Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2049449_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 323 (Alm. del)
I brev af 29. marts 2019 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 323:
Ministeren bedes oplyse, hvordan følgende element i ”Aftale om bedre
veje til uddannelse og job” fra 2017 konkret er udmøntet: ”Aftalepartier-
ne er enige om, at ordblinde og lærere løbende skal have adgang til opda-
teret viden om brugen af den nyeste teknologi. Der udvikles og leveres
løbende videovejledninger om de nyeste it-hjælpemidler.”
(Side 34 i afta-
leteksten.)
Svar:
Udbudsmaterialet vedr. udbud af videovejledning og lignende materiale
om it-hjælpemidler til ordblinde elever og deres lærere forventes udar-
bejdet i juni 2019. På det tidspunkt forventes der at foreligge en afgørelse
af, hvem der har vundet udbuddet af it-hjælpemidler til ordblinde, bevæ-
gehæmmede og personer med psykiske og neurologiske vanskeligheder
og dermed en afklaring af hvilket sortiment af kompenserende software,
der skal udarbejdes vejledninger til. Det bemærkes, at Undervisningsmi-
nisteriet ikke kan svare på, hvornår videovejledninger og lignende mate-
riale foreligger, da det vil afhænge af tilbuddet fra den vindende leveran-
dør. Vejledningerne forventes at blive produceret hurtigst muligt og lø-
bende.
Generelt bemærkes, at en tidlig indsats for ordblinde elever kan sikres
ved, at der bliver stillet diagnostiske test og værktøjer til tidlig identifika-
tion til rådighed.
Der har tidligere manglet en fælles praksis for, hvordan man identificerer
elever med ordblindhed, hvilket har skabt unødvendige barrierer for ele-
ver og studerende på vejen gennem uddannelsessystemet. Under-
visningsministeriet har i de senere år taget en række skridt for at støtte
25. april 2019
Sagsnr.:19/05192
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvordan følgende konkret er udmøntet: Aftalepartierne er enige om, at ordblinde og lærere løbende skal have adgang til opdateret viden om brugen af den nyeste teknologi m.v.", til undervisningsministeren
kommunernes og skolernes indsatser i forhold til elever med ordblind-
hed.
I perioden 2015-2019 har Undervisningsministeriet lavet en række ind-
satser med fokus på ordblindhed i grundskolen:
Offentliggjort
Ordblindetesten
(som kan anvendes fra 3. kl. til voksen-
uddannelser) og
Ordblinderisikotesten
(som kan anvendes i børneha-
veklasse og 1. klasse).
Offentliggjort stort inspirationsmateriale på EMU.dk om indsatser
målrettet ordblinde elever i grundskolen.
Etableret
Ordblindenetværket
(et gratis digitalt netværk med ca. 3.500
fagpersoner, der arbejder med ordblinde elever, studerende og kur-
sister).
Indført retskrav på udredning af ordblindhed i folkeskolen.
Afholdt temadage, længere temaforløb og konferencer om ord-
blindhed i grundskolen for ca. 4.500 lærere, læsevejledere og læse-
konsulenter.
Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er en planlagt, målrettet og
fremadskridende undervisning, der har til formål at afhjælpe eller be-
grænse vanskelighederne og forbedre deltagerens muligheder for at klare
sig i sammenhænge, der kræver skriftlighed.
Undervisningen skal medvirke til at forbedre deltagerens muligheder for
at benytte kompenserende strategier og metoder, der øger deltagerens
mulighed for at fungere i beskæftigelse, uddannelse, samfundslivet og
privatlivet.
Gennem undervisningen udvikler deltageren sine funktionelle læse-, skri-
ve- og stavefærdigheder og færdigheder i at bruge kompenserende hjæl-
pemidler, herunder it-hjælpemidler.
OBU tilbydes kun under helt særlige forhold til unge under 25 år, som
aldersmæssigt er i målgruppen for FGU. Der er ikke i forhold til OBU
planlagt videovejledninger.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2