UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om der er forskning eller andet, der ser nærmere på, hvordan daginstitutioner gennem de seneste år har arbejdet med at forberede børn på at starte i skolen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Styrkede overgange

Erfaringsopsamling fra syv projekter om overgangen

fra børnehave til SFO og skole

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om der er forskning eller andet, der ser nærmere på, hvordan daginstitutioner gennem de seneste år har arbejdet med at forberede børn på at starte i skolen, til undervisningsministeren

Indhold

SIDE 3

Indledning

SIDE 4

INSPIRATION

12 måder at arbejde med overgange på

SIDE 8

PROJEKT I HOLBÆK KOMMUNE

Sammenhæng og inklusion

SIDE 10

PROJEKT I GLADSAXE KOMMUNE

Intensiverede overdragelsesforløb

for udsatte børn

SIDE 12

PROJEKT I HJØRRING KOMMUNE

Overgangsmarkører som trædesten

fra dagtilbud til skole

SIDE 14

PROJEKT I ODSHERRED KOMMUNE

Styrkede overgange

mellem dagtilbud og skole

SIDE 16

PROJEKT I AABENRAA KOMMUNE

Fokus på skoleudsættelse

SIDE 18

PROJEKT I DRAGØR KOMMUNE

Den røde tråd

SIDE 20

PROJEKT I HJØRRING KOMMUNE

En glad skolestart

SIDE 22

Mere om metoden

Indledning

Det er en vigtig tid for børn, når de skal gå fra at være

børnehavebørn til at starte i SFO og i skole. Overgangen

kan på den ene side være spændende og lidt svær for

både børn og voksne og på den anden side være en tid,

der byder på mange muligheder for at udvikle sig.

På dagtilbuds-, fritids- og skoleområdet er der en stigende

opmærksomhed på, hvor afgørende det er, at børnene

oplever gode overgange fra børnehave til SFO og skole,

og ﬂere tager initiativ til et styrket fagligt samarbejde.

I denne publikation samler Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) op på de erfaringer, som seks kommuner har gjort

med at styrke overgangene og bygge bro mellem børne-

have, SFO og skole.

De seks kommuner har fået midler til i alt syv projekter

fra en pulje på 3 millioner kroner, som Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling afsatte i 2016.

EVA har på foranledning af ministeriet fulgt projekterne

undervejs, ydet støttet til kommunernes implementering

og samlet op på de erfaringer, som kommunerne har gjort

i forbindelse med projektet. Det er disse erfaringer, som

EVA videregiver her til inspiration for andre kommuner.

Målgruppe

Publikationen henvender sig til ledere, medarbejdere,

konsulenter og personale i den kommunale forvaltning,

som arbejder med at skabe sammenhængende og lære-

rige forløb for børnene i overgangen fra børnehave til

SFO og skole.

Sådan har vi gjort

Publikationen bygger på en række interviews med de nøgle-

personer, som har gennemført de syv projekter i de seks

kommuner. EVA har interviewet personale i kommunens

forvaltning samt ledere og medarbejdere i børnehave, SFO

og skole. I alt 42 interviews er blevet gennemført, primært

som fokusgruppeinterviews.

EVA har gennemført to interviewrunder – én i februar

2016 om kommunens praksis inden de pågældende

projekter om overgange, og én i september 2016 om

erfaringerne med indsatserne. I forbindelse med analysen

af det enkelte projekt har EVA haft fokus på at fremhæve

de aktiviteter og erfaringer, som kan være inspirerende

for andre.

Flere kommuner har gennemført evalueringer af projek-

terne senere i projektperioden, som kan supplere denne

publikation.

Det ﬁnder du i publikationen

I den første del giver vi et samlet overblik over 12 måder

at arbejde med overgange på, der går igen i de seks kom-

muner. Overblikket bygger på en systematisk analyse af de

første 21 interviews. I den anden del har vi samlet de seks

kommuners erfaringer med de syv forskellige overgangs-

projekter. Denne del bygger på de afsluttende 21 inter-

views om erfaringerne med indsatserne. Overskrifterne

i de syv kapitler er projekternes ofﬁcielle navne.

STYRKEDE OVERGANGE

INSPIRATION

12 måder at arbejde

med overgange på

Der er 12 måder at arbejde med overgange på, som går igen, når man

ser på den generelle praksis i de 6 kommuner, som er med i denne

undersøgelse. Læs her om, hvad kommunerne typisk gør for at skabe

sammenhæng mellem børnehave, SFO og skolen, og ﬁnd ny inspiration

til styrkede overgange.

Didaktisk pædagogik

i børnehaverne

Nogle børnehaver arbejder med en pædagogik,

som er mere struktureret og didaktisk orienteret, og

som minder om den pædagogiske tilgang i skolen.

Det gør de, blandt andet fordi de gerne vil forbe-

rede børnene på den tilgang, de kommer til at

møde i skolen, så børnene får en blidere overgang

til skolen. Børnehaverne betragter den didaktiske

pædagogik som en vej til at arbejde med lærings-

mål, som de mener, er relevante i forbindelse med

forberedelsen af børnene til den næste lærings-

arena, og læreplanstemaerne ses som en mulighed

for at arbejde mere direkte med det næste niveau

af læring for de store børn. Børnehaverne er dog

meget opmærksomme på, at der er forskel på

læreplanstemaer og fag.

Fælles pædagogisk grundlag

Overgange fra børnehave til SFO og skole kan

styrkes, ved at kommunen eller områdedistriktet

har formuleret et fælles pædagogisk grundlag

for overgangen og har vedtaget en fælles praksis.

Det pædagogiske grundlag beskriver de fælles

værdier og de strategier og metoder, man anvender.

Fx er det her, man kan deﬁnere skoleparathed

– om det fx handler om børnenes personlige og

sociale udvikling eller faglige kompetencer, eller om

det er læringsmiljøet, som er i fokus. Det pædagogi-

ske grundlag kan også beskrive det pædagogiske

grundsyn i børnehave, SFO og skole. Et pædagogisk

grundsyn kan fx være, at børn skal opleve at høre til

i et fællesskab, blive anerkendt for deres personlig-

hed og få mulighed for at udvikle sig, og at børn

lærer gennem leg. De medarbejdere og ledere, der

er med til at udforme det pædagogiske grundlag,

får et godt indblik i hinandens faglighed og kultur.

STYRKEDE OVERGANGE

INSPIRATION

12 MÅDER AT ARBEJDE MED OVERGANGE PÅ

Forberedelse i børnehaven

Mange børnehaver forbereder børnene til skolen ved

at danne såkaldte storbørnsgrupper. Børnehaverne

arbejder med børnenes personlige og sociale udvikling

og deres selvforståelse som de store og kommende

skolebørn og øver mere konkrete faglige kompetencer,

som børnene skal bruge i skolen. Nogle af fokus-

punkterne i arbejdet med de store børn ﬁndes også i

arbejdet med de små, men mere intensivt i forbindelse

med de store.

Den personlige og sociale udvikling handler blandt

andet om at gøre børnene så selvhjulpne og selvstæn-

dige som muligt, så de i højere grad kan klare sig selv

uden de voksne. Der arbejdes fx med, at børnene skal

have kompetencer, som kan hjælpe dem til at lære

fx at kunne gøre sig umage og øve sig i noget, der er

svært, lytte og bevare koncentrationen, være interes-

seret i at lære og være bevidst om, at man lærer.

