UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om der er forskning eller andet, der ser nærmere på, hvordan daginstitutioner gennem de seneste år har arbejdet med at forberede børn på at starte i skolen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Rapport

Bedre sammenhæng for børn og unge

Videndeling og koordination i overgange mellem dagtilbud,

grundskole og ungdomsuddannelse

Nanna H. Lindeberg, Marianne S. Kollin, Michael Karvø, Kristoffer Olsen, Lasse

H. Flarup, Martin W. Strandby, Johanne Ø. Henriksen

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om der er forskning eller andet, der ser nærmere på, hvordan daginstitutioner gennem de seneste år har arbejdet med at forberede børn på at starte i skolen, til undervisningsministeren

Bedre sammenhæng for børn og unge – Videndeling og koordination i

overgange mellem dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse

e-ISBN: 978-87-93626-35-5

Foto: Sine Fiig

Projekt: 11405

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og

SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden,

der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opga-

ver som de to hidtidige organisationer.

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Denne rapport er udarbejdet af VIVE for KL. Undersøgelsens formål er at tilvejebringe viden om de

udfordringer, kommunerne oplever i forhold til koordinering ved børn og unges overgang mellem

dagtilbud og grundskole og mellem grundskole og ungdomsuddannelse, herunder i relation til digi-

tale løsninger.

Vi vil gerne takke KL for tildeling af opgaven. En stor tak til de interessenter på området samt ledere

og medarbejdere i kommuner og på uddannelsesinstitutioner, der har bidraget til undersøgelsen

gennem deltagelse i workshopper og interview. Tak til Marie Ørts Rahbæk og Amanda Thor Ander-

sen, der har bidraget til behandling af data.

VIVEs forsknings- og analysechef Vibeke Normann Andersen har kvalitetssikret rapporten, og der-

udover er den blevet gennemlæst og kommenteret af to eksterne reviewere.

Forfatterne

2018

Indhold

Sammenfatning ................................................................................................................5

Tværgående konklusioner ....................................................................................................... 5

Hovedkonklusioner vedrørende overgange fra dagtilbud til grundskole ................................. 6

Hovedkonklusioner vedrørende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse .............. 9

Formål og undersøgelsesdesign............................................................................ 13

1.1

1.2

Design og metode – kort fortalt ................................................................................... 14

Læsevejledning ........................................................................................................... 15

Børns overgange fra dagtilbud til grundskole ......................................................... 17

2.1

2.2

De fagprofessionelles samarbejde om overgangen ................................................... 18

Identificerede udfordringer og behov .......................................................................... 26

Unges overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse...................................... 37

3.1

3.2

De fagprofessionelles samarbejde om overgangen ................................................... 37

Identificerede udfordringer og behov .......................................................................... 46

Litteratur ......................................................................................................................... 55

Bilag 1

Bilag 2

Design og metode ........................................................................................ 57

Centrale digitale løsninger ............................................................................ 65

Sammenfatning

KL har bedt VIVE om at gennemføre en undersøgelse af, hvilke hovedudfordringer kommunerne

oplever, der er forbundet med at skabe sammenhæng i børn og unges overgange fra dagtilbud til

grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen tager afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål.

Undersøgelsesspørgsmål



Hvordan samarbejder de involverede aktører på nuværende tidspunkt om børn og unges overgang

fra dagtilbud til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse? Herunder:

―

Hvilke aktiviteter og organiseringsformer anvendes, og hvordan understøttes de digitalt?

―

Hvordan indsamles og overleveres viden og dokumentation, og hvordan understøttes arbejdet

digitalt?

Hvilke koordinationsudfordringer oplever aktørerne i arbejdet med overgangene? Herunder:

Udfordringer og behov i relation til ledelse, medarbejdere, ressourcer, metoder og processer

―

Udfordringer og behov som følge af fx lovgivningsmæssige eller teknologiske rammebetingelser.

―



Undersøgelsen tegner et billede af hovedtræk i de fagprofessionelles nuværende samarbejder om

at skabe sammenhæng for børn og unge ved overgang fra dagtilbud til grundskole og fra grundskole

til ungdomsuddannelse. Undersøgelsens fokus og afgrænsning betyder, at det særligt er udfordrin-

ger i relation til samarbejde og koordinering, der er søgt identificeret og belyst. Det er således særligt

de forhold, der vanskeliggør samarbejdet mellem de fagprofessionelle, der er i fokus, mens velfun-

gerende processer i mindre grad belyses. Endvidere har undersøgelsen fokus på tematikker af re-

levans for det fremadrettede arbejde med digitale løsninger.

Undersøgelsen har et særligt fokus på de udfordringer, der relaterer sig til overgange for børn og

unge i udsatte positioner eller med særlige behov, herunder hvordan digitale løsninger på almen-

området og det specialiserede område spiller sammen.

Undersøgelsen er baseret på kvalitative data. Der er gennemført telefoniske interview og workshop-

per med ledere og fagprofessionelle i otte kommuner. I fire kommuner er der gennemført dataind-

samling vedrørende overgangen fra dagtilbud til grundskole, og i fire andre kommuner er der ind-

samlet data vedrørende overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Derudover indgår data

fra to workshopper med centrale interessenter på området og desk research og interview med en

række videnspersoner med det formål at skabe overblik over eksisterende digitale løsninger. Se

også Bilag 1 for en detaljeret beskrivelse af undersøgelsens design og metode.

Tværgående konklusioner

En række af undersøgelsens konklusioner vedrørende samarbejdet mellem fagprofessionelle om

børn og unges overgange er aktuelle både i forhold til samarbejdet om overgangen fra dagtilbud til

grundskole og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. De konklusioner, der går på

tværs af de to undersøgte overgange, fremgår af nedenstående boks:

Tværgående konklusioner vedrørende udfordringer og behov i relation til samarbejde om over-

gangen fra dagtilbud til grundskole og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse



Der peges på behov for videndeling om temaer, der ikke i dag er videndeling om, herunder et behov

for mere kendskab til hinandens praksis i afgivende og modtagende institutioner. Der opleves i den

forbindelse et behov for at supplere skriftlig overlevering af information og viden med mundtlig dia-

log.

Der tegner sig et billede af, at koordinering og samarbejde om børn og unges overgange på tværs af

organisatoriske skel og fagligheder ikke i alle tilfælde foregår systematisk, men til en vis grad bliver

personbåret.

For børn og unge med behov for støtte peges på udfordringer forbundet med at sikre, at den rele-

vante støtte etableres i den modtagende institution, så barnet eller den unge ikke oplever et brud i

forbindelse med overgangen.

Videndeling internt i modtagende institution foregår ikke altid systematisk. Det medfører, at relevant

viden ikke i alle tilfælde fastholdes og formidles videre til de fagprofessionelle, der er i kontakt med

børnene og de unge.

Forældre giver ofte samtykke til, at fagprofessionelle kan dele viden, men

når

forældre ikke giver

samtykke, er det en udfordring at skabe en god overgang for barnet eller den unge.

På tværs af interviewene peges på, at ressourcemæssige rammer kan udgøre en udfordring for

samarbejdet. Det drejer sig dels om tidsmæssige ressourcer, dels om de digitale ressourcer der er til

rådighed.

Antallet af digitale løsninger, brugervenlighed og integration opleves som en udfordring. Undersøgel-

sen viser endvidere, at der er lokale variationer i forhold til, hvilke af løsningernes funktionaliteter der

anvendes, og at nuværende digitale muligheder ikke i alle tilfælde udnyttes fuldt ud.

Det er en tværgående pointe, at der blandt de fagprofessionelle er en oplevelse af, at det kan være

udfordrende for nogle borgere at anvende de digitale løsninger. Det gælder særligt udsatte grupper

og grupper, der ikke har dansk som modersmål.



Hovedkonklusioner vedrørende overgange fra dagtilbud til grundskole

Samarbejdet om børns overgange fra dagtilbud til grundskole foregår for hovedpartens vedkom-

mende ved fysiske møder mellem personalet i dagtilbud og skolefritidsordning (SFO)/skole

og til

en vis grad med ledelsesmæssig involvering. Særligt i relation til overgange for børn i udsatte posi-

tioner er institutionernes ledere involveret, ligesom der her typisk vil være involvering af fagprofes-

sionelle fra kommunens PPR og/eller familieafdeling. I nogle tilfælde anvendes overgangsskemaer

om det enkelte barn som en ramme for samarbejdet, og der gennemføres ofte opsamlende og eva-

luerende møder med henblik på justering af det fremadrettede samarbejde. Kommunikation med

forældrene sker dels digitalt, dels ved forskellige fysiske møder i overgangen.

Analysen viser, at der er væsentlige forskelle på, om der er tale om overgange fra daginstitutioner

og til skoler, der hyppigt samarbejder om børns overgange, eller om overgange mellem institutioner,

der ikke har en fast etableret praksis for samarbejde. Det er af mindre betydning, om institutionen

er kommunal eller privat – det afgørende er, om institutionen er en regelmæssig samarbejdspartner

eller fx ligger uden for distriktet og i særdeleshed uden for kommunen. Dertil kommer, at antallet af

samarbejdspartnere også har betydning for, hvor tæt samarbejde der kan etableres.

En skole består de fleste steder af både undervisning og SFO. For så vidt angår terminologien i rapporten, så anvendes be-

grebet ”skole” for begge dele. I de tilfælde, hvor der er forskel på praksis mellem SFO og undervisningsdel, er det ekspliciteret.

Vi anvender i rapporten betegnelsen ”SFO”. Det skal imidlertid bemærkes, at der i nogle kommuner er tilknyttet fritidshjem til

skolerne frem for SFO. I undersøgelsens opdrag og undersøgelsesspørgsmål anvendes begrebet ”grundskole”. I rapporten

anvendes derfor denne term. Dog anvendes den kortere betegnelse ”skole” i tilfælde, hvor det giver en sproglig lettelse.

På baggrund af analysen kan seks overordnede udfordringer og behov fremhæves. Disse er illu-

streret i nedenstående Figur 1.

Figur 1

Udfordringer og behov i samarbejdet om børns overgange fra dagtilbud til grundskole

Som det fremgår af Figur 1, så udspringer nogle af de identificerede udfordringer og behov primært

af rammeforhold i relation til samarbejdet om børnenes overgange. Med rammeforhold forstår vi

forhold, der ligger uden for den enkelte afsender- eller modtagerinstitutions kompetence- og an-

svarsområde at fastlægge, eksempelvis forhold vedrørende den overordnede organisering af opga-

vevaretagelse i kommunerne samt forhold vedrørende markedet for digitale løsninger. Selve hånd-

teringen af udfordringerne vedrører såvel afsender- som modtagerinstitutioner, men udfordringerne

udspringer af rammeforholdene. Andre af de identificerede udfordringer og behov vedrører primært

modtagerinstitutionen, og endelig relaterer en gruppe af de identificerede udfordringer og behov sig

til både afsender og modtager samt til samarbejdet mellem de fagprofessionelle, der afgiver og

modtager børnene i overgangen fra dagtilbud til skole.

Udfordringer og behov, der primært vedrører rammeforhold om samarbejdet om overgange

Samarbejde på tværs af organisatoriske skel og tværfagligt samarbejde

Det er en rammebetingelse for de fagprofessionelles samarbejde om børns overgange fra dagtilbud

til skole, at samarbejdet finder sted på tværs af organisatoriske grænser og på tværs af fagligheder,

dels mellem kommunale forvaltninger og decentrale institutioner, dels mellem dagtilbud og skole. I

nogle tilfælde finder samarbejdet endvidere sted på tværs af kommunegrænser og på tværs af in-

stitutioner med forskellige ejerforhold.

Fagprofessionelle på tværs af skoler og dagtilbud oplever, at der ikke i alle tilfælde er en klar syste-

matik i samarbejdet om børn, når det involverer parter, man ikke er vant til at samarbejde med. Det

gælder børn, der har et overgangsforløb på tværs af distriktsgrænser – og i særlig grad kommune-

grænser. De fagprofessionelle giver udtryk for, at en fælles rammesætning i kommunen i form af fx

retningslinjer og overgangsskemaer bidrager til en rød tråd i arbejdet, om end der stadig kan være

væsentlig variation i praksis inden for denne ramme. Analysen viser endvidere, at der blandt de

fagprofessionelle i daginstitutioner opleves udfordringer forbundet med at håndtere forskelligartede

processer og forskellige krav og ønsker fra de modtagende skoler.

For så vidt angår overgangen for børn med særlige behov eller i udsatte positioner er det typisk en

rammebetingelse, at aktørgruppen, der indgår i samarbejdet, er udvidet med fagprofessionelle i PPR

og/eller kommunens familieafdeliing. Selvom der er eksempler på, at der fra forvaltningens side

opstilles rammer og procedurer for samarbejdet om overgange for børn med særlige behov, så er

der – givet at problemstillingerne er meget forskelligartede – oftest kun overordnede rammer. Det

er således i udpræget grad gældende for børn med særlige behov, at det er meget håndholdte

processer, hvis indhold og aktørgruppe varierer fra sted til sted og fra gang til gang. Der identificeres

i nogle tilfælde udfordringer i relation til det bredere tværfaglige samarbejde, der involverer sund-

hedspleje, PPR og familieafdeling. I den forbindelse identificeres eksempler på, at der kan være

udfordringer forbundet med at sikre, at der ikke i forbindelse med overgangene opstår brud i den

støtte, børnene har behov for.

På tværs af interviewene vedrørende børns overgange fra dagtilbud til skole gives der blandt de

fagprofessionelle udtryk for, at pædagoger og læreres forskellige fagligheder, samt forskellige kul-

turer i dagtilbud og skole, i nogle tilfælde kan udgøre en udfordring i relation til samarbejdet, og at

der er behov for bedre kendskab til hinandens faglighed og praksis. Der peges på, at det kan van-

skeliggøre samarbejdet, hvis forskellige faggrupper ikke taler et fælles sprog. Behovet for et fælles

sprog forstærkes, hvis en del af dialogen foregår digitalt.

Det digitale landskabs mangfoldighed, brugervenlighed og integration

Der udtrykkes blandt de fagprofessionelle behov for et mere enstrenget system, bundet sammen af

én digital indgang, frem for de nuværende forskellige systemer til forskellige delopgaver og former

for dialog. Der udtrykkes endvidere behov for øget systemmæssig brugervenlighed særligt blandt

medarbejdere, der ikke anvender systemerne hyppigt.

Udfordringer og behov, der primært vedrører modtagerinstitutioner

Videndeling internt i organisationer, der modtager børnene

Der identificeres udfordringer forbundet med at sikre, at den viden, der overleveres fra dagtilbuddet,

systematisk tilgår de relevante medarbejdere i skolen, således at både medarbejdere tilknyttet SFO,

0. klasse og 1. klasse får delt den relevante viden, fx om relationer i børnegruppen eller et barns

særlige behov.

For så vidt angår digital understøttelse er der i materialet eksempler på, at undervisningsdel og SFO

indsamler stamdata om det enkelte barn og kommunikerer med forældre i forskellige systemer.

Udfordringer og behov, der relaterer sig til både afsender- og modtagerinstitutioner og de-

res samarbejde

Videndeling om alle relevante temaer

Udfordringer vedrørende videndeling vedrører både videndeling om enkelte børn og om generelle

faglige, pædagogiske og didaktiske forhold.

Blandt de interviewede peges på, at der både er relevant viden og data, der i dag indsamles, men

ikke deles, og viden og data, som i dag ikke indsamles, men som det vil være relevant at indsamle

og dele med henblik på at understøtte bedre overgange fra dagtilbud til grundskole. Der peges både

på et behov for overlevering af mere viden fra dagtilbud til skole og feedback fra skole til dagtilbud.

Endvidere peges der på et behov for i højere grad at indsamle og dele viden om børnenes perspek-

tiver.

Samarbejde med forældre, herunder samtykke til videndeling

På tværs af interviewene gives der udtryk for, at forældre ofte giver samtykke til, at fagprofessionelle

kan dele viden, men

når

forældre ikke giver samtykke, er det en udfordring at skabe en god over-

gang for barnet.

Ressourcemæssige rammer om arbejdet, herunder tid til møder og adgang til digitale redskaber

og systemer

De ressourcemæssige rammer om de institutioner, der samarbejder om børns overgange, er givet

eksternt for institutionerne. Men inden for den enkelte institutions samlede ramme vil der være rum

for lokale prioriteringer af opgaver.

Der peges blandt de deltagende ledere og medarbejdere på, at det i en travl hverdag kan være

vanskeligt for personalet i dagtilbud og skole at finde tid til at mødes om samarbejdet om overgan-

gene. Der udtrykkes endvidere behov for, at medarbejdere har adgang til relevante ressourcer i

relation til arbejdet med digitale løsninger, herunder egen mailadresse og adgang til pc, eller at det

alternativt sikres, at der nemt kan logges ind på de relevante systemer via tablet, som medarbej-

derne har til rådighed.

Hovedkonklusioner vedrørende overgange fra grundskole til

ungdomsuddannelse

For så vidt angår samarbejdet om unges overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse er over-

gangen i flere henseender mere kompleks end overgangen fra dagtilbud til grundskole. Der er for

det første flere aktører involveret, og der er ikke tale om én typisk overgang, men et stort spænd af

forskellige veje fra grundskole til ungdomsuddannelse afhængigt af blandt andet den unges valg af

ungdomsuddannelse, om den unge vurderes uddannelsesparat, og af om den unge har særlige

behov eller er i en udsat position. Fælles for de unges overgang er imidlertid, at Ungdommens Ud-

dannelsesvejledning (UU) er en central aktør – ikke mindst i overgangen for de unge, der ikke vur-

deres uddannelsesparate. Samarbejdet mellem de fagprofessionelle er som følge af de unges for-

skellige overgangsforløb også forskelligartet.

Videndeling om de enkelte elever i form af uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner,

studievalgsportfolio og eventuel handleplan er lovreguleret og understøttet digitalt. Denne viden-

deling suppleres af møder mellem grundskole, ungdomsuddannelsesinstitutioner og UU-vejledning,

hvor det generelle samarbejde om de unges overgange drøftes.

På baggrund af analysen kan seks overordnede udfordringer og behov fremhæves. Disse er illu-

streret i nedenstående Figur 2 og beskrives nærmere nedenfor.

Figur 2

Udfordringer og behov i samarbejdet om unges overgange fra grundskole til ung-

domsuddannelse

Som det fremgår af Figur 2, så vedrører nogle af de identificerede udfordringer og behov primært

rammeforhold i relation til samarbejdet om de unges overgange. Andre af de identificerede udfor-

dringer og behov vedrører afsenderinstitutioner, og endelig er der identificeret udfordringer og be-

hov, der relaterer sig til både afsender og modtager samt til samarbejdet mellem de fagprofessio-

nelle, der afgiver og modtager de unge. De identificerede udfordringer og behov beskrives nærmere

nedenfor.

Udfordringer og behov, der primært vedrører rammeforhold om samarbejdet om overgange

Samarbejde på tværs af organisatoriske skel og tværfagligt samarbejde

For så vidt angår overgangen for unge med særlige behov eller i udsatte positioner fremhæves det

på tværs af interview og workshopper, at der er mange aktører på tværs af institutioner og sektorer

involveret i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og det opleves som uforholdsmæs-

sigt ressourcekrævende for de fagprofessionelle omkring en ung at identificere og kontakte hinan-

den samt indhente relevante udredninger, dokumentation mv. Der er således udfordringer forbundet

med at sikre, at den relevante viden om den unges situation eller behov deles med de relevante

aktører i forskellige institutioner og kommunale forvaltninger. Dermed er der også udfordringer med

at sikre, at den nødvendige støtte til den unge er til stede allerede ved skolestart og ikke først etab-

leres efterfølgende. Det kan dels skyldes, at den unge eller den unges forældre ikke ønsker, at viden

deles. Men der er også eksempler på, at behov videreformidles, men ikke er tilstrækkeligt beskrevet,

og at støttebehov ikke er konstateret i grundskolen.

Endelig peges på eksempler på, at UU sent får besked om frafaldstruede unge, hvilket vanskeliggør

handling i rette tid.

Det digitale landskabs mangfoldighed, brugervenlighed og integration

For så vidt angår udfordringer vedrørende de digitale løsninger identificeres tre områder, hvor der

opleves udfordringer i forbindelse med samarbejdet om unges overgange fra grundskole til ung-

domsuddannelse. For det første er der en oplevelse af, at de organisatoriske skel mellem aktørerne

genfindes digitalt, idet aktører fra forskellige institutioner anvender forskellige digitale løsninger, hvil-

ket vanskeliggør kommunikationen. For det andet opleves antallet af systemer som en udfordring.

Endelig nævnes for det tredje et behov for øget brugervenlighed.

Udfordringer og behov, som primært vedrører afsenderinstitutioner

Rette vejledning til de rette unge på det rette tidspunkt

I forhold til at sikre den rette vejledning er der blandt de interviewede en opmærksomhed på, om de

unge præsenteres for en tilstrækkelig bred palet af mulige ungdomsuddannelser. Endvidere er det

et perspektiv, at det i nogle tilfælde er en udfordring, at der ikke gennemføres individuel vejledning

for elever, som er vurderet uddannelsesparate. Både elever og fagprofessionelle oplever således,

at der også blandt de uddannelsesparate er elever, som har behov for vejledning om valg af uddan-

nelse og/eller formidling af støttebehov i ansøgning til ungdomsuddannelse, hvilket vurderes væ-

sentligt for en god overgang.

I forhold til at sikre vejledning på det rette tidspunkt er der på tværs af interviewene enighed om, at

det er vigtigt at sætte ind tidligt, hvis man ønsker at understøtte de unges overgang til ungdomsud-

dannelse og uddannelsesvalg. Samtidig peges der blandt de interviewede lærere også på, at det

for nogle af de unge er meget abstrakt at skulle forholde sig til ungdomsuddannelsesvalg i 8. klasse.

Samarbejde med forældre og unge, herunder samtykke til videndeling

I overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse er det oftest ikke et problem at opnå forældres

samtykke til videndeling mellem fagprofessionelle. Dog giver interview og workshopper indtryk af,

at det i højere grad opleves som en udfordring at indhente samtykke til videndeling mellem fagpro-

fessionelle i relation til de unges overgang, end til børn der går fra dagtilbud til grundskole. I nogle

tilfælde er der således relevante oplysninger, som uddannelsesinstitutionerne ikke modtager, fordi

den unge eller forældrene ikke vil give samtykke.

I forhold til forældresamarbejdet fremhæves, at det – særligt for mindre ressourcestærke familier –

kan være en udfordring at skulle forholde sig til de mange forskellige planer og redskaber: Uddan-

nelsesParathedsVurdering (UPV), elev- og uddannelsesplaner, eventuelle handleplaner og snart

studievalgs-portfolioen.

Udfordringer og behov, der relaterer sig til både afsender- og modtagerinstitutioner og de-

res samarbejde

Videndeling om alle relevante temaer

Udfordringer vedrørende videndeling om alle relevante temaer vedrører både videndeling om en-

kelte unge og om generelle faglige, pædagogiske og didaktiske forhold.

Der er på tværs af de gennemførte interview en klar tilkendegivelse af, at det opleves som en ud-

fordring, at viden om unges problemstillinger og støttebehov, og hvordan disse imødegås, ikke i

tilstrækkeligt omfang tilgår ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de medarbejdere på uddannel-

serne, der skal varetage undervisningen af de unge.

I forlængelse heraf gives der blandt de fagprofessionelle udtryk for, at der i forhold til at sikre gode

overgange er et behov for i højere grad at kunne videreformidle gode erfaringer med tilrettelæggelse

af understøttende læringsmiljøer og metoder og viden om adfærdsmønstre fra de afgivende institu-

tioner til de institutioner, der modtager de unge, end de nuværende rammer for udveksling af viden

umiddelbart understøtter. Endvidere peger undersøgelsen på, at der blandt fagprofessionelle i

grundskolen opleves behov for mere feedback fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Ressourcemæssige rammer om arbejdet, herunder tid til møder og adgang til digitale redskaber

og systemer

I analysen identificeres forskellige ressourcemæssige udfordringer i relation til arbejdet med sam-

menhængende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse. For det første peger deltagere i

undersøgelsen på, at det opleves som en udfordring at finde tid til at deltage i koordinerende møder.

For det andet peges der på, at fagprofessionelle mangler adgang til relevante ressourcer i relation

til arbejdet med digitale løsninger, herunder eksempelvis adgang til pc med mulighed for at sende

sikker mail.

Formål og undersøgelsesdesign

Danske børn indgår i deres første 18 leveår i en lang række af offentlige tilbud, hvor de møder

mange forskellige medarbejdere med forskellige professionelle baggrunde. Centrale kommunale

tilbud er dagtilbud, grundskoler og social- og sundhedsfaglige tilbud fx i regi af sundhedsplejen, PPR

og børne- og familieafdelingerne. Hertil kommer en række kultur- og fritidstilbud. Efter afslutningen

af grundskolen er de centrale tilbud forberedende tilbud og ungdomsuddannelser.

