UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2018 om udsættelse af skolestart, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Undervisningsudvalget onsdag den 31.

oktober 2018 fra 09.00

–

10.00

Svar på spørgsmålene B-D

Undervisningsudvalget

Ca. 4 min

Undervisningsudvalget onsdag den 31. oktober

2018 fra 09.00

–

10.00

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2018 om udsættelse af skolestart, til undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål B

Svar på spørgsmål C

Svar på spørgsmål D

Debat

1. Indledning



Mange tak for spørgsmålene og tak for at indkalde mig her til sam-

råd.



Jeg har fået spørgsmål B, C og D.



Jeg vil læse spørgsmålene op og derefter give en samlet besvarelse.

Spørgsmål B

"Mener ministeren, at det giver mening, både pædagogisk og udviklings-

mæssigt i forhold til de enkelte børn, at der er ca. 10 pct. af børnene i

Vesthimmerland, der får lov at udsætte skolestarten, mens det kun er ca.

2,5 pct. af børnene i nabokommunen Viborg, jf. UNU alm. del

–

spm.

313?"

Spørgsmål C

"Hvor meget betyder hensynet til kommuneøkonomien for, at regeringen

lader praksis være så forskellig i landets 98 kommuner?"

Spørgsmål D

"Hvorfor vil ministeren ikke lade forældrene bestemme tidspunkt for skole-

start enten i barnets sjette eller syvende år

–

selvfølgelig i tæt samarbejde

og dialog med dagsinstitution og skole?"



Jeg vil lige starte med at sige, at ordføreren siger, at førhen var det

sådan, at forældre bestemte, om man skulle have et ekstra år i sand-

kassen.



Det er ikke helt korrekt, fordi det der skete

–

og det kommer jeg

yderligere ind på i min tale

–

det var at man i 2008 besluttede i for-

ligskredsen, at børnehaveklassen skulle være obligatorisk. Det var

det, der skete. Men lad os dykke nærmere ned i det.



Det er en stor begivenhed i et barns liv, når det skal starte i skole. Det

er det også for barnets forældre. De trygge rammer i børnehaven skal

forlades, og et nyt, spændende, men også ukendt, skoleliv venter for-

ude.



Derfor er der også mange følelser på spil hos forældrene. Og nogle

forældre kan være bekymrede og usikre på, om deres barn er parat til

skolestart.



Børn kan ofte mere, end forældrene tror. Derfor er det også godt, at

der er dygtige fagpersoner omkring barnet og forældrene

–

fagperso-

ner, der kan vejlede forældrene og vurdere barnets modenhed.



Langt de fleste børn er klar til at starte i skole det år, de fylder seks

år. Jeg tror faktisk, at mange børn begynder at kede sig lidt i slutnin-

gen af børnehaven. Dem har jeg i hvert fald mødt nogle af.



Og mange børnehaver har også særlige forløb for de ældste børn, så

de er bedre forberedt til skolestart.



For de børn, som ikke er klar til at starte i skole, bør forældrene gå i

dialog med kommunen.



For børns skolestart er en lokal beslutning.



Derfor er det også kommunalbestyrelsen, som afgør, om et barns

skolestart skal udsættes et år.



Jeg kan ikke svare på, om det giver mening pædagogisk og udvik-

lingsmæssigt, at der er forskel på hvor mange børn, der har fået udsat

skolestart i henholdsvis Vesthimmerland og Viborg.



For det første, fordi jeg ikke ved hvilke hensyn, der ligger til grund

for de konkrete afgørelser om udsat skolestart.



Og for det andet, fordi jeg ikke kender de enkelte børn og deres be-

hov.



Men det er jo ikke kun på det her område, at der er store kommunale

forskelle. Det er der jo med det kommunale selvstyre. Der er også

kæmpe forskelle på folkeskolen.



Jeg kan oplyse, at fra 2009 blev undervisningspligten udvidet, og

børnehaveklassen gjort obligatorisk. I den forbindelse blev reglerne

ændret, så skolepligten indtræder i det kalenderår, hvor barnet fylder

seks. Tidligere trådte undervisningspligten i kraft det år, barnet fyldte

syv år.