Der arbejdes også med børnenes resurser, så de bliver

opmærksomme på, hvad de er gode til. Børnene lærer

også at kunne begå sig i en gruppe, fx at turde sige

noget i en forsamling, udskyde deres egne behov og

tage imod en kollektiv besked. Det handler også om,

hvad det vil sige at være en god ven, at tage ansvar

for andre og at kunne samarbejde. I et samarbejde

kan børnene lære, at det ikke nødvendigvis er den,

man leger godt sammen med, som man arbejder

godt sammen med om en opgave.

De faglige kompetencer, der øves i børnehaven – fx når

en læsevejleder eller matematiklærer kommer på besøg

– er ofte relateret til læsning, skrivning, matematik

og engelsk, fx at kunne alfabetets lyde og talrækken

eller kende de geometriske former. De skolelignende

aktiviteter har ofte en legende karakter. Forældrene

kan også opfordres til at læse med deres børn.

Desuden er der eksempler på, at man efterligner skole-

dagens struktur, så der er klokkeslæt for aktiviteter,

og man har aktiviteter, som ligner skolens (opgaver,

lektier), og man vænner børnene til klasserumsledelse

(fx at række ﬁngeren op, lytte og være stille, komme

op til tavlen osv.). Der kan også være fokus på, at

børnene i højere grad skal opleve en aktivitet som

obligatorisk, og pædagogerne kan tale med børnene

om, hvordan det er at gå i skole.

Besøg på skolen

for børn og forældre

At give børn og forældre en god introduktion til,

hvad det vil sige at gå i skole, og vænne dem til

stemningen på skolen og de nye rammer gør man

mange steder noget ud af for at gøre overgangen

så god som mulig. Det kan være, at børnehave-

børnene er med i nogle undervisningstimer i børne-

haveklassen, de ser, hvordan frikvartererne foregår,

og de får måske lektier for. Alternativt kan børne-

havebørnene have fælles aktiviteter med børne-

haveklasseeleverne som fælles kunstprojekter, lege

eller sociale arrangementer. For at børn og forældre

skal lære skolens fysiske rammer at kende, er der

ofte også rundvisninger på skolen, andre gange får

børnehavebørnene lov til at låne skolens faciliteter

som fx gymnastiksalen, det pædagogiske lærings-

center, læserummet, teaterrummet eller legepladsen.

Gode sociale relationer

At der er en god relation blandt de børn, der

skal starte i skole, deres forældre og kommende

pædagoger og lærere, er også en måde at gøre

overgangen god på for børnene. Det er almindeligt

udbredt med besøg hos hinanden, både af de

skolestartende børn i skolen – som nævnt under

punkt 4 – og af børnehaveklasseleder i børne-

haverne. Ofte besøger man hinanden igennem

længere tid, fx fra et par måneder op til sommer-

ferien, hvor man deltager i hinandens praksis.

En anden vej mod gode sociale relationer er fælles

arrangementer som lege- eller idrætsdage, koloni

eller sociale arrangementer. Det kan fx være en grill-

aften med kommende klassekammerater og deres

forældre eller en afskedsfest i daginstitutionen for

de kommende skolebørn, hvor børnehaveklasse-

lederen er inviteret. Af og til bruges der også

digitale hjælpemidler, hvor de kommende klasse-

kammerater skyper og facetimer med hinanden.

STYRKEDE OVERGANGE

Videndeling om børnene

Det er almindelig praksis, at der deles viden om

barnet både mellem fagpersonerne og mellem fag-

personer og forældre. Det sker fx på formelle over-

leveringsmøder, via overleveringsskemaer eller mere

uformelt, når en pædagog fra børnehaven besøger

skolen sammen med børnene. Ofte er der kutyme

for, at børnehaven, når den overleverer viden om

barnet, fokuserer på styrker og resurser – fx at

pædagogerne skriver, at barnet bedre kan koncen-

trere sig, hvis bestemte forudsætninger er til stede,

i stedet for at skrive, at barnet ikke kan koncentrere

sig. I forbindelse med overleveringen ses der ofte

også på, om der er tilgange og metodikker, som

har virket i daginstitutionen, der kan føres videre, så

der er den samme tilgang til barnet, når det starter

i skolen. Der kan også være såkaldte udviklingssam-

taler med forældre i børnehaven, hvor de aftaler,

hvad de skal fokusere på i perioden op til skolestart.

Information om skolen

til forældrene

En god overgang til skolen handler også om, at

børnenes forældre er klædt på til det nye, der skal

ske i barnets liv. Derfor gør man ﬂere steder meget

ud af at informere forældrene både om barnets

skole og om skolegang i al almindelighed, men

også om de forventninger, der stilles til forældre til

skolebørn. Det kan være, at forældrene skal hjælpe

børnene til at opleve, at de er gode til at gå i skole,

ved at de hjælper dem med at møde til tiden og

med at have styr på det praktiske. Det sker typisk

på informationsmøder på skolen eller i daginstitu-

tionen, alternativt i en forældrepjece. Nogle steder

går man meget konkret til værks og viser foræl-

drene indholdet af en skoletaske, en gymnastiktaske

og et penalhus for at forberede dem på deres børns

skolegang.

Opbygning af velfungerende

skoleklasser

En velfungerende klasse med et godt socialt liv er

en vigtig forudsætning for en god skolestart. Derfor

gøres der ﬂere steder meget ud af, at de nye skole-

klasser sammensættes godt, så der fx er en ligelig

fordeling af piger og drenge og fokus på andelen

af børn med særlige behov. Der tages også hensyn

til forældrenes ønsker, ligesom man også sammen-

sætter klasserne på baggrund af den viden, som

skolen har fået om børnenes sociale relationer fra

SFO og daginstitution på de overleveringsmøder, der

er, men også i forbindelse med de besøg hos hinan-

den, som er gået forud for børnenes skolestart. Når

børnene er startet i klassen, arbejder nogle børne-

haveklasseledere videre med at opbygge de sociale

relationer gennem aktiviteter som fx teambuilding.

Det kan også være, at børnehaveklasselederne

bruger den viden om barnet, de får fra SFO og

børnehave, til at være særligt opmærksomme

på de børn, som måske har sværere ved at ﬁnde

legekammerater eller er tilbageholdende af natur.

De kan fx foreslå en legekammerat, som har samme

interesse, eller gøre andre børn opmærksomme

på noget, som barnet er god til.

Brug af artefakter

Det kan give børnene en oplevelse af genkende-

lighed og sammenhæng, hvis de bringer artefakter

– genstande – med fra børnehave eller SFO over

i skolen. Det kan hjælpe dem til at vise, hvem de

er. Det kan fx være en kuffert med fotos, tegninger

eller andet, som børnene præsenterer for hinanden

eller på anden måde arbejder videre med i skolen

eller SFO’en. Det kan også være noget fysisk,

børnene har lavet på skolen, mens de stadig gik

i børnehave, som er hængt op, når de starter

i skolen.