Hvis det enkelte barn skal opleve en sammenhæng i de forløb og de tilbud, det modtager, er der

behov for videndeling og koordinering mellem de professionelle, som barnet og familien møder. Det

kan fx være mellem sundhedsplejerske og dagtilbud eller i overgangen fra børnehave til skole. Der

er derfor i mange kommuner fokus på at understøtte en helhedsorienteret og koordineret indsats for

børn, unge og deres familier.

En helhedsorienteret og koordineret indsats er vigtig for alle børn. Det er imidlertid særlig vigtigt at

sikre sammenhængende forløb og indsatser for børn med særlige behov og børn i socialt udsatte

positioner. Dels har disse børn og deres familier et særligt behov for støtte, og typisk et behov for

flere forskellige former for støtte, og dels vil disse børn som følge heraf ofte være i kontakt med flere

forskellige aktører og opleve flere skift og potentielle snitfladeproblematikker.

En helhedsorienteret og koordineret indsats fordrer samarbejde på tværs af organisatoriske enheder

og fagprofessioner, og jo flere aktører, jo større kompleksitet. Skal data og dokumentation anvendes

optimalt er der behov for, at alle enheder og fagprofessionelle har adgang til for dem relevant viden

om barnet og familien. I den sammenhæng kan digitale løsninger, der understøtter de fagprofessi-

onelles videndeling og samarbejde, spille en central rolle for koordination af arbejdet. Og løsninger-

nes brugervenlighed og funktionalitet er et væsentligt opmærksomhedspunkt.

KL har igangsat et initiativ, der skal bidrage til at skabe bedre koordination og sammenhæng i ud-

valgte forløb på 0-18 års området. I første omgang:



Overgang mellem dagtilbud og grundskole

Overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

I regi af initiativet skal der identificeres og findes løsninger på de koordinationsudfordringer, der ofte

opstår. Det kan fx være gennem etablering af bedre muligheder for at indsamle og dele data, it-

understøttelse og bedre arbejdsgange.

KL har i den forbindelse bedt VIVE om at gennemføre en analyse, der skal afdække, hvilke hoved-

udfordringer der er forbundet med at skabe sammenhæng i overgangene fra dagtilbud til grundskole

og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Herunder hvordan arbejdet med overgangene understøt-

tes digitalt.

Undersøgelsen tager afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål:

Undersøgelsesspørgsmål



Hvordan samarbejder de involverede aktører på nuværende tidspunkt om børn og unges overgang

fra dagtilbud til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse? Herunder:

―

Hvilke aktiviteter og organiseringsformer anvendes, og hvordan understøttes de digitalt?

―

Hvordan indsamles og overleveres viden og dokumentation, og hvordan understøttes arbejdet

digitalt?

Hvilke koordinationsudfordringer oplever aktørerne i arbejdet med overgangene? Herunder:

―

Udfordringer og behov i relation til ledelse, medarbejdere, ressourcer, metoder og processer

―

Udfordringer og behov som følge af fx lovgivningsmæssige eller teknologiske rammebetingelser.

Tidligere undersøgelser viser, at de koordineringsudfordringer, der opstår i overgangen fra dagtilbud

til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse, kan have forskellig karakter og handle om

eksempelvis ledelsesmæssige, organisatoriske og kulturelle forhold.

Nogle udfordringer vil være

relateret til deling af data og til it-understøttelse, mens andre udfordringer ikke umiddelbart udsprin-

ger af nuværende digitale løsninger. Fremtidige digitale løsninger kan imidlertid være en del af løs-

ningen på udfordringerne, hvis løsningerne kan opfylde eksempelvis en række krav til brugervenlig-

hed, deling af data og dokumentation og etablere rammerne for et digitalt samarbejdsrum.

Koordinationsudfordringer kan opleves forskelligt af forskellige aktører. En arbejdsgang, der umid-

delbart er meningsfuld for den institution, der afgiver et barn, kan opleves som udfordrende for den

modtagende institution. Der kan endvidere være forskel på oplevelsen af sammenhæng og koordi-

nering blandt forskellige professionelle omkring barnet eller den unge og på barnet/den unges og

forældrenes oplevelse. For børn i udsatte positioner og børn med særlige behov, der typisk har

behov for flere former for støtte, er der en yderligere kompleksitet i koordinationsarbejdet, da der

ofte er flere aktører involveret.

På den baggrund har vi anlagt et bredt, helhedsorienteret fokus på analysen i den forstand, at der

dels anlægges et bredt fokus, for så vidt angår karakteren af de koordinationsudfordringer, vi af-

dækker, dels sikres en bredde i perspektiver på overgangen gennem bred inddragelse af fagprofes-

sionelle og interessenter, jf. afsnit 1.1 nedenfor. Da analysen gennemføres i regi af et initiativ om

digitale løsninger, er det samtidig et centralt fokus, at analysen adresserer tematikker af relevans

for det fremadrettede arbejde med digitale løsninger.

Der findes forskellige typer af digitale løsninger til understøttelse af arbejdet på dagtilbuds-, grund-

skole- og ungdomsuddannelsesområdet. I undersøgelsen har vi fokus på de løsninger, der vurderes

at være særligt væsentlige i forhold til understøttelse af sammenhæng i overgangene. Det drejer sig

om digitale læringsplatforme, løsninger til kommunikation og samarbejde, vejledningssystemer samt

nationale it-services.

1.1

Design og metode – kort fortalt

Undersøgelsen er gennemført med et kvalitativt undersøgelsesdesign. Dette med henblik på at un-

derstøtte analysens fokus på en bred, eksplorativ og helhedsorienteret afdækning af udfordringer

ved koordineringen af overgange. Der er gennemført dataindsamling gennem desk research, work-

shopper med centrale interessenter og interview med centrale videnspersoner på det digitale om-

råde. Der er endvidere gennemført dataindsamling i otte kommuner. De otte kommuner er udvalgt

Se fx Skolestartudvalget (2006), Brostrøm, S (2001) og Katznelson, N., Murning, S. & Pless, M. (2009).

ud fra kriterier, der understøtter, at kommunerne adskiller sig fra hinanden på en række centrale

områder, der kan have betydning for arbejdet med børn og unges overgange. Det har ved udvæl-

gelsen af kommunerne været et hensyn, at der blandt deltagende kommuner er variation i forhold

til indbyggertal, geografisk placering og befolkningstæthed, nuværende anvendelse af digitale løs-

ninger samt om kommunen har etableret en ungeenhed. Der har dog i praksis været mindre forskelle

på kommunerne i relation til, om der er etableret ungeenhed, idet alle medvirkende kommuner har

en særlig organisering i forhold til de unge. De otte deltagende kommuner fremgår af Tabel 1.1.

Tabel 1.1

Oversigt over deltagerkommuner

Deltagerkommuner i overgangen

fra dagtilbud til grundskole

Interview

Ishøj

Aabenraa

Workshop

Frederikssund

Vejle

Deltagerkommuner i overgangen

fra grundskole til ungdomsuddannelse

Randers

Sorø

Frederiksberg

Skanderborg

Datagrundlaget for analysen fremgår af Tabel 1.2

Tabel 1.2

Data

Dokumenter og beskrivelser

på hjemmesider mv

Oversigt over dataindsamling

Formål

Kortlægge markedet for løs-

ninger til digital understøt-

telse af koordinering ved

overgangene

Validere og supplere kort-

lægningen af markedet for

digitale løsninger

Afdække nuværende prak-

sis og udfordringer for koor-

dination af overgange og di-

gital understøttelse

Kvalificering og skærpelse

af undersøgelsens fokus og

efterfølgende dataindsam-

ling

Afdække nuværende prak-

sis og udfordringer for koor-

dination af overgange og di-

gital understøttelse

Metode

Desk research af strategi-

og policydokumenter og re-

levante SKI-rammeaftaler

inden for it-løsninger til un-

dervisning m.fl.

Åbne/eksplorative interview

5 personer

Antal personer

Kvalitative interview med

aktører med indblik i digital

understøttelse på områ-

derne

Kvalitative interview i otte

kommuner i form af telefon-

interview og fokusgruppein-

terview på workshopper

Workshopper med centrale

interessenter

Individuelle strukturerede

telefoninterview og work-

shopper med fokusgruppe-

interview og plenumdrøftel-

ser

Workshop med gruppe- og

plenumdrøftelser

98 personer fordelt på otte

deltagerkommuner

30 deltagere fordelt på to

workshopper

Bilag 1 indeholder en uddybende beskrivelse af undersøgelsens design og metode.

1.2

Læsevejledning

Rapporten indeholder, foruden dette indledende kapitel 1, to kapitler og to bilag.

I kapitel 2 gives et billede af den nuværende praksis for samarbejde, koordination og videndeling

om børns overgange fra dagtilbud til grundskole baseret på data fra de deltagende kommuner. I

kapitlet beskrives, hvilke aktører der samarbejder og deler viden, hvordan arbejdet er organiseret,

hvordan forældrene inddrages, og i hvilken grad der er digital understøttelse heraf. Kapitel 2 inde-

holder endvidere en præsentation af analysen af udfordringer og behov vedrørende de fagprofessi-

onelles samarbejde og koordination i forbindelse med børnenes overgang fra dagtilbud til grund-

skole.

Kapitel 3 tegner et billede af den nuværende praksis for samarbejde, koordination og videndeling

om unges overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse baseret på data fra de deltagende kom-

muner. Kapitlet præsenterer resultaterne af analysen af udfordringer og behov vedrørende de fag-

professionelles samarbejde og koordination i forbindelse med de unges overgang fra grundskole til

ungdomsuddannelse.

I Bilag 1 redegøres for undersøgelsens design og metode. Bilag 2 præsenterer et overblik over de

forskellige kategorier af løsninger til digital understøttelse af koordinering og videndeling mellem

dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.

Børns overgange fra dagtilbud til grundskole

Der er mange forskellige fagprofessionelle involveret i børns overgange fra dagtilbud til grundskole.

Overgangen foregår i mange tilfælde fra én kommunal institution til en anden inden for den samme

kommune, men for nogle børn sker overgangen mellem private eller selvejende daginstitutioner

og/eller til private skoler. Det kan have betydning for koordinationen, om den skal foregå mellem

kommunale institutioner eller mellem kommunale og private institutioner eller på tværs af kommuner.

For børn i udsatte positioner eller børn med særlige behov er også aktører fra PPR og den kommu-

nale familieafdeling relevante, ligesom sundhedsplejen kan være involveret i overgangen jf. neden-

stående Figur 2.1.

Figur 2.1

Fagprofessionelle involveret i børns overgange fra dagtilbud til grundskole

Undersøgelser og forskning i overgangen mellem dagtilbud og skole viser, at det har betydning for

børnenes trivsel og de professionelles handlemuligheder, om de professionelle i SFO og 0. klasse,

får overleveret viden om børnene og deres relationer ved overgangen fra børnehave. Kommunerne

arbejder allerede med dette, og der er lokalt udviklet forskellige redskaber, procedurer og vejlednin-

ger til kommunernes institutioner for at understøtte arbejdet med børns overgange fra dagtilbud til

skole (EVA, 2013). Undersøgelser peger også på, at der er en væsentlig variation i samarbejdet og

dermed også i koordineringen mellem de fagprofessionelle. Mens der er tæt samarbejde og koordi-

nering mellem nogle daginstitutioner og grundskoler, så er de fagprofessionelle andre steder ikke i

samme grad i dialog om børnenes overgang fra dagtilbud til grundskole (Brostrøm, 2001; Stanek,

2011; EVA, 2013; DEA, 2017).

I denne del af analysen adresseres undersøgelsesspørgsmålene i relation til overgangen mellem

dagtilbud og grundskole. Vi belyser, hvordan de involverede aktører på nuværende tidspunkt sam-

arbejder om børns overgang fra dagtilbud til grundskole (afsnit 2.1), samt hvilke koordinationsudfor-

dringer og behov aktørerne oplever i arbejdet med overgangene (afsnit 2.2). For nogle af de identi-

ficerede udfordringer er der i forbindelse med dataindsamlingen fremkommet eksempler på, hvor-

dan man i de deltagende kommuner konkret arbejder med at håndtere og overkomme de identifice-

rede udfordringer med henblik på at understøtte de fagprofessionelles behov i relation til arbejdet

med at skabe sammenhæng i overgangene. Disse eksempler er videreformidlet i bokse i de rele-

vante afsnit.

2.1

De fagprofessionelles samarbejde om overgangen

Formålet med denne del af analysen er at tegne et billede af den nuværende praksis for samarbejde,

koordination og videndeling om børns overgange fra dagtilbud til grundskole baseret på data fra de

deltagende kommuner. Herunder et billede af, hvilke aktører der samarbejder og deler viden, hvor-

dan arbejdet er organiseret, hvordan forældrene inddrages, og i hvilken grad der er digital under-

støttelse heraf. Først beskrives et typisk overgangsforløb fra dagtilbud til grundskole. Både når det

foregår mellem parter med et etableret samarbejde (afsnit 2.1.1) og mellem parter, der ikke har en

fast samarbejdsrelation, herunder hvordan overgangsforløbet adskiller sig, hvis der er private dag-

tilbud eller fri- eller privatskoler involveret (afsnit 2.1.2). Endelig beskrives, hvilke særlige forhold der

gør sig gældende for overgangsforløb for børn med særlige behov (afsnit 2.1.3).

2.1.1

Overgangsforløb – i det vante samarbejde

Analysen viser, at det har betydning for overgangsforløbet, om barnets overgang finder sted fra et

dagtilbud til en skole, der hyppigt samarbejder, eller om overgangen finder sted mellem to instituti-

oner, der ikke er i hyppig kontakt med hinanden om børns overgange. Det nedenfor skitserede forløb

afspejler en typisk overgang, som den foregår, når barnet skifter fra en daginstitution til en skole,

som er vant til at samarbejde, fordi skolen overtager langt hovedparten af daginstitutionens børn.

Figur 2.2 nedenfor illustrerer, hvordan et barns overgangsforløb fra dagtilbud til skole typisk kan se

ud. Der er undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, jf. folkeskolelo-

ven. Da skal barnet som hovedregel begynde i børnehaveklassen i en folkeskole eller påbegynde

anden undervisning som alternativ til folkeskolen. Det er i nogle tilfælde muligt at lade barnet be-

gynde i skole et år senere, end undervisningspligten indtræder. Det er kommunalbestyrelsen, der

skal godkende, at skolestarten bliver udsat. Udsættelse skal ske på baggrund af en individuel vur-

dering af barnet og i givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat ret-

ningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.

Det skitserede eksempel på et overgangsforløb er baseret på dataindsamlingen i de fire kommuner

og er udtryk for de generelle fællestræk.

Figur 2.2

Eksempel på overgang fra dagtilbud til grundskole

Note:

Kilde:

Aktiviteter, hvor barnet og/eller forældrene er involveret, er skrevet med sort (’front stage’ servicerejse), mens akti-

viteter, hvor kun de fagprofessionelle er involveret, er skrevet med blå (’back stage’ servicerejse).

Servicerejsen er konstrueret på baggrund af dataindsamlingen i deltagerkommunerne. Til brug for arbejdet har vi

anvendt skabeloner udviklet af MindLab (http://metoder.mind-lab.dk/servicerejse)

Som det fremgår af Figur 2.2, er det generelle billede på baggrund af telefoninterview og workshop-

per i de fire kommuner, at en stor del af de fagprofessionelles samarbejde om børnenes overgang

fra dagtilbud til skole sker i konkrete fysiske møder mellem personalet i børnehaven og i SFO/ind-

skolingen. Der er relativ stor variation i omfanget af skriftlighed, der ledsager samarbejdet, men

generelt understøttes den skriftlige overlevering i begrænset omfang digitalt.

Der er variation på tværs af kommunerne, men også internt i kommunerne fx imellem praksis i for-

skellige distrikter. Selvom forvaltningen i nogle af deltagerkommunerne har arbejdet med at under-

støtte samarbejdet om overgange i form af minimumsretningslinjer og overleveringsskemaer, er der

således variation i, hvordan disse anvendes i praksis. I andre kommuner er der stillet krav om, at

der skal udarbejdes samarbejdsaftaler mellem institutioner, der regelmæssigt overleverer og mod-

tager børn, men det er i højere grad op til de enkelte distrikter eller institutioner at fastlægge det

nærmere indhold af aftalen for samarbejde og koordinering.

Det er en særlig opmærksomhed, at overgangen i mange kommuner foregår i to tempi: Først en

overgang fra daginstitution til SFO i foråret forud for barnets skolestart og herefter en overgang til

dagligdagen i 0. klasse og SFO ved skoleårets start. Der skal på denne vis sikres overlevering af

viden og koordinering dels mellem dagtilbud og SFO, dels internt på skolen mellem medarbejdere i

SFO og medarbejdere i 0. klasse. Kommunikationen med forældrene om overgangsforløbene sker

via digitale kommunikationsløsninger og i fælles forældremøder.

I afsnittene nedenfor uddybes, hvilke forskellige aktiviteter der finder sted i forbindelse med over-

gangen, hvilken viden der bliver delt, og gennem hvilke kanaler videndelingen finder sted, herunder

omfanget af digital understøttelse.

2.1.1.1

Samarbejde forud for selve overgangen

I nogle af de deltagende kommuner er det op til de enkelte distrikter eller områder at fastlægge en

strategi for samarbejde og koordinering. I andre kommuner er arbejdet med overgangene under-

støttet fra forvaltningen.

Forældresamarbejde

Generelt starter samarbejdet om et konkret barns overgang fra dagtilbud til skole cirka et år før

barnets skolestart, hvor det i løbet af efteråret indledes med et forældremøde i børnehaven for for-

ældre til børn, der skal starte i skole i august det efterfølgende år. På mødet orienteres forældrene

mundtligt eksempelvis om, hvilke skoleforberedende aktiviteter børnehaven planlægger at gennem-

føre, hvornår børnene starter i SFO samt om børnehavens planlagte aktiviteter i forhold til fx besøg

på skolen.

Det varierer såvel mellem kommuner som inden for kommunen, hvorvidt der deltager en skoleleder,

børnehaveklasseleder og/eller pædagogisk personale fra SFO i forældremødet. De børnehaver eller

skoler, der i dataindsamlingen har nævnt som en del af deres praksis, at personale fra SFO og/eller

undervisningsdel deltager i mødet, har været kendetegnet ved, at antallet af samarbejdspartnere er

relativt afgrænset, dvs. at skolen modtager langt hovedparten af sine børn fra få institutioner, og

omvendt at institutionen oftest kun afleverer børn til en enkelt skole.

Der er desuden eksempler på, at der 6-12 måneder før skolestart afholdes individuelle forældre-

samtaler i stedet for et fælles forældremøde, hvor der på baggrund af et spørgeskema til forældrene

om deres barn drøftes, om der er særlige fokusområder for barnet i det kommende år. I nogle kom-

muner udfyldes skemaerne af det pædagogiske personale forud for mødet som oplæg til drøftelse,

Se evt. Bilag 2 vedr. centrale digitale løsningskategorier.

andre steder anvendes overleveringsark, der udfyldes af det pædagogiske personale og forældre i

fællesskab ved et møde.

Forældrene vil typisk derefter deltage i et arrangement på en eller flere skoler, hvor der gives generel

information om skolen, hvorefter de vælger skole og indskriver barnet digitalt. Herefter vil der være

et forældremøde på skolen for de forældre, hvis børn skal starte på skolen. Det er igen varierende

mellem kommunerne og inden for kommunen, hvorvidt personale fra en eller flere børnehaver del-

tager i disse møder. En af deltagerkommunerne har som et fast krav for hele kommunen – som en

del af minimumsretningslinjerne for samarbejdet om overgange – at der skal deltage personale fra

børnehaverne ved disse møder på skolen som et led i at styrke samarbejdet om overgangene.

Generel information til forældrene kommunikeres digitalt via fx Børneintra for de dagtilbud, der an-

vender denne løsning og via Skoleintra for skolens vedkommende. En enkelt af de daginstitutioner,

der indgår i undersøgelsen, har valgt at anvende Skoleintra som skolen frem for Børneintra som

øvrige dagtilbud i kommunen, hvilket betyder, at forældrene benytter samme kommunikationsind-

gang gennem hele overgangen, og at de kender systemet, når deres barn starter i skole, hvilket

fremhæves som positivt fra flere sider. Denne løsning er muliggjort af, at der er tale om en skole og

et dagtilbud, der organisatorisk er samlet i én enhed – et ”Børneunivers”.

Møder og besøg mellem personalet i SFO/indskoling og børnehave – med og uden børnene

Oftest vil personalet i børnehaven og skolen afholde møder og besøge hinanden i løbet af efteråret

eller foråret forud for skolestart. Omfang og karakter af møder og besøg er varierende og ofte be-

tinget af antallet af samarbejdspartnere. Besøgene har blandt andet til formål at øge kendskabet til

hinandens praksis, ligesom der kan indgås aftaler om kommende aktiviteter om fx et fælles tema,

som kan sikre genkendelighed for børnene i deres overgang.

Fælles for deltagerkommunerne er, at de kommende skolebørn besøger SFO’en og/eller skolens

undervisningsdel. En af deltagerkommunerne har vedtaget minimumsregler i forhold til overgange,

som indebærer, at børnehaven skal besøge skolen mindst tre gange. Besøgene kan dog være langt

hyppigere: En børnehave har således månedlige besøg på skolen, hvor børnene bl.a. deltager i

idrætstimerne sammen med børnehaveklassen, og i tiden op til starten i SFO i foråret ser børneha-

vebørnene og børnehaveklassebørnene hinanden ugentligt.

Koordinering af besøg sker typisk via telefonen og eventuelt over mail. I flere tilfælde nævnes, at

det kun er lederen af børnehaven, der har mailadgang. Det betyder, at medarbejdere ikke kan kon-

taktes direkte, men skal kontaktes gennem lederen, hvilket opleves som en omstændelig arbejds-

gang.

Overleveringsmøde med overleveringsskema

Foruden forældremøderne og de indbyrdes møder mellem personale og børn i børnehaver, SFO og

0. klasse er det kendetegnende for flere af kommunerne i undersøgelsen, at der i løbet af vinteren

og foråret forud for skolestart er et egentligt overdragelsesmøde mellem børnehave og skole. Fra

børnehaven er det typisk en medarbejder tilknyttet de ældste børn, der deltager. Fra skolen deltager

typisk børnehaveklasselederen, og i nogle tilfælde deltager også øvrigt pædagogisk personale fra

indskolingen og/eller en skoleleder.

På mødet deles der viden om såvel den samlede børnegruppe som de enkelte børn. I flere af del-

tagerkommunerne overleveres viden om alle børnene enkeltvis, hvilket er en fælles praksis for hele

På nuværende tidspunkt arbejdes med en fælleskommunal samarbejdsplatform, Aula, for alle folkeskoler til erstatning for det

nuværende Skoleintra med henblik på at sikre, at elever, lærere og forældre oplever en sammenhængende digital folkeskole.

93 kommuner har valgt også at benytte Aula til dagtilbud, hvilket muliggør, at Aula fremadrettet vil kunne fungere som en

samlende platform for skole og dagtilbud tilsvarende eksemplet ovenfor, hvor der deles system. Se endvidere Bilag 2.

kommunen, mens det i nogle kommuner kun er for udvalgte børn, at der foregår en individuel over-

levering.

Viden om den samlede børnegruppe kan fx omhandle, hvilke aktiviteter og oplevelser børnegruppen

har haft, og hvilken pædagogik børnehaven har anvendt i sin praksis. Det kan også være information

om gruppedynamikker: Hvilke børn kan med fordel sidde sammen, være gå-makkere o.l.

I forhold til den viden, der overleveres om det enkelte barn, så er det et gennemgående træk, at der

oplyses om barnets styrker og udfordringer i forhold til forskellige kompetenceområder (sociale, mo-

toriske, sproglige mv.), og om eventuelle tiltag eller tilgange, der er anvendt for at afhjælpe en given

udfordring. Overlevering af viden om det enkelte barn sker inden for lovgivningsmæssige rammer

om tavshedspligt og videregivelse af personfølsomme oplysninger. Her vil der oftest være behov for

at indhente forældresamtykke til udveksling af oplysninger. Det vil bero på en konkret vurdering i

hvert tilfælde, om børnehaven uden forældremyndighedsindehaverens samtykke kan videregive op-

lysninger til skolen.

I flere af deltagerkommunerne tages der på overleveringsmøderne udgangspunkt i konkrete over-

gangsskemaer, som er fælles for hele kommunen. Fælles for overgangsskemaerne er, at de ram-

mesætter, hvilke punkter der skal drøftes for de enkelte børn, men herudover er der nogle forskelle

mellem kommunerne.

Ishøj Kommune arbejder fx med to skemaer i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole.

