder hvem der indførte dem, hvornår de
blev indført og hvad begrundelserne var for at indføre karakterer?”
Svar:
Den første karakterskala blev indført i det danske uddannelsessystem
med forordning af 11. maj 1775 om universitetseksaminer.
Jeg kan derudover oplyse, at der blev anvendt karakterer i grundskolen
for 200 år siden (almueskolen). Det fremgår i bestemmelserne i skolean-
ordningen af 29. juli 1814 både for land og by.
I anordningen for landet bestemmes det i § 25, at der skal afholdes halv-
årlige eksaminer i april og i oktober, og at børnene skal overhøres af sko-
lekommissionen (i reglen sognepræsten). Lister over disse eksaminers
udfald med karakterer for de enkelte børn skulle indsendes til amtsskole-
direktionen. Karaktererne kunne både indføres i selvstændige eksamens-
protokoller eller i skolens dagbøger (skolejournaler).
Karaktererne ved de halvårlige eksaminer blev anvendt, når børnenes nye
plads i klassen blev bestemt (man sad efter eksamensresultat), og når der
skulle tages stilling til, om børnene kunne udskrives af skolen eller ind-
stilles til konfirmation.
Det kan yderligere oplyses, at det fremgår af Sorø Akademis oprindelige
fundats fra 1586, at eleverne skulle eksamineres med henblik på at fast-
lægge deres faglige fremskridt:
”Vi
vil også, biskoppen over Sjælland, den nuvæ-
rende og de kommende, sammen med en af de fornemste professorer ved Københavns
Universitet skal være forpligtet til årligt i august måned at besøge denne kongelige
skole og flittigt eksaminere i hver klasse og erfare deres fremskridt og skolemesterens
5. december 20188
Sagsnr.: 18/14631
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om at redegøre for de historiske forhold om karakterer i det danske uddannelsessystem, til undervisningsministeren
1982281_0002.png
og lærernes flid og energi, og hvilke fejl og mangler der kan konstateres, og hvis de
finder, at eleverne ikke er forfremmet i lærdom, at de derefter aftaler med skolemeste-
ren, hvad skal gøres, og hvilke bøger der skal læses, hvorved elevernes studier kan
forbedres og hvorledes der kan rådes bod på fejl og mangler”.
De fremherskende karakterskalaer i Danmark fra 1775 til nu fremgår af
nedenstående tabel 1, der er baseret på kapitel 3 i karakterkommissio-
nens betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-
skalaen fra november 2004. Med hhv. grønt og rødt er markeret bestå-
karakterer og ikke-bestå-karakterer. Karakterer med understreget skrift er
såkaldte undtagelseskarakterer, der kun skulle benyttes i helt exceptionel-
le tilfælde. Tallene i parentes angiver de talværdier, der har været knyttet
til skalaerne.
For nogle af de benyttede skalaer har der været særlige fagspecifikke krav
for at bestå en samlet eksamen, frem for blot et krav om at karaktergen-
nemsnittet (i det omfang det overhovedet kunne beregnes) var over en
vis grænse. Således kunne en eksaminand efter 1805-skalaen (den første
udgave af Ørsteds-skala) ikke bestå eksamen, såfremt vedkommende
havde opnået karakteren mådelig i enten dansk stil eller latin, eller så-
fremt vedkommende havde opnået karakteren slet i latinsk stil.
Tilsvarende kunne for eksempel en studentereksamen efter 1903-skalaen
ikke bestås, hvis en eksaminand to gange havde fået eksamenskarakteren
0.
Universiteterne har ikke fulgt det øvrige uddannelsessystem helt i forhold
til de tidsmæssige skift i skalaen.
Tabel 1. Karakterskalaer i Danmark siden 1775
1775
Laudabilis præ
ceteris
Laudabilis
Haud illaudabilis
Non contem-
nendus*)
0
1805
Ug
Mg
G
Tg
Mdl
Slet
1845
Ug
(8)
Mg
(7)
G
(5)
Tg
(1)
Mdl
(-7)
Slet
(-23)
1871
Ug
(8)
Ug-
(7
2/3
)
Mg+
(7
1/3
)
Mg
(7)
Mg-
(6
1/3
)
G+
(5
2
/3
)
G
(5)
G-
(3
2/3
)
Tg+
(3
1/3
)
Tg
(1)
1906
8
6
4
2
0
1911
6
5
4
3
2
0
1919
Ug
(8)
Ug-
(7
2/3
)
Mg+
(7
1/3
)
Mg
(7)
Mg-
(6
1/3
)
G+
(5
2
/3
)
G
(5)
G-
(3
2/3
)
Tg+
(3
1/3
)
Tg
(1)
1943
Ug
(15)
Ug-
(14
2/3
)
Mg+
(14
1/3
)
Mg
(14)
Mg-
(13
1/3
)
G+
(12
2/3
)
G
(12)
G-
(10
2/3
)
Tg+
(9
1/3
)
Tg
(8)
1963
13
11
10
9
8
7
6
5
3
0
2006
12
10
7
4
2
0
-3
2
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om at redegøre for de historiske forhold om karakterer i det danske uddannelsessystem, til undervisningsministeren
1982281_0003.png
Tg-
(-1
2
/3
)
Mdl+
(-4
1/3
)
Mdl
(-7)
Mdl-
(-12
1/3
)
Slet+
(-
17
2/3
)
Slet-
(-23)
Tg-
(-1
2
/3
)
Mdl+
(-4
1/3
)
Mdl
(-7)
Mdl-
(-12
1/3
)
Slet+
(-
17
2/3
)
Slet-
(-23)
Tg-
(5
1/3
)
Mdl+
(2
2/3
)
Mdl
(0)
Slet
(-16)
*) I sig selv var karakteren non contemnendus ikke en dumpekarakter, men der var
begrænsninger på, hvor mange af denne karakter der måtte optræde i en samlet eksa-
men.
Overordnet fremgår det af tabellen, at indførelse af karakterskalaer med
få trin enten følges op af forfining af den eksisterende skala (1845/1871)
eller af en ny skala med flere trin (1903/1911/1919). Begrundelsen for at
gå fra færre trin til flere har været ønsket om i højere grad at kunne diffe-
rentiere mellem de enkelte præstationer.
Omvendt viser tabellen også eksempler på, at en karakterskala med man-
ge trin enten udtyndes (1919/1943) eller erstattes af en ny skala med
færre trin (1943/1963/2006). Begrundelsen for at gå fra flere trin til fær-
re trin har været slitage af karakterskalaen, dvs. den effekt, der over tid
blandt andet kan udmønte sig i, at de nederste trin af skalaen ikke benyt-
tes. Begrundelsen for at afskaffe 13-skalaen var imidlertid, at den ikke
levede op til karakterkommissionens krav til en karakterskala, herunder
international anvendelighed, ensartet anvendelse i hele uddannelsessy-
stemet og klar trindifferentiering
Med venlig hilsen
Merete Riisager
3