UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Undervisningsudvalget om

”Karakterbogen”

Svar på spørgsmål E, F og G

Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Tirsdag den 6. november 2018, kl. 15.00-16.00, i FT, lokale 1-133.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål E, F og G



Jeg vil starte med at gøre det lidt utraditionelle og svare på de spørgsmål,

som Lotte Rod stiller her i sin præsentation til at starte med og så dykke

ned i materialet bagefter.



Skal vi have en ny karakterskala? Ja. Det skal vi. Det tror jeg, at vi skal på

et tidspunkt. Der er meget, der peger på, at den karakterskala, som vi har

valgt, har nogen udfordringer. Vi har ikke det 13-tal, som vi havde førhen,

som var for den excellente præstation. Og karakterskalaen er også indret-

tet på en måde, hvor den fokuserer på fejl. Man skal bare huske, at sidste

gang, vi skiftede karakterskala, tog det 10 år. Så det er ikke noget, man

sådan lige gør. Men det tror jeg, at vi skal på et tidspunkt. Og jeg tror, at

man kan begynde at tænke over, hvad der i så fald skal ske?

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Skal vi have færre karakterer? Nej. Det mener jeg ikke, at vi skal. Jeg me-

ner ikke, at det er den vej, vi skal gå. Og hvorfor? Det vil jeg begrunde i

min tale.

1. Indledning



Så tak til udvalget for samrådsspørgsmålene, og jeg er rigtig glad for de

spørgsmål. For de giver anledning til at diskutere noget, som ligger mig

meget på sinde.



Og nu har

jo stillet

mig

en række spørgsmål. Og dem skal jeg nok svare

på. Men jeg vil også gerne stille

jer

et spørgsmål:



Netop hvordan man definerer præstationskultur? For det er der mere end

én måde at gøre på.



Og det må I gerne lige tænke lidt over

–

fordi det er relevant for denne

diskussion.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



I min bog er præstationer gode. Udtrykket ”præstationskultur”

det bør op-

fattes positivt. For det er godt og sundt at præstere noget. Det er det, der

blandt andet driver os som mennesker.



Og det er en god følelse at være dygtig til noget. Det er tilfredsstillende at

have styr på ligningerne eller de franske verber. Og ofte bliver man først

rigtig dygtig, hvis man øver sig igen og igen.



Men ingen kan

–

eller skal

–

være perfekt til ALT.



Vejen til en god præstation byder ofte på omveje og fejlskud.



Og når man HAR præsteret noget, så har man brug for at blive set og an-

erkendt for sin præstation. Sådan tror jeg, de fleste har det.



Derfor mener jeg også, at karakterer er gode. For de vurderer eleverne på

lige netop dén danske stil eller den matematikopgave, de har afleveret.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Jeg kender faktisk ikke noget bedre system end karaktersystemet til præ-

cis at give den respons. En karakter giver en neutral melding på en kon-

kret præstation.



Og noget tyder på, at eleverne er enige. En midtvejsevaluering af forsøget

med karakterfrie klasser viser, at 81 procent af eleverne svarer, at det gør

dem usikre, når de ikke får karakterer, fordi de ikke ved, hvilket niveau de

ligger på!



81 procent!



Det tal skal vi lige dvæle lidt ved. Og tage alvorligt.



For det viser os jo, at hvis vi forsøger at fjerne alle bump på elevernes vej

og pakke dem ind i vat

–

ja, så bliver de faktisk usikre.



Hvis vi begynder at slække på kravene til de unge mennesker, så svigter

vi dem.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Tilbage i september så var der en artikel i Weekendavisen med overskrif-

ten ”Pylregenerationens tyranni”.



Artiklen handlede om en ny amerikansk bog, der beskriver, hvordan for-

ældres overbeskyttelse af deres børn udgør en trussel for både universite-

terne og også selve demokratiet. At der er kommet en tendens til at skær-

me børn og unge for nærmest alt.



En af pointerne var, at hvis vi skærmer børn mod enhver tænkelig risiko,

så risikerer vi, at de reagerer med overdreven frygt i situationer, som slet

ikke er farlige. Og dermed er de ikke rustede til at klare et almindeligt

voksenliv, som uundgåeligt byder på krav og udfordringer.



Hvis vi ikke lærer børn og unge, at præstationer og vurderinger er med til

at forme dem som mennesker

–

så får de et chok senere i livet. Og så har

vi for alvor svigtet vores rolle som de voksne.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren

2. Svar på spørgsmål E



Og nu til jeres konkrete spørgsmål. Jeg starter med Samrådsspørgsmål E,

som lyder:



Vil ministeren kommentere rapporten ”Karakterbogen –

Om karakterer,

læring og elevstrategier i en præstationskultur”?