Det første skema er bygget op omkring de seks læreplanstemaer, hvor børnenes kompetencer på

området beskrives kvalitativt. Det andet skema, som følger med børnene over i skolen, samler op

på det fokus, der har været arbejdet med, hvordan det er gået, og hvad skolen bør vide. Der er

således ikke en egentlig ’scoring’ af børnenes kompetencer, men skalaen ”kan”, ”kan næsten”, ”kan

ikke” anvendes. Foruden overleveringsskemaet foretages der i Ishøj Kommune en sprogscreening

af alle tosprogede børn. Resultaterne herfra deles på overleveringsmødet. Alle forældre har en sam-

tale om overleveringsskemaerne og skriver under på, at oplysningerne må deles med skolen.

I Aabenraa Kommune anvendes også et overgangsskema, som indeholder en kompetencevurde-

ring og vurdering af skoleparathed. Som supplement til overgangsskemaet er der et mere kvalitativt

skema, hvor både forældre og pædagogisk personale med egne ord beskriver barnets kompetencer

og eventuelle vanskeligheder mv. (se evt. boksen nedenfor).

Eksempel på forældreinddragelse i overleveringen: Aabenraa Kommune

I Aabenraa Kommune udveksles der ved overdragelsesmødet mellem skole og børnehave et skema, som

også forældrene har udfyldt. I skemaet skal forældrene svare på en lang række spørgsmål omkring barnet

fx hukommelse, ordforråd, sociale kompetencer mv. Den pædagogiske medarbejder skal svare på de til-

svarende spørgsmål, og forældrene ser medarbejderens udfyldte skema og skriver under på, at det må

deles med skolen ved overdragelsesmødet.

Fælles for kommunerne er, at udfyldelse og overlevering af skemaerne samt forældrenes under-

skriftssamtykke til overlevering af viden ikke er understøttet digitalt. Skemaer udfyldes enten i hån-

den eller på pc, og i nogle tilfælde scannes de ind og deles digitalt. Typisk overleveres de i papirform,

eller også skriver modtageren blot egne noter ved overleveringsmødet.

Socialstyrelsen, 2015; s. 56.

Selvom forvaltningen med overleveringsskemaerne har etableret en fast rammesætning for den vi-

den, der deles i overleveringen mellem dagtilbud og skole, giver interviewpersonerne udtryk for, at

der er forskel på, hvordan skemaerne ser ud i de forskellige børnehaver. Der gives dog samtidig

udtryk for, at trods variationen i implementeringen skoler og dagtilbud imellem så bidrager den fælles

rammesætning til en rød tråd i arbejdet, uanset at der samarbejdes med forskellige skoler og dag-

tilbud. Alle interviewpersoner giver udtryk for, at den mundtlige overlevering på overleveringsmø-

derne er væsentlig for at få et fuldstændigt billede af barnet, da skemaer sjældent indeholder til-

strækkeligt fyldestgørende information til at kunne stå alene.

I en af de deltagende kommuner anvendes endnu ikke specifikke overgangsskemaer for alle børn

på tværs af kommunen, men der er et arbejde i gang med at anvende et værktøj til digital under-

støttelse af videndeling på tværs af dagtilbud og skoler ud fra samme systematik med vurdering af

barnet i forhold til de seks temaer: relationer, sociale spilleregler, forandringsparathed, selvkontrol

og fokus, robusthed og udtrykke følelser. Implementeringen er endnu ikke fuldt udrullet, og der op-

leves stadig tekniske vanskeligheder i overførslen af data fx fra dagtilbud til skole, men de fagpro-

fessionelle vurderer generelt, at der er potentiale i løsningen i forhold til at anvende samme syste-

matik og metode på tværs af institutioner.

Efter et barn er startet i skole, er der typisk en individuel skole-hjem-samtale mellem forældre og

lærere, og det er også en udbredt praksis, at børnene besøger deres gamle børnehave som en del

af overgangsprocessen.

2.1.1.2

Feedback og dialog mellem skole og dagtilbud

Det varierer mellem de deltagende kommuner, hvorvidt der er etableret en fast praksis og systematik

for feedback fra den modtagende skole til dagtilbuddet og dialog om praksis. I Ishøj Kommune er

forvaltningen eksempelvis aktiv i forhold til at give feedback til dagtilbuddene på baggrund af de

sprogtests, som alle børn i kommunens skoler gennemfører i børnehaveklassen. Se uddybning af

eksemplet nedenfor.

Eksempel på feedback: Ishøj Kommune

En læse/skrivekonsulent fra forvaltningen holder et møde med de enkelte daginstitutionsledere og giver

via et skema daginstitutionslederen feedback på den sprogtest, som alle børn i børnehaveklassen får.

Feedbacken vedrører ikke det enkelte barn, men gælder samlet for den børnegruppe, der er startet på

skolen. Dagtilbuddet får dermed indsigt i, hvordan de børn, de har afgivet til skolen, samlet set klarer sig

på forskellige sproglige parametre, og det tilstræbes desuden, at de forskellige dagtilbud ”parres” med

hinanden i forhold til deres resultater, således at der er mulighed for at lære af hinanden på forskellige

områder.

Generelt er billedet, at det i nogen grad afhænger af personlige relationer, i hvilket omfang der er

dialog, herunder om der gives feedback fra skole til dagtilbud. I flere tilfælde nævnes som eksempel

på feedback, at der i efteråret afholdes et møde mellem daginstitutionsleder(e) og skoleleder, hvor

skolelederen fx giver en generel tilbagemelding på skolestarterne i forhold til, om børnegruppen har

fungeret anderledes i skolen end forventet ved overdragelsen. Derudover kan mødet indeholde en

fælles vurdering af, hvordan overleveringsforløbet har fungeret, og om der skal foretages justerin-

ger. I en af de deltagende kommuner er der en fast praksis for afholdelse af årlige evalueringsmøder

mellem medarbejdere fra dagtilbud, SFO og 0. klasse, hvor samarbejdet om årets overgang evalu-

eres med henblik på drøftelse af eventuelle justeringer af praksis. På disse møder kan medarbejdere

fra SFO og 0. klasse endvidere give feedback til det pædagogiske personale i daginstitutionerne i

forhold til deres oplevelse af skolestarterne, herunder vedrørende deres vurdering af de sociale

relationer, sproglige kompetencer mv.

En dagtilbudsleder i en anden kommune oplever ikke, at der er en systematik omkring feedback,

men giver udtryk for, at det er vigtigt i forhold til at kunne sætte retning for det kommende års arbejde

og tager derfor selv initiativ til at indhente feedback.

2.1.2

Overgangsforløb – uden for det vante samarbejde

Som nævnt indledningsvist så afspejler det hidtidige skitserede forløb en typisk overgang, som den

foregår, når et barn skifter fra en daginstitution til en skole, som er vant til at samarbejde, fordi skolen

årligt overtager (langt hovedparten af) daginstitutionens børn. Når et skifte sker fra en daginstitution

til en skole, som ikke er vant til at arbejde sammen omkring overgange, fx hvor skole eller dagtilbud

ligger i et andet distrikt eller i en anden kommune, så er indtrykket fra de medvirkende kommuner,

at overgangen ser anderledes ud.

Typisk er overgangsforløbene for børn, som skifter fra en daginstitution til en skole, der ikke er vante

samarbejdspartnere, karakteriseret ved, at der er langt færre – eventuelt ingen – fysiske møder eller

besøg, men at den modtagende skole – enten børnehaveklasseleder eller skoleleder – evt. ringer

til den afgivende institution for at få viden om barnet. Det generelle billede er, at der ikke er samme

systematik i arbejdet, men at det er mere personafhængigt, i hvilket omfang der overleveres viden,

når overleveringen sker uden for det vante samarbejde.

Der opleves blandt de interviewede væsentlig variation i forhold til, hvordan samarbejdet omkring

overgange fungerer, når privatejede dagtilbud og skoler er involveret, da de private institutioner som

oftest er inviteret ind i de kommunale samarbejdsaftaler og får stillet fælles værktøjer til rådighed,

men selv beslutter, i hvor høj grad de tilslutter sig dem. Generelt er indtrykket på tværs af deltager-

kommunerne, at den store forskel omkring overgangene i forhold til samarbejde og koordination på

tværs er knyttet til, om det er en fast samarbejdspartner eller ej – og i mindre grad til, om det er en

kommunalt ejet institution. Hvis en privat børnehave således afleverer stort set alle sine børn til den

samme skole, kan der sagtens være etableret et samarbejde omkring overgangen af disse børn,

som i stor udstrækning ligner det tidligere skitserede forløb. Der er således også i forhold til private

børnehaver eksempler på, at der er besøg i børnehaven for de nystartede børnehaveklasseelever,

at børnehavebørnene besøger og deltager i aktiviteter på skolen, og at der holdes overleverings-

møder med skriftlig overlevering af fx resultater af sprogvurdering. Generelt set er indtrykket fra

interviewene, at forældrene tildeles en større rolle i forhold til at være et koordinerende led og over-

levere viden, når et barn kommer fra et privat dagtilbud eller starter i en fri- eller privatskole.

Samlet set vurderes der at være større afvigelser i forhold til videndeling og samarbejde om børn,

der kommer fra andre kommuner, end om børn der kommer fra private institutioner i kommunen.

2.1.3

Overgangen for et barn med særlige behov eller i en udsat position

For børn med særlige behov er det vanskeligere at beskrive, hvordan overgange fra dagtilbud til

grundskoler typisk adskiller sig fra ovenfor skitserede forløb, da forløbene i høj grad varierer af-

hængigt af det konkrete barns særlige behov eller særlige situation. Der kan dog på tværs af de fire

deltagerkommuner skitseres nogle typiske forskelle på et overgangsforløb for et barn med særlige

behov eller i en udsat position, set i forhold til det almene overgangsforløb beskrevet i afsnit 2.1.1.

I nogle deltagerkommuner overleveres der viden om hvert enkelt barn, uanset om barnet har særlige

behov eller ej, mens det ikke er tilfældet i andre kommuner. Men for børn med særlige behov er det

fælles for alle kommunerne, at der søges tilsagn fra forældrene til overlevering af viden om det

enkelte barn fra dagtilbuddet til skolen, hvis det er kendt i dagtilbuddet, at barnet har særlige behov

eller er i en udsat position, og at dette typisk sker på overleveringsmøder.

Set i forhold til overgangen for et barn uden særlige behov er en af forskellene først og fremmest

antallet af aktører, der er involveret i overgangen. For børn med særlige behov eller i en udsat

position kan der således være en række ekstra aktører involveret i samarbejdet og overleveringen

af viden. Ofte vil det være PPR-medarbejdere fx psykologer eller tale-høre-konsulenter, men det

kan også være en AKT

-vejleder fra skolen, en støttepædagog (hvis barnet har haft en sådan til-

knyttet i dagtilbuddet) eller en socialrådgiver, hvis barnet/familien har en sag i familieafdelingen. Den

konkrete deltagerkreds varierer, men der synes at være en tendens til, at lederniveauet fra hen-

holdsvis skole og dagtilbud i højere grad er med i overleveringsmøderne, end det er tilfældet, når

det gælder børn, der ikke har særlige behov. I nogle kommuner vil forældrene altid (blive inviteret til

at) deltage i overleveringsmøderne, når barnet har særlige behov eller er i en udsat position, mens

det i andre kommuner varierer, om forældrene er med til møder med de fagprofessionelle både

inden og efter skolestart.

For børn med særlige behov er der i nogle kommuner desuden etableret en procedure, hvor tovhol-

deransvaret i overgangen fra dagtilbuddet til skolen ligger hos den sagsansvarlige psykolog. Psy-

kologen har i en kommune ansvaret for at tage initiativ til et skoleafklaringsmøde med forældre og

daginstitution, hvis daginstitutionen har vurderet, at et barn har et specialundervisningsbehov og har

indstillet barnet til afklaring for et behov for specialundervisning. Hvis barnet ikke er indstillet til ud-

redning og afklaring i forhold til specialundervisning, er dagtilbuddet tovholder på processen. Det

varierer fra sted til sted, om psykologer og/eller tale-/hørekonsulenter inviteres med til overdragel-

sesmøder eller ej.

Foruden at rumme flere aktører er der typisk også langt flere skriftlige dokumenter involveret i over-

gangene for børn med særlige behov. I en af deltagerkommunerne vil der være en ekstra sprog-

screening, men derudover kan der være PPV (Psykologisk Pædagogisk Vurdering) fra PPR, hand-

leplaner om iværksatte indsatser og deres effekt, forældresamarbejdsaftaler, talepædagograppor-

ter, fysioterapeutrapporter mv. Alt dette videregives som oftest til skolen – hvis forældrene har givet

samtykke hertil – ligesom der deles viden om eventuelle visiterede ydelser i familieafdelingen og

aftales, hvem der er tovholder på den videre proces, herunder kommunikation til forældrene.

Videndeling mellem aktørerne sker typisk ved, at diverse udredninger og rapporter mv., hvori der

indgår bl.a. personfølsomme oplysninger, sendes via sikker mail, hvilket også er den måde, møde-

referater mv. distribueres på. Sikker mail er enten signeret og krypteret mail eller digital post. Hvor

og hvordan dokumenterne for det enkelte barn opbevares og arkiveres synes at være meget for-

skelligt fra skole til skole og fra daginstitution til daginstitution – også inden for den samme kom-

mune.

Adfærd, Kontrakt, Trivsel

EU’s Persondataforordning træder kraft i maj 2018 og betyder, at der stilles nye og skrappere krav til datahåndtering og doku-

mentation af, at personfølsomme data bliver håndteret med tilstrækkelig sikkerhed.

Eksempel på digital understøttelse af videndeling: Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune understøttes det tværfaglige samarbejde om overgange for børn med særlige

behov digitalt. Familieafdeling, PPR, Sundhedsplejen og dagtilbud har adgang til systemet, hvor observa-

tioner og underretninger kan fastholdes og deles.

Overgangsforløbet for et barn med særlige behov adskiller sig desuden i forhold til kommunikationen

med forældrene. Hvis der er tale om familier med færre ressourcer vil de fagprofessionelle i dagtil-

bud og skole i højere grad ringe til eller mødes med forældrene frem for at kommunikere via fx

Børneintra eller Skoleintra, dels fordi det erfaringsmæssigt er svært for forældrene at anvende de

digitale løsninger (særligt hvis de har dansk som andetsprog), og dels fordi det er vigtigt at få skabt

en relation og gøre forældrene trygge ved de fagprofessionelle, der er involveret i barnets overgang.

Selvom der er eksempler på, at der fra forvaltningens side opstilles rammer og procedurer for sam-

arbejdet om overgange for børn med særlige behov, så er der – givet at problemstillingerne er meget

forskelligartede – oftest kun overordnede rammer omkring, hvem der er tovholder, og på hvilket

tidspunkt forud for skolestart at bestemte skridt skal være taget. Det er således i udpræget grad

gældende for børn med særlige behov, at det er meget håndholdte processer, hvis indhold og ak-

tørgruppe varierer fra sted til sted og fra gang til gang – nogle gange grundet de konkrete problem-

stillinger og nogle gange grundet forskellige traditioner og kulturer for, hvem der inddrages hvornår.

Ligesom det oftest vil være op til de konkrete fagprofessionelle at vurdere, hvilke dokumenter det er

relevant at oversende. Det er særligt kendetegnende, at kulturforskelle mellem dagtilbud slår igen-

nem, i forhold til

hvornår

man vælger at involvere eksterne parter – som fx PPR eller en

’fremskudt’ socialrådgiver (uden myndighedsansvar) – i forhold til en tidlig indsats, der kan have

betydning for, at barnet rustes til skolen.

2.2

Identificerede udfordringer og behov

En undersøgelse fra 2015, der omfatter 120 daginstitutioner, 100 skoler og 87 SFO’er, beskriver, at

der tegner sig et varieret billede af kommunikationen mellem daginstitution og skole før børnenes

skolestart. Langt de fleste af undersøgelsens dagtilbud har et samarbejde med skolerne om de børn,

de skal modtage. Kommunikationen kan bestå i et enkelt informationsmøde inden skolestart, men

kan også bestå i flere møder (Mehlbye et al., 2015). Der er i forskning og undersøgelser identificeret

forskellige udfordringer i forhold til etablering af et konstruktivt samarbejde mellem de fagprofessio-

nelle, der er en del af børns overgange fra dagtilbud til skole. Eksempelvis kan organisatoriske og

tidsmæssige udfordringer have betydning for, at der ikke finder videndeling og samarbejde mellem

de fagprofessionelle sted (DEA, 2017; Brostrøm, 2001; Skolestartsudvalget, 2006).

I dette afsnit beskrives de udfordringer og behov, der er identificeret i denne undersøgelse. Over-

ordnet set viser analysen, at når aktører i overgangene mangler viden for at sikre gode overgangs-

forløb, så skyldes det i mange tilfælde, at viden, der er eller har været til stede hos fagprofessionelle

i forhold til barn og familie, ikke bliver systematisk fastholdt og delt. Der udtrykkes således et behov

I denne type løsninger håndteres formidling af underretninger eksempelvis fra det almene tilbud til kommunens myndigheds-

sagsbehandlere, og de elektroniske dialogværktøjer har til formål at tilvejebringe et overblik for den enkelte sagsbehandler og

medarbejder i skole eller dagtilbud i forhold hertil. Løsningerne tænkes brugt på den måde, at der oprettes en dialog om et

barn, når der ønskes inddragelse af andre fagprofessionelle. Dialogen skal naturligvis accepteres af forældrene, som gennem

systemet afgiver formelt samtykke hertil og opnår adgang til at skrive til systemet med henblik på inddragelse, informering og

ansvarliggørelse.

for, at relevant viden fastholdes og systematisk videreformidles til den rette modtager, der skal an-

vende den konkrete viden i sit arbejde med barnet.

Undersøgelsen har, som beskrevet i kapitel 1, et bredt fokus på samarbejds- og koordineringsud-

fordringer i relation til børns overgang fra dagtilbud til grundskole. Det har samtidig været et centralt

fokus at adressere tematikker af relevans for det fremadrettede arbejde med digitale løsninger. Dette

afspejler sig i forhold til de identificerede udfordringer og behov, idet nogle af udfordringerne har en

kulturel eller organisatorisk karakter, evt. med en digital dimension, mens andre udfordringer og

behov er mere direkte relateret til digitale løsninger og it-understøttelse.

Typisk er bedre digital understøttelse ikke det første behov, der nævnes af de fagprofessionelle, der

arbejder tættest på børnene, i relation til, hvad der vil understøtte bedre overgange. Blandt de fag-

professionelle, der arbejder tættest på børnene, er der typisk behov for mere dialog på tværs af de

organisatoriske og faglige skel, der er i fokus. På forvaltningsniveauet og blandt skole- og dagtil-

budsledere er digital understøttelse i højere grad et opmærksomhedspunkt. Adspurgt om behov i

relation til digitale løsninger angives der behov i meget forskellig størrelsesorden og abstraktionsni-

veau. Behovene strækker sig således fra mindre konkrete ændringer af specifikke systemer over

ønsker til større grad af samspil mellem eksisterende systemer til forslag om helt nye særskilte

systemer, der giver adgang til alle relevante parter omkring et barn, og hvor sagen i systemet følger

barnet på tværs af institutioner, forvaltninger og kommunegrænser.

Vi har i undersøgelsen identificeret seks overordnede udfordringer og behov i relation til de fagpro-

fessionelles samarbejde og koordinering af børns overgange fra dagtilbud til skole, jf. nedenstående

boks. Nogle af de identificerede udfordringer og behov vedrører rammeforhold i relation til samar-

bejdet om børnenes overgange. Med rammeforhold forstår vi forhold, der ligger uden for den enkelte

afsender- eller modtagerinstitutions kompetence- og ansvarsområde at fastlægge. Selve håndterin-

gen af udfordringerne vedrører såvel afsender som modtager, men udfordringerne udspringer af

rammeforholdene. Andre identificerede udfordringer og behov vedrører primært modtagerinstitutio-

nen. Endelig er der i analysen identificeret udfordringer og behov, der relaterer sig til både afsender-

og modtagerinstitutioner samt til samarbejdet mellem de fagprofessionelle, der afgiver og modtager

børnene i overgangen fra dagtilbud til grundskole.

Udfordringer og behov i relation til bedre sammenhæng i overgange fra dagtilbud til grundskole

Udfordringer og behov, der primært vedrører rammeforhold for samarbejdet om overgange



Samarbejde på tværs af organisatoriske skel og tværfagligt samarbejde



Det digitale landskabs mangfoldighed, brugervenlighed og integration.

Udfordringer og behov, som primært vedrører modtagerinstitutioner



Videndeling internt i organisationer, der modtager børnene.

Udfordringer og behov, der relaterer sig til både afsender- og modtagerinstitutioner og deres samarbejde



Videndeling om alle relevante temaer



Samarbejde med forældre, herunder samtykke til videndeling



Ressourcemæssige rammer om arbejdet, herunder tid til møder og adgang til digitale redskaber og

systemer.

Nedenfor udfoldes de seks identificerede udfordringer og behov vedrørende de fagprofessionelles

samarbejde om at skabe sammenhæng i børns overgange fra dagtilbud til grundskole. Nogle af de

identificerede udfordringer handler primært om samarbejdet om overgange for børn med særlige

behov eller i en udsat position, andre vedrører samarbejdet om alle børn, men aktualiseres særligt

i forbindelse med samarbejde om overgange for børn med særlige behov eller i en udsat position.

2.2.1

Samarbejde på tværs af organisatoriske skel og tværfagligt samarbejde

Som beskrevet i afsnit 2.1.2 er der forskel på overgangsforløbet for et barn afhængigt af, om barnet

skifter fra en daginstitution til en skole, som er vant til at samarbejde eller ej. Det kan være internt i

kommunerne, men gælder særligt på tværs af kommuner. Det har desuden betydning for samarbej-

det, om en skole modtager størsteparten af deres børn fra 2 eller fra 16 forskellige børnehaver.

Samarbejde med mange aktører og på tværs af distrikter og kommuner

Det er en gennemgående konklusion fra interview og workshopper, at det kan være en udfordring

at sikre systematik i samarbejdet for børn, der har et overgangsforløb på tværs af distrikts- eller

kommunegrænser.

Blandt interviewpersonerne gives udtryk for, at det kan være en udfordring at sikre en sammenhæn-

gende overgang for de såkaldt ”løse børn” – det vil sige de børn, som skifter fra en børnehave til en

skole, der ikke er vant til at samarbejde – fordi der ikke er etableret en fast rutine for overgangen.

Det risikerer dermed at blive mere personafhængigt og tilfældigt, i hvilket omfang der bliver afholdt

overleveringsmøder eller ringet til den afgivende institution for at få oplysninger om barnet, og det

er indtrykket, at det særligt er i forhold til ”de løse børn”, at der ikke etableres et samarbejde.

I den forbindelse fremhæver nogle fagprofessionelle, at den kommunale rammesætning omkring

arbejdet er med til at give en mere rød tråd i samarbejdet bl.a. på tværs af distriktsgrænser, om end

der stadig kan være betydelig variation i, hvordan retningslinjer eller overleveringsskemaer imple-

menteres og anvendes. Analysen viser, at der blandt de fagprofessionelle i daginstitutioner opleves

udfordringer forbundet med at håndtere forskelligartede processer og forskellige krav og ønsker fra

de modtagende skoler. En interviewperson i et dagtilbud nævner som eksempel, at der kan være

forskel på, om skolerne ønsker, at børnene skal stifte bekendtskab med store bogstaver eller små

bogstaver først.

Interviewpersonerne giver generelt udtryk for, at det er svært at finde frem til den rigtige person at

overlevere den konkrete viden til, hvis et barn skal starte i en skole uden for kommunegrænsen.

Flere interviewpersoner giver i forlængelse heraf udtryk for, at det er en stor udfordring med børn,

der flytter til kommunen ved skolestart, fordi man ofte ikke får tilstrækkelig information om disse børn

og familier. Det handler dels om, at de afgivende institutioner ikke altid opsøger skoler i en anden

kommune med henblik på samarbejde om overgangen. Dels får undervisningsdel og SFO i nogle

tilfælde relativt sent at vide, at et barn fra en anden kommune skal starte i skolen, og har heller ikke

nødvendigvis en praksis for at tage initiativ til at kontakte børnehaver i andre kommuner.

En daginstitutionsleder oplever i den forbindelse et behov for, at der etableres en minimumsproce-

dure på landsplan til sikring af videndeling af central information på tværs af kommunegrænser.

Samarbejde på tværs af ejerforhold

I forhold til de private institutioner opleves det af nogle interviewede som en udfordring, at de private

daginstitutioner selv vælger, i hvor høj grad de deltager i det fælles samarbejde omkring overgange

i kommunen, som forvaltningen rammesætter. En indskolingspædagog oplever det desuden som

en udfordring, at den private daginstitution, skolen modtager børn fra, ikke i samme grad som de

kommunale daginstitutioner er opmærksom på, om der er børn, der har behov for særlig støtte i

forbindelse med skolestart, og at der så går for lang tid, før end skolen opdager støttebehovet og

kan tildele støtten. Ifølge interviewpersonen kan den oplevede forskel på praksis i daginstitutionerne

dog lige så vel tilskrives forskelle mellem de konkrete personalegrupper i institutionerne som insti-

tutionernes ejerforhold.