STYRKEDE OVERGANGE

FRAINSPIRATION

KORT FORTALT:

DAGTILBUD

12 MÅDER AT ARBEJDE MED OVERGANGE PÅ

DE VIGTIGSTE DISKUSSIONER

TIL SKOLE

Gentagelse af aktiviteter

Det kan skabe kontinuitet for børnene, hvis børne-

have, SFO og skole har de samme aktiviteter – som

at spille det samme spil, høre den samme historie

eller synge den samme sang. Det kan give børnene

en oplevelse af, at der, midt i alt det nye, er noget,

som de allerede er fortrolige med. Derfor laver nog-

le en fælles kanon, der beskriver, hvad børnene skal

præsenteres for i daginstitutionen og skal møde

igen i skolen og i SFO’en, fx når man udarbejder

det fælles pædagogiske grundlag.

Politikker, rammer

og organisering

I nogle kommuner arbejder man på at skabe de

bedst mulige rammer på et mere overordnet niveau,

fx ved at børne- og ungepolitikken speciﬁkt adres-

serer overgangene, eller når kommunen organiserer

og skaber procedurer for overgangene. Ét eksempel

kan være en drejebog for, hvilke møder der skal

afholdes, og hvem der skal deltage, et overleve-

ringsark og en vejledning til overleveringssamtalen.

Et andet eksempel kan være en decentral model,

hvor det er op til hvert områdedistrikt at udarbejde

en handleplan for brobygningsarbejdet. Kommunen

kan også beslutte at organisere en skole og den

eller de nærliggende daginstitutioner som et børne-

center med fælles økonomi og ledelse. En sådan

struktur giver blandt andet mulighed for at skabe

sammenhæng gennem kombinationsstillinger

på tværs af daginstitution, SFO og skole.

Kontakt med børnehaven

efter skolestart

Når børnene starter i SFO og skole, siger de samti-

dig farvel til børnehaven, og den afsked betragter

ﬂere kommuner som en vigtig proces. Derfor har

nogle kommuner aktiviteter for børnene, hvor de

bevarer kontakten med børnehaven, efter at de

er startet i skole. Fx besøger nogle nye skolebørn

den gamle daginstitution lige inden efterårsferien,

eller de deltager i børnehavebørnenes overgangs-

aktiviteter, nu i rollen som dem, der fortæller

om skolen. Et andet eksempel er at bytte børn,

så børnehaveklassebørnene besøger deres tidligere

daginstitution, imens børnehavebørnene besøger

skolen og SFO’-en. I de daginstitutioner, hvor pæda-

gogerne deltager i skolens praksis i forbindelse med

overgangen, vil børnehaveklassebørnene vedlige-

holde kontakten til deres tidligere pædagoger i en

periode og møde dem igen, når de hvert år ophol-

der sig på skolen eller i SFO’en.

STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I HOLBÆK KOMMUNE

Sammenhæng

og inklusion

HVAD GIK PROJEKTET UD PÅ?

I Holbæk Kommune (Isefjord-distriktet)

har man arbejdet med at styrke børnenes

overgang fra børnehave til skole gennem

tre indsatser, som tilsammen skal skabe

en bedre sammenhæng mellem børnehave

og skole og sikre, at ﬂere børn kan inklu-

deres, når de starter i skolen.

De tre indsatser er udvikling

af et fælles

børne- og læringssyn,

som munder

ud i et fælles skriftligt dokument, videre-

udvikling af en

udvekslingsordning,

hvor pædagoger fra ét af distriktets børne-

huse og Isefjordskolen deltager i hinandens

praksis i tiden inden og efter skolestart,

socialtræningsprogrammet Helte-

skolen.

Socialtræningsprogrammet

Helteskolen er et program, hvor børn, der

skal starte i skolen, sammen med deres

pædagoger og skolepædagoger øver

en metode, som giver det pædagogiske

personale redskaber til at håndtere forskel-

lige børns temperamenter og børnene

ﬂere handlemuligheder til at gebærde sig

socialt.

HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ?

Holbæk Kommune vil gerne skabe bedre trivsel og

en højere grad af inklusion i børnehaveklasserne i

Isefjord-distriktet. Kommunen oplever en del børn

med en svag social baggrund, som skolerne har svært

ved at inkludere, og som har det svært i forbindelse

med skolestarten. Kommunen har siden 2012 haft

en høj grad af samarbejde mellem børnehave, SFO

og skole for at gøre børn mere skoleparate, og her

er erfaringen, at det var sværere at skabe en faglig

og pædagogisk sammenhæng end sociale relationer

børnene imellem og mellem fagpersonerne – og det

er denne sammenhæng, kommunen vil forbedre

med projektet.

STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I HOLBÆK KOMMUNE

SAMMENHÆNG OG INKLUSION

HVAD ER ERFARINGERNE?

Indsatserne har ifølge indskolingslederen haft en betyd-

ning for de børn, der starter i skole. Hun vurderer, at der

er færre børn, som reagerer voldsomt på overgangen,

og at medarbejderne på skolen i mindre grad bliver over-

raskede, hvis det sker, fordi problematikken er kendt. Hun

peger på børnenes gentagne besøg på skolen som en

væsentlig del af forklaringen på den ændring, der er sket.

Medarbejderne i børnehave og skole peger også på,

at deres samarbejde har fået bedre vilkår, fordi de har

lært meget om hinandens praksis og oplever, at det er

nemmere at tage kontakt til hinanden.

De resultater, der nævnes, skal formodentlig ses i lyset

af det øgede samarbejde om overgange siden 2012,

som dette projekt er en del af.

Et fælles børne- og læringssyn

I forbindelse med projektet er der udarbejdet et doku-

ment, der beskriver det fælles børne- og læringssyn, som

medarbejderne fra børnehaverne og børnehaveklasse-

ledere er nået frem til på dialogmøderne. Næste trin

bliver, at det fælles læringssyn bliver udmøntet i praksis

både i daginstitutionen og på skolen – og fx sætter

aftryk i årsplanerne for de pædagogiske aktiviteter.

Projektlederen oplever, at processen om et fælles lærings-

syn har kastet nyt lys over og medført en ny forståelse af

kulturforskellene mellem daginstitution og skole. Det er

både forskellen på at arbejde med almene, bløde udvik-

lingsmål i daginstitutionen og skolens mere hårde kund-

skabsmål og opdeling i fag og forskelle i struktur, hvor

tiden i børnehaverne kan tage udgangspunkt i børnene

på en anden måde end i skolen med timestruktur,

Fælles Mål og et undervisningsmateriale.

Projektlederen vurderer, at medarbejderne har fået bedre

forudsætninger for at skabe sammenhæng mellem børne-

have og skole, fordi de kender til forskelle og ligheder

i kulturerne og er blevet mere bevidste om, hvad de

fremadrettet ønsker som fælles grundlag for deres praksis.

Hun vurderer også, at børnehaverne i løbet af processen

er blevet mere påvirkede af den måde, skolen arbejder på,

hvor struktur, organisering og planlægning af dagen fylder

meget, end skolen er blevet påvirket af det, der fylder

meget i børnehaverne, fx børnenes medbestemmelse.

Udvekslingsordning

Udvekslingsordningen betegnes som en succes. Pæda-

gogerne i skolen oplever ifølge projektlederen, at de pga.

samarbejdet med børnehavepædagogen har fået ﬂere

pædagogiske handlemuligheder. De ved mere om, hvad

der skal til for at få et godt forløb med det enkelte barn

og etablere en positiv kontakt til forældrene. Det kan

være med til at give barnet en bedre positionering i det

nye fællesskab.

