Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2045047_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 293 (Alm. del):
I brev af 22. marts 2019 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 293:
”Vil ministeren, i forlængelse af offentliggørelsen af at målsætningen fra
trepartsaftalen fra 2016 om 2.100 flere praktikpladser i 2018 sammenlig-
net med 2016 er nået, redegøre for, hvor mange af de korte uddannelses-
aftaler på erhvervsuddannelsesområdet indgået i hhv. 2016 og 2018, der
er ”førstegangsaftaler”, forstået således at det er den første korte aftale,
som en elev indgår?”
Svar:
Ved opgørelsen af, om målsætningen fra trepartsaftalen er opnået, tæller
kun elevers første korte aftale på en given uddannelse. Alle de korte ud-
dannelsesaftaler, der tæller med i opgørelsen, er dermed per definition
elevernes første korte aftale på uddannelsen. Hvis en elev derimod skif-
ter til en anden erhvervsuddannelse, tæller en evt. ny kort uddannelsesaf-
tale på den nye uddannelse som første korte uddannelsesaftale. Det be-
tyder samtidig, at samme elev kan indgå mere end én gang i statistikken i
et år, såfremt vedkommende i løbet af året indgår flere korte uddannel-
sesaftaler på forskellige uddannelser.
Det er også muligt at opgøre alle korte uddannelsesaftaler, der blev ind-
gået i 2016 og 2018, og ikke kun elevers første korte aftale på en given
uddannelse. Samlet set blev der indgået 6.461 korte aftaler i 2016, hvoraf
5.215 eller 81 pct. var elevens første korte aftale på uddannelsen. I 2018
blev der indgået 7.985 korte aftaler, hvoraf 6.545 eller 82 pct. var elevens
første korte aftale på uddannelsen.
Da trepartsaftalens målsætning følger Undervisningsministeriets praktik-
pladsstatistik opgøres indfasningen således på baggrund af ovenstående
opgørelsesmetode. Således tæller alene ”førstegangsaftaler” med i basis-
året 2016 samt efterfølgende indfasningsår.
11. april 2019
Sagsnr.:19/04750
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, hvor mange af de korte uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelsesområdet indgået, til undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2