De interviewede peger på, at samarbejdet med private dagtilbud og fri- og privatskoler er mest ud-

fordret i forhold til de institutioner eller skoler, der er placeret uden for kommunen. At sikre en syste-

matisk og tilstrækkelig overlevering af viden på tværs af kommunegrænserne opleves også som en

udfordring i forhold til kommunale daginstitutioner og skoler.

Tværfagligt samarbejde

Pædagoger og læreres forskellige fagligheder og forskellige kulturer i dagtilbud og skole nævnes

blandt interviewpersonerne som en udfordring i relation til samarbejdet om sammenhæng i børns

overgange. Der kan fx være forskellige forståelser af børns læring, herunder hvordan den kan og

skal understøttes. Udfordringen består herudover bl.a. i, at faggrupperne mangler indbyrdes kend-

skab til hinandens daglige praksis og fagligheder. Det nævnes, at pædagogisk personale i daginsti-

tutioner og pædagogisk personale i skoler kan have forskellige syn på, hvornår et barn er rustet til

skole, og at det kan vanskeliggøre samarbejdet, hvis de forskellige faggrupper ikke taler et fælles

sprog og forstår det samme ved centrale begreber som fx læring.

Ligeledes peges på, at der ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig forståelse for og kendskab til det ar-

bejde, den anden faggruppe udøver og i hvilken kontekst. En workshopdeltager beskriver det på

den måde, at der er tale om et paradigmeskift i forhold til, hvordan man samarbejder på tværs af

fagligheder og organisatoriske grænser i dag i forhold til tidligere, men at paradigmeskiftet ikke er

slået igennem alle steder, og at det derfor endnu ikke er alle, der har et tæt samarbejde med kend-

skab til hinandens arbejde og faglighed. En daginstitutionsleder formulerer sin oplevelse af udfor-

dringen på denne måde:

Det handler om læringssynet i de forskellige faggrupper. Vi kan have forskellige syn i

daginstitution og skole, og det kan give udfordringer. Især synes jeg, at der er en tendens

til ikke at tænke over, hvor meget læring der foregår i daginstitutionerne – læringen starter

ikke først, når børnene starter i skole, der skal de bare til at lære nogle andre ting.

Blandt flere interviewede fremhæves, at det er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende

samarbejde, at der er en fælles forståelse af, hvilke temaer det er væsentligt at have fokus på i

børns overgange, og hvilke temaer det er væsentligt at dele viden om. På interessentworkshoppen

blev det desuden fremhævet, at vigtigheden af et fælles sprog kun forstærkes, hvis en del af dialo-

gen skal foregå digitalt. En deltager formulerede det på denne måde:

”Når man deler platform, er

det også nødvendigt at dele sproget, der bruges i platformen”.

Eksempel på praksis til at imødegå udfordringen vedrørende forskellige fagligheder

I Ishøj Kommune har man afholdt en fælles kursusrække, hvor personale i børnehaver og indskoling, her-

under SFO, deler viden og metoder samt drøfter, hvad der er det vigtigste for børnene i overgangen. Et

formål var endvidere at lære hinanden og hinandens kerneopgave bedre at kende med henblik på at skabe

fælles forståelse for hinandens fagligheder og et fælles sprog om fx læring. Ishøj Kommune har endvidere

spurgt forældrene via bestyrelserne, hvad, de mener, er de vigtigste kompetencer for børnene i overgan-

gen mellem børnehave og skole.

Analysen viser videre, at det i nogle tilfælde opleves som en udfordring at sikre, at de relevante

aktører involveres i det tværfaglige samarbejde i forbindelse med børnenes overgange fra dagtilbud

til grundskole. Denne udfordring er særligt aktuel ved overgange for børn i udsatte positioner og

børn med særlige behov, hvor der typisk er flere relevante aktører end dagtilbud og skole involveret.

Blandt de medvirkende skolesundhedsplejersker peges der på, at de oplever, at de i nogle tilfælde

kunne spille en mere aktiv rolle i forbindelse med børnenes overgange – især for børn med særlige

behov. Der er således et ønske om, at sundhedsplejen i højere grad kunne være en del af børnenes

liv i dagtilbudsalderen med henblik på at kunne fungere som en rød tråd i barnets overgange fra

hjemmet til dagtilbud og fra dagtilbud til skolen. En sundhedsplejerske giver et eksempel på, at hun

ved mødet med et barn i skolen oplever at mangle oplysninger om fx talevanskeligheder eller mo-

toriske vanskeligheder forud for et barns skolestart. Hun efterspørger viden om, hvilke udfordringer

der er konstateret, hvilke indsatser der har været iværksat og med hvilken effekt, og hvilke konkrete

fagprofessionelle, der har været i kontakt med barnet og vil være relevante at kontakte for at få

historikken.

Både på workshoppen med interessenter og i interviewene i deltagerkommunerne gives der udtryk

for, at det kan være en udfordring at sikre, at diverse støtteordninger for børnene ikke afbrydes i

forbindelse med skolestart, men at støtte er til stede, når et barn med særlige behov starter i skole,

og ikke først etableres senere hen. Det gælder både børn, der har behov for særlige hjælpemidler

grundet handicap, og børn i en udsat position, som på anden vis har behov for særlig støtte.

Problemstillingen tilskrives flere forskellige forhold. Nogle påpeger, at budgetmæssige rammer spil-

ler en rolle, da det typisk er en central pulje, der finansierer fx hjælpemidler eller en støttepædagog

i forbindelse med et handicap for et barn i daginstitution, hvorimod finansieringsansvaret for tilsva-

rende støtte i skolen ofte ligger hos den enkelte skoleleder. Der kan være procedurer for visitation i

et (nyt) visitationsudvalg for støtte i skolen. Hvis en støtteordning skal være etableret allerede ved

barnets første skoledag, kræver det derfor tidlig information til skolen eller visitationsudvalget i for-

hold til planlægningen og finansieringen, og flere påpeger, at forældrene ofte får en stor rolle i forhold

til at koordinere dette, hvilket især kan være en udfordring for mindre ressourcestærke familier.

Der peges endvidere på, at der i nogle tilfælde er variationer i daginstitutionernes vurdering af, om

et barn har særlige problemstillinger eller behov. Blandt de interviewede fremhæves eksempler på,

at familieafdelingen modtager en underretning om et barn kort tid efter skolestart, hvor barnets dag-

institution ikke har vurderet, at der var særlige forhold til stede, og – når adspurgt – tilkendegiver, at

”sådan er det barn bare”.

Endelig peger flere på, at det kan have betydning for barnets adfærd og

oplevelsen af adfærden, herunder hvorvidt den opleves problematisk, at barnet i skolen indtræder i

andre rammer med andre krav end i børnehaven.

2.2.2

Det digitale landskabs mangfoldighed, brugervenlighed og integration

For så vidt angår udfordringer vedrørende de digitale løsninger, identificeres i undersøgelsen fire

områder, hvor der opleves udfordringer for de fagprofessionelle i forbindelse med samarbejdet om

børns overgange fra dagtilbud til grundskole. For det første er der en oplevelse af, at de organisa-

toriske skel mellem aktørerne genfindes digitalt, idet aktører fra forskellige institutioner anvender

forskellige digitale løsninger, hvilket vanskeliggør kommunikationen. For det andet opleves antallet

af systemer som en udfordring, og for det tredje peges på et behov for øget brugervenlighed. Endelig

nævnes for det fjerde udfordringer i forhold til samspillet mellem systemer, der nogle steder udfor-

drer anvendelsen.

Aktørerne anvender forskellige digitale løsninger

I forhold til den digitale understøttelse af, at alle relevante aktører involveres i samarbejde og viden-

deling, er der på tværs af interviewene en oplevelse af, at der er en udfordring forbundet med, at

fagprofessionelle i daginstitutioner, skoler, PPR og familieafdeling arbejder i forskellige parallelle

systemer. Det fremhæves således, at skolen via Skoleintra kan skrive til de fleste relevante aktører

og samarbejdspartnere, men ikke til ledere og personale i daginstitutionen, hvilket ville være en

fordel i forhold til generel informationsudveksling og planlægning af møder og andre aktiviteter. Der

er eksempler på, at SFO-pædagogerne godt kan tilgå Skoleintra, men at de har deres egen separate

portal, hvorfra de kommunikerer til forældre og andre samarbejdspartnere – en portal, som medar-

bejdere i indskolingen ikke har adgang til.

Det fremgår af undersøgelsen af digitale løsninger, at ganske få af de identificerede centrale digitale

løsninger anvendes af samtlige ovennævnte aktører. Blandt de interviewede er der bred enighed

om, at det vil være en fordel med et fælles system, hvor ledere og personale i dagtilbud, SFO og

undervisningsdel har adgang til at se og dele information på tværs af kommunens institutioner – og

også gerne på tværs af kommunegrænser og ejerforhold.

I forhold til børn med særlige behov eller i en udsat position nævnes også PPR, myndighedsrådgi-

vere fra familieafdelingen, SSP-konsulenter, egen læge, sundhedsplejersker, ungdomsuddannelser

og forældre som relevante personer at give adgang til et fælles system. Særligt vigtigheden af for-

ældrenes adgang til et sådant system fremhæves, og der foreslås en løsning i lighed med fx sund-

hedsjournaler, hvor man som borger kan gå ind og læse sin egen journal. Uanset at der nævnes

mange mulige aktører, er der dog også opmærksomhed på, at alle ikke skal have adgang til alt, men

at der skal være differentieret adgang til forskellige dele.

Både blandt fagprofessionelle i institutioner og i forvaltningen nævnes, at det ville være en fordel,

hvis brugen af fælles skabeloner på tværs af institutioner var understøttet digitalt, således at der

kom en større ensartethed i brugen og udfyldelsen af skabeloner for såvel overleveringsskemaer,

handleplaner mv. Forvaltnings- og skolelederniveau nævner desuden et ønske om at kunne trække

(aggregerede) data ud af systemet, fx resultater af sprogtests, til analyseformål.

Endelig nævnes af nogle et behov for et digitalt værktøj til at understøtte planlægning. Der er således

et behov for at have fælles kalenderadgang, så det er muligt at se kalenderen for de relevante

samarbejdsparter. En dagtilbudsleder har et ønske om en kalenderfunktion for barnet, som giver en

form for børneskema, så det er tydeligt, hvilke aktiviteter der sker for barnet hvornår, både internt i

børnehaven og hvor øvrige samarbejdspartnere er involveret (SFO, 0. klasse, motorikvejleder etc.),

og som også vil kunne bruges i dialogen med forældrene.

I relation til den digitale understøttelse af deling af relevant viden nævnes blandt de interviewede

først og fremmest et behov for deling af dokumenter. Der udtrykkes et ønske om en digital løsning,

hvor der sikkert og nemt kan deles referater, handleplaner, overleveringsskemaer, PPV’er, sprog-

tests eller anden relevant information om barnet med de relevante samarbejdspartnere. Det påpe-

ges desuden, at der er behov for, at man kan printe de forskellige dokumenter, der ligger i systemet,

således at de fx kan anvendes som dialogredskab i møder med forældrene eller andre samarbejds-

partnere. Den funktionalitet er ikke til stede for nuværende i alle deltagende kommuner.

Nogle af de interviewede foreslår en form for fælles journalsted, hvor man kan se hinandens jour-

naler, andre forestiller sig en form for logbog, hvoraf det fremgår, hvem der har gjort hvad og hvornår

i barnets første 18 år. Enkelte fremhæver også et ønske om at kunne arbejde i de samme doku-

menter, fx handleplaner.

Antallet af systemer

Blandt de deltagende fagprofessionelle finder vi på tværs af interviewene en oplevelse af, at man

som leder og medarbejder skal forholde sig til mange forskellige systemer. En PPR-medarbejder

nævner til eksempel, at hun har mulighed for at gå ind på skolernes intranet, men at hun har meldt

sig fra, fordi det er uoverskueligt at skulle ind og tjekke på alle de forskellige platforme, om der er

nogen, der har kontaktet én. De har derfor i PPR meddelt skolerne, at de ikke kan kontakte dem via

Skoleintra, da de oplever, at der bliver alt for mange indgange.

Digitale løsningers brugervenlighed

I interessentworkshoppen såvel som i telefoninterview peges på, at de nuværende digitale løsninger

ikke opleves som lettilgængelige for alle pædagoger og lærere, der er involveret i overgangen, og

at det kan medføre, at de benyttes i mindre grad. Brugervenlighed er altafgørende, ikke alene fordi

det er ressourcekrævende, hvis systemet er tidskrævende og vanskeligt at navigere i, men også

fordi det er forudsætningen for, at de muligheder, der er i den digitale løsning, udnyttes konsistent

og konsekvent. I forhold til brugervenligheden påpeger en forælder, at det også vil være relevant at

sikre en god indføring i systemernes funktioner til de fagprofessionelle, der arbejder med det, da det

er indtrykket, at der er mange funktionaliteter i systemet, som på nuværende tidspunkt ikke udnyttes

optimalt, fordi man måske ikke har kendskab til (den rigtige anvendelse af) dem. Flere fagprofessi-

onelle giver også selv udtryk for, at det kan være vanskeligt at navigere i de forskellige systemer,

de arbejder i, og behandle personfølsomme oplysninger sikkert.

I forlængelse af behovet for brugervenlighed fremhæves et behov for, at eventuelle nye systemer

integreres, kobles eller på anden måde sammentænkes med eksisterende systemer. Som eksempel

nævnes, at det vil være en stor fordel, hvis digitale systemer fx kunne give en besked i Outlook eller

ved anden notifikation, når der var noget, man skulle forholde sig til, således at der kun var én

indgang til kommunikationen.

Foruden en brugervenlig flade og en kobling til andres systemer nævnes behovet for at kunne tilgå

digitale løsninger som app via tablet eller telefon. Det fremhæves, at det særligt for pædagogisk

personale i dagtilbud vil gøre det nemmere at benytte systemet, da det som oftest kun er lederen,

der har adgang til en pc, og at det desuden vil være en fordel i forhold til at få forældre til at anvende

systemet. I forlængelse heraf foreslås en funktionalitet, hvor systemerne automatisk skal sende en

sms til forældre, der ikke tjekker Børne- eller Skoleintra eller e-boks.

Systemernes integration

Samspil mellem systemer nævnes som en udfordring relateret til de digitale løsninger. Udfordringer

vedrørende samspil mellem systemer vurderes dels at bunde i tekniske udfordringer, og dels skyl-

des de i nogle tilfælde den lokale organisering omkring de digitale systemer i forhold til opsætning

m.m. Eksempelvis nævnes, at flere af kommunerne anvender systemer, som kan benyttes både på

dagtilbuds- og skoleområdet, men at systemerne anvendes på en måde, så den tværgående funk-

tionalitet ikke udnyttes. Et eksempel på manglende samspil i arbejdet med digitale systemer er, at

der i en af kommunerne benyttes en digital løsning i samarbejdet med familieafdelingen på både

dagtilbuds- og skoleområdet.

Ved anvendelsen af systemet opretter dagtilbuddet deres sag på

barnet i systemet, mens skolen opretter en ny sag på barnet, når det overgår til skolen. Så uanset

at systemet er det samme på tværs af områderne, arbejdes der med parallelle sagsmapper. Et andet

eksempel gives i en kommune, der investerede i et system på dagtilbudsområdet, fordi det skulle

spille sammen med skolernes system, men hvor systemerne med den nuværende løsning ikke er

integrerede.

2.2.3

Videndeling internt i organisationer, der modtager børnene

Der peges blandt deltagere i interessentworkshoppen og i interview på, at det kræver særlig op-

mærksomhed, at overgangen i mange kommuner foregår i to tempi: Først en overgang fra daginsti-

tution til SFO i foråret forud for barnets skolestart og herefter en overgang til dagligdagen i 0. klasse

I eksemplet anvendes systemet SBSYS.

og SFO ved skoleårets start. Der skal derfor sikres overlevering af viden og koordinering dels mel-

lem dagtilbud og SFO, dels internt på skolen mellem henholdsvis medarbejdere i SFO og medar-

bejdere i 0. klasse. Analysen afdækker en udfordring vedrørende systematisk videndeling mellem

de fagprofessionelle internt i skolen. Et væsentligt opmærksomhedspunkt i den forbindelse er, at

det kan være forskellig viden, der efterspørges fra henholdsvis SFO og lærere og pædagoger i 0.

klasse.

Det fremhæves i interviewene, at det kan være vanskeligt at skabe sammenhæng og overlevering

af viden mellem SFO og børnehaveklassen. En indskolingslærer har fx oplevet, at SFO-pædagogen

havde meget viden om de enkelte børn, som kunne have bidraget til en bedre fordeling af børnene

mellem de to klasser på årgangen, men at denne viden ikke blev videregivet til personalet i skolen

og derfor ikke sat i anvendelse. Der er ligeledes eksempler på, at både SFO og undervisningsdel

indsamler stamdata for det enkelte barn i hver deres system.

Derudover peges der blandt de interviewede på, at overgangen fra 0. til 1. klasse er en del af den

samlede overgang fra dagtilbud til grundskole, og at der i forbindelse med denne overgang igen

sker et skift i relation til de fagprofessionelle, barnet primært er i kontakt med. Der peges på, at

overgangen fra 0. til 1. klasse fra et barneperspektiv i nogle tilfælde kan opleves som en større

omvæltning end overgangen fra børnehave til 0. klasse. Det begrundes med, at børnehaveklasse-

lederen typisk er pædagog, og med at børnene i 0. klasse har den samme underviser, mens de i 1.

klasse har flere forskellige lærere. I den forbindelse er der ved overgangen til 1. klasse flere aktører,

som involveres i samarbejde og koordinering.

2.2.4

Videndeling om alle relevante temaer

En hovedudfordring, der afdækkes i analysen, vedrører den viden, der deles mellem de fagprofes-

sionelle, herunder om der deles viden om de temaer, der er relevante for at understøtte en sam-

menhængende overgang for børnene. Denne udfordring kobler sig delvist til den ovenfor beskrevne

udfordring vedrørende forskellige faglige forståelser blandt de fagprofessionelle. Således vil fagpro-

fessionelle med forskellige forståelser af børns læring ikke altid have samme syn på, hvilken viden

det er relevant at dele for at skabe sammenhæng for børnene i overgangene.

Som beskrevet i afsnit 2.1.1.1 benytter flere af deltagerkommunerne sig af et overleveringsskema

til at videregive information om børnene, når de går fra dagtilbud til skole. Overleveringsskemaet

fremhæves af flere interviewpersoner som et understøttende redskab, men også som et redskab,

der ikke indfrier alle videndelingsbehov i overgangene. Det er oplevelsen, at overleveringsskema-

erne ikke indeholder tilstrækkelig information – enten fordi selve skemaet har karakter af et over-

sigtsark, eller fordi skemaet kan udfyldes forskelligt – og i nogle tilfælde ikke er fyldestgørende. Én

interviewperson udtrykker ønske om udvikling af et overgangsskema, der i højere grad baseres på

den nyeste forskning på området i forhold til, hvilke områder der er relevante at have fokus på at få

beskrevet.

Der peges blandt de interviewede og deltagere på workshopper både på relevant viden, der i dag

indsamles, men ikke deles, og viden, som i dag ikke indsamles, men som det vil være relevant at

indsamle og dele.

Viden, der indsamles, men ikke deles

Nogle af de interviewede peger på, at konkrete overgangsskemaer ikke indeholder relevant infor-

mation om fx barnets sprog, søskende og tidligere institution. Informationer, som er til stede i de

afgivende institutioner, men som ikke deles. En interviewperson peger i den forbindelse eksempelvis

på, at den viden om børnenes sproglige udvikling, som dagtilbuddene har fået gennem gennemfø-

relse af sprogvurderinger i treårsalderen og femårsalderen, ikke videreformidles til skolen.

Blandt interviewpersonerne fremhæves i forlængelse heraf, at overgangsskemaerne – og/eller ud-

fyldelsen af dem – skal være mere omfangsrig, hvis skemaerne skal kunne stå alene. Som oftest

bliver skemaet ledsaget af en mundtlig uddybning, hvilket også foretrækkes af mange interviewper-

soner, men det er dog kun tilfældet, når det gælder overgangsforløb mellem faste samarbejdspart-

nere (jf. afsnit 2.1.1.1) – og ikke altid, når et barn skifter fra dagtilbud til en skole i et andet distrikt.

Den mundtlige uddybning kan eksempelvis vedrøre barnets personlige og sociale kompetencer, der

på tværs af interview og workshopper med deltagere fra dagtilbud fremhæves som centrale temaer

at dele viden om.

Andre efterlyser deling af viden, der kan indgå som feedback til dagtilbuddene med henblik på en

løbende dialog om kvalificering af arbejdet i dagtilbud og grundskole. I en af deltagerkommunerne

efterlyses eksempelvis, at der – i lighed med den etablerede praksis for sprogvurderinger – også

indsamles viden om matematiske kompetencer hos børnene, som kan fungere som afsæt for feed-

back til og dialog med daginstitutionerne. Samme potentiale ses i forhold til øget feedback vedrø-

rende de skolestartende børns sociale kompetencer.

Viden, der ikke indsamles

Blandt deltagerne i interview og workshopper peges også på viden, der opleves som relevant for de

fagprofessionelles arbejde med at understøtte børnenes overgange, men som ikke indsamles med

de nuværende praksisser i deltagerkommunerne, og som følge heraf ikke deles mellem de fagpro-

fessionelle. Nogle fremhæver således, at barnets perspektiv, fx hvordan det opfatter sine relationer,

sjældent indhentes og overleveres.

2.2.5

Samarbejde med forældre, herunder samtykke til videndeling

Der er blandt de interviewede fagprofessionelle en oplevelse af, at samarbejdet med forældrene i

forbindelse med børnenes overgang fra dagtilbud til skole kan være udfordret af, at det i nogle til-

fælde er følsomme emner, der skal kommunikeres om. En medarbejder i indskolingen fortæller, at

forældrene skal underskrive overgangsskemaer for at give samtykke til, at informationen må deles,

og at det kan give konflikter, hvis forældrene er uenige i det, der står i skemaet. På den baggrund

udelader det pædagogiske personale i nogle tilfælde informationer fra skemaet

”for at forældrene

ikke kommer på krigsstien”,

som en medarbejder formulerer det. Men medarbejderen oplever, at

det er et problem, at der dermed er relevant viden, som ikke beskrives i skemaet.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at det ifølge flere interviewpersoner og workshopdeltagere

oftest ikke er et problem at få samtykke til at dele viden, men

når

forældre ikke giver samtykke, er

det en massiv udfordring for at skabe en god overgang for barnet. Spørgsmålet om samtykke kan i

nogle tilfælde også kompliceres af, at der kan være to forældre, som har fælles forældremyndighed,

og som derfor begge skal give samtykke. Det er for det første et opmærksomhedspunkt i forhold til

at sikre overholdelse af lovgivningen. For det andet kan et dårligt samarbejde forældrene imellem

betyde, at kun den ene part giver samtykke, hvilket forhindrer, at den relevante viden om barnet kan

deles.

Flere af de fagprofessionelle nævner, at digital kommunikation kan give udfordringer, som relaterer

sig til, at formen lægger op til hurtig skriftlig information. Det kan ifølge interviewpersonerne betyde,

at der lettere opstår misforståelser, som kunne være undgået, hvis beskeden var overleveret mundt-

ligt, og andre interviewpersoner fortæller, at de oplever en udfordring med tonen blandt nogle for-

ældre, når der kommunikeres digitalt frem for ansigt til ansigt.

Der opleves blandt de interviewede generelle udfordringer blandt forældre i forhold til at lære de

digitale redskaber at kende. En forælder nævner således, at det havde været brugbart med en in-

troduktion til og ’rundvisning’ på Skoleintra, da det blev taget for givet, at man som forælder kunne

navigere rundt i systemet.

I forhold til dialog med forældrene til børn med særlige behov, så opleves det i nogle tilfælde som

en udfordring at benytte de vanlige digitale kanaler i form af e-boks og Skoleintra, når det gælder

mindre ressourcestærke forældre. Det gælder i særlig grad forældre, der ikke er stærke læsere,

forældre med dansk som andetsprog og forældre med psykisk sygdom. En interviewperson forkla-

rer:

”Der er en del af forældrene, hvor vi har erkendt, at hvis vi vil kommunikere, så er vi nødt til at

gå uden om Intra – ellers er der ikke kommunikation – og det kan vi ikke leve med”.

For disse

forældre er det mere effektivt med SMS (med mødepåmindelser), telefonopkald og fysiske møder.

