UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26. november 2018, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 35 (Alm. del):

I brev af 5. november 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 35:

Ministeren bedes sende udvalget en skriftlig orientering om sagerne på

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26. november

2018.

Svar:

På ungdomsdelen af rådsmødet er der tre punkter på dagsordenen til

vedtagelse og derefter en politisk debat. På uddannelsesdelen af rådsmø-

det er der to punkter til vedtagelse og derpå en politisk debat.

Ungdom

Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet

Det Europæiske Solidaritetskorps

Forslaget til forordning fastlægger anden fase af de retlige rammer for

det europæiske solidaritetskorps for perioden 2021-2027. Forslaget aflø-

ser forordning om den retlige rammer for det europæiske solidaritets-

korps for perioden 2018-2020.

Forslaget er en fortsættelse af det eksisterende program. Forslaget inkor-

porerer desuden initiativet EU-bistandsfrivillige. Målsætningen er, at det

europæiske solidaritetskorps skal øge unges og organisationers deltagelse

i aktiviteter, der bidrager til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa,

støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssigt udfordrende situatio-

ner i hele EU, eksempelvis hjælp til at bekæmpe skovbrande eller organi-

sere undervisningsaktiviteter i flygtningelejr.

Kommissionen lægger i forslaget op til et udgiftsniveau på 1,113 mia.

euro i 2018- priser for EU´s flerårige finansielle ramme for perioden

2021-2027, svarende til ca. 8,3 mia. kr. Udgiftsniveauet for det Europæi-

ske Solidaritetskorps forhandles som led i Kommissionens forslag til den

næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

22. november 2018

Sagsnr.:18/14530

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en skriftlig orientering om sagerne på Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26. november 2018, til undervisningsministeren

Regeringen har fokus på, at drøftelsen vedrørende forordningen om det

Europæiske Solidaritetskors ikke foregriber forhandlingerne om den

kommende finansielle ramme, hvor det er regeringens hovedprioritet for

MFF-forhandlingerne at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til

1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen ser overordnet positivt på formålet i forslaget som et bidrag

til at fremme solidariteten i EU ved at give europæiske unge på tværs af

landegrænser mulighed for mobilitetsophold på enten frivillig eller er-

hvervsmæssig basis gennem forskellige solidaritetsaktiviteter. Samtidig

finder regeringen, at bekæmpelse af ungdomsledigheden først og frem-

mest bør løses via nationale reformer på arbejdsmarkedet.

Regeringen fokuserer på, at der fastholdes en klar og tydelig afgrænsning

mellem programmets aktiviteter og gældende nationale regler og indsat-

ser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Regeringen har fokus på,

at gennemførelse af solidaritetsjobs sker i overensstemmelse med de

nationale lovgivnings- eller overenskomstmæssige rammer i det deltager-

land, hvor jobbet udføres. Håndhævelsen heraf vil ske ved de nationale

domstole.

Punkt 2:

Rådsresolution om EU’s ungdomsstrategi for 2019-2027

Rådsresolutionen om en ungdomsstrategi i EU for perioden 2019-2027

fremhæver betydningen af, at unge spiller en vigtig rolle i processen med

at sikre en fremtidig fredelig, socialt sammenhængende og harmonisk

udvikling i Europa. Strategiens fokus er på at forbedre inddragelsen af

Europas unge herunder give unge større indflydelse på EU’s politikker.

Strategien opfordrer til en række initiativer inden for følgende tre ind-

satsområder:

- Engagement: fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv.

- Netværk: Bringe unge mennesker sammen på tværs af EU for at frem-

me frivilligt engagement, læringsmobilitet og interkulturel forståelse.

- Mobilisering: Støtte unges muligheder via innovation, skabe det rette

miljø for unges arbejde og anerkende unges arbejde.

Strategien er samtidig en anerkendelse af de 11ungdomsmål, som beslut-

ningstagere, forskere og mere end 40.000 unge mennesker på tværs af

Europa har udarbejdet sammen som er led i EU’s ungdomskonferencer i

Sofia og Wien i år.

Regeringen bakker generelt op om et samarbejde på EU-plan om ung-

domspolitik, idet regeringen støtter op om udveksling af bedste praksis,

mobilitet og demokratisk dannelse. Samtidig holder regeringen fokus på,

at ungdomsområdet er national kompetence, hvilket også er afspejlet i

rådsresolutionen.