Og jeg vil gerne kommentere rapporten

–

men jeg vil starte med at be-

mærke, at også her optræder udtrykket ’præstationskultur’ primært i et

negativt skær. Jeg køber som sagt ikke præmissen om, at præstationer er

usunde og ødelæggende for unge mennesker.



Først og fremmest noterer jeg mig, at gymnasieeleverne ikke ønsker ka-

raktererne afskaffet. De har et ambivalent forhold til det at få karakterer,

men det er gennemgående på tværs af undersøgelsens ungdomsuddannel-

ser, at karakterer har en motiverende effekt, og at de skaber tydelighed.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Eleverne vil

både

have formativ og summativ evaluering

–

altså feedback,

så de ved hvordan de kommer videre

karakterer, så de ved, hvor de

står. De vil altså ikke af med karaktererne. Det viser midtvejsevalueringen

af forsøget med karakterfrie klasser jo også. Her svarer 82 procent, at de

foretrækker at få både feedback og karakterer for deres opgave.



Ifølge bogens forfattere er der på stx og hhx større fokus på at demonstre-

re viden eller måske i højere grad at

undgå

at afsløre manglende viden,

end der er på at forstå det faglige indhold.



Ifølge rapporten bruger flere af eleverne på stx og hhx en defensiv strate-

gisk tilgang til undervisningen. Det kommer til udtryk ved, at eleverne

forsøger at undgå at sige noget, googler svarene i smug, markerer uden at

have et svar eller slet og ret prioriterer kun at gøre en indsats umiddelbart

før karaktergivning.



Disse tendenser finder bogens forfattere ikke på hf, hvor der ikke gives

standpunktskarakterer, eller på eud, hvor fokus i højere grad er på at me-

stre fagene.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Jeg mener selvfølgelig, det er et problem, hvis undervisningen og faglig-

heden bliver trængt af, at eleverne ikke tør sige noget i undervisningen.

Det er ikke en god og sund udvikling.



Jeg vil gerne slå fast, at gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse. Det

handler om at blive dygtigere

–

og præstere. Det kan og skal vi ikke æn-

dre på. Men naturligvis rummer gymnasielivet også andet end bøger,

skriftlige afleveringer og eksamen. Der skal også være plads til åndehuller

med for eksempel teaterforestillinger, fester og udvekslingsophold i ud-

landet.



Men når alt kommer til alt handler de gymnasiale uddannelser om at præ-

stere bedre, og det er en præstation at forstå svært fagligt stof. Men det er

da også en sejr, når man pludselig knækker koden og forstår andengrads-

ligninger, differentialregning eller enzymers opbygning.



Vi skal passe meget på med at ynke de unge mennesker. Det er ikke synd

for dem, at der bliver stillet krav til dem. Og jeg tror heller ikke, at det er

det, der presser dem.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Det er alt det UDENOM, der presser de unge. Unge i dag er udsat for et

enormt pres om hele tiden at være online. Om at have nok venner på face-

book og i virkeligheden. Om at få likes nok på Instagram. Og om at være

dygtig til ALT

–

HELE tiden. Og tage sig godt ud. Og fremfor alt ikke at

træde ved siden af eller at dumme sig.



Og det er den perfekthedskultur, vi skal gøre op med.

3. Svar på spørgsmål F



Svar på spørgsmål F lyder:



Hvad er ministerens holdning til konklusionen om, at karakterræset på

gymnasierne afføder en strategisk tilgang hos eleverne, og at karakterræ-

set ender med at stå i vejen for det, som man skal kunne i skolen for at læ-

re noget, som det bl.a. fremgår af artiklen ”Karakterræs blokerer for

gymnasieelevers læring” på jp.dk 5. august 2018?

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Jeg vil gerne starte med at slå fast, at karakterer er gode. Karakterræs er

derimod dårligt. Det er vigtigt at skelne. For det er ikke selve karakterer-

ne, der er synderen her. Det er derimod den perfekthedskultur, som bliver

mere og mere udbredt blandt unge

–

og i særdeleshed gymnasieeleverne.



Når det er sagt, så er det selvsagt foruroligende, hvis gymnasieeleverne

udvikler strategier for at undgå at dumme sig eller stille spørgsmål, og

hvis de er bange for at afsløre, at de måske ikke kan svare på lærerens

spørgsmål.