Udvekslingsordningen betyder ifølge projektlederen også,

at forældrene får mulighed for at få besvaret nogle spørgs-

mål om skolen af de pædagoger, som de kender fra børne-

haven, og at pædagogerne i børnehaven bedre er i stand

til at se, om der er nogle grundlæggende ting ved skolen,

som forældrene ikke har forstået, og som de skal have

forklaret. På den måde kan de hjælpe de resursesvage

forældre bedre på vej, fordi de har viden om skolen.

Det har også betydning, at skolepædagogen danner

relationer til børnene og deres forældre. Medarbejderne

i børnehave og skole peger på, at skolepædagogen kan

nå at vende eventuelle problematikker med forældrene,

når hun besøger børnehaven, og det giver tryghed for

forældrene, at de ved, at der er én, de kan tale med på

skolen, som kender deres barn.

Socialtræningsprogrammet Helteskolen

Helteskolen er et særligt socialtræningsprogram, hvor

der sigtes mod at gøre børn klar til at starte i skole, blandt

andet ved at give børnene ﬂere handlemuligheder, når

de skal gebærde sig socialt.

Programmet får positive ord med på vejen. Medarbejderne

oplever, at metoden, hvor der arbejdes med de ﬁre helte-

dyr (abe, sommerfugl, tiger og elefant), som hver repræ-

senterer et temperament eller en følelse, er et godt red-

skab i forbindelse med kommunikationen med børnene.

Fx har man arbejdet med at være ”den skøre abe” for at

give nogle børn modet til en motorisk udfordrende aktivi-

tet. Heltedyrene er også blevet brugt uden for træningen

til at tale med børnene om, at de er ”aber lige nu og

måske skulle prøve at være elefanten”. Medarbejdere

oplever, at heltetræningen har givet dem og børnene et

sprog, som kan hjælpe børnene med at regulere sig selv.

For at skabe sammenhæng kunne medarbejderne godt

have ønsket sig, at børnehaveklasselederne også havde

deltaget, så de kunne videreføre principperne i forbindelse

med kommunikationen med børnene.

Det bliver betegnet som positivt, at heltetræningen er

foregået på skolen, da det har givet børnene en mulighed

for at lære de nye fysiske rammer at kende, og de har

fået en positiv oplevelse af at være på skolen.

STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I GLADSAXE KOMMUNE

Intensiverede

overdragelsesforløb

for udsatte børn

HVAD GIK PROJEKTET UD PÅ?

I Gladsaxe Kommune ville man systema-

tisere og strukturere overgangen fra børne-

have til skole for en særlig gruppe af

udsatte børn – de såkaldte gråzonebørn,

som ikke er visiteret til en særlig indsats,

men som fagpersonerne har været særligt

opmærksomme på. Kommunen har erfa-

ret, at der er risiko for, at nyttig viden og

erfaringer om denne børnegruppe ikke

bliver givet videre til eller benyttet i SFO’en

og på skolen, og at forældrene ikke bliver

inddraget nok i, hvordan de kan være med

til at understøtte en god skolestart.

Til formålet blev der etableret et

tvær-

fagligt udviklingsforum

med repræsen-

tanter for børnehave og skole fra ét af

områdedistrikterne i kommunen og PPR,

som skulle udvikle

et overdragelses-

forløb

med procedurer og konkrete værk-

tøjer i samarbejde med et konsulentﬁrma.

Som input til processen blev der gennem-

ført interviews med forældre.

Overdragelsesforløbet er blevet afprøvet

i et områdedistrikt med en skole og

tre børnehuse. Efter endt evaluering er

forløbet blevet justeret og skal herefter

forankres i de øvrige områdedistrikter

i kommunen.

10 STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I GLADSAXE KOMMUNE

INTENSIVEREDE OVERDRAGELSESFORLØB FOR UDSATTE BØRN

HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ?

Formålet med projektet var at styrke arbejdet med overgangen fra børnehave til skole for

gråzonebørnene via et koordineret tværfagligt samarbejde med inddragelse af forældrene.

HVAD ER ERFARINGERNE?

I forbindelse med projektet blev der udviklet et materiale,

som beskriver det overdragelsesforløb, som skulle afprøves

for målgruppen i de udvalgte områdeinstitutioner. Mate-

rialet indeholder blandt andet en forløbsbeskrivelse, en

beskrivelse af rolle- og ansvarsfordeling, et forældrebrev

og skemaer til fx overlevering af viden, handleplan

og evaluering.

Overdragelsesforløbet har givet en bedre overlevering,

en bedre forældreinddragelse og en mere målrettet vej-

ledning fra PPR i forbindelse med skolestarten, vurderer

PPR-medarbejderne. Desuden vurderer medarbejderne

i børnehaverne og på skolen, at der er der skabt en

opmærksomhed på at fokusere resurserne på de børn,

der har særlige behov.

Et positivt resultat af processen er også, at fagpersonerne

omkring børnene er blevet enige om, hvilken indsats der

skal være, og hvem der har hvilke ansvarsområder i for-

bindelse med de konkrete overdragelsesforløb, vurderer

PPR-medarbejderne. De oplever også, at kommunikatio-

nen mellem afdelingerne i forvaltningen er blevet bedre.

Det tværfaglige udviklingsforum

De medarbejdere fra børnehave og skole, som har siddet

i det tværfaglige udviklingsforum, oplever forummet

som en givende samarbejdsform, fordi det har givet dem

mulighed for at drøfte udfordringerne i det tværfaglige

samarbejde. Desuden har det været en platform for, at

faggrupperne kunne afstemme forventninger og udveksle

erfaringer og se på overgangen fra børnehave til skole

fra forskellige perspektiver. At få forældrenes perspektiver

opleves som særligt givende for processen – også for

personalet i forvaltningen, der har fået indblik i, hvordan

borgerne oplever den service, man tilbyder. Der var også

læring i at skulle overskue, hvordan systemet omkring

samarbejdet om børnene er sat sammen, og hvem der

har ansvar for hvad.

Det tværfaglige forum har skabt et fælles sprog for, hvad

faggrupperne hver især kan bidrage med for at skabe

retning for arbejdet med gråzonebørnenes skolestart,

vurderer PPR-medarbejderne. Medarbejderne i børne-

haverne og på skolen oplever, at der er skabt en sam-

hørighed, som har betydning for den sparring, man får

i de fora, hvor man mødes.

Medarbejderne i børnehaverne og på skolen oplever,

at de som en del af tværfaglige udviklingsforum har haft

stor indﬂydelse på udviklingen af overdragelsesforløbet.

Der bliver givet udtryk for, at det kan blive en udfordring

at prioritere overdragelsesforløbet i de andre område-

distrikter, hvor man ikke føler ejerskab til modellen.

Overdragelsesforløbet

De medarbejdere i børnehaverne og på skolen, som har

afprøvet overdragelsesforløbet, oplever det som profes-

sionelt at arbejde med et materiale, hvor man hele tiden

ved, hvem der er tovholder, hvad næste skridt i processen

er, og hvor man ved afslutningen af et møde har aftalt

det næste mødetidspunkt. Materialet har givet en mere

tydelig struktur for alle parter, og arbejdet med gråzone-

børnene er blevet mere målrettet. Informationer, som

før kunne gå tabt, bliver nu givet videre.