Den samlede andel af sene skolestartere er faldet siden 2009.



I 2009 var der i alt 14 procent sene skolestartere, og i 2017 var ande-

len faldet til syv procent.



Det er svært at give en entydig forklaring på, hvorfor der er sket det

fald.



Men faldet kan afspejle, at kommunerne har ændret praksis for udsat

skolestart i forbindelse med, at børnehaveklassen blev obligatorisk.



Da børnehaveklassen blev obligatorisk, tilkendegav man fra politisk

side, at fokus ikke skal være så meget på at gøre børn skoleparate,

men på at gøre skolen børneparat. Det var det, man sagde dengang i

den pågældende forligskreds.



Det kan også have haft betydning for udviklingen i andelen af sene

skolestartere.



Endelig fungerer børnehaveklassen som et overgangsår, der bygger

bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte un-

dervisning fra 1. klasse.



Folkeskoleloven lægger op til, at kommunen i

dialog

med forældrene

træffer en afgørelse, som tilgodeser barnets behov under de konkrete

omstændigheder.



Bestemmelsen om udsættelse af undervisningen til et år efter under-

visningspligtens indtræden forudsætter altid forældrenes samtykke,

men forældre har ikke noget ensidigt krav på udsættelse.



Afgørelsen træffes af kommunalbestyrelsen på grundlag af en indivi-

duel undersøgelse af elevens modenhed.



Dette blev

ikke

ændret i forbindelse med, at børnehaveklassen blev

obligatorisk i 2009, og det var således også før 2009 kommunalbe-

styrelsen, der besluttede, om et barn kunne skoleudsættes.



Det er således vigtigt at påpege, at forældrene aldrig har haft ret til at

beslutte, at deres barn skulle skoleudsættes til efter at undervisnings-

pligten er indtrådt. Det har ikke været tilfældet, så den kan vi aflive.



Debatten kan nemlig godt efterlade en med det modsatte indtryk.



Afgørelsen er lagt ud til de enkelte kommuner, og derfor er det ikke

overraskende, hvis praksis varierer på tværs af kommunerne.



Det kan der være fornuftige grunde til. Kommunerne er meget for-

skellige. De har simpelthen forskellig praksis

–

det ligger der i det

kommunale selvstyre.



Jeg vil gerne understrege, at man i kommunerne er forpligtet til

–

samarbejde med forældrene

–

at lave en konkret og individuel vurde-

ring i sager om udsat skolestart.



Kommunerne må ikke erstatte en konkret vurdering med en generel

regel om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at et barn kan

få udsat skolestart.



I regeringen mener vi, at det er fornuftigt, at der i de enkelte kommu-

ner er lokal frihed til at træffe afgørelse om skoleudsættelse.



Det gør vi ikke af hensyn til kommunernes økonomi, men fordi vi

mener, at det skaber de bedste forudsætninger for at gøre, hvad der er

bedst for det enkelte barn.



Det handler altid om, hvad der er bedst for barnet. Ikke, hvad der er

bedst for forældrene, skolen eller kommunen.



Jeg forventer naturligvis, at kommunerne lytter til forældrenes vurde-

ringer og bekymringer. Det er aldrig i hverken kommunens eller sko-

lernes interesse, at børn starter i skole, hvis de ikke er parate. Det kan

i sidste ende betyde, at de skal gå et år om.



Men det er heller ikke nogens interesse at holde børnene i børneha-

ven, hvis ikke de har godt af det.



Børnenes skolestart forudsætter en god overgang mellem dagtilbud

og skole.



De nuværende regler understøtter, at forældrene og det pædagogiske

personale i dagtilbud er i dialog om barnets udvikling og modenhed.



Reglerne bidrager også til, at der i dag er en god balance i forhold til

at sikre, at børns skolestart ikke udsættes uden grund, og at barnets

skolestart på den anden side kan udsættes, hvis der er behov for det.



Det er vigtigt, at der altid er en god balance mellem forældrenes øn-

sker og fagpersonernes vurdering af et barn. Som sagt, er det børne-

ne, det handler om.



Tak.