Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 38 (Alm. del):
I brev af 5. november 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 38:
”Hvorfor
forudsætter det samtykke fra forældre at lade deres barn blive
et år ekstra i daginstitution, hvis pædagoger og andet fagpersonale anbe-
faler udsat skolestart, mens det ikke forudsætter samtykke fra forældre at
lade et barn starte i skole?”
Svar:
Det kræver ikke forældresamtykke at lade et barn starte i skole 1. august i
kalenderåret, hvor barnet fylder 6 år, idet undervisningspligtens indtræ-
den følger direkte af folkeskoleloven, jf. dennes § 34, stk. 1.
Undervisningspligten indebærer, at barnet skal starte i skole, medmindre
forældrene selv ønsker at sørge for undervisningen.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i den undervisnings-
pligtige alder indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres
samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter un-
dervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
Da dette er en fravigelse af udgangspunktet om undervisningspligtens
indtræden, kræver dette forældrenes samtykke.
28. november 2018
Sagsnr.:18/14540
Med venlig hilsen
Merete Riisager