I PPR betegnes det som en landvinding, at det er lykkedes

at koordinere de forskellige faglige perspektiver og ud-

arbejde nogle rimeligt enkle handleplaner for børnene.

Der tilbagestår dog stadig en udfordring med at gøre

handleplanerne til et redskab i hverdagen for medarbej-

dergruppen.

Den indledende samtale mellem forældrene, daginstituti-

onspædagogen og den kommende børnehaveklasseleder,

som er en del af det nye overdragelsesforløb for gråzone-

børnene, vurderes af medarbejderne og indskolingslede-

ren til at have stor betydning for relationen til forældrene.

Samtalen er med til at etablere et samarbejdsforum, som

kan skabe en bedre overgang for barnet, og som man

kan trække på senere i skolen.

I forvaltningen er man opmærksom på at ﬁnde en balance

med hensyn til, hvor stor gruppen af børn, som indgår

i intensiverede overdragelsesforløb, skal være. Indskolings-

lederen giver udtryk for, at det er vigtigt at være bevidst

om kriterierne for udvælgelsen af gråzonebørnene.

STYRKEDE OVERGANGE 11

PROJEKT I HJØRRING KOMMUNE

Overgangsmarkører

som trædesten

fra dagtilbud til skole

HVAD GIK PROJEKTET UD PÅ?

I Hjørring Kommune har man arbejdet med

at udvikle en ny

praksis for overgange

i områdedistriktet Højene med udgangs-

punkt i kommunens strategi Fælles ansvar

og de politisk vedtagne mål.

Projektet har haft fokus på at styrke relatio-

nerne mellem børn og voksne, inden de

mødes på skolen, og på skoleparathed.

Kommunen har desuden været optaget af

at tage udgangspunkt i børnenes perspek-

tiv på overgangen. Børneperspektivet er

blandt andet blevet inddraget i arbejdet

med såkaldte overgangsmarkører. Over-

gangsmarkører er genstande, materialer,

aktiviteter og steder, som repræsenterer

noget velkendt for børnene.

Den nye praksis for overgange i Højene

blev udviklet af en tværgående leder-

gruppe (styregruppen) og en tværgående

medarbejdergruppe (arbejdsgruppen).

Kommunens mediedidaktiske vejleder

var også involveret, blandt andet for at

se på mulighederne for

brug af it.

Udviklingen er foregået i samarbejde med

eksterne konsulenter, som kom med input

om overgangspædagogik og overgangs-

markørerne. Som en del af projektevalu-

eringen udarbejdede konsulenterne en

animationsﬁlm med børns fortællinger

om overgangen.

12 STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I HJØRRING KOMMUNE

OVERGANGSMARKØRER SOM TRÆDESTEN FRA DAGTILBUD TIL SKOLE

HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ?

Kommunen ville, via et styrket tværgående samarbejde, udvikle en overgangspraksis

i Højene, som gør, at børn og forældre oplever en naturlig sammenhæng i forbindelse

med overgangen fra børnehave til skole.

HVAD ER ERFARINGERNE?

Projektet har ifølge arbejdsgruppen været med til at ud-

vikle et bedre og mere struktureret samarbejde på tværs

i Højene og en afklaring af de indbyrdes forventninger.

I den proces er der skabt en fælles holdning til, hvad det

overordnede politiske mål om brobygning betyder i

Højene, vurderer personalet i forvaltningen.

Samarbejdet har udmøntet sig i en række ændringer

af praksis for overgange:

Ny praksis for overgange

Arbejdsgruppen har sammen med styregruppen blandt

andet udviklet følgende materialer og aktiviteter:

Kanon

Der blev udarbejdet en kanon, så de børn, der starter

i skole, har været igennem de samme sange, historier,

bøger og spil, som tages op igen i børnehaveklassen.

Selvom det har skabt en genkendelighed for børnene,

oplever arbejdsgruppen også, at nogle børn giver udtryk

for, at de bliver trætte af at høre de samme historier.

Besøg

Der blev gennemført to besøg, hvor de kommende

klassekammerater mødte hinanden og deres børnehave-

klasseleder.

Ved det ene besøg besøgte de kommende skolebørn

skolen og deres kommende klassekammerater og hængte

dette års overgangsmarkør, Skyen, op i alrummet og ﬁk

deres første skolebog.

Ved det andet besøg besøgte den kommende børnehave-

klasseleder børnehaverne, hvor storbørnsgruppen viste

rundt, og der blev taget gruppefoto. Arbejdsgruppen

oplever, at besøget var med til at styrke relationen til

den kommende børnehaveklasseleder.

Vendespil

Der blev også lavet et vendespil med billeder og navne

på de børn, der skulle starte i skolen, og børnehaveklasse-

lederne, som blev spillet i børnehaverne.

Skema om børnene

Der blev aﬂeveret et såkaldt hvem-er-jeg-skema til skolen,

hvor børnene fortalte pædagogen, hvad der skulle stå.

Det indeholdt fx barnets forventninger til at gå i skole.

Forældrepjece

Til brug for det kommende skoleår blev der udarbejdet

en forældrepjece, som blandt andet beskriver, hvad for-

ældre og professionelle kan gøre for, at barnet bliver klar

til skole.

Brug af it

I forbindelse med projektet er der etableret to it-platforme

– én til samarbejdet mellem medarbejderne i den tvær-

gående gruppe og én til børnene.

På it-platformen til børnene er der lagt små ﬁlm, så børne-

havebørnene kan se, hvordan det er at gå på skolen, og

skolebørnene kan se, hvordan det var i deres tidligere

daginstitution. Fra skolen blev der vist klip af en samling,

en undervisningstime, en frokost og legepladsen. Ved

fremvisning af ﬁlmen om samlingen gav en pige, som ikke

glædede sig til at komme i skole, udtryk for, at hun ikke

var bange for at starte i skole mere, fordi det var ligesom,

når de holder samling i børnehaven.

Der blev også lagt en videooptagelse af besøget, hvor

man kan se børnene hænge Skyen op med deres kom-

mende klassekammerater og et gruppefoto af børnene

sammen med deres kommende børnehaveklasseleder

fra besøget i børnehaven.

Børnehavebørnene ﬁk også mulighed for at facetime

med deres kommende klassekammerater.

STYRKEDE OVERGANGE 13

PROJEKT I ODSHERRED KOMMUNE

Styrkede overgange

mellem dagtilbud

og skole

HVAD GIK PROJEKTET UD PÅ?

I Odsherred Kommune ville man

udvikle

samarbejdet

mellem pædagoger og

lærere på både et relationelt og et organi-

satorisk niveau og styrke et systematisk

samarbejde om overgange som grundlag

for udvikling af en fælles overgangspæda-

gogik i de enkelte områdedistrikter.

Kommunen lod det være op til område-

distrikterne at udvikle deres eget

lokale

projekt,

men stillede krav om, at de som

en del af det skulle arbejde med

tre

fælles indsatser:

gensidige besøg mel-

lem børnehave og skole, dialogbaserede

forældremøder samt brug af iPad til

kommunikation mellem børnehavebørn

og børnehaveklasseelever om skolen.

