UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om, hvor mange ekstra lærere og pædagoger der årligt kan ansættes i folkeskolen ud fra provenuet på 371 mio. kr. ved en nedsættelse af koblingsprocenten til 71 pct., til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 285 (Alm. del):

I brev af 15. marts 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 285:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange ekstra lærere og pædagoger der årligt

kan ansættes i folkeskolen ud fra provenuet på 371 mio. kr. ved en ned-

sættelse af koblingsprocenten til 71 pct.? Det bedes oplyst i antal og i

årsværk samt opdelt på de to forskellige

faggrupper.”

Svar:

Som spørger også beskriver, skønnes det i Finansministeriets svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 63 (L 241) af 28. september 2018, at en

reduktion af koblingsprocenten til 71 pct. vil medføre et provenu på ca.

371 mio. kr. årligt.

Årslønnen for lærere i folkeskolen er i gennemsnit 521.232 kr. inkl. pen-

sion. Ved udvidelse af det kommunale personale er praksis desuden, at

der tillægges 20 pct. i overhead til administration, ledelse m.v. Derfor

forudsættes omkostningen ved et lærer-årsværk at være 625.478 kr. inkl.

overhead. Svarende til, at 371 mio. kr. årligt kan finansiere 593 lærer-

årsværk. En årsløn for pædagoger ansat i folkeskolen udgør i gennemsnit

428.135 kr. inkl. pension og 513.762 kr. inkl. overhead. Det svarer til, at

371 mio. kr. årligt kan finansiere 722 pædagog-årsværk. Lønudgifterne er

opgjort i 2019-pris- og lønniveau.

Under antagelse af, at lærere og pædagoger arbejder fuldtid, svarer antal-

let af ekstra lærere eller pædagoger, der årligt kan ansættes i folkeskolen,

til antal årsværk som opgjort i tabel 1.

12. april 2019

Sagsnr.:19/04292

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om, hvor mange ekstra lærere og pædagoger der årligt kan ansættes i folkeskolen ud fra provenuet på 371 mio. kr. ved en nedsættelse af koblingsprocenten til 71 pct., til undervisningsministeren

Tabel 1

Årsløn

Årsløn, 2019-pl

Lærere*

Pædagoger**

625.478 kr.

513.762 kr.

Antal

593

722

Årsværk

593

722

Udgift

371 mio. kr.

Anm.: Gennemsnitlige årslønninger inkl. pension.

* Lærerårslønnen omfatter ’Konsulenter, UUV, grundløn’, ’Lærere, grundløn’, ’Lærere, komb.løn’

og ’Lærere, personlig ordning’. Hertil er der medregnet 20 pct. overhead.

** Pædagogårslønnen

omfatter ’Ikke uddannede’, ’Komm. Inst., Kbh’, ’Personlig ordning, grund-

løn’, ’Pædagoger’ og ’Skolepædagoger’

ansat på skoler. Hertil er der medregnet 20 pct. overhead.

Kilde: KRL.dk og egne beregninger.

Der er tale om en beregningsteknisk vurdering af, hvor mange årsværk

der vil kunne ansættes af enten lærere eller pædagoger ved anvendelse af

371 mio. kr. årligt. Der er ingen automatisk sammenhæng mellem en

nedsættelse af koblingsprocenten til de frie grundskoler (statslige min-

dreudgifter) og et råderum til at ansætte mere personale i kommunerne

(kommunale merudgifter). Det vil således også afhænge af udviklingen i

kommunernes samlede økonomi, herunder de årlige økonomiaftaler mel-

lem stat og kommuner, samt lokalpolitiske prioriteringer.

Det skal bemærkes, at økonomien for de frie grundskoler følger udgifts-

udviklingen i folkeskolen. Hvis udgifterne til folkeskolen øges, øges sam-

tidig udgifterne til de frie grundskoler, fordi driftstilskuddet følger udgif-

ten pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere.

Det bemærkes endvidere, at en nedsættelse af koblingsprocenten fra 76

pct. til 71 pct. vil betyde, at driftstilskuddet til de frie grundskoler i 2019

reduceres fra 50.447 kr. til 47.453 kr. pr. årselev svarende til 2.994 kr.

Hvis det antages, at reduktionen i driftstilskuddet vil indebære en tilsva-

rende stigning i egenbetalingen pr. barn i en fri grundskole, vil det såle-

des ud fra en gennemsnitsbetragtning betyde en merbetaling på 2.994 kr.

årligt pr. barn. Merbetalingen vil komme i tillæg til den gennemsnitlige

egenbetaling i dag på ca. 16.000 kr. årligt pr. barn i en fri grundskole

En nedsættelse af koblingsprocenten vil således kunne medføre, at færre

forældre vil have råd til at lade deres børn gå i en fri grundskole. Det kan

flytte elever fra de frie grundskoler til folkeskolen. Da den gennemsnitli-

ge offentlige udgift pr. elev er lavere i de frie grundskoler end i folkesko-

Den gennemsnitlige egenbetaling er baseret på de frie grundskolers regnskabstal for

2017 og opregnet til 2019-prisniveau. Opgørelsen er eksklusiv betaling for skolefri-

tidsordning.

len, vil det give merudgifter for det offentlige og dermed også reducere

et potentielt frit råderum til ansættelse af mere personale.

Med venlig hilsen

Merete Riisager