En skoleleder i en af deltagerkommunerne peger i den forbindelse på, at der kunne være behov for

en funktionalitet til højtlæsning af tekst fra Skoleintra og det kommende Aula, der kan understøtte

læsesvage forældre, når de skal orientere sig digitalt.

I forhold til samarbejdet med forældrene nævnes det af mange som helt centralt, at et digitalt system

skal kunne understøtte, at der konsekvent, nemt og effektivt indhentes det relevante samtykke hos

forældremyndighedsindehaverne, hvor det er tydeligt, hvilke fagprofessionelle der er givet adgang

til hvad fx ved at opdele i forskellige moduler, som der skal gives separat adgang til, og hvor det er

nemt at åbne og lukke for adgangen.

2.2.6

Ressourcemæssige rammer om arbejdet, herunder tid til møder og adgang til

digitale redskaber og systemer

De ressourcemæssige rammer om de institutioner, der samarbejder om børns overgange er givet

eksternt for institutionerne. Men inden for den enkelte institutions samlede ramme vil der være rum

for lokale prioriteringer af opgaver.

I analysen identificeres forskellige ressourcemæssige udfordringer i relation til arbejdet med sam-

menhængende overgange fra dagtilbud til grundskole. For det første peger flere deltagere i under-

søgelsen på, at det opleves som en udfordring at finde tid til at deltage i koordinerende møder.

Generelt er billedet, at de fagprofessionelle udtrykker et stort behov for at mødes med hinanden

med henblik på at udveksle viden om konkrete børn og at skabe relationer og mere generelt kend-

skab til hinanden på tværs af institutionerne for at understøtte samarbejdet om overgangene for

børnene. I forlængelse heraf er oplevelsen, at der i hverdagen kan mangle tid til at mødes. En pæ-

dagog udtrykker fx, at hun har dårlig samvittighed over at være væk fra børnene, når der er møder,

så det er vigtigt, at det ikke er møder bare for mødets skyld. Denne problematik aktualiseres for

institutioner med mange samarbejdspartnere, da tiden til fx fysiske møder med samarbejdspartne-

ren er mere begrænset, når der er mange forskellige samarbejdspartnere.

For det andet peges der på, at fagprofessionelle har behov for adgang til relevante ressourcer i

relation til arbejdet med digitale løsninger, herunder egen mailadresse og adgang til pc, eller at det

alternativt sikres, at der nemt kan logges ind på de relevante systemer via tablet, som medarbej-

derne har til rådighed.

I forhold til adgang til systemer, så opleves det som en udfordring i kommunikationen mellem de

fagprofessionelle, at medarbejdere i daginstitution og skole ofte ikke har en mailadresse knyttet op

på den øvrige kommunale forvaltning, hvilket betyder, at PPR-medarbejdere eller rådgivere fra fa-

milieafdelingen er nødt til at sende mails til skole- eller dagtilbudsledelsen og vente på, at de vide-

reformidler oplysningerne til den pågældende medarbejder. Det forsinker kommunikationen. Med-

arbejdere på skolerne har som oftest en mailadresse i skoleregi, som de anvender i forbindelse med

det daglige arbejde, mens det pædagogiske personale i dagtilbud ikke nødvendigvis har en mail-

adresse eller adgang til en pc i løbet af dagen. Der er også eksempler på, at børnehavernes mail

ikke er sat op, så den lever op til reglerne om sikker mail. De må som følge heraf ikke modtage mails

med personfølsomme oplysninger, hvilket er en udfordring i forhold til kommunikation og videndeling

i overgangene.

Unges overgange fra grundskole til

ungdomsuddannelse

Dette kapitel omhandler unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Overgangen er i

flere henseender mere kompleks end overgangen fra dagtilbud til grundskole, som er præsenteret i

det ovenstående kapitel. Kompleksiteten består blandt andet i, at det ikke er givet for alle unge, at

de efter grundskolen starter direkte på en ungdomsuddannelse, ligesom det ikke er givet,

hvilken

ungdomsuddannelse de i så fald skal starte på.

I overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er der flere forskellige aktører involveret i pro-

cessen, og der er også en række forskellige mulige forløb, herunder med inddragelse af aktører i

forberedende og/eller afklarende tilbud for nogle af de unge, jf. illustrationen i nedenstående Figur

3.1.

Kompleksiteten består endvidere i, at der er tale om et skift fra kommunalt regi til selvejende institu-

tioner underlagt statslig styring med forskellige lovgrundlag og forskellige formålsparagraffer. Dertil

kommer forskellige forberedende forløb, som eksempelvis produktionsskoler eller jobcenterets virk-

somhedsrettede indsatser, der kan fungere som forberedende forløb til ungdomsuddannelse.

Figur 3.1

Fagprofessionelle aktører i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Note:

EUD dækker over uddannelser inden for linjerne: kontor, handel og forretning, omsorg, sundhed og pædagogik samt

fødevarer, jordbrug og oplevelser.

I denne del af analysen adresseres undersøgelsesspørgsmålene i relation til overgangen mellem

grundskole og ungdomsuddannelse. Vi belyser, hvordan de involverede aktører på nuværende tids-

punkt samarbejder om unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse (afsnit 3.1), samt

hvilke koordinationsudfordringer og behov aktørerne oplever i arbejdet med overgangene (afsnit

3.2).

3.1

De fagprofessionelles samarbejde om overgangen

Det er en central konklusion, at der i relation til overgangen mellem grundskole og ungdomsuddan-

nelse ikke er tale om én typisk type overgang, men et stort spænd af forskellige veje, hvorpå man

kan gå fra en grundskole til en ungdomsuddannelse. Overgangens form og indhold afhænger bl.a.

af, om den unge er vurderet uddannelsesparat eller ej. Overgangen afhænger endvidere af, om den

Beskæftigelsesreformen fra 2014 §2, nr. 9.

unge tager den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse, eller om den unge fx tager 10. klasse

på efterskole. Overgangens form og indhold afhænger også af, hvorvidt den unge er i en udsat

position eller ej, samt om den unge skifter ungdomsuddannelse undervejs. Ligesom den unges op-

levelse af overgangen vil være forskellig afhængig af, hvilken vej der vælges, så er de fagprofessi-

onelles samarbejde om overgangen også forskellig.

På baggrund af deltagerkommunernes beskrivelser af samarbejdet om overgangen fra grundskole

til ungdomsuddannelse gives i det følgende en præsentation af overgangene ud fra to overordnede

idealtyper: Indledningsvist beskrives overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse for unge, der

vurderes uddannelsesparate og går direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse, enten med eller

uden 10. klasse på fx en efterskole (afsnit 3.1.1). Herefter beskrives overgangsforløb for unge, der

ikke vurderes uddannelsesparate og/eller er i en udsat position eller har særlige behov (afsnit 3.1.2).

3.1.1

Overgangsforløb for den uddannelsesparate unge

Det store flertal af unge, der går fra grundskole til ungdomsuddannelse, er vurderet uddannelses-

parate (EVA, 2017) og gennemgår overgangsforløb, der i nogen grad er identiske. Den typiske unge

er således i grundskolen vurderet uddannelsesparat som led i UPV’en, der indledes i 8. klasse og

går til ungdomsuddannelse efter 9. klasse eller 10. klasse, afhængigt af om eleven har valgt 10.

klasse til fx på en efterskole. De unge opnår gennem en række aktiviteter information om deres

muligheder og ansøger til en ungdomsuddannelse, hvorefter de starter på uddannelsen. Sidelø-

bende finder udvekslinger af information og samarbejde mellem de tilknyttede fagprofessionelle

sted.

En række af de aktiviteter, der finder sted for de unge, og den videndeling, der er mellem de fagpro-

fessionelle i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, er lovregulerede. Figur 3.2

viser et eksempel på en overgang for en ung, som er vurderet uddannelsesparat og starter direkte

i ungdomsuddannelse.

Figur 3.2

Eksempel på overgangsforløb for uddannelsesparat ung

Note:

Kilde:

Aktiviteter, hvor den unge og/eller forældrene er involveret, er skrevet med sort (’front stage’ servicerejse), mens

aktiviteter, hvor kun de fagprofessionelle er involveret, er skrevet med blå (’back stage’ servicerejse).

Servicerejsen er konstrueret på baggrund af telefoninterview og workshopper i sammenlagt fire kommuner. Til brug

for arbejdet har vi anvendt skabeloner udviklet af MindLab (http://metoder.mind-lab.dk/servicerejse)

Som det fremgår af Figur 3.2, så vil den uddannelsesparate unge typisk deltage i kollektiv vejledning

fra UU-vejleder, introduktionsforløb, orienteringsmøder og praktik. Derudover er eleven også i dialog

med lærere i grundskolen om ønsker til ungdomsuddannelse – blandt andet igennem faget ’Uddan-

nelse og job’, hvor eleverne undervises i uddannelses- og jobmuligheder.

Den unge skal udarbejde en uddannelsesplan.

For elever i folkeskolen udarbejdes uddannelses-

planen med udgangspunkt i elevplanen.

For elever, der er startet i 8. klasse i skoleåret 2017/2018

eller senere, skal en studievalgsportfolio vedhæftes uddannelsesplanen, når den unge ansøger om

optagelse på ungdomsuddannelse. Den personlige studievalgsportfolio om elevens udbytte af de

gennemførte vejledningsaktiviteter skal afspejle elevens refleksioner over egne uddannelsesønsker

på baggrund af selvindsigt, viden og erfaringer med de ønskede uddannelser.

Den unge ansøger om optagelse på en uddannelse digitalt via www.optagelse.dk ved at anføre sit

uddannelsesønske i uddannelsesplanen.

Nedenfor beskrives de fagprofessionelles samarbejde i

forbindelse med de unges overgange nærmere.

3.1.1.1

Samarbejde forud for selve overgangen

For de unge, der er vurderet uddannelsesparate, er samarbejdet mellem fagprofessionelle i grund-

skoler, UU-vejledning og ungdomsuddannelser forud for de unges overgang til ungdomsuddannelse

forholdsvis begrænset. Samarbejde og videndeling vedrører dels kollektive aktiviteter for hele klas-

ser og dels videndeling vedrørende enkelte elever.

Samarbejdet vedrørende kollektive aktiviteter handler primært om den kollektive vejledning fra UU-

vejlederne, introduktionskurser for de unge samt besøg på lokale uddannelsesmesser. Introdukti-

onsforløb planlægges i samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelser i grundskolens

geografiske nærhed.

De unges lærere kan være i dialog med de unge om valg af ungdomsuddannelse, blandt andet i

forbindelse med faget ’Uddannelse og job’, men den egentlige vejledning foretages i de deltagende

kommuner af UU-vejlederen.

Det er indtrykket fra de interviewede, at lærere og UU-vejledere i begrænset omfang er i dialog om

den kollektive vejledning. En lærer beskriver det på den måde, at hun

”lægger timer til”

vejledningen

og understøtter, at der er ro i klassen i forbindelse med vejledningen, men at hun ikke er i dialog

med UU-vejlederen om vejledningens indhold.

Lærer og UU-vejleder er i en række af de deltagende kommuner i tæt kontakt om udarbejdelse af

uddannelsesparathedsvurderingerne af eleverne. I flere af de deltagende kommuner gennemgår

lærere og UU-vejleder sammen alle klassens elever på et møde, hvor UPV udarbejdes, og lærere

og UU-vejleder drøfter i den forbindelse evt. indsatser for unge, som vurderes at have behov for en

ekstra indsats. I andre kommuner er det læreren, der som udgangspunkt udarbejder UPV. I en

kommune afholder UU-vejlederen en workshop for lærerne forud for arbejdet med UPV for at klæde

dem på hertil.

Videndeling vedrørende enkelte elever har afsæt i skolens arbejde i 8., 9. og evt. 10. klasse med

individuelle planer for alle elever i relation til overgangen til ungdomsuddannelse. I kommunerne

anvendes forskellige læringsplatforme til arbejdet med planerne.

For de uddannelsesparate elever

Jf. BEK nr. 775 af 14/06/2017

Jf. LBK nr. 1097 af 28/09/2017

Jf. BEK nr. 775 af 14/06/2017

Se evt. Bilag 2.

arbejdes der, som skitseret ovenfor, med en elevplan, som føder ind i en uddannelsesplan – og

fremover også med en studievalgsportfolio.

Studievalgsportfolioen er et nyt redskab, der på undersøgelsestidspunktet var under implemente-

ring, og de interviewedes erfaring med arbejdet med portfolioen var derfor begrænset. Der var imid-

lertid blandt de interviewede en oplevelse af, at det kan være vanskeligt for fagprofessionelle, unge

og forældre at manøvrere mellem de forskellige planer og redskaber. Blandt de interviewede peges

der på, at det er en fordel, hvis alle planer er tilgængelige på samme platform. Interviewpersoner,

der har erfaring hermed, peger på, at tilgængelighed fra samme digitale platform understøtter sam-

arbejde og kontakt mellem UU-vejleder, forældre og elev. Nogle interviewpersoner har forhåbninger

til, at studievalgsportfolien kommer til at fungere som et overgangsredskab, der netop følger den

unge fra grundskolen til ungdomsuddannelse, mens andre udtrykker bekymring for, om portfolioen

kommer til at rumme tilstrækkelig relevant viden til, at det reelt bliver brugbart for modtagerinstituti-

onerne.

De unges ansøgning til ungdomsuddannelserne foregår digitalt. Ansøgningen indeholder informa-

tion fra grundskolen i form af karakterer fra afgangsprøver, information fra UU-vejledningen i form

af UPV’en og information fra den unge selv i form af en uddannelsesplan, som blandt andet angiver

den unges motivation for at søge den konkrete uddannelse. Der kan dog være stor variation i, hvilke

informationer den unge vælger at medsende i ansøgningen, og i hvilket omfang eleven er blevet

vejledt hertil. Det er den unge selv, der sammen med forældrene ansøger om optagelse.

Der er

dog eksempler i materialet på, at elever, der er erklæret uddannelsesparate, opsøger lærer eller

UU-vejleder med henblik på vejledning om, hvordan de skal ansøge digitalt.

Foruden at deltage i ansøgningen til ungdomsuddannelsen, inddrages forældrene typisk i de unges

overgange ved at modtage invitationer til oplæg, uddannelsesmesser mv. fra skolen via Skoleintra

eller lignende system. De vil også typisk blive inddraget i forbindelse med skole-hjem-samtaler, hvor

den unges uddannelsesparathed og forestående uddannelsesvalg drøftes.

Der opleves blandt de interviewede ikke umiddelbart at være væsentlige forskelle på overgangsfor-

løbet for unge fra kommunale grundskoler og unge fra private grundskoler, da UU-vejledningen også

kan servicere privatskoler i kommunen, hvilket ifølge de interviewede er det afgørende. De private

grundskoler har også brobygningsforløb, og selvom de ikke er forpligtede til at samarbejde med

ungdomsuddannelserne omkring introduktionsforløb

, og der derfor vil være forskel privatskolerne

imellem, så er der i materialet flere eksempler på, at også privatskolerne har forskellige samarbejds-

aktiviteter. En erhvervsskole nævner til eksempel at have et tæt samarbejde med kommunens pri-

vatskole, fordi privatskolen har lavet en aktiv vejledningsstrategi.

For de elever, der vælger at tage på en efterskole, er der den forskel i overgangsforløbet, at intro-

duktions- og brobygningsaktiviteter sker i forhold til uddannelsesinstitutioner i efterskolens lokalom-

råde, og at de som oftest derfor ikke sker på de konkrete skoler, som eleven vil skulle starte på efter

efterskoleopholdets afslutning, hvor den unge flytter hjem igen. Der peges imidlertid blandt de inter-

viewede også på, at efterskoler kan have bedre forudsætninger for at foretage en uddannelsespa-

rathedsvurdering, fordi lærerne i højere grad ser eleverne i forskellige sociale sammenhænge end

lærere i almindelige grundskoler, fordi eleverne bor på efterskolerne.

Blandt de interviewede UU-vejledere opleves det, at efterskoler kun sjældent formidler viden om

den unges udvikling under opholdet til UU-vejledningen. Er opholdet finansieret af kommunens fa-

milieafdeling, tilgår der dog oplysninger hertil, hvorfor UU-vejledningen kan få oplysning ad den vej,

Jf. også BEK nr. 775 af 14/06/2017

BEK nr. 779 af 19/06/2017

hvis videndelingen mellem UU og familieafdelingen fungerer. Men ellers har UU-vejledningen kun

den viden om den unge, som evt. blev indsamlet forud for efterskoleopholdet.

3.1.1.2

Feedback fra ungdomsuddannelser til grundskole

I løbet af efteråret efter de unges start på ungdomsuddannelse vil der typisk være et møde mellem

skoleledere fra grundskolen, UU-vejledningen og repræsentanter fra de ungdomsuddannelser, der

samarbejdes med i kommunen.

Mødernes omfang og form varierer, men de interviewede peger

på, at de typisk vil omhandle generelle drøftelser omkring samarbejdet om overgange, herunder fx

forventninger til de unges faglige forudsætninger generelt. Der deles således typisk ikke viden om

individuelle elever. Nogle interviewpersoner giver udtryk for, at det er svært at indfri formålet med

møderne, fordi ungdomsuddannelserne kan have nogle ønsker til ændringer i det faglige indhold i

grundskolens undervisning, som grundskolelærerne har svært ved at imødekomme, da de samtidig

skal leve op til de forskellige krav til undervisningen, som folkeskolen er forpligtet til at leve op til.

Der er blandt de interviewede enkelte eksempler på, at grundskoler har fået feedback om de enkelte

elever, der er overgået til ungdomsuddannelse. Eksempelvis har skoleledere på gymnasier i to af

de deltagende kommuner tidligere sendt første karakterblad fra gymnasiet til information til elever-

nes grundskoler. Proceduren er imidlertid stoppet, da det fra ungdomsuddannelsens side oplevedes

som administrativt tungt, og der blandt nogle grundskoleledere var en oplevelse af, at der ikke var

stort udbytte af viden om første standpunktskarakter.

I en af de deltagende kommuner udarbejder UU-vejledningen et udtræk af data fra grundskolernes

tidligere elever, og sender information til skolerne om, hvorvidt eleverne fortsat er tilknyttet ung-

domsuddannelsen, er frafaldet, eller om de er skiftet til en anden uddannelse. Der indgår ikke yder-

ligere information om eksempelvis karakterer eller elevernes trivsel.

Der er endvidere i materialet enkelte eksempler på tilbageløb af viden om den enkelte unge, når der

er tale om unge, som i forbindelse med opstarten på ungdomsuddannelsen oplever udfordringer. I

disse tilfælde kan der være behov for at opsøge den tidligere skole med henblik på at afdække, om

der har været lignende oplevelser, og hvordan skolen har ageret, jf. også afsnit 3.1.2. Denne kontakt

vil dog kræve samtykke fra den unge og/eller den unges forældre.

3.1.1.3

Samarbejde mellem ungdomsuddannelse og UU-vejledning efter overgangen

Efter overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er der i en række tilfælde kommunikation

og samarbejde mellem ungdomsuddannelsen og UU-vejlederen. Det er i de tilfælde, hvor der er en

konkret udfordring med den pågældende unge, eksempelvis at den unge er frafaldstruet, og at ung-

domsuddannelsen ser et behov for enten at søge information hos den unges UU-vejleder eller vur-

derer, at der er behov for, at UU-vejlederen indgår i direkte dialog med den unge.

Ungdomsud-

dannelserne skal i disse tilfælde orientere UU-vejledningen og kan i deres administrative system

markere et ”bekymringsmærke” – typisk ved højt fravær. Der tilgår herefter automatisk information

til UU-vejledningen i deres digitale system, som UU-vejledningen kan handle på.

Der er i materialet eksempler på variation i praksis for samarbejde om frafaldstruede elever. En

ungdomsuddannelsesinstitution har den politik, at institutionens medarbejdere ikke slipper kontak-

ten med den unge, der er ophørt på uddannelsen, før end de har viden om, at en UU-vejleder er i

kontakt med den unge. Der er imidlertid også eksempler på, at ungdomsuddannelsesinstitutioner

Jf. også LBK nr. 1097 af 28/09/2017

Jf. LBK nr. 1097 af 28/09/2017

først efter en længere periode orienterer UU-vejledningen om den unges frafald, jf. nedenstående

afsnit.

3.1.2

Overgangsforløb for unge, der ikke vurderes uddannelsesparate og/eller er i en

udsat position

En mindre andel af de unge oplever en overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, som invol-

verer væsentlig mere kontakt med de forskellige fagprofessionelle i systemet. Det er de unge, som

ikke vurderes uddannelsesparate, og/eller som er i udsatte positioner. Særligt i gruppen af udsatte

unge eller unge med særlige behov er der flere, der ikke tager den direkte vej fra grundskole til

ungdomsuddannelse, og som først senere kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller falder

fra undervejs og påbegynder en ny (EVA, 2017).

Der findes derfor ikke én vej, som er typisk for disse unge, men i stedet en stor variation af forskellige

veje. Med aftalen om den ny forberedende grunduddannelse (FGU) er en af hensigterne at forenkle

indsatsen over for de unge, der ikke følger den lige vej, bl.a. ved at etablere tre overordnede spor:

almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse.

Uanset variationen i de unges forløb så er der en række af aktiviteter for unge, der vurderes ikke

uddannelsesparate, som er lovfastsat, ligesom UU-Vejledningen i alle tilfælde har en central rolle

som bindeled mellem de forskellige aktører.

Selvom der således ikke er ét typisk forløb for en ung,

der ikke vurderes uddannelsesparat, har vi i Figur 3.3 skitseret, hvordan et sådant forløb

kan

se ud.

Som nævnt er der mange andre mulige overgangsforløb end det her skitserede med eksempelvis

andre forberedende forløb end lige produktionsskole, ligesom det konkrete samarbejde mellem de

fagprofessionelle også afhænger af den enkelte unges omstændigheder.

De unge i målgruppen for forberedende tilbud – analyse af målgruppen for tilbud, der forbereder til ungdomsuddannelse og

beskæftigelse (EVA, 2017).

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/reform-af-de-forberedende-tilbud

BEK nr. 774 af 14/06/2017

Figur 3.3

Eksempel på overgangsforløb for en ung, der ikke erklæres uddannelsesparat

Note:

Kilde:

Aktiviteter, hvor den unge og/eller forældrene er involveret, er skrevet med sort (’front stage’ servicerejse), mens

aktiviteter, hvor kun de fagprofessionelle er involveret, er skrevet med blå (’back stage’ servicerejse).

Servicerejsen er konstrueret på baggrund af telefoninterview og workshopper i sammenlagt fire kommuner. Til brug

for arbejdet har vi anvendt skabeloner udviklet af MindLab (http://metoder.mind-lab.dk/servicerejse)

3.1.2.1

Samarbejde forud for selve overgangen

Hvis den unge har behov for særlige indsatser, er det i de medvirkende kommuner praksis, at der

med forældrenes samtykke bliver afholdt netværksmøder med deltagelse af den unge/forældrene,

lærere, UU-vejledere, PPR-psykolog, socialrådgiver og evt. andre relevante fagprofessionelle.

Hvis en grundskole i 7. klasse er opmærksom på en udsat ung med særligt behov, vil et samarbejde

med UU-vejledningen påbegyndes allerede på dette tidspunkt. UU-vejledningen kan i samarbejde

med skole, elev og forældre tilrettelægge særlige brobygningsforløb i 8. klasse, eventuelt i samar-

bejde med familieafdelingen i kommunen. Der anvendes i kommunerne forskellige systemer i rela-

tion til brobygningsaktiviteterne, hvilket betyder, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal hånd-

tere tilmeldinger via flere forskellige systemer, da de modtager elever fra flere forskellige kommuner.

Der er desuden eksempler på, at UU-vejlederen kontakter fx en produktionsskole direkte og infor-

merer om, at en elev med særlige behov kommer i brobygningsforløb.

Hvis den unge ikke vurderes uddannelsesparat i 8. klasse har UU-vejledningen ansvaret for uddan-

nelsesplanen, herunder for sammen med den unge og forældrene at udarbejde en handleplan.

Den unge vil i den forbindelse modtage individuel vejledning fra UU-vejledningen, herunder et antal

samtaler, hvor muligheder og udfordringer drøftes. Forældrene inddrages i samarbejdet fx ved mø-

der mellem elev, forældre, lærer og UU-vejleder, hvor vejledningsplanen drøftes. Netop inddragel-

sen af forældrene er ifølge en af de interviewede forældre meget vigtigt – i forbindelse med at hans

søn blev vurderet ikke uddannelsesparat oplevede han således, at lærer og UU-vejleder ikke i til-

strækkeligt omfang tog initiativ til fælles drøftelser af en handleplan.