Udviklingen af det lokale projekt blev

understøttet af blandt andet en workshop

om overgangspædagogik, som havde

fokus på børnenes perspektiv.

14 STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I ODSHERRED KOMMUNE

STYRKEDE OVERGANGE MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE

HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ?

Formålet med projektet var at understøtte og udvikle børnenes motivation for

og nysgerrighed efter læring (skoleparathed), styrke overgangene for udsatte børn

og i højere grad inddrage forældrene.

Desuden ønskede kommunen at genetablere en god overgangspraksis, som man

oplevede, var gået lidt i opløsning i forbindelse med skolereformen og en struktur-

ændring i kommunen.

HVAD ER ERFARINGERNE?

Udvikling af samarbejdet

Det primære resultat af projektet er ifølge personalet

i forvaltningen en udvikling af samarbejdet i område-

distrikterne.

Samarbejdet er dog ikke omsat til en egentlig overgangs-

pædagogik inden for projektperioden, vurderer personalet

i forvaltningen. Områdedistrikterne er blevet mere bevidste

om deres samarbejdsrelationer, deres logistiske mulighe-

der, og hvad de ønsker fremover. En skoleafdelingsleder i

ét af områdedistrikterne oplever, at det har givet en større

faglig forståelse mellem lærere og pædagoger, at de har

talt sammen indbyrdes og set hinandens verdener i for-

bindelse med besøgene.

En medarbejder på en skole oplever, at indsatsen i projek-

tet har givet en helt anden ro, fordi børnene har haft en

blødere overgang til børnehaveklassen.

Det lokale projekt

Indsatserne i de lokale projekter har blandt andet gået

ud på at forberede børnene til skolens struktur.

I et af områdedistrikterne er børnehaverne blevet mere

opmærksomme på at gøre børnene parate til den nye

struktur i skolen, oplever en skoleafdelingsleder. Hun

oplever også, at man har mere fokus på at inkludere

børn i de strukturerede fælles aktiviteter i børnehaven

– fx ved at gøre aktiviteten kortere, så alle børn kan

deltage og dermed får mulighed for at forberede sig

på den type aktiviteter i skolen.

Man har også haft fokus på skoleforberedelse i en SFO.

Her har man i maj-juni afholdt et undervisningsforløb om

formiddagen for de kommende skolebørn, hvor de har

haft et skema ligesom i skolen for at forberede dem på

skolelivets rytme.

Tre fælles indsatser

Alle områdedistrikterne i kommunen har i projektperioden

arbejdet med de tre fælles indsatser, som var gensidige

besøg, dialogbaserede forældremøder og kommunikation

mellem børnehavebørn og børnehaveklasseelever via iPad.

Kommunikation med iPad var den aktivitet, der var nyest

for medarbejderne. Aktiviteten var forbundet med en del

tekniske og praktiske udfordringer. Nogle udviklede andre

løsninger, end der var lagt op til i vejledningen, fx at bør-

nene brugte iPad’en til at tage billeder med ved en rund-

visning på skolen. I forvaltningen er man blevet opmærk-

som på at beskrive metoderne og deres formål på en

måde, som giver mulighed for lokal tilpasning.

I de områdedistrikter, hvor metoden blev brugt, som der

var lagt op til i vejledningen, stillede børnehavebørnene

spørgsmål til børnehaveklasseeleverne om skolen, fx om,

hvad der skal være i et penalhus, hvad en skolebog er, om

man lærer at læse, om man skal sidde stille, om man skal

spise al sin mad, om man må gå på toilettet, og om der

er mange lektier.

På én af skolerne blev iPad-optagelserne klippet sammen

til en ﬁlm, som blev vist på det dialogbaserede forældre-

møde. Det oplevede medarbejderne, var med til at skabe

en god kemi mellem forældrene.

Projektet fremover

I forvaltningen ser man projektet som en eksperimente-

rende fase, der giver mulighed for, at man nu kan bygge

videre på nogle erfaringer og udvikle en egentlig over-

gangspædagogik og en procedure for overgange i

kommunen.

Forvaltningen vil gerne skabe en kulturændring, hvor man

i højere grad er opmærksom på børnenes behov frem for

på, hvad børnene skal kunne. Man vil også gerne ændre

på, hvad man betegner som stereotype forestillinger om

skolen, som præger aktiviteterne med de kommende

skolebørn i nogle af børnehaverne.

STYRKEDE OVERGANGE 15

PROJEKT I AABENRAA KOMMUNE

Fokus på

skoleudsættelse

HVAD GIK PROJEKTET UD PÅ?

I Aabenraa Kommune har man lavet en

analyse af og en plan for udvikling af prak-

sis for

skoleudsættelse.

Der er også ud-

arbejdet et fælles grundlag for forståelsen

skoleparathed

og etableret en

projekt-

gruppe,

som skulle understøtte udvikling

af overgangspraksis, herunder for udsatte

børn, i de områdedistrikter, som ansøgte

om at være med i projektgruppen.

Desuden har der været et par oplæg om

overgangspædagogik og betydningen

af alder ved skolestart for dagtilbuds-

og skole-området i kommunen.

16 STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I AABENRAA KOMMUNE

FOKUS PÅ SKOLEUDSÆTTELSE

HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ?

Kommunen ville gerne udvikle sin praksis for skoleudsættelse. Baggrunden for at sætte

fokus på skoleudsættelse er, at kommunen har langt ﬂere skoleudsættelser end lands-

gennemsnittet. Desuden har de forskellige skoledistrikter og børnehaver meget forskellige

kriterier for skoleudsættelse, og der mangler, oplever man i kommunen, sigtepunkter

for arbejdet med de kommende skolebørn og de børn, der har fået skoleudsættelse.

Det andet område, kommunen gerne ville udvikle, er det tværgående samarbejde,

som man oplever, varierer med hensyn til kvalitet, fx med hensyn til, hvor meget

børnehaverne og skolerne ved om indhold og muligheder i hinandens læringsarenaer.

Arbejdet med de to områder tænkes på sigt at få betydning for børnenes trivsel

og læring i skolen og for andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

HVAD ER ERFARINGERNE?

Skoleudsættelse

Analysen af skoleudsættelser i kommunen bekræftede

forvaltningens antagelse om, at der var store forskelle

i kvaliteten af det materiale, som skulle være grundlag

for beslutningen om skoleudsættelse, og som kunne være

en del af forklaringen på de mange skoleudsættelser.

I forbindelse med projektet er der sket et fald i antallet

af skoleudsættelser på omkring en tredjedel. Personalet

i forvaltningen vurderer, at faldet er sket, fordi man i om-

rådedistrikterne lige har vendt en ekstra gang, om det var

det rigtige. Personalet peger også på betydningen af, at

kommunen har haft fokus på det store antal skoleudsæt-

telser og på, om indsatsen i børnehaven for at undgå

skoleudsættelse har været tilstrækkelig.

Det har som en del af projektet været et diskussionsemne,

om det var et mål i sig selv at nedbringe antallet af skole-

udsættelser, eller om det var den gode faglige vurdering,

der var i centrum.

En arbejdsgruppe med ledere fra daginstitution og skole

samt en repræsentant for PPR har formuleret en proce-

dure for samarbejdet i forbindelse med skoleudsættelse.