Og det er ikke en sund og udviklende læringskultur.



Men vi må lige slå fast, at det vurderingsfri rum ikke findes. Hverken i

skolen eller nogen andre steder i livet. Man kan ikke forestille sig en ar-

bejdsplads, hvor man ikke som chef eller medarbejder bliver løbende vur-

deret og evalueret på sine præstationer.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Igen hæfter jeg mig ved, at eleverne i rapporten er ambivalente i forhold

til karaktererne. Karaktererne har en motiverende kraft i form af tydelig-

hed. Det er centralt

–

det her med tydelighed.



Men vi skal også blive bedre til at lære og vise de unge, at verden ikke går

under, hvis ikke man får 12 i alle fag.



Og vi fjerner ikke usikkerhed og pres ved at fjerne karaktererne. Tværti-

mod.



Der udkommer snart en stor evaluering af 7-trins-skalaen. Den ser jeg

frem til. Når evalueringen foreligger, så kan vi tage endelig stilling til, om

der er behov for at igangsætte nye tiltag i forhold til karakterer og karak-

tergivning.



Jeg kan dog sige allerede nu, at når det kommer til elevernes fremtid og

ønsker om videregående uddannelser, så ser jeg det ikke som en løsning at

mindske betydningen af karakterer for optagelse, som en af rapportens

anbefalinger lyder. Gør vi det, så skubber vi bare problemet foran os. For

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren

hvis man ikke kommer med det fornødne niveau fra gymnasiet, så er en

universitetsuddannelse svær at gennemføre.



Jeg mener, at karaktergennemsnit er den mest fair og objektive måde at

fordele eleverne til de videregående uddannelser, og der opstår ikke flere

studiepladser af, at man gør det anderledes.



I dag er det sådan, at man kan få plads på 76 procent af de videregående

uddannelser med et gennemsnit på 7. Det er da ret mange muligheder.

Måske kommer man ikke ind på jordemoderstudiet eller jura, men så er

der andre spændende og gode veje at gå.



En anden anbefaling i rapporten er at ændre karakterskalaen. Til det vil

jeg sige, at ja

–

jeg savner på mange måder også 13-skalaen. Men vi skal

bare vide, at man ikke bare lige ændrer på en karakterskala. Det er et

kæmpe skib at vende. Og sidste gang vi gjorde det, der tog det ti år. Så

derfor skal vi tænke os godt om.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



Men jeg er åben over for, at se på, om vi kan ændre i selve formuleringer-

ne i trinbeskrivelserne, så de fokuserer mindre på mangler og fejl i præsta-

tionen.

4. Svar på spørgsmål G



Og så er jeg nået til jeres sidste spørgsmål, som lyder:



Hvilke tiltag vil ministeren igangsætte for at gøre op med udfordringerne

omkring karakterræs, som beskrives i rapporten ”Karakterbogen –

karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur”?



Det er som sagt et meget komplekst problem. Og jeg tror, at mange af år-

sagerne til, at unge føler sig pressede, skal findes i alt det, der er uden om

karaktererne.



Vi ser en perfekthedskultur, hvor ingen fejltrin accepteres, og der er nok

også en tendens til overbeskyttelse fra forældre og andre voksne i de un-

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren

ges liv. Og så er unge mennesker også forskellige. Det må vi aldrig

glemme.



Med hensyn til nye tiltag, så vil jeg først afvente evalueringen af karakter-

skalaen og evalueringen af forsøget med karakterfrie klasser, før jeg tager

konkret stilling til, om der skal igangsættes noget der.



Når det er sagt, så viser rapporten, at der kan være nogle uhensigtsmæs-

sigheder i systemet med standpunktskaraktererne. At eleverne bliver så

fokuserede på at få gode karakterer, at de ikke får nok ud af den egentlige

undervisning.



Og det kan vi godt udforske lidt nærmere.



Jeg vil ikke udelukke, at der findes andre muligheder end standpunktska-

raktererne. Det er vigtigt, at der er fokus på undervisningen og elevernes

tilegnelse af viden. Men vi må bare aldrig fjerne vurderingerne af elever-

nes præstationer.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om karakterer og præstationskultur, til undervisningsministeren



For vi må aldrig fjerne karaktererne eller begynde at pakke de unge ind i

vat.



De unge har jo selv talt deres tydelige sprog: Hvis vi fjerner karaktererne,

så bliver de usikre. Og så er vi lige vidt.



Og husk nu mit indledende spørgsmål: Hvordan definerer vi præstations-

kultur?



Tak for ordet.