Hvis den unge heller ikke i 9. klasse erklæres uddannelsesparat, vil den pågældende ikke kunne

søge om optagelse på en ungdomsuddannelse direkte. I stedet skal der findes et alternativ, hvilket

understøttes af UU-vejlederne, som også er understøttende i forbindelse med udfyldelse af en even-

tuel ansøgning til en ungdomsuddannelse. For ikke-uddannelsesparate unge kan vejen til en ung-

domsuddannelse fx gå via et år i 10.klassecenter, 10. klasse på en efterskole eller via en produkti-

onsskole. Endelig kan unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, få foretaget en revurdering af en

ungdomsuddannelsesinstitution, og evt. efter optagelsesprøve og samtale blive godkendt til at starte

på en ungdomsuddannelse.

Starter den unge i et 10. klassecenter i kommunen, er der i materialet eksempler på, at der foretages

et overleveringsmøde mellem grundskolen, 10. klassecenteret, PPR m.fl., hvis den unge modtager

en specialpædagogisk bistand. Blandt de interviewede UU-vejledere peges der på, at overgangs-

forløb, hvor en ung tager på efterskole (i en anden kommune) adskiller sig fra de øvrige forløb, hvor

den unge bliver i kommunen (fx på 10. klassecenter). Oftest vil efterskolen have vejledningsforplig-

telsen til det videre forløb, men eleverne tilknyttes UU-vejledningen i hjemkommunen, hvis de er-

klæres ikke-uddannelsesparate. Der er blandt de medvirkende repræsentanter fra UU-vejledningen

en oplevelse af, at efterskoler kun sjældent informerer om den unges udvikling under opholdet til

UU-vejledningen i hjemkommunen.

Som følge af UU-vejlederens centrale rolle i relation til de unge, der ikke vurderes uddannelsespa-

rate, har UU-vejlederen kontakt til ungdomsuddannelserne enten direkte eller indirekte i forbindelse

med den unges ansøgning. UU-vejlederen kan således – hvis den unge og forældrene giver sam-

tykke hertil – skrive oplysninger om særlige støttebehov i feltet ’støtteforanstaltninger’ i forbindelse

med ansøgningen på optagelse.dk, ligesom UU-vejlederen kan hjælpe eleven med at beskrive støt-

tebehov og erfaringer i præsentationen af sig selv i uddannelsesplanen. Under alle omstændigheder

LBK nr. 1097 af 28/09/2017

LBK nr. 271 af 24/03/2017, BEK nr. 775 af 14/06/2017

understøtter UU-vejlederen den unges arbejde med ansøgningen, som er en forudsætning for over-

gang til ungdomsuddannelse.

Der er i materialet forskellige eksempler på, hvordan oplysningerne om støttebehov i den unges

ansøgning behandles på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. På nogle ungdomsuddannelsesinsti-

tutioner er det praksis at læse de unges ansøgninger igennem før skolestart og kontakte de unge,

der i ansøgningen har angivet støttebehov med henblik på at indhente evt. yderligere oplysninger

og drøfte behovet. Nogle uddannelsesinstitutioner afholder indslusningssamtaler med eleverne før

sommerferien med henblik på at opdage støttebehov tids nok til at kunne søge støttetimer hos SU-

styrelsen, søge it-rygsække og screene for ordblindhed, sætte mentor på mv.

Der er imidlertid også blandt repræsentanter fra forskellige ungdomsuddannelser på tværs af delta-

gerkommunerne den oplevelse, at man i mange tilfælde ikke får oplysninger om støttebehov og først

senere opdager, at eleven har særlige behov.

For unge, der starter på produktionsskole, sker visitationen gennem UU-vejledningen, og overleve-

ring af viden om den konkrete unge sker således fra UU-vejlederen til produktionsskolen gennem

uddannelsesplanen og UPV’en. De gennemførte interview indikerer, at omfanget af overlevering

derudover ofte vil afhænge af samarbejdsrelationen mellem medarbejdere på produktionsskolerne

og den pågældende UU-vejleder. Der er dog flere eksempler på meget tæt samarbejde, og oplevel-

sen er, at UU-vejlederne har gode muligheder for at hente viden om den unge i deres systemer og

videreformidle disse. I en af kommunerne fortæller en vejleder fra en produktionsskole, at skolen

holder strukturerede møder med UU-vejledningen med en månedlig kadence, hvor såkaldte ’be-

kymringselever’ drøftes.

I tilfælde, hvor der er tale om en socialt udsat ung, som har kontakt til familieafdelingen, psykiatri

eller jobcenter mv., kan der være tale om en større mængde information, som potentielt overleveres

mellem de fagprofessionelle. Det fremgår imidlertid af de gennemførte interview, at det ikke i alle

tilfælde er givet, at informationerne overleveres. De interviewede peger på forskellige årsager. For

det første vurderes det ikke i alle tilfælde nødvendigt at overlevere al viden til ungdomsuddannel-

sesinstitutionen, for det andet kan det skyldes, at den unge eller forældrene ikke har givet samtykke

til overlevering af viden, og for det tredje er der i nogle tilfælde udfordringer forbundet med at frem-

skaffe informationen grundet flytning fra en kommune til en anden.

3.2

Identificerede udfordringer og behov

Der er i tidligere undersøgelser identificeret forskellige forudsætninger for etablering af sammen-

hæng i unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse samt udfordringer i relation hertil.

Således peger tidligere undersøgelser på, at den gode vejledning fordrer et tæt samarbejde mellem

vejlednings-, skole- og ungdomsuddannelsessystemet (DEA, 2012; Pless & Katznelson, 2007 og),

og endvidere, at processen omkring UPV ikke fungerer optimalt, medmindre UU og grundskolerne

har en grundig planlægning og koordinering omkring forløbet, herunder om dialogen med den unge

og forældrene (EVA, 2016a). En undersøgelse fra 2017 peger på, at hver fjerde elev i 8. klasse

oplever ikke at få den hjælp, de har brug for for at kunne vælge, hvad de skal efter skolen (EVA,

2017a). Og endvidere er manglende systematisk dataoverførsel om de unge i en undersøgelse

fremhævet som en årsag til manglende sammenhæng i vejledningen af de unge og manglende

målrettethed heri for unge i udsatte positioner (EVA, 2007).

I dette afsnit beskrives de udfordringer og behov, der er identificeret i denne undersøgelse. Som

nævnt har undersøgelsen et bredt fokus på samarbejds- og koordineringsudfordringer i relation til

unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, samtidig med at tematikker af relevans for

det fremadrettede arbejde med digitale løsninger har været et centralt fokuspunkt. Dette afspejler

sig i forhold til de identificerede udfordringer, idet nogle af udfordringerne har en kulturel, organisa-

torisk eller lovgivningsmæssig karakter, evt. med en digital dimension, mens andre af udfordringerne

er mere direkte relateret til digitale løsninger og it-understøttelse.

Overordnet set viser analysen, at en væsentlig udfordring i forhold til overgangene er at sikre til-

strækkelig systematisk (og enkel) videndeling mellem de fagprofessionelle i forhold til unge med

særlige behov.

Vi har i undersøgelsen identificeret seks overordnede udfordringer og behov i relation til de fagpro-

fessionelles samarbejde og koordinering af unges overgange fra grundskole til ungdomsuddan-

nelse, jf. nedenstående boks. Som det fremgår af boksen, vedrører nogle af de identificerede udfor-

dringer og behov rammeforhold i relation til samarbejdet om de unges overgange. Med rammefor-

hold forstår vi forhold, der ligger uden for den enkelte afsender- eller modtagerinstitutions kompe-

tence- og ansvarsområde at fastlægge. Selve håndteringen af udfordringerne vedrører såvel afsen-

der som modtager, men udfordringerne udspringer af rammeforholdene. Andre udfordringer og be-

hov vedrører primært afsenderinstitutionen. Endelig er der i analysen identificeret udfordringer og

behov, der relaterer sig til både afsender- og modtagerinstitutioner samt til samarbejdet mellem de

fagprofessionelle, der afgiver og modtager de unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddan-

nelse.

Udfordringer og behov i relation til bedre sammenhæng i overgange fra grundskole til ungdoms-

uddannelse

Udfordringer og behov, der primært vedrører rammeforhold for samarbejdet om overgange



Samarbejde på tværs af organisatoriske skel og tværfagligt samarbejde

Det digitale landskabs mangfoldighed, brugervenlighed og integration.

Udfordringer og behov, der primært vedrører afsenderinstitutioner



Rette vejledning til de rette unge på det rette tidspunkt.

Samarbejde med forældre og unge, herunder samtykke til videndeling

Udfordringer og behov, der relaterer sig til både afsender- og modtagerinstitutioner og deres samarbejde



Videndeling om alle relevante temaer

Ressourcemæssige rammer om arbejdet, herunder tid til møder og adgang til digitale redskaber og

systemer.

Nedenfor udfoldes de seks identificerede udfordringer og behov vedrørende de fagprofessionelles

samarbejde om at skabe sammenhæng i unges overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse.

3.2.1

Samarbejde på tværs af organisatoriske skel og tværfagligt samarbejde

Det er en del af rammen om de fagprofessionelles samarbejde om unges overgang fra grundskole

til ungdomsuddannelse, at samarbejdet foregår på tværs af institutioner, sektorer og fagligheder –

det gælder i særlig grad for unge med særlige behov eller i udsatte positioner, hvor mange forskel-

lige aktører er involveret.

For unge med særlige behov eller i udsatte positioner er der i overgangen fra grundskole til ung-

domsuddannelse på tværs af informanterne en oplevelse af, at organisatoriske skel udgør en barri-

ere for videndeling og dialog mellem de relevante parter omkring den unge. Der opleves i den for-

bindelse udfordringer med at identificere relevante samarbejdsparter i andre institutioner, med at

tilvejebringe relevante dokumenter og med videndeling om unges støttebehov og samarbejde om

frafaldstruede unge. De tre udfordringer udfoldes i det følgende.

Identificering af relevante samarbejdsparter

Det er især blandt interviewede fra produktionsskoler og VUC en oplevelse, at der i dag bruges

mange ressourcer på at finde frem til den rette person og dennes kontaktoplysninger, når der er

behov for at kontakte andre fagprofessionelle. Blandt de interviewede peges på, at det kan være

vanskeligt at finde den rette person i de tilfælde, hvor den unge fx blot kan oplyse, at

”det var Inge

fra kommunen”.

Fra produktionsskole og VUC peges på, at de oplever en udfordring ved ikke på

samme måde at have kalenderadgang til UU-vejledere m.fl., som andre aktører internt i kommunen

har. Der er således en oplevelse af, at der i dag bruges uforholdsmæssig lang tid på blot at plan-

lægge møder, fordi der ikke er adgang til fælles kalendersystemer. I forlængelse heraf peges på et

behov for et ’opslagsværk’, hvor man kan se, hvilke konkrete aktører der har været eller er i kontakt

med den unge. For eksempel UU-vejleder, sagsbehandler i familieafdeling, PPR-psykolog, klasse-

lærer etc.

Det påpeges ligeledes af de interviewede og workshopdeltagerne fra ungdomsuddannelserne, at

der ikke i stor udstrækning samarbejdes med PPR og kommunens familieafdeling, og at det opleves

som en udfordring at identificere de relevante medarbejdere vedrørende en sag, hvis ungdomsud-

dannelsesinstitutionerne har behov herfor.

Tilvejebringelse af relevant viden og dokumenter

Foruden udfordringen med at identificere de rette personer i forhold til dialog og planlægning om-

kring forløbet for en ung, så opleves det også som en udfordring at tilvejebringe relevante dokumen-

ter, og at det vanskeliggøres af organisatoriske skel. En vejleder på en produktionsskole beskriver

udfordringen på denne måde:

Der er tit et stort hul, fra de unge går fra en familieafdeling, til de overgår til en voksenaf-

deling, dokumenter bliver ikke automatisk flyttet med over, der kan gå nogle ting tabt ind

imellem, oplever vi. (…) Der går noget viden tabt. Så er det, vi må lege arkæologer for at

finde historikken. (…) Nogle har flyttet kommuner – og nogle er flyttet flere gange – vi

kan ikke få nogen dokumentation for, at de har kognitive begrænsninger, selvom de har

været til udredning over flere dage, og det ikke er mere end fire år siden.

Det er dog ikke kun i forhold til aktører uden for kommunen, at der opleves vanskeligheder med at

sikre videndeling på tværs af organisatoriske skel. Repræsentanter fra UU-vejledningen peger på,

at den relevante information ikke altid er videreformidlet fra grundskolen eller familieafdelingen til

UU-vejledningen, så man i UU-vejledningen har kendskab til relevante problematikker. En UU-vej-

leder fortæller fx, at han ikke automatisk får besked, hvis en elev testes ordblind i 7., 8. eller 9.

klasse, og han savner en systematik omkring, at vigtig viden tilgår de relevante parter omkring den

unge.

Der er på tværs af de gennemførte interview og workshopper en klar tilkendegivelse af, at det ople-

ves som en udfordring, at viden om unges problemstillinger og støttebehov ikke i tilstrækkeligt om-

fang tilgår ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de medarbejdere på uddannelserne, der skal va-

retage undervisningen af de unge.

Det nævnes desuden som en udfordring, at

når

der er nævnt forskellige behov i UPV’en, så er det

ofte ikke tilstrækkelig godt beskrevet. En underviser fra en ungdomsuddannelsesinstitution beskriver

problematikken på denne måde:

”UPV’en er nogle gange bare en linje eller to og ikke mere. Der kan

godt stå, at de er ordblinde og skal have it-udstyr. Eller mentor og støtteperson, fordi de er autister”.

Der gives fra flere interviewpersoner udtryk for, at UPV’erne har meget varierende kvalitet, og at det

ikke er gennemskueligt, på hvilket grundlag de er udarbejdet.

Endelig er der blandt de interviewede eksempler på, at manglende oplysninger om støttebehov

skyldes, at problematikkerne slet ikke er opdaget i grundskolen. Der er således eksempler på, at

ordblindhed først er blevet konstateret på ungdomsuddannelsen.

For unge med særligt støttebehov, fx ordblinde, nævnes det som en udfordring, at støtte- og hjæl-

pemidler ikke automatisk følger den unge fra grundskole til ungdomsuddannelse. Eksempelvis skal

ordblinde unge, der i grundskolen har gjort brug af en it-rygsæk, dvs. en bærbar computer med

programmer, der kan hjælpe ordblinde med stavning og læsning, genansøge om it-rygsæk ved

overgang til ungdomsuddannelse.

I forlængelse af ovenstående udfordringer om videndeling på tværs af organisatoriske skel peges

der blandt de medvirkende i undersøgelsen derfor på et behov for et digitalt samarbejdsunivers,

hvor fagprofessionelle let kan kontakte hinanden, planlægge møder mv.

Samarbejde om frafaldstruede unge

Der peges i materialet endvidere på udfordringer forbundet med samarbejdet om unge, der er fra-

faldstruede og/eller rent faktisk falder fra ungdomsuddannelsen. Som beskrevet ovenfor skal ung-

domsuddannelsesinstitutionen orientere UU-vejledningen om unge i denne situation.

Der peges imidlertid blandt de interviewede på, at der i nogle tilfælde ikke er den tilstrækkelige

systematik i forhold til denne opgave på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, og at der derfor ikke i

alle tilfælde videreformidles bekymring om eventuelt forestående frafald. Omvendt giver nogle af de

medvirkende uddannelsesinstitutioner udtryk for, at de har oplevet, at UU-vejledningen reagerer

meget sent på ungdomsuddannelsesinstitutionernes information om bekymring for unge, der er fra-

faldstruede.

3.2.2

Det digitale landskabs mangfoldighed, brugervenlighed og integration

For så vidt angår udfordringer vedrørende de digitale løsninger, identificeres i undersøgelsen tre

områder, hvor der opleves udfordringer for de fagprofessionelle i forbindelse med samarbejdet om

unges overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse. For det første er der en oplevelse af, at

de organisatoriske skel mellem aktørerne genfindes digitalt, idet aktører fra forskellige institutioner

anvender forskellige digitale løsninger, hvilket vanskeliggør kommunikationen. For det andet ople-

ves antallet af systemer som en udfordring. Endelig nævnes for det tredje et behov for øget bruger-

venlighed.

Aktørernes anvendelse af forskellige digitale løsninger og antallet af systemer

Det opleves som en væsentlig udfordring blandt fagprofessionelle i interview og workshopper, at de

fagprofessionelle skal forholde sig til og dele viden i mange forskellige systemer. En leder af en

unge-enhed fortæller, at de i komplekse sager både har dialog med jobcenter, kommunens børne-

og familieafdeling, UU-vejledning og psykiatri, og at alle aktører har deres egne systemer, som ikke

er integrerede, hvilket betyder, at oplysninger skal indtastes flere gange.

Fra ungdomsuddannelserne peges på, at ungdomsuddannelserne modtager tilmeldinger til brobyg-

ningsforløb via flere forskellige systemer, fordi de modtager unge i brobygning fra forskellige kom-

muner, og fordi kommunerne har mulighed for selv at vælge system. Der er på nogle ungdomsud-

dannelsesinstitutioner en oplevelse af, at det medfører administrativt tunge processer, når der an-

vendes flere systemer dels i forhold til administrationen omkring tilmelding til brobygningsaktiviteter,

dels i forbindelse med at ungdomsuddannelsesinstitutionen orienterer grundskolerne om, hvilke ele-

ver der ikke er mødt op til brobygningsaktiviteter.

En erhvervsskoleleder oplever, at de unge i mange tilfælde ikke medsender eksamensbeviser med

deres ansøgning, selvom det er nødvendigt for optagelse. Han oplever således et behov for at kunne

trække eksamensbeviser for disse unge og foreslår, at der i denne situation, hvor eleven og foræl-

drene må formodes at ville give samtykke, kunne ske et automatisk samtykke til indhentning af

karakterer i selve ansøgningen.

Blandt de interviewede er der bred enighed om, at det vil være en fordel med et fælles system med

adgang til at se og dele information på tværs, og der nævnes et behov for et digitalt værktøj til at

understøtte planlægning, herunder koordinering af møder. Blandt de interviewede peges på et be-

hov for ”en digital rød tråd” parallelt med en sundhedsjournal, hvor der kunne være differentieret

læse- og skriveadgang til eksamensbeviser, pædagogiske anbefalinger fra PPR samt øvrig infor-

mation af relevans i borgerens første 25 år. Særligt når flere forskellige aktører har koordinerende

møder omkring eller med en ung, opleves der blandt de professionelle et behov for, at der kan deles

mødeindkaldelser, mødereferater og handleplaner på tværs af fx familieafdeling, afdeling for voksne

handicappede, jobcenter og UU. Også en forælder efterlyser digital adgang til den handleplan, som

ikke-uddannelsesparate unge har, så både forældre, lærere og den kommende uddannelsesinstitu-

tion har mulighed for at se den. Nogle efterlyser en løsning i lighed med det kommende Aula, som

skulle give en fælles platform mellem grundskoler og ungdomsuddannelser.

Digitale løsningers brugervenlighed

Såvel interviewpersoner som workshopdeltagere udtrykker et behov for en øget brugervenlighed i

forhold til den digitale understøttelse af samarbejdet om de unges overgange, og der gives konkrete

eksempler på udfordringer relateret til de digitale løsningers brugervenlighed og funktionalitet:

Som et eksempel på en arbejdsgang, hvor der er potentiale i forhold til udvikling af yderligere bru-

gervenlighed, peges på, at uddannelsesplanen bliver sendt til ungdomsuddannelsen som pdf-fil for

hver enkelt elev. Det betyder, at fx rektor skal bladre hver enkelt fil igennem for fx at finde information

om elevernes karakterer. Her ville det opleves mere brugervenligt med et system, der gav mulighed

for at fremsøge alle elever med karakteren 2 i fagene, eller elever som har krydset ”ja” til, at de har

fået støtte.

Der peges på behov for, at digitale systemer opsættes, så de i højere grad understøtter overholdelse

af persondataloven. En grundskolelærer giver som eksempel, at det system, han arbejder i, ikke er

opsat, så han kan sende sikker post. En pragmatisk, men uhensigtsmæssig løsning, bliver, at han

skriver information i hånden, og at en skolesekretær efterfølgende indfører oplysningerne i et system

opsat til sikker håndtering af personfølsomme oplysninger.

Som det er beskrevet i afsnit 2.2 om udfordringer vedrørende overgangen mellem dagtilbud og

grundskole, så peges der også blandt de interviewede vedrørende overgang fra grundskole til ung-

domsuddannelse på, at læsesvage elever og forældre kan være udfordret i relation til anvendelse

En repræsentant fra en ungdomsuddannelsesinstitution giver som eksempel, at man på institutionen kommunikerer med nogle

skoler via systemet brobygning.net og med andre skoler via systemet Uno Ung. Ungdomsuddannelsesinstitutionen har kun

mulighed for elektronisk tilbagemelding til skolerne vedr. elevernes evt. fravær i forbindelse med brobygning i det ene system.

En administrativ medarbejder må derfor indtaste oplysninger vedr. fravær særskilt til skoler, der anvender det andet system.

af digitale løsninger. Det nævnes i forlængelse heraf blandt forældre og vejledere, at hjemmesiden

optagelse.dk opleves som langsom og vanskelig at navigere rundt i.

Endelig peger flere fagprofessionelle på, at de sjældent kommer igennem til de mindre ressource-

stærke forældre, når de sender breve i e-boks, og at det her er nødvendigt at ringe eller sende sms.

En interviewperson ser et behov for, at der på ungdomsuddannelsen kunne kommunikeres via en

form for forældreintra via app.

3.2.3

Rette vejledning til de rette unge på det rette tidspunkt

Der er blandt de interviewede en udbredt enighed om, at vejledningen af de unge er helt central i

forhold til at sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at det kan være en

udfordring at sikre den rette vejledning til de rette unge på det rette tidspunkt.

I forhold til at sikre den rette vejledning er der blandt de interviewede og på interessentworkshoppen

en opmærksomhed på, om de unge præsenteres for en tilstrækkelig bred palet af mulige ungdoms-

uddannelser, eller om eksempelvis stx betones mere end erhvervsuddannelserne. Der peges på

tværs af interviewene på, at det kan være en udfordring i forhold til at vejlede de unge, at såvel

lærere i grundskolen som forældre har større viden om stx end erhvervsuddannelserne, som rum-

mer et stort antal af meget forskelligartede uddannelser. Det er blandt de interviewede oplevelsen,

at det primært er UU-vejlederen, der præsenterer viden om erhvervsuddannelserne for de unge. En

grundskolelærer oplever et behov for, at lærerne i højere grad deltager i introforløb og brobygnings-

aktiviteter på ungdomsuddannelserne sammen med eleverne med henblik på at understøtte viden-

deling og etablere et godt grundlag for dialog mellem elever og lærer om overgangen.

I forlængelse af udfordringen med at give den rette vejledning gives der fra repræsentanter fra UU-

vejledningen udtryk for en oplevelse af, at antallet af regler på ungdomsuddannelsesområdet er

steget inden for de seneste år, hvilket medfører en øget kompleksitet i vejledningsopgaven, og at

de enkelte uddannelsesinstitutioner i højere grad søger vejledning hos UU-vejledningen.

Endelig nævnes det som en udfordring i forhold til vejledningsopgaven af lærere i grundskolen og

UU-vejledere, at der ikke gennemføres individuel vejledning for elever, der er vurderet uddannel-

sesparate, jf. bestemmelserne om differentieret vejledning.

Den individuelle UU-vejledning målrettes de elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate. Det er

imidlertid en oplevelse blandt såvel UU-vejledere, lærere og elever, at en gruppe af de elever, der

erklæres uddannelsesparate, oplever et behov for individuel vejledning. Det drejer sig dels om vej-

ledning og sparring i forhold til at træffe det rette ungdomsuddannelsesvalg, dels om vejledning i

forhold til digital ansøgning om optagelse. Konkret peges blandt de interviewede på, at der i forhold

til de unges uddannelsesplan kan være vigtige informationer, der ikke formidles videre i forbindelse

med ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse, fordi UU-vejledningen ikke er involveret i

ansøgningsprocessen, og det derfor er op til den enkelte unge og hans/hendes forældre at overle-

vere oplysninger. Begge forhold har ifølge de fagprofessionelle betydning for, at disse unge får en

god overgang til den – for dem – rette ungdomsuddannelse.

I forhold til at sikre vejledning på det rette tidspunkt er der på tværs af interviewene enighed om, at

det er vigtigt at sætte ind tidligt, hvis man ønsker at understøtte de unges overgang til ungdomsud-

dannelse og uddannelsesvalg. Set i det lys opleves det positivt, at uddannelsesparathedsvurderin-

gen påbegyndes allerede i 8. klasse. Selvom flere påpeger, at det er relevant at starte tidligt i forhold

til de unge, så peges der blandt de interviewede lærere også på, at det for nogle af de unge er meget

BEK nr. 774 af 14/06/2017

abstrakt at skulle forholde sig til ungdomsuddannelsesvalg i 8. klasse. Dette perspektiv genkendes

af repræsentanter fra erhvervsskoler og gymnasier fra deres kontakt med de unge i forbindelse med

besøg på institutionerne. Det er således en udfordring at sætte vejledningen ind tids nok til at åbne

de unges øjne for forskellige muligheder og samtidig ikke så tidligt, at de ikke er modtagelige og

motiverede for vejledning endnu.