Her indgår, at børnehaverne beskriver, hvordan de har

arbejdet med det pågældende barn op til beslutningen

om en skoleudsættelse, og hvordan de vil arbejde

efterfølgende for at gøre barnet skoleparat til næste år.

Børnehaverne inddrages som noget nyt i opfølgningen

på overgangen for børn med særlige behov.

Forvaltningen har som en del af projektet lagt op til,

at PPR blev inddraget i ﬂere sammenhænge. Det har

medvirket til, at PPR i dette skoleår var involveret i ﬂere

skoleudsættelser end tidligere, samt til, at der i proceduren

for skoleudsættelse lægges op til, at PPR fremover skal

involveres, hver gang en skoleudsættelse overvejes.

Skoleparathed

Arbejdsgruppen, som formulerede proceduren for sam-

arbejde om skoleudsættelse, formulerede også et fælles

grundlag for forståelsen af skoleparathed.

I forbindelse med projektet er der ifølge personalet i

forvaltningen skabt en øget opmærksomhed på, at det

ikke kun er børnene, der skal være skoleparate, men også

skolen, der skal være børneparat.

Projektgruppen

Omkring halvdelen af skolerne og to tredjedele af børne-

haverne i kommunen deltog i projektgruppen om udvik-

ling af overgangsaktiviteter. Overgangsaktiviteterne var

forskellige i de forskellige områdedistrikter, men havde alle

fokus på at skabe en tættere forbindelse mellem lærings-

arenaerne i børnehave og skole.

Lederne nævnte nogle eksempler på nye tiltag, fx en ord-

ning med besøgsvenner, hvor børnehavebørnene får en

ven i skolen, et kursus, hvor en matematiklærer gennem-

går forskellige lege- og matematikøvelser for pædago-

gerne, og et forældremøde med fokus på at give et bedre

indtryk af skolens hverdag, og hvordan skole er i dag.

STYRKEDE OVERGANGE 17

PROJEKT I DRAGØR KOMMUNE

Den røde tråd

HVAD GIK PROJEKTET UD PÅ?

Dragør Kommunes projekt har haft fokus

på at udvikle en

fælles grundfaglighed

for pædagoger og lærere, som er målrettet

overgangen fra børnehave til skole. En del

af grundfagligheden skulle gå ud på, at

børn hjælper børn

i forbindelse med

overgangen. Indsatsen bestod af kompe-

tenceudvikling og en samskabende proces

for medarbejderne – med inddragelse af

forældre og ledere – hvor

grundfaglig-

heden omsættes til praksis.

Indsatsen blev gennemført i samarbejde

med et konsulentﬁrma.

18 STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I DRAGØR KOMMUNE

DEN RØDE TRÅD

HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ?

Formålet med den fælles grundfaglighed er at skabe helhed og sammenhæng

for børnene og udvikle deres robusthed (resiliens), så de er bedre rustet i overgangen

fra børnehave til skole.

HVAD ER ERFARINGERNE?

Fælles grundfaglighed

Der er i forbindelse med projektet udviklet en fælles grund-

faglighed for pædagoger og lærere, som kommer til at

indgå i en drejebog for overgange i kommunen. Grund-

fagligheden består af ﬁre principper: fælles grundfaglig-

hed, fælles sprog, fælles didaktik, og børn hjælper børn.

I processen med hensyn til grundfagligheden er der ifølge

konsulenterne sket ændringer i medarbejdernes sprog om

overgange. Skoleparathedsbegrebet er forsvundet til for-

del for en optagethed af, hvilke udviklingsbetingelser der

skal være til stede, for at børnene får en god overgang

og et godt og lærerigt liv i de nye rammer.

En daginstitutionsleder oplever, at projektet har gjort

samarbejdet med skolen og SFO’en mere fagligt, og

at medarbejderne har fundet frem til et fælles tredje.

Pædagogerne i daginstitutionen har desuden fået lidt

mere fokus på, at aktiviteterne med børnene også skal

hænge sammen med det, de kommer til at lave i skolen.

I det samarbejde, som er udviklet på tværs, har pædago-

gerne på skolen ifølge konsulenterne opnået en styrket

faglig position, både med hensyn til deres rolle i SFO’en

og i forbindelse med undervisningen på skolen. Sam-

arbejdsprocessen har især været udfordrende for børne-

haveklasselederne, som har skullet forholde sig til, hvad

der gik forud for deres praksis.

Børn hjælper børn

Arbejdet med, at børn hjælper børn, har udmøntet sig i

en praksis, hvor de kommende skolebørn får en venskabs-

ven i børnehaveklassen. Venskabsvennerne bliver forbe-

redt på, at de skal tage imod de nye elever og hjælpe

dem med at orientere sig på skolen. Relationen mellem

de nye elever etableres inden skolestarten i forbindelse

med overgangsaktiviteterne. Børn hjælper børn betegnes

af dagtilbudschefen som den vigtigste del af projektet.

Grundfagligheden omsat til praksis

Her er to eksempler på, hvordan grundfagligheden

er omsat til praksis.

I et af områdedistrikterne har man udviklet en praksis,

hvor man i forbindelse med børnehavernes besøg nu kun

har fokus på SFO’en, som er det, børnene i første omgang

skifter til, og lader SFO’en sørge for det næste skift til

skolen.

I et andet områdedistrikt igangsatte man et fagligt forløb

om bogen Vitello, som starter i børnehaven og fortsætter

i SFO’en og på skolen. Børnehaven har i den forbindelse

gennemført aktiviteter med børnene, som kan forberede

børnene på, at de i 1. klasse skal arbejde med person-

karakteristik. En daginstitutionsleder fremhæver det som

vigtigt, at det samme forløb kun gentages et par gange,

så man fortsat skal gøre sig faglige overvejelser sammen

med de andre faggrupper.

STYRKEDE OVERGANGE 19

PROJEKT I HJØRRING KOMMUNE

En glad skolestart

HVAD GIK PROJEKTET UD PÅ?

I Hjørring Kommune ville man gerne

udvikle et

tættere samarbejde

mellem

skolen, daginstitutionen og forældrene

i et speciﬁkt områdedistrikt (Lendum).

Det tættere samarbejde skulle være en

optakt til, at kommunen ville etablere et

såkaldt børnecenter med fælles økonomi

og ledelse. Samarbejdet havde fokus på

at afprøve nye og styrke allerede kendte

praksisser for børnenes overgang.

Der blev gennemført to aktiviteter med

en ekstern konsulent: et fagligt forløb for

medarbejderne, som skulle understøtte

et fælles pædagogisk værdigrundlag med

fokus på børnenes perspektiv, samt et

forældremøde, som skulle understøtte

samarbejdet med forældrene.

Som en del af projektet blev der oprettet

en stilling som

brobygningspædagog,

som har timer i både børnehave og SFO

og på skolen.

20 STYRKEDE OVERGANGE

PROJEKT I HJØRRING KOMMUNE

EN GLAD SKOLESTART

HVAD VILLE KOMMUNEN OPNÅ?

Formålet med indsatsen var, via et formaliseret sam-

arbejde, at sikre optimale udviklingsmuligheder for

børnene, herunder en målrettet indsats rettet mod

børn med særlige behov. Hensigten var samtidig at

skabe et attraktivt tilbud, som på sigt kan fastholde

børnefamilierne i området og fremme tilﬂytningen.