Punkt 3: Rådskonklusioner om ungdomsarbejde i relation til migration og flygtninge

Med rådskonklusionerne sættes der fokus på at styrke unge, der arbejder

med unge migranter og flygtninge i fx sportshallen, spejderkorpset eller

modtagercentre for flygtninge, og hvordan de klædes bedst på til at

håndtere fx traumer, kommunikations- og værdiforskelle. Endvidere

sættes der fokus på, at ungdomsarbejde i relation til migration og flygt-

ninge spiller en vigtig rolle i processen med at forebygge konflikter og

fremme aktivt medborgerskab blandt unge migranter og flygtninge.

Rådskonklusionerne fokuserer på en række initiativer inden for følgende

indsatsområder: Viden og træning, stabile rammer og rum, politikker og

netværk og forskning.

Regeringen støtter generelt op om, at der på EU-plan fremmes en bedre

kvalificering af ungdomsarbejdere, der arbejder med migranter og flygt-

ninge, heriblandt ved udveksling af bedste praksis mellem medlemssta-

terne, mobilisering og demokratisk dannelse. Samtidig har regeringen

fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemsstaternes nationale

kompetence.

Punkt 4:

EU’s ungdomsstrategi 2019-2027 –

fra vision til implementering

På baggrund af vedtagelsen af EU’s nye ungdomsstrategi jf. punkt 2

har

det østrigske formandskab lagt op til en drøftelse om implementeringen

af denne.

Hovedformålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om, hvordan

Kommissionen og medlemsstaterne mest effektivt kan gennemføre stra-

tegien i EU. Herudover vil der være en drøftelse af strategiens instru-

menter, som blandt andet sigter mod at fremme evidensbaseret ung-

domspolitik og udvekling af bedste praksis.

Regeringen bakker generelt op om en ungestrategi (tidligere den struktu-

rerede dialog) på EU-plan i en løbende dialog mellem regeringer, forske-

re og unge, idet regeringen støtter op om et europæisk samarbejde inden

for udveksling af bedste praksis, mobilitet og demokratisk dannelse.

Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv og inkluderende

dialog med unge og andre relevante aktører om de fremtidige perspekti-

ver for EU's nye ungestrategi og på den måde bidrage til at skabe ram-

merne for en relevant og realisabel ungdomspolitisk indsats.

Uddannelse

Punkt 5: Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af ”Erasmus”:

EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt

Kommissionen har ved KOM(2018)367 af 30. maj 2018 fremlagt forslag

til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af ”Eras-

mus”: EU-programmet

for uddannelse, ungdom og idræt 2021-2027 og

om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (det nuværende Eras-

mus+- program gældende for 2014-2020). Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4. Forslaget er et

sektorprogram under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Programmets overordnede formål er at understøtte den uddannelses-

mæssige, professionelle og personlige udvikling af personer inden for

uddannelse, ungdom og idræt i Europa og uden for Europa og derigen-

nem bidrage til bæredygtig vækst, beskæftigelse, og social sammen-

hængskraft og styrkelse af den europæiske identitet og medborgerskab.

Som led heri skal programmet udgøre et væsentligt redskab for udviklin-

gen af et europæisk uddannelsesområde og understøtte det europæiske

strategiske samarbejde inden for uddannelse med dets underliggende

sektorstrategier. Endelig skal det fremme samarbejdet som led i EU’s

ungdomsstrategi 2019-2027 og udvikle den europæiske dimension i

idræt. Endelig skal programmet støtte aktiviteter med europæisk mer-

værdi.

Erasmus-programforslaget indeholder tre nøgleaktioner, som hovedsage-

lig enten har en transnational eller international karakter, og som går på

tværs af alle tre sektorområder for uddannelse, ungdom og idræt, nemlig

læringsmobilitet (nøgleaktion 1), samarbejde mellem organisationer og

institutioner (nøgleaktion 2) og støtte til politikudvikling og samarbejde

(nøgleaktion 3).

I Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for 2021-2027 er

der i alt afsat 30 mia. euro svarende til ca. 222,9 mia. kr. i løbende priser

til programmet Erasmus under budgetkategori 2 (samhørighed og værdi-

er). Det endelige beløb fastsættes som led i forhandlingerne om den fler-

årige finansielle ramme for 2021-2027. Derudover vil et endnu ikke defi-

neret beløb blive afsat under budgetkategori 6 (Naboområder og verden)

fra forskellige instrumenter for EU’s samarbejde udadtil for at fremme

programmets internationale dimension til aktioner, der gennemføres og

forvaltes ifølge Erasmus-forordningen. Alle beløb er derfor afhængige af

den samlede endelige budgetramme.

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag til

Erasmus-program, for så vidt angår programmets virke. Programforsla-

get fastholder den overordnede struktur fra det nuværende Erasmus+-

program med dets integration af støttemuligheder til uddannelse, ung-

dom og idræt og fastholdelsen af de tre nøgleaktioner

–

en stabilitet og

kontinuitet, som regeringen støtter. Regeringen finder det endvidere po-

sitivt, at budgetfleksibiliteten er øget, idet der ikke er afsat minimumsal-

lokeringer til de tre nøgleaktioner. Regeringen glæder sig desuden over et

øget fokus på sproglæring i programforslaget, som ligger på linje med

regeringens prioritering af styrkede sprogkompetencer. Regeringen støt-

ter, at den internationale dimension af programmet, dvs. samarbejdet

med lande uden for EU, er blevet styrket. Endelig er regeringen også

positiv over for de styrkede muligheder for small-scale-partnerskaber,

der vil gøre det lettere for mindre organisationer og grupper at få adgang

til Erasmus-midler.

I forhold til forslaget om etablering af de ”europæiske universiteter” støt-

ter regeringen op om at forbedre samarbejdet mellem universiteterne og

finder det væsentligt, at initiativet medvirker til at styrke uddannelsesin-

stitutionernes internationale konkurrenceevne. Regeringen ser også ger-

ne, at kvalitet og relevans får en større synlighed i forhold til program-

mets målsætninger og tildelingskriterier. Regeringen bakker op om en

tættere sammenhæng mellem forskning, uddannelse og innovation. I tråd

hermed finder regeringen det vigtigt, at medlemslandene i EU iværksæt-

ter initiativer med henblik på at øge arbejdsstyrkens færdigheder og

kompetencer, så medlemslandene bedre kan forudse og leve op til de

hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i sti-

gende grad digital økonomi og i lyset af teknologiske, miljømæssige og

demografiske forandringer. Endvidere er regeringen positiv over for

forslagets vægt på øget mobilitet for undervisere. Regeringens ser desu-

den gerne, at der sker en simplificering og standardisering af bevillings-

reglerne. I forhold til initiativet DiscoverEU forholder regeringen sig

kritisk, da det umiddelbart er vanskeligt at se den fælleseuropæiske mer-

værdi i dette forslag, hvorfor regeringen arbejder for, at dette initiativ

udgår eller nedtones.

Endelig lægger regeringen vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle

ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Punkt 6: Rådshenstilling om automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser

fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold

i udlandet

Rådshenstillingens formål er at smidiggøre processen for anerkendelse af

kvalifikationer. Forslaget omfatter to hovedelementer. Anerkendelse af

kvalifikationer med henblik på ansøgning om optagelse på videregående

uddannelse og anerkendelse af mobilitetsophold på henholdsvis ung-

domsuddannelser og videregående uddannelser.

Henstillingen skal medvirke til, at alle studerende på videregående ud-

dannelser, der gennemfører et studieophold i udlandet i 2025, automatisk

får opholdet anerkendt med henblik på videre studier, såfremt der er

indgået en forhåndsaftale herom, mens der bør gøres væsentlige frem-

skridt hen imod samme mål for så vidt angår lærlinge og elever på ung-

domsuddannelserne.

Henstillingens brug af begrebet ’automatisk’ har givet anledning til en del

misforståelser. Ved automatisk anerkendelse forstås blot, at man aner-

kender niveauet i andre landes uddannelsessystemer, men at den enkelte

uddannelsesinstitution til enhver tid har retten til at afgøre, hvorvidt an-

søgeren opfylder de specifikke nationale adgangskrav og træffe afgørelse

om optag eller afslag på optag på den søgte uddannelse.