Blandt deltagere fra grundskolerne opleves de forskellige aktiviteter, der forbereder de unge, gene-

relt positivt, men der er også opmærksomhed på, at det påvirker det læringsforløb, der er i skolen,

at der løbende skal findes tid til diverse aktiviteter til understøttelse af overgangen til ungdomsud-

dannelse.

3.2.4

Samarbejde med forældre og unge, herunder samtykke til videndeling

Som beskrevet i afsnit 2.2.5, er der blandt de deltagende fagprofessionelle, der arbejder med børns

overgange fra dagtilbud, den oplevelse, at det oftest ikke er et problem at opnå forældres samtykke

til videndeling mellem fagprofessionelle. Dette perspektiv genfindes i relation til overgange mellem

grundskole og ungdomsuddannelse, dog giver interviewene indtryk af, at det i højere grad opleves

som en udfordring at indhente samtykke til videndeling mellem fagprofessionelle i relation til de unge

end til børn, der går fra dagtilbud til grundskole.

I nogle tilfælde er der relevante oplysninger om fx unges diagnoser, som uddannelsesinstitutionerne

ikke modtager, fordi den unge eller forældrene ikke vil give samtykke til, at oplysningerne deles. Der

peges blandt de deltagende repræsentanter fra UU-vejledningen på, at det ikke i alle tilfælde er

muligt for UU-vejleder at overbevise den unge og forældrene om, at det er hensigtsmæssigt at vi-

deregive viden. Der peges på to primære årsager. En lærer på en gymnasial uddannelse beskriver

forældrenes bevæggrunde som et misforstået hensyn til den unge, som de ønsker en ny start for,

og ikke en start, hvor man er kategoriseret som en ung med særlige behov. En anden begrundelse

menes at være, at der blandt unge og forældre er en mere eller mindre velbegrundet oplevelse af,

at det kan stille den unge dårligere i forhold til optagelse på en konkret uddannelsesinstitution, hvis

den unge på forhånd oplyser om diagnoser og problematikker.

Det opleves også som en udfordring i relation til manglende samtykke, at UU-vejledning og uddan-

nelsesinstitution i nogle tilfælde bruger mange ressourcer på at komme i kontakt med unge, der fx

ikke går i skole. I de tilfælde, hvor den unge og/eller familien har en sag i kommunens familieafdeling,

kunne det være relevant at etablere en fælles indsats. Men da det kræver tilsagn fra den unge/for-

ældrene, at UU-vejledning og ungdomsuddannelsesinstitution orienteres om eventuelle sociale sa-

ger, tilgår viden ikke i alle tilfælde UU-vejledning og ungdomsuddannelsesinstitution.

Samtidig med at der peges på denne type af udfordringer, tilkendegives imidlertid blandt de inter-

viewede, at det opleves som legitimt, at adgangen til at udveksle personfølsomme oplysninger uden

samtykke er begrænset lovgivningsmæssigt.

I forhold til samarbejdet med den unge og forældrene nævnes det blandt fagprofessionelle i såvel

interview som workshopper, at det kan være en udfordring for nogle elever og forældre, at der ar-

bejdes med flere forskellige planer og redskaber for den enkelte elev i udskolingen, herunder UPV,

elev- og uddannelsesplaner og studievalgsportfolio. For elever, der ikke er vurderet uddannelses-

parate, skal der derudover laves en handlingsplan. Der gives fra repræsentanter fra grundskole og

UU-vejledningen således udtryk for, at disse dokumenter og redskaber med fordel kunne integreres

til én samlet plan med henblik på at skabe bedre overblik både for fagprofessionelle og elever og

forældre. Der peges på, at særligt familier i udsatte positioner oplever, at det kan være en udfordring

at orientere sig i de forskellige planer og dokumenter. I den forbindelse udtrykker en elevrepræsen-

tant en bekymring for, at det i studievalgsportfolioen er den unge selv, der skal udfylde med relevant

information, og at netop de ressourcesvage unge vil have behov for, at relevant information kommer

videre, men samtidig har svært ved selv at overskue at udfylde en sådan portfolio.

3.2.5

Videndeling om alle relevante temaer

Udfordringer vedrørende videndeling om alle relevante temaer vedrører både videndeling om en-

kelte unge og om generelle faglige, pædagogiske og didaktiske forhold.

Der er på tværs af de gennemførte interview og workshopper en klar tilkendegivelse af, at det ople-

ves som en udfordring, at viden om unges problemstillinger og støttebehov ikke i tilstrækkeligt om-

fang tilgår ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de medarbejdere på uddannelserne, der skal va-

retage undervisningen af de unge. Der opleves både en manglende systematik i forhold til konse-

kvent at få oplysninger og en manglende systematik i forhold til, at de oplysninger, der gives i

UPV’en, er tilstrækkeligt detaljerede til at kunne anvendes af modtageren.

Foruden viden om problemstillinger og konkrete støttebehov gives der blandt de fagprofessionelle

udtryk for, at der er et behov for i højere grad at kunne videreformidle gode erfaringer med tilrette-

læggelse af understøttende læringsmiljøer og læringsmetoder fra de afgivende institutioner til de

institutioner, der modtager de unge. Der opleves i den forbindelse et behov for at supplere skriftlig

overlevering af information og viden med en mundtlig dialog.

Blandt de interviewede peges der således på, at der kan være elever, som ikke nødvendigvis har

modtaget specialpædagogisk støtte i grundskolen, men hvor bestemte forhold i læringsmiljøet har

været afgørende for elevens deltagelse og indlæring i grundskolen, og at disse forhold vurderes

relevante for underviserne på ungdomsuddannelserne at kende. Det kan eksempelvis være, at ele-

ven har en kropslig uro, som gør, at han eller hun har glæde af at sidde på en kuglestol frem for en

stillestående stol. Et andet eksempel på viden, som kan være relevant at overlevere, er viden om

den unges adfærdsmønstre, og hvordan man som underviser bedst forholder sig hertil. Det er såle-

des ikke nødvendigvis kun for de unge, hvor der er bevilget særlig støtte, at der er relevante infor-

mationer at videregive, men også for unge som – i kraft af en særlig tilrettelæggelse af undervisnin-

gen – har kunnet klare sig uden særlig støtte.

Endvidere er der blandt de interviewede det perspektiv, at der er behov for at overveje, hvor meget

information om de unge ungdomsuddannelserne reelt kan omsætte. Nogle ungdomsuddannelser er

meget store, og der skal en særlig systematik til at håndtere informationer, når man har 3.000 elever.

I forlængelse heraf er det en væsentlig pointe, at der skal fokuseres på information om de elever,

der skal have særlig støtte.

Blandt de interviewede fra grundskoler er der en efterspørgsel på feedback, idet der er en oplevelse

af, at der er et uudnyttet potentiale i forhold til, at lærere i grundskolen kan udvikle deres praksis og

understøtte de unges overgange ved hjælp af feedback fra undervisere på ungdomsuddannelserne.

Lærere fra grundskolerne peger på, at de primært har behov for feedback på et aggregeret niveau

i forhold til fx ungdomsuddannelsernes oplevelse af gruppen af eleverne, der har deltaget i brobyg-

ningsforløb, herunder hvilke færdigheder undervisere på ungdomsuddannelserne oplever, at de

unge eventuelt mangler. Nogle lærere har dog også erfaringer med, at det er svært at imødekomme

ungdomsuddannelsernes ønsker, fordi de også har andre krav, der skal være opfyldt, ligesom viften

af ungdomsuddannelser er meget bred, og det derfor ikke nødvendigvis er de samme ønsker, der

ytres på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Eksempel på organisering af feedback: Sorø Kommune

En grundskolelærer har deltaget i et projekt, hvor hun har deltaget i undervisningen på det lokale gymna-

sium, og lærere fra gymnasiet har deltaget i undervisningen på skolen. Læreren oplever, at det har været

givende i forhold til at opnå en forståelse af, hvilke krav og hvilket miljø de unge bliver mødt af på ung-

domsuddannelsen. Udvekslingen og den viden, hun herigennem har fået, har medført, at hun har ændret

dele af undervisningen med sigte på at skabe bedre sammenhæng med og forberede de unge til den

undervisning, der finder sted i gymnasiet. Hun ser i forlængelse af erfaringen et stort potentiale i også at

deltage i undervisningen på erhvervsuddannelser – og at lærere fra erhvervsuddannelser har mulighed for

at få indblik i hendes undervisning i grundskolen.

De deltagende grundskolelærere efterspørger i mindre grad feedback i forhold til individuelle elever,

men der er blandt de interviewede lærere nogle, der peger på, at det kunne understøtte deres ar-

bejde med UPV’en, hvis de fik feedback på de konkrete vurderinger, og der er lærere, der oplever,

at det er relevant for dem at få det at vide, hvis fx en meget stor andel af de elever, der går videre

på gymnasiet, falder fra uddannelsen.

3.2.6

Ressourcemæssige rammer om arbejdet, herunder tid til møder og adgang til

digitale redskaber og systemer

I analysen identificeres forskellige ressourcemæssige udfordringer i relation til arbejdet med sam-

menhængende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse.

For det første peger flere af de fagprofessionelle i undersøgelsen på, at det opleves som en udfor-

dring at finde tid til at deltage i koordinerende møder med de øvrige aktører omkring den unge.

Generelt er billedet, at de fagprofessionelle udtrykker et behov for at mødes med hinanden med

henblik på at udveksle viden om konkrete unge og at skabe relationer og mere generelt kendskab

til hinanden på tværs af institutionerne for at understøtte samarbejdet om overgangene for de unge.

I forlængelse heraf er oplevelsen, at der i hverdagen kan mangle tid til at mødes.

Manglende tid nævnes også af flere UU-vejledere som en barriere i relation til at skabe gode over-

gange for den enkelte unge, fordi det kræver tid at opbygge en tillidsrelation med den unge, som får

den unge til at åbne op omkring vanskeligheder, hvilket er nødvendigt, hvis vejlederen skal hjælpe

den unge godt videre. Som en UU-vejleder udtrykker det:

”Den nære relation er svær, når man har

50 unge spredt ud over landkortet”.

En underviser fra en erhvervsuddannelse peger ligeledes på, at

hun oplever ikke at have tilstrækkelig tid til at tale med eleverne og understøtte deres trivsel, hvilket

har betydning for, hvornår hun bliver opmærksom på evt. frafaldstruede elever.

Foruden tid som en manglende ressource peger nogle fagprofessionelle på, at de mangler adgang

til relevante ressourcer i relation til arbejdet med digitale løsninger, herunder eksempelvis at man

som lærer har adgang til at kunne sende oplysninger via sikker mail.

Litteratur

BEK nr. 774 af 14/06/2017.

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-

hverv (Vejledningsbekendtgørelsen).

BEK nr. 775 af 14/06/2017.

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsespla-

ner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse.

BEK nr. 779 af 19/06/2017.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsud-

dannelserne.

Brostrøm, S. (2001):

Farvel børnehave – hej skole. Undersøgelser og overvejelser.

Århus: Systime.

Dahler-Larsen, P. (2010): Display. I:

Metoder i statskundskab.

L. Bøgh Andersen, K. Møller Hansen

& R. Klemmensen (red.). København: Hans Reitzels Forlag, s. 192-214.

DEA (2012):

Vejledning som holdsport – survey blandt landets UU-ledere.

København: DEA.

DEA (2017):

Klar, parat, skolestart! En undersøgelse af arbejdet med sammenhænge i mellem dag-

tilbud og skole i landets 15 største kommuner.

København: DEA.

EVA (2017):

Fra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10.

klasse.

København: Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

EVA (2017a):

Uddannelsesvalg i 8. klasse. Unges vej mod ungdomsuddannelse.

København: Dan-

marks Evalueringsinstitut, EVA.

EVA (2007):

Vejledning om unges valg og erhverv.

København: Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

EVA (2016):

De unge i målgruppen for de forberedende tilbud. Analyse af målgruppen for tilbud, der

forbereder til ungdomsuddannelse og beskæftigelse.

København: Danmarks Evalueringsinsti-

tut, EVA.

EVA (2016a):

Uddannelsesparat? De første erfaringer fra arbejdet med ikke-uddannelsesparate i

folkeskolen.

København: Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

EVA (2013):

Fælles om en god skolestart – baggrund.

København: Danmarks Evalueringsinstitut,

EVA.

Katznelson, N., Murning, S. & Pless, M. (2009):

Vejen mod de 95 procent (Del 1-2).

København:

CEFU. Center for Ungdomsforskning.

KOMBIT (2017):

Aula.

Tilgængelig på: https://www.kombit.dk/Aula [16. nov. 2017].

KL (2015):

Brugerportalsinitiativet. Notat.

København: KL.

KL (2016):

Projektkatalog. Den fælleskommunale digital handlingsplan 2016-2020.

København: KL.

LBK nr. 1097 af 28/09/2017.

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt

pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

LBK nr. 271 af 24/03/2017.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser.

LBK nr. 1342 af 21/11/2016.

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Mehlbye, J, Rangvid, B. S., Lykke Sørensen, K & Sjørslev Nielsen, A. K. (2015):

Undersøgelse af

indsatser for og udvikling hos elever, der har vanskeligheder i skolestarten.

København, KORA

Mindlab (2017):

Servicerejse.

Tilgængelig på: http://metoder.mind-lab.dk/servicerejse [16. nov.

2017].

Pless, M., & Katznelson, N. (2007):

Unges veje mod ungdomsuddannelserne.

København: DPU.

Skolestartsudvalget (2006):

En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og

fritidsordning. Rapport afgivet af Skolestartsudvalget.

København: Undervisningsministeriet.

Socialstyrelsen (2015):

Dialog om tidlig indsats. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-

samarbejde og fagpersoners underretningspligt

(Udarbejdet af KL’s kontor, Jura og EU, og COK

på opdrag af Socialstyrelsen). Odense: Socialstyrelsen.

Stanek, A. H. (2011):

Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning – analyseret i indskolingen

fra børnehave til 1. klasse og SFO: Ph.d.-afhandling.

Roskilde: Roskilde Universitet, Institut for

Psykologi og Uddannelsesforskning.

Undervisningsministeriet (2017):

Reform af det forberedende område.

Tilgængelig på:

https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/reform-af-de-forberedende-tilbud [11. dec. 2017].

Bilag 1

Design og metode

I dette bilag beskrives undersøgelsens design og metode samt de metodiske valg, som er truffet i

forbindelse med indsamling af data og analyse.

Undersøgelsen tager afsæt i følgende undersøgelsesspørgsmål:



Hvordan samarbejder de involverede aktører på nuværende tidspunkt om børn og unges over-

gang fra dagtilbud til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse? Herunder:

―

Hvilke aktiviteter og organiseringsformer anvendes, og hvordan understøttes de digitalt?

Hvordan indsamles og overleveres viden og dokumentation, og hvordan understøttes arbej-

det digitalt?



Hvilke koordinationsudfordringer oplever aktørerne i arbejdet med overgangene? Herunder:

―

Udfordringer og behov i relation til ledelse, medarbejdere, ressourcer, metoder og processer

Udfordringer og behov som følge af fx lovgivningsmæssige eller teknologiske rammebetin-

gelser.

Der er valgt et kvalitativt analysedesign, da det vurderes bedst at understøtte analysens formål om

at identificere, hvilke udfordringer som opleves i forhold til koordinering ved overgangen fra dagtilbud

til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Analysen har et undersøgende og udfor-

skende sigte, og det er et væsentligt formål at afdække forskellige perspektiver på samarbejdet om

komplekse processer i forbindelse med børn og unges overgange. Det er således en ambition at

inddrage data fra samtlige centrale aktører, der er involveret i børn og unges overgange i analysen.

Et kvalitativt design giver mulighed for at gå åbent og undersøgende til værks og afdække, hvilke

samarbejdsrelationer forskellige aktører indgår i, hvordan de oplever, at koordinationsudfordringer

gør sig gældende, samt hvilke løsningsmuligheder de evt. kan identificere.

På den baggrund kan den kvalitative undersøgelse tilbyde en bred palet af perspektiver på samar-

bejde og koordinationsudfordringer samt forklaringer på de identificerede udfordringer. Analysen

afdækker ikke de identificerede udfordringers udbredelse.

Der er i forbindelse med analysen fokus på digitale dimensioner af nuværende samarbejdsaktivite-

ter, organiseringsformer og koordinationsudfordringer. I afdækningen af koordineringsudfordringer

har vi således fokus på, hvorvidt it-understøttelsen i nogen grad afhjælper disse udfordringer eller i

nogen grad forstærker barrierer for et helhedsorienteret samarbejde.

Datagrundlaget for analysen består af flere datakilder: Der er anvendt desk research til at skabe

overblik over digitale løsninger. Endvidere er der gennemført en række interview, dels med det for-

mål at afdække eksisterende digitale løsninger, dels til afdækning af de udfordringer og behov, som

centrale fagprofessionelle fra forskellige kommuner og uddannelsesinstitutioner oplever. Endelig er

der indsamlet data i forbindelse med workshopper for centrale interessenter. Undersøgelsesspørgs-

målene belyses således gennem:



Workshopper med centrale interessenter

Desk research

Kvalitative interview med aktører med indblik i digital understøttelse på områderne

Kvalitative interview i otte kommuner i form af telefoninterview og fokusgruppeinterview og ple-

numdrøftelser på workshopper

Dataindsamlingerne uddybes i det følgende.

Workshopper med interessenter

Der er afholdt to workshopper med interessenter, en for overgangen fra daginstitution til grundskole

og en for overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Formålet med disse workshopper har

været en kvalificering og skærpelse af undersøgelsens fokus gennem inddragelse af de deltagende

interessenters viden og perspektiver. Tema for drøftelserne på begge workshopper var udfordringer

i forhold til videndeling og koordinering af overgangene samt kvalitetssikring af overblik over centrale

digitale løsninger.

Drøftelserne på interessentworkshopperne er anvendt til kvalificering af interview og workshopper

for fagprofessionelle.

Deltagerne på workshopperne for interessenter er repræsentanter for centrale organisationer samt

videnspersoner på området og fremgår af Bilagstabel 1.1. Der var inviteret i alt 38 personer, hvoraf

30 havde mulighed for at deltage på dagene. Som supplement til workshoppen om overgangen fra

grundskole til ungdomsuddannelse er der efterfølgende gennemført et telefonisk interview med en

repræsentant fra UU Danmark om koordineringsmæssige udfordringer ved overgangen til ungdoms-

uddannelse samt digitale løsninger.

Bilagstabel 1.1

Oversigt over deltagere i interessentworkshopper

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse - Re-

præsentanter fra:

BUPL

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Lærerforening

Dansk Handicapforbund

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Danske Skoleelever

Efterskoleforeningen

FOA

Gymnasieskolernes Lærerforening, GL

Produktionsskoleforeningen

Skole og Forældre

Uddannelsesforbundet

VIA University College

Aarhus Universitet

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Overgang fra daginstitution til grundskole - Repræsen-

tanter fra:

BUPL

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Socialministeriet, Kontor for dagtilbud

Børnehaveklasseforeningen

Daginstitutionernes Landsorganisation

Danmarks Lærerforening

Dansk Friskoleforening

Dansk Handicapforbund

FOA

Skole og Forældre

Desk research

Et antal centrale tidligere undersøgelser har været anvendt som afsæt for fastlæggelse af fokus i

interview og workshopper. Dataindsamlingen har således været informeret af viden om koordinati-

onsudfordringer fra tidligere undersøgelser, samtidig med at der har været fokus på at afdække

eventuelle andre koordinationsudfordringer, jf. undersøgelsens eksplorative sigte. Det har ikke ligget

inden for opdrag og undersøgelsens rammer at gennemføre en systematisk litteraturkortlægning på

området.

Der er som led i undersøgelsen udarbejdet et teknisk overbliksnotat om systemlandskaber (se Bilag

2). Til brug herfor er der gennemført desk research med henblik på kortlægning af markedet for

løsninger til digital understøttelse af udveksling af oplysninger inden for og på tværs af dagtilbud,

grundskoler og ungdomsuddannelser. Notatet er anvendt som afsæt for fokusering af spørgsmål

vedrørende digitale løsninger i senere interview og på workshopper, jf. nedenfor.

Kortlægningen af centrale løsninger til digital understøttelse har bl.a. taget afsæt i SKI’s rammeaftale

02.19 delaftale 2: Kommunale ASP og Cloud services samt delaftale 4: Undervisning ASP og Cloud

services.

Kvalitative interview med aktører med indblik i digital understøttelse på områderne

Den desk research-baserede kortlægning af løsninger til digital understøttelse er blevet valideret og

suppleret ved gennemførelse af en række informantinterview. Konkret er der gennemført interview

med identificerede nøglepersoner fra følgende organisationer:



Danmarks it-vejlederforening

Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Faxe Kommune, Center for Familie, Social og Beskæftigelse

Styrelsen for It og Læring

Interviewene har alle haft til formål at validere oversigten over udbredte digitale løsninger på børn

og unge-området, herunder at identificere centrale løsninger, der ikke er fundet via desk research.

Centrale temaer i relation til de gennemførte interview har bl.a. været: Hvad er de væsentligste

løsninger, udbredelse, funktionalitet, interoperabilitet, datastandarder, arkitektur, udbygningsplaner,

nye strategier på vej osv. Interviewene har været eksplorative og spørgsmålene har været anvendt

forskelligt afhængig af interviewpersonens rolle som enten planlægger, efterspørger, indkøber eller

ekspert.

Kvalitative interview i otte kommuner i form af telefoninterview og workshopper

Der er gennemført kvalitative interview i otte kommuner med en bred vifte af centrale aktører i rela-

tion til børns overgang fra dagtilbud til grundskole og unges overgang fra grundskole til ungdoms-

uddannelse. Det drejer sig om skole- og dagtilbudsledere, lærere, pædagoger, ledere og undervi-

sere fra ungdomsuddannelse og fagprofessionelle fra kommunernes forskellige centrale instanser

og enheder, herunder UU, Sundhedsplejen og PPR samt forældre og elever i udskolingen.

Fire af de medvirkende kommuner indgår i analysen af børns overgang fra daginstitution til grund-

skole, og fire kommuner indgår i analysen af unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Valg af deltagerkommuner

Deltagerkommunerne er udvalgt med henblik på repræsentation af størst mulig variation mellem de

deltagende kommuner i relation til forskellige forhold, der kan have betydning for de fagprofessio-

nelles arbejde med børn og unges overgange. Ved udvælgelsen af kommuner har vi anvendt ne-

denstående kriterier:

Oversigt over kriterier for udvælgelse af deltagerkommuner

Variation i forhold til:



Indbyggertal

Geografisk variation (øst/vest og større by/mindre bysamfund)

Nuværende anvendelse af digitale løsninger

Etableret ungeenhed

Vi har ved udvælgelsen af deltagende kommuner sikret, at både indbyggermæssigt store og små

kommuner er repræsenteret. Kommunens befolkningsstørrelse kan have en betydning i forhold til,

om fagprofessionelle i kommunens institutioner har kendskab til hinanden. Der er endvidere forskel

på de administrative ressourcer i små og store kommuner, hvilket kan have en betydning i relation

til den administrative og digitale understøttelse af institutionernes arbejde fra forvaltningens side.

For så vidt angår kriteriet om geografisk variation, har vi ønsket at sikre, at kommuner fra både Øst-

og Vestdanmark er repræsenteret. Endvidere har det været et hensyn, at der både repræsenteres

kommuner med stor befolkningstæthed og kommuner med flere mindre bysamfund spredt over

større geografiske afstande. Dette ud fra en antagelse om, at bl.a. geografisk afstand mellem dag-

tilbud og grundskole og grundskole og ungdomsuddannelser kan have en betydning i forbindelse

med overgangene.

Kriteriet vedrørende variation i nuværende anvendelse af digitale løsninger skal sikre, at kommuner,

som både i højere og mindre grad anvender digitale løsninger, repræsenteres i undersøgelsen. Va-

riation i forhold til, om kommunerne har etableret en ungeenhed, skal i relation til analysen af over-

gang mellem grundskole og ungdomsuddannelse bidrage til, at praksis for arbejdet med overgange

og udfordringer, muligheder og behov afdækkes i kommuner, der har organiseret indsatsen i forhold

til unge på forskellig vis. Der har dog i praksis været mindre forskelle på kommunerne i relation til,

om der er etableret ungeenhed, idet alle medvirkende kommuner har en særlig organisering i forhold

til de unge.

På baggrund af disse kriterier er en liste på 16 mulige deltagerkommuner præsenteret for og god-

kendt af KL. Den endelige udvælgelse af otte kommuner har herudover været betinget af kommu-

nernes mulighed for deltagelse inden for undersøgelsesperioden.

De otte udvalgte kommuner fremgår af nedenstående Bilagstabel 1.2.