HVAD ER ERFARINGERNE?

Ledelse og medarbejdere oplever, at dette års overgang

har været særligt vellykket pga. indsatsen. Indtrykket er,

at børnene har været parate til at komme i skole og har

været deltagende i skolens aktiviteter. Forældrene har

også givet positive tilbagemeldinger.

Det tættere samarbejde

Medarbejderne oplever, at det kendskab, de har fået

til hinanden i forbindelse med projektet, har positiv ind-

ﬂydelse på børnene. Det tilskrives blandt andet, at når

børnene kan se, at medarbejderne kender hinanden godt,

får de oplevelsen af, at de kendte voksne siger, at de nye

voksne, som børnene skal lære at kende, er OK.

Ledelsen oplever, at pædagogerne er bedre til at sam-

arbejde på tværs end lærerne. Det hænger ifølge ledelsen

sammen med, dels at pædagogerne er vant til at sam-

arbejde om en fælles opgave, dels at de som en del af

deres arbejde er opmærksomme på det, børnene skal

videre til, hvor lærerne ikke nødvendigvis er opmærksom-

me på, hvad børnene har været igennem, inden de starter

i skole.

Praksisser for børnenes overgang

Inden sommerferien opholdt børnene sig både i børne-

haven og på skolen. Denne del af projektet vurderes

af medarbejderne som den vigtigste årsag til, at børnene

ﬁk en god overgang til skolen.

Medarbejderne har arbejdet med to forløb, som bygger

bro mellem børnehave og skole.

Det ene er et forløb om eventyret Bønnestagen, hvor

medarbejderne har lavet aktiviteter med børnene i både

børnehaven og børnehaveklassen og efter planen skal

fortsætte med det i 1. klasse.

I det andet forløb interviewede børnehavens pædagoger

børnene om, hvordan de troede, det var at gå i skole,

og om der var noget, de ville komme til at savne i børne-

haven. Herefter blev der lavet en mappe med billeder af

det, de ville komme til at savne. Mappen fulgte med over

i skolen og blev taget frem i forbindelse med en aktivitet

i børnehaveklassen. Medarbejderne oplevede, at de to

såkaldte fokusbørn var blandt dem, som var optaget af

billederne i deres mappe.

Medarbejderne har udarbejdet indsatsteorier – skabeloner

med succesmål, aktiviteter, antagelser og evaluering – for

de forskellige aktiviteter. De har også udarbejdet indsat-

steorier for det indbyrdes samarbejde, forældresamarbej-

det og arbejdet med konkrete børn i overgangen. Indsats-

teorierne opleves som et godt redskab til at gøre sig over-

vejelser over det, de beslutter sig for at gøre, men også

et redskab, der kræver forberedelsestid.

Samarbejdet med forældrene

Projektet har gjort ledelsen mere bevidst om at stille krav

til forældrene og forpligte dem på et samarbejde, så de

ikke opfatter barnets skolegang udelukkende som en

service, skolen leverer, men får en bevidsthed om deres

egen rolle i forbindelse med samarbejdet.

På forældremødet, hvor den eksterne konsulent deltog,

var der blandt andet fokus på at være bevidst om, hvilke

historier forældre fortæller til deres barn om det at gå

i skole.

I ledelsen ser man status- og udviklingssamtalerne med

forældrene i daginstitutionen som det første skridt til

et forpligtende samarbejde.

Brobygningspædagogen

Ordningen med en brobygningspædagog tillægges stor

betydning for overgangen, omend en del af betydningen

tilskrives den konkrete medarbejders kompetencer.

En brobygningspædagog, som har timer både i børne-

haven, i SFO’en og på skolen, kan hjælpe det enkelte barn

i forbindelse med overgangen og videregive informationer

om barnet til de nye medarbejdere. Brobygningspædago-

gen kan også, ved at agere i alle tre kulturer, være med

til at skabe sammenhæng og udfordre kulturen det

enkelte sted.

Det har ifølge medarbejderne haft stor betydning, at

brobygningspædagogen har haft åbne- og lukkevagter i

børnehaven, så hun har lært forældrene til de kommende

skolebørn at kende.

Ledelsen vurderer, at den levende overlevering af brobyg-

ningspædagogen kan erstatte det formelle overleverings-

møde – på nær i de tilfælde, som involverer PPR.

STYRKEDE OVERGANGE 21

Mere om metoden

I dette afsnit beskrives metoden bag erfaringsopsamlingen

mere detaljeret.

Dataindsamling

Erfaringsopsamlingen om de syv projekter bygger på

42 interview, som er gennemført i to omgange: 21 inter-

view ved projektstart og 21 interview ved afslutningen

af projektperioden. Interviewene er hovedsageligt fokus-

gruppeinterviews, dog er nogle gennemført som dobbelt-

eller enkeltinterviews, hvor der var afbud, eller hvor de

relevante interviewpersoner udgjorde en mindre gruppe.

Interviewene er blevet gennemført med henholdsvis

forvaltning, ledere og medarbejdere samt i et enkelt

tilfælde med PPR. Under interviewene med ledere og

medarbejdere har der, så vidt muligt, været repræsen-

tanter for både dagtilbud, SFO og skole. I forbindelse

med projekter med en ekstern samarbejdspartner

deltog konsulentﬁrmaet i interviewet med forvaltningen.

Interviewene blev gennemført med en semistruktureret

interviewguide, som i første interviewrunde var fokuseret

på den daværende praksis med overgange inden projek-

tet, og som i anden interviewrunde var fokuseret på

resultater fra og erfaringer med indsatsen. Interviewene

er transskriberet.

Analyse

Kapitlet om de 12 måder at arbejde med overgange

på bygger på en systematisk analyse af de første

21 interviews. Analysen blev gennemført via en række

kategorier, der beskriver forskellige måder at arbejde

med overgange på. Kategorierne blev fastlagt på bag-

grund af læsning af interviewene fra to af projekterne

og efterfølgende brugt til en tematisk kodning af inter-

viewene fra de næste ﬁre projekter. Interviewene fra

det sidste projekt blev alene gennemlæst for at ﬁnde

indhold, som ikke var beskrevet i de øvrige interviews.

De syv kapitler om projekterne bygger på en casestudie-

metode, hvor der for hvert projekt er uddraget resultater

og erfaringer på baggrund af de tre interviews om projek-

tet fra anden interviewrunde. I forbindelse med analysen

af det enkelte projekt har der været fokus på at fremhæve

de erfaringer, som er relevante at formidle til inspiration

for andre. Kapitlerne handler om projekterne i den

periode, midlerne fra ministeriet er blevet anvendt. Flere

af projekterne er under udvikling og fortsætter efter

ministeriets projektperiode.

Bag publikationen

Erfaringsopsamlingen er gennemført af specialkonsulent

Andreas Hougaard, som har stået for dataindsamling

og udarbejdelse af publikationen.

22 STYRKEDE OVERGANGE

Styrkede overgange

Design

BGRAPHIC

Foto

Mette Bendixsen, Søren Svendsen,

Kamilla Bryndum, Scanpix, Colourbox

Tryk

Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er trykt i begrænset oplag

og udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN: 978-87-7958-986-5

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.