Hvad angår læringsophold på de videregående uddannelser og erhvervs-

uddannelserne, er henstillingen ligeledes i overensstemmelse med gæl-

dende dansk praksis på området, hvor den studerende skal dokumentere,

at det læringsudbytte, som på forhånd er aftalt (forhåndsgodkendelsen),

er opnået. Henstillingen har heller ikke betydning for praksis på de gym-

nasiale uddannelser, hvor skolens rektor vurderer, hvorvidt et læringsud-

bytte opnået i udlandet er på linje med det nationale og dermed kan god-

skrives.

Forslaget følger derfor allerede eksisterende praksis ved studieophold

under EU's rammeprogram Erasmus+, hvor den studerende og instituti-

onen indgår aftaler om, hvilke kurser på den udenlandske institution,

som skal give merit ind i den studerendes danske uddannelse.

Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at rådshenstillingen re-

spekterer, hvordan de enkelte landes uddannelsessystemer og arbejds-

marked er indrettet. Regeringen har i forhandlingerne endvidere lagt

vægt på, at det i rådshenstillingen blev gjort mere klart, hvad dette inde-

bærer for henholdsvis de videregående og de gymnasiale og erhvervsret-

tede uddannelser. Regeringen har lagt vægt på, at det er klart i rådshen-

stillingen, at uddannelsesinstitutionerne fortsat godkender den faglige

relevans af et mobilitetsophold. Regeringen har yderligere lagt vægt på, at

forslaget om at fremme gensidig anerkendelse blandt medlemsstaterne i

forbindelse med ansøgning om optag på uddannelser i andre medlems-

lande kan medvirke til at øge transparensen omkring europæiske uddan-

nelsessystemer og lette de administrative byrder i forbindelse med an-

søgninger om optag for såvel de studerende som for uddannelsesinstitu-

tionerne. Disse elementer er imødekommet i formandskabets seneste

kompromisforslag.

Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret

og heller ingen ændringer i forhold til gældende praksis. Forslaget kan

bidrage til at styrke danske studerendes muligheder for mobilitet og for

at få anerkendt deres kvalifikationer i udlandet, idet undersøgelser (Bo-

logna-implementeringsrapporten) har påvist, at ikke alle lande følger

gældende praksis for fair anerkendelse, og idet man i en række medlems-

lande ikke har den nødvendige kapacitet og viden til at anerkende er-

hvervsrettede ungdomsuddannelser i forbindelse med optag på videregå-

ende uddannelser. Regeringen støtter således det foreliggende kompro-

misforslag.

Punkt 7: Det europæiske uddannelsesområde 2025

–

fra vision til implementering

Forud for det uformelle sociale topmøde for EU’s stats-

og regeringsche-

fer i Göteborg den 17. november 2017 offentliggjorde Kommissionen en

meddelelse om ”Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannel-

se og kultur”, i hvilken der beskrives

en vision om et europæisk uddan-

nelsesområde hen mod 2025, hvor det at tilbringe tid i en anden med-

lemsstat for at studere, lære eller arbejde er blevet standarden, og hvor

det at tale to andre sprog end sit eget er blevet normen, og hvor borger-

ne har en stærk fornemmelse for den europæiske kulturelle arv og diver-

siteten. Som opfølgning på stats- og regeringschefernes frokostdrøftelse

om uddannelse og kultur ved det sociale topmøde indgik en række for-

slag til initiativer på uddannelsesområdet i Det Europæiske Råds konklu-

sioner af 14. december 2017.

Formålet med det østrigske formandskabs debatoplæg er at følge op på

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2017. Ministrene

opfordres derfor til bl.a. at drøfte, hvad der nationalt kan gøres for at

opnå målene for det europæiske uddannelsesområde, hvilke hindringer

der kan være, og hvordan der kan sikres sammenhæng mellem forskellige

europæiske strategier og redskaber, så de kan bidrage til opnåelsen af et

europæisk uddannelsesområde.

Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg

bakke op om tankerne om styrket læringsmobilitet og bedre sproglæring,

herunder ved at gøre brug af Erasmus+-programmet. Samtidig vil rege-

ringen også give udtryk for vigtigheden af at implementere allerede eksi-

sterende instrumenter og styrke kvaliteten og relevansen i disse. Endelig

har regeringen fokus på, at dette sker inden for rammen af medlemssta-

ternes nationale kompetence.

Med venlig hilsen

Merete Riisager