Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 300 (Alm. del):
I brev af 22. marts 2019 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Karina Adsbøl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 300:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt for en skole at sige til en
kommune, at der kan være brug for et andet tilbud til et barn, hvis skolen
ikke har de nødvendige kompetencer, viden m.m. til at imødekomme en
elevs udfordringer og behov, såfremt skolen vurderer, at den trods gen-
tagne forsøg hverken tilgodeser den enkelte elev eller resten af klassen,
eller skal der være inklusion for enhver pris?
Svar:
Inklusion for enhver pris er hverken regeringens politik eller i overens-
stemmelse med folkeskolelovgivningen.
Efter reglerne i folkeskolelovgivningen vil en skoleleder på baggrund af
en pædagogisk psykologisk vurdering kunne gå til kommunen og bede
om, at en elev bliver henvist til en specialskole eller specialklasse på en
anden skole, hvis elevens undervisningsmæssige behov ikke kan opfyldes
inden for rammerne af skolens almindelige undervisning.
Hvis en skoleleder vurderer, at en elev har behov for specialundervis-
ning, skal der udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering.
Formålet med den pædagogiske psykologiske vurdering er at belyse ele-
vens kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og foræl-
drene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning,
der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.
Den pædagogiske psykologiske vurdering skal således give skolelederen
et sagligt grundlag for at afgøre, om der er behov for, at eleven skal hen-
vises til specialundervisning og om den nærmere tilrettelæggelse af den
specialpædagogiske bistand.
2. april 2019
Sagsnr.:19/04776