Bilagstabel 1.2

Oversigt over deltagerkommuner

Deltagerkommuner i overgangen

fra dagtilbud til grundskole

Interview

Ishøj

Aabenraa

Workshop

Vejle

Frederikssund

Deltagerkommuner i overgangen

fra grundskole til ungdomsuddannelse

Randers

Sorø

Skanderborg

Frederiksberg

De otte kommuner fordeler sig på fire, som indgår i analysen af overgangen fra daginstitution til

grundskole, og fire, som indgår i analysen af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. I

fire kommuner er der gennemført telefoninterview og i fire kommuner er der gennemført workshop-

per med fagprofessionelle. For begge overgange gælder det således, at der blev gennemført tele-

foninterview i to kommuner og afholdt workshopper i to kommuner.

Telefoninterview i fire kommuner

Formålet med de telefoniske interview er at afdække, hvordan overgangene tilrettelægges og ople-

ves, hvilke koordinationsudfordringer de forskellige aktører oplever, samt hvilken rolle de digitale

løsninger spiller. Derudover er de individuelle interview anvendt til at kvalificere spørgerammen til

workshopper i kommunerne.

Ved udvælgelse af deltagere til interviewene er der lagt vægt på at sikre, at samtlige centrale aktører

i overgangene er repræsenteret for således at sikre det analytiske fokus på bred inddragelse af

ledere, fagprofessionelle og brugere og for at identificere de forskellige koordinationsudfordringer,

som opleves i kommunerne.

Der er i alt foretaget 42 interview i de fire interviewkommuner, 18 interview for overgangen fra dag-

institution til grundskole og 24 interview for overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Antal interview samt informanttyper fremgår af nedenstående Bilagstabel 1.3.

Bilagstabel 1.3

Informanttype

Folkeskole

Gymnasial uddannelse

Skoleleder

Erhvervsskole

Folkeskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsskole

VUC

Lærer

Produktionsskole

Indskoling

Pædagoger

Børnehave

Indskoling

Forælder

Ung

Daginstitutionsleder børnehave

Repræsentant PPR

Repræsentant familieafdeling

Repræsentant skoleforvaltning

Repræsentant dagtilbudsforvaltning

Skolesundhedsplejerske

UU-vejleder

Repræsentant jobcenter

I alt

Ungdomsuddannelse

Oversigt over interviewpersoner

Overgang fra dagtilbud til

grundskole

Overgang fra grundskole til

ungdomsuddannelse

Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en struktureret interviewguide, hvis fokuspunkter

er funderet i undersøgelsesspørgsmålene. Interviewguiden er tilpasset de to overgange og de for-

skellige interviewpersoner. Konkrete spørgeguides til de respektive deltagergrupper kan rekvireres

ved henvendelse til forfatterne.

Alle interview blev foretaget telefonisk og er optaget med diktafon. Der er efterfølgende skrevet

referat af interviewene. De interviewede har givet tilsagn til, at samtalen må anvendes i undersøgel-

sen, herunder til gengivelse af citater i anonymiseret form. Interviewene er efterfølgende kondense-

ret i datadisplays. Passager, hvori der henvises til konkrete kommuner, er godkendt særskilt af de

medvirkende kommuner.

Workshopper med fagprofessionelle i fire kommuner

Formålet med workshopperne i kommuner har været at bringe forskellige aktører i relation til over-

gangene sammen til en fælles drøftelse af den nuværende praksis, styrker og udfordringer i arbejdet

med overgangene. Vi har anvendt viden opnået fra de individuelle telefoninterview til at kvalificere

spørgsmål og udarbejde cases og scenarier, som er anvendt til oplæg til drøftelserne på workshop-

perne. Der er afholdt en workshop i hver af de fire kommuner med deltagere tilknyttet kommunen.

I alt var der 56 deltagere på de fire workshopper med fagprofessionelle. Der deltog i alt 25 fagpro-

fessionelle på de to workshopper vedrørende overgangen fra daginstitution til grundskole. I alt 31

fagprofessionelle deltog på de to workshopper om overgangen fra grundskole til ungdomsuddan-

nelse. En bredere deltagerkreds var inviteret, men det var ikke i alle tilfælde muligt for de inviterede

at frigøre tid til deltagelse, ligesom der var enkelte afbud på selve dagen for afholdelse af workshop-

perne. Eksempelvis deltog der kun en socialrådgiver og en sundhedsplejerske på den ene af to

workshopper om overgange fra dagtilbud til grundskole. Generelt set var fordelingen af deltagerne

på workshopperne dog tilfredsstillende i forhold til at få belyst spørgsmålene fra forskellige vinkler i

dialog mellem de centrale aktører.

Nedenstående Bilagstabel 1.4 viser en oversigt over deltagere på workshopperne.

Bilagstabel 1.4

Informanttype

Oversigt over deltagere i de fire workshopper med fagprofessionelle

Overgang fra dagtilbud til grund-

skole

Overgang fra grundskole til ung-

domsuddannelse

Folkeskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsskole

Skoleleder

Efterskole

Folkeskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsskole

VUC

Lærer

Pædagogisk

personale

Produktionsskole

Indskoling

Børnehave

Daginstitutionsleder børnehave

Repræsentant PPR

Repræsentant familieafdeling

Repræsentant skoleforvaltning

Repræsentant dagtilbudsforvaltning

Dagtilbudschef

Repræsentant sundhedsforvaltning

Skolesundhedsplejerske

UU-vejleder

Repræsentant jobcenter

Socialrådgiver i Skole/dagtilbud

I alt

Workshopperne med fagprofessionelle er afviklet efter en detaljeret drejebog, og drøftelserne er

opdelt i to temaer: Først en drøftelse af typiske overgangsforløb og koordinationsudfordringer. Der-

næst en drøftelse af erfaringer med og uopfyldte behov i forhold til digitale løsninger i relation til

overgangene.

Til at facilitere drøftelserne om typiske overgangsforløb og koordinationsudfordringer er metoden

”Servicerejsen”

anvendt. Her tager deltagernes drøftelser udgangspunkt i et visuelt overblik over

borgerens rejse gennem overgangen fra daginstitution til grundskole eller fra grundskole til ung-

domsuddannelse. Der blev konstrueret en servicerejse for en familie med og en familie uden særlige

behov. Dette visuelle overblik er baseret på cases, som er kvalificeret gennem de individuelle inter-

view og interessentworkshopperne.

Alle workshopper er optaget med diktafon, og der er er efterfølgende skrevet referat af workshop-

perne. De deltagende har givet tilsagn til, at udsagn og drøftelser må anvendes i undersøgelsen,

herunder til gengivelse af citater i anonymiseret form. Passager, hvori der henvises til konkrete kom-

muner, er godkendt særskilt af de medvirkende kommuner.

http://metoder.mind-lab.dk/servicerejse

Analyse af data fra interview og workshopper i kommunerne samt interessentworkshopper

Analysen er foretaget med udgangspunkt i kondenserede datadisplay udarbejdet på baggrund af

referater fra de telefoniske interview og referater fra workshopperne. Data fra referater af interview

og workshopper er kondenseret ud fra undersøgelsesspørgsmålene. Data, der herefter ikke havde

fundet plads i datadisplay, er efterfølgende analyseret og kategoriseret med henblik på at sikre in-

klusion af al data (jf. også Dahler-Larsen, 2010). I analysefasen har vi således fokuseret på både at

beskrive perspektiver på de allerede opstillede temaer og undersøgelsesspørgsmål, men også på

at have en analytisk åbenhed over for temaer og problematikker, som informanterne bringer frem i

interviewene, jf. undersøgelsens eksplorative sigte.

I rapporten anvendes citater fra interview og workshopper i anonymiseret form. Citaterne anvendes

til at give eksempler og forklaringer på undersøgelsens fund. Citater er udvalgt for at være typiske

eller særligt sigende for undersøgte forhold og fundet ved hjælp af optagelser af interview og work-

shopper.

Fund gjort under interessentworkshopper samt interview med de deltagende kommuner er løbende

blevet anvendt til revidering og præcisering af overblik over centrale digitale løsninger.

Bilag 2

Centrale digitale løsninger

Formålet med dette bilag er at præsentere et overblik over forskellige kategorier af løsninger til

digital understøttelse af koordinering og videndeling mellem dagtilbud, grundskoler og ungdomsud-

dannelser. Kategorier af løsninger inden for dagtilbud og grundskoler præsenteres i første afsnit, og

kategorier af løsninger i forhold til UU-vejledningen og ungdomsuddannelser beskrives i andet af-

snit. Bilaget er udarbejdet i sensommeren 2017 på baggrund af desk research af løsninger til digital

understøttelse samt interview. Det skal bemærkes, at løsninger inden for grundlæggende it ikke er

medtaget, om end der er tale om en gråzone, idet eksempelvis Office 365 og G Suite tilbyder en

bred vifte af muligheder for deling af dokumenter, samarbejds- og kommunikationsværktøjer m.m.

Løsningsoverblik – dagtilbud og grundskoler

I dette afsnit præsenteres et overblik over de forskellige kategorier af løsninger til digital understøt-

telse af dagtilbuds- og grundskoleområdet.

Nedenstående Bilagsfigur 2.1 giver et overblik over de centrale kategorier af digitale løsninger inden

for henholdsvis dagtilbudsområdet og det kommunale grundskoleområde og deres snitflader:

Bilagsfigur 2.1

Centrale kategorier af digitale løsninger, dagtilbud og grundskole

Fælleskommunal

samarbejdsplatform (Aula)

(Idriftsættes i 2019-20)

SkoleIntra m.fl.

Løsninger til

kommunikation og

samarbejde samt

komme/gå-registrering

Trivselsmålinger

(Afløses af Aula)

Kommunens

læringsplatform

Samarbejds- og

kommunikations-

værktøjer

Nationale it-services

(STIL)

Eksterne it-services

•

Digitale læremidler

•

Danmarks Digitale Bibliotek

Elektroniske

dialogværktøjer til børn

og unge-området

Løsningskategorier i

relation til

kommunale

dagtilbud

Kommunale,

administrative systemer

på børn og unge-

området

Administratorværktøjer

Vejledningssystemer til

ungdommens

uddannelsesvejledning

Løsningskategorier i

relation til

kommunal

grundskole

Note:

Kilde:

Blå: Løsningen vurderes at være central for genstandsfeltet

Grå: Løsningen vurderes at være relevant for genstandsfeltet

Egen tilvirkning

Som det fremgår af Bilagsfigur 2.1 ovenfor, vurderes løsningskategorierne markeret med blåt at

være de mest centrale i relation til koordinering og samarbejde om børns overgange fra dagtilbud til

grundskole. Nedenfor beskrives de enkelte kategorier nærmere, og der redegøres for, i hvilken grad

de enkelte løsningskategorier vurderes at være relevante i forhold til den overordnede problemstil-

ling med at sikre bedre sammenhænge på tværs. Først beskrives de mest centrale løsningskatego-

rier i relation til samarbejde om børns overgange fra dagtilbud til grundskole (de blå kasser). Det

drejer sig om:



Løsninger til kommunikation og samarbejde samt komme/gå-registrering (dagtilbud)

Trivselsmålinger og sprogvurdering (dagtilbud)

Fælleskommunal samarbejdsplatform (grundskole/dagtilbud) Aula

Elektroniske dialogværktøjer til børne- og ungeområdet

Kommunale administrative systemer (grundskole/dagtilbud)

Skoleintra (grundskole)

Kommunens læringsplatform (grundskole).

Herefter skitseres indholdet af relevante, men mindre centrale løsninger i relation til overgangen

mellem dagtilbud og grundskole:



Samarbejds- og kommunikationsværktøjer (grundskole)

Administratorværktøjer (grundskole)

Nationale it-services

Eksterne it-services.

Centrale løsningskategorier i relation til samarbejde om børns overgange

Løsninger til kommunikation og samarbejde samt komme/gå-registrering, dagtilbudsområ-

det

Denne kategori omfatter en bred vifte af løsninger på dagtilbudsområdet med det primære fokus at

understøtte kommunikation mellem institution og hjem om praktiske forhold som aflevering og af-

hentning af børn, information om aktiviteter i daginstitutionen samt behov i relation til barnets på-

klædning mv. Fokus for løsningerne i kategorien er digital understøttelse af koordinering og kom-

munikation.

Trivselsmålinger og sprogvurderinger, dagtilbudsområdet

Denne kategori omfatter digitale løsninger til understøttelse af gennemførelse, dokumentation og

opfølgning på trivselsmålinger og vurderinger af børnehavebørns sprog. Kategorien ligger i forlæn-

gelse af og er i nogen grad overlappende med kategorien for løsninger til kommunikation og sam-

arbejde samt komme/gå-registrering.

Den fælleskommunale samarbejdsplatform ”Aula”, grundskole og dagtilbud

KL står for programledelsen i forbindelse med initiativet, og KOMBIT har fået til opgave at kravspe-

cificere og indkøbe Aula.

Ifølge KOMBIT vil Aula ”fra 2019 give elever, pædagogisk personale og forældre adgang til infor-

mationer fra skolen og dagtilbud. Aula erstatter folkeskolernes brug af SkoleIntra og bliver fremti-

dens kommunikationskanal i folkeskoler og SFO'er i alle landets kommuner og desuden i dagtilbud

i 94 kommuner. Aula kommer i drift i skolerne efter sommerferien 2019.”

Aula vil dermed fremadrettet kunne bidrage til at smidiggøre den digitale overgang fra dagtilbud til

grundskole, da alle 98 kommuner tager Aula i brug på skoleområdet samtidig med – som nævnt

https://www.kombit.dk/Aula

ovenfor – at 94 kommuner frivilligt har tilsluttet sig brug af Aula på dagtilbudsområdet. Med Aula i

brug på begge områder etableres der således gode rammebetingelser for den digitale understøt-

telse af overgangen. Flere af de interviewede vurderer endvidere, at den store tilslutning fra kom-

munerne til brug af Aula på tværs af dagtilbud og grundskolen på længere sigt kan føre til, at man i

endnu højere grad ønsker at udnytte de datamæssige synergier ved at have en samlende digital

platform på tværs af områderne.

Elektroniske dialogværktøjer til børn og unge-området

Der findes en række digitale løsninger på markedet i dag, som har til formål at smidiggøre kommu-

nikationen om et barn i de tilfælde, hvor der er behov for koordineret samarbejde mellem flere for-

skellige fagpersoner i kommunen på tværs af forvaltninger, og disse kan eksempelvis understøtte

videndeling om eventuelle sociale problemer samt om sociale indsatser.

Kommunale administrative systemer på børn og unge-området, dagtilbud og grundskole

Løsningerne i denne kategori dækker over digitale løsninger til studieadministrative formål som ek-

sempelvis indskrivning, skemalægning, registrering af fremmøde med videre, og disse løsninger

kan have betydning for at opnå bedre sammenhæng på tværs, eksempelvis fremmødeoplysninger.

Skoleintra

Skoleintra udfases når Aula, jf. ovenfor implementeres fra 2019. Kategorien Skoleintra dækker over

et kompleks af løsninger, der har til formål at understøtte kommunikation og samarbejde mellem

skole og elever (SkoleIntra og ElevIntra), mellem skole og hjem (ForældreIntra) og mellem perso-

nale på skolen (PersonaleIntra), herunder elevplaner mv. Løsningskomplekset er af historiske årsa-

ger den dominerende løsning på området i grundskolen, men fra august 2019 vil Aula løfte behovet

på skoleområdet.

Kommunens læringsplatform

Ifølge KL defineres en læringsplatform således: "En læringsplatform er en digital platform, der skal

anvendes af elever, pædagogisk personale og forældre i elevens læringsproces og det daglige ar-

bejde på skolerne.”

Den enkelte kommune skal selv anskaffe sig en læringsplatform og sikre, at den indeholder de rette

funktionaliteter og opfylder en række fællesoffentlige standarder.

Der skal bl.a. være mulighed

for dataudveksling mellem både samarbejdsplatform og nationale services, der omfatter Fælles mål,

EMU, materialeplatform, Nationale test, Optagelse.dk, Datavarehus og Afgangsprøver.

Læringsplatformene giver således elever, forældre, pædagogisk personale og ledere adgang til en

lang række digitale funktioner, der understøtter elevens læring, herunder læringsforløb, elevplaner,

mål og resultater.

http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Born-og-unge/Digitalisering/Brugerportalsinitiativet/Laringsplatform/

KL Notat om Status på Brugerportalsinitiativet, januar 2016, http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_76757/cf_202/Status_p-_bru-

gerportalsinitiativet.PDF

Mindre centrale men relevante løsningskategorier i relation til samarbejde

om børns overgange

Samarbejds- og kommunikationsværktøjer

Denne meget brede kategori dækker over alle former for digitale værktøjer, der bruges i undervis-

ningen, og som potentielt kan bruges til at formidle kommunikation i forbindelse med undervisnings-

situationen. Da en lang række af de konkrete digitale værktøjer, som lærere og elever anvender i

undervisningen, som fx sociale medier, YouTube og lignende, har indbyggede beskedfunktioner,

falder disse løsninger ind under denne kategori. I praksis forventes det dog, at vigtig kommunikation

vil finde sted i regi af SkoleIntra og på sigt den fælleskommunale samarbejdsplatform Aula, og at

elevernes vigtige faglige frembringelser vil blive forvaltet i regi af læringsplatformens portfolio-funk-

tion.

Administratorværktøjer

I denne kategori findes løsninger primært af teknisk karakter, der har til formål at understøtte de

teknisk ansvarlige i den kommunale skoleforvaltning med at udføre opgaver i relation til systemad-

ministration, herunder give adgang til at rette i systemets opsætning, oprette nye brugerkonti m.m.

Nationale it-services (STIL)

En del af den fællesoffentlige infrastruktur, her benævnt nationale it-services på skoleområdet, ad-

ministreres af Styrelsen for It og Læring (STIL) og har bl.a. til formål at understøtte lovpligtige ind-

beretninger og prøver samt stille national viden til rådighed på grundskoleområdet. Den fællesof-

fentlige infrastruktur omfatter for det første fælles login- og brugerstyring, som det i dag kendes fra

UNI-Login, der anvendes bredt på skoleområdet. For det andet omfatter det en serviceplatform, som

stiller en række nationale tjenester til rådighed, fx nationale test, Fælles Mål mv., så disse kan inte-

greres i de kommunale løsninger.

Eksterne it-services: Digitale læremidler og bibliotekssystemer

Denne kategori omfatter dels adgang til relevant undervisningsmateriale via Danskernes Digitale

Bibliotek og dels samtlige øvrige digitale læremidler, som forlagene stiller til rådighed til brug i un-

dervisningen (fx Fagportaler.dk, Condidact.dk, ClioOnline.dk, Restudy.dk, Skoletube.dk og Ali-

nea.dk).

Digitale læremidler er en fællesbetegnelse for de mange forskellige materialer, it-værktøjer, infor-

mationssamlinger mv., der kan distribueres og anvendes på bærbare, mobile enheder mv. Der er

tale om en meget bred samling af undervisnings- og læremidler, som omfangsmæssigt rækker fra

det digitale opgaveark til store interaktive systemer og internetressourcer. De digitale læremidler

tilgås i læringsplatformen og kombineres forskelligt (sammen med traditionelle ”analoge” læremid-

ler) til læringsforløb.

Løsningsoverblik – ungdomsuddannelser og UU-vejledningen

I dette afsnit præsenteres et overblik over kategorier af løsninger til digital understøttelse af ung-

domsuddannelserne, og de væsentligste af disse gennemgås nærmere. Nedenstående Bilagsfigur

2.2 giver et overblik over de centrale kategorier af digitale løsninger på ungdomsuddannelserne og

deres placering i relation til det tilstødende kommunale grundskoleområde:

https://backend.folkeskolen.dk/~/3/8/offentligtnotatombrugerportalsinitiativet.pdf

Bilagsfigur 2.2

Centrale løsninger, ungdomsuddannelse

Eksterne it-services

•

Digitale læremidler

•

Danmarks Digitale Bibliotek

Nationale it-services

(STIL)

Vejledningssystemer til

ungdommens

uddannelsesvejledning

SkoleIntra m.fl.

(Afløses af Aula)

Integrationsplatform

(STIL)

Fælleskommunal

samarbejdsplatform

(Aula)

(Idriftsættes i 2019-20)

Digitale

læringsplatforme,

ungdomsuddannelserne

Studieadministrative

systemer,

ungdomsuddannelserne

Kommunens

læringsplatform

Samarbejds- og

kommunikations-

værktøjer

Administratorværktøjer

Løsningskategorier i

relation til kommunal

grundskole

Note:

Kilde:

Kommunale,

administrative systemer

på børn og unge-

området

Elektroniske

dialogværktøjer til børn

og unge-området

Løsningskategorier i

relation til ungdoms-

uddannelserne

Blå: Løsningen vurderes at være central for genstandsfeltet

Grå: Løsningen vurderes at være relevant for genstandsfeltet

Egen tilvirkning

Det er kendetegnende for overgangen, at kommunernes eksisterende oplysninger om eleverne, der

er registreret i løsninger som elektroniske dialogværktøjer, ikke overføres til ungdomsuddannelser-

nes systemer.

I det følgende beskrives de kategorier af løsninger, der optræder i ovenstående systemlandskab,

og som ikke er beskrevet i afsnittet for dagtilbud og grundskole. Det drejer sig om:

Centrale løsningskategorier (blå kasser):



Nationale it-services: fællesoffentlig infrastruktur

Vejledningssystemer til Ungdommens Uddannelsesvejledning

Digitale læringsplatforme, ungdomsuddannelserne

Studieadministrative systemer, ungdomsuddannelserne

Relevante løsningskategorier (grå kasser):



Integrationsplatform (STIL).

Centrale løsningskategorier

Nationale it-services: fællesoffentlig infrastruktur

Det er generelt kendetegnende, at den udveksling af data, der finder sted fra grundskoleområdet til

ungdomsuddannelserne, er formaliseret og sker i regi af de nationale it-services. Der er primært tale

om oplysninger udvekslet i forbindelse med de unges optagelse på uddannelserne, herunder UPV

og Ungedatabasen, der rummer data om unges uddannelse og beskæftigelse til brug for vejled-

ningsindsatsen på jobcentre og UU-centre, mv., mens mange af de andre oplysninger, der genere-

res i kommunens læringsplatform og evt. andre løsninger, generelt ikke overføres til ungdomsud-

dannelsernes løsninger.

Det er især værd at hæfte sig ved sammenhængen mellem Optagelse.dk og kommunernes eksiste-

rende læringsplatforme. I forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal

grundskolelærerne udfylde og indsende en lovpligtig Uddannelsesparathedsvurdering (UPV), som

bl.a. rummer faglige og sociale vurderinger af eleven. Disse udfyldes i regi af skolernes UU-vejled-

ningsværktøjer, som står for integration og udveksling af data til Optagelse.dk, hvorfra oplysningerne

fordeles til de relevante parter, dvs. Ungdommens Uddannelsesvejledning og evt. en modtagende

institution.

Vejledningssystemer til Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-centrene råder over en række digitale løsninger, som dels har til formål at understøtte deres

interne sagsbehandling, og dels har til formål at formidle information og viden til de uddannelsessø-

gende unge. Det vurderes, at denne kategori af digitale løsninger er relevant i forhold til at belyse

udfordringer og muligheder ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Digitale læringsplatforme, ungdomsuddannelserne

Det er generelt kendetegnende for de læringsplatforme, der anvendes på ungdomsuddannelserne,

at de oftere er mere klassiske Learning Management Systemer (LMS) med hovedvægten lagt på

kommunikation og opgaveindlevering og i mindre grad rummer oplysninger om læringsmål, elevpla-

ner, trivsel og lignende. Tilsvarende er de administrative løsninger på området som hovedregel rettet

mod den enkelte undervisningsinstitution snarere end mod en kommunal skoleforvaltning eller til-

svarende.

Studieadministrative systemer, ungdomsuddannelserne

De studieadministrative løsninger skal primært understøtte skolernes daglige studieadministrative

arbejde digitalt, herunder lovpligtige indberetninger til Undervisningsministeriet og eventuelle øvrige

myndigheder (Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Markedet for administrative systemer til ungdomsuddannelserne er kendetegnet ved et mindre felt

af løsninger, hvilket i nogen grad skyldes, at mange løsninger til eksempelvis erhvervsuddannel-

serne (EASY) tidligere har været leveret af Styrelsen for It & Læring, men i dag er givet fri.

Mindre central, men relevant løsningskategori

Integrationsplatform (STIL)

Integrationsplatformen samler data fra tjenester under Undervisningsministeriet og Styrelsen for It

og Læring og omfatter bl.a. Fælles Mål (omfatter de mål, som Undervisningsministeriet har udpeget

som nationale mål for undervisning i grundskolen), Materialeplatformen (indeholder beskrivelser og

metadata af alle læringsmaterialer, der bl.a. gør materialerne søgbare), De nationale test (omfatter

data om testresultater for den enkelte elev) m.fl.