Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2039158_0001.png
Ministeren
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 284 (Alm. del):
I brev af 13. marts 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 284:
Ministeren bedes bekræfte, at det er en korrekt forståelse af økonomino-
ten til orientering af Undervisningsudvalget af 10/8-18 (UNU alm. del -
bilag 151), at det er en økonomisk ulempe for den kommunale økonomi,
såfremt en elev vælger folkeskolen til frem for en privatskole, da den
nuværende tildelingsmodel betyder, at en kommunes gennemsnitlige
omkostninger til en folkeskoleelev er 65.305 kr. (2018-priser), mens
kommunen får 38.017 kr. (2018-priser) fra staten. Dermed koster det i
gennemsnit kommunerne 27.288 kr. pr. folkeskolelev. Til sammenligning
får privatskolerne tildelt 49.632 kr. pr. elev fra staten (2018-priser). Mini-
steren bedes forklare, hvilke justeringer i modellen vil kunne medføre en
udgiftsneutral model for den kommunale økonomi mellem privatskole-
og folkeskolevalget?
Svar:
Der redegøres indledningsvist for de gældende principper for finansie-
ring af kommunernes udgifter på folkeskoleområdet og af de frie grund-
skoler, som besvarelsen tager udgangspunkt i. Besvarelsen er ikke knyttet
op på den konkrete beskrivelse heraf i økonominoten til orientering af
Undervisningsudvalget.
Spørgsmålet bør ses i sammenhæng med UNU spm. 220 (alm. del), som
økonomi- og indenrigsministeren besvarede den 24. marts 2018.
Spørgsmål
220 lyder som følger: ”Vil ministeren fremsende en tabel,
der
viser, hvor meget kommunerne årligt har modtaget i bloktilskud pr. sko-
lesøgende barn i årene 2011-2017? Tabellen bedes endvidere angive,
hvor stor en andel af bloktilskuddet, der skulle tilbagebetales til staten pr.
elev, som følge af et elevskift fra en kommunal skole til en privatskole.”
2. april 2019
Sagsnr.:19/04168
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud, til undervisningsministeren
Af svaret på spørgsmål 220 fremgår bl.a. følgende om finansieringen af
kommunernes udgifter på folkeskoleområdet, som jeg kan henholde mig
til:
”Det kommunale
bloktilskud fastsættes således, at der er balance mellem
indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Hovedparten af bloktil-
skuddet i det enkelte år går til finansiering af landsudligningen samt ud-
ligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den
resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal.
Det samlede tilskuds- og udligningsbeløb til kommunerne indgår som et
generelt tilskud i kommunernes finansiering. Der foretages således ikke
en opdeling af finansieringen på de enkelte kommunale opgaveområder,
herunder til de kommunale opgaver på grundskoleområdet. Der er såle-
des ikke tale [om], at en bestemt del af det samlede tilskuds- og udlig-
ningsbeløb til den enkelte kommune er reserveret til finansieringen af de
kommunale opgaver på grundskoleområdet.
Finansieringen af kommunale opgaver gennem generelle tilskud betyder,
at det er op til kommunerne at prioritere midlerne i den konkrete opga-
vevaretagelse. Midlerne kan således også anvendes til finansiering af
kommuners udgifter til både folkeskole og bidrag for elever, der går på
privatskoler.”
Det betyder således, at ansvaret for finansieringen af kommunernes ud-
gifter på folkeskoleområdet ligger hos kommunerne.
Det følger heraf, at økonominoten til orientering af Undervisningsudval-
get ikke er retvisende på dette punkt.
For finansieringen af de frie grundskoler gælder, at den er delt mellem
stat og kommuner. Staten yder støtte til frie grundskoler med et driftstil-
skud pr. årselev, og kommunerne betaler et bidrag til staten pr. elev i frie
grundskoler med bopæl i kommunen. Det kommunale bidrag finansierer
en andel af statens udgifter til de frie grundskoler.
Det statslige driftstilskud pr. årselev i frie grundskoler udgjorde 49.632
kr. i 2018, og det kommunale bidrag pr. elev i frie grundskoler var 38.017
kr. i 2018.
Hvis en elev skifter fra en fri grundskole til folkeskolen, vil kommunen
således få en mindreudgift på 38.017 kr. svarende til det kommunale
bidrag til staten pr. elev i en fri grundskole. Derudover afhænger de øko-
nomiske konsekvenser af, hvordan en ekstra elev i folkeskolen påvirker
kommunens udgifter til folkeskolen.
2
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om de forskelle der er i folkeskolers og frie grundskolers statslige og kommunale tilskud, til undervisningsministeren
Hvis der er plads til eleven i en eksisterende klasse, vil der ikke være væ-
sentlige marginale merudgifter til folkeskolen. Hvis en ekstra elev i folke-
skolen derimod indebærer, at det er nødvendigt at opdele en eksisterende
klasse i to klasser, vil der være væsentlige merudgifter.
Dertil kommer, at der er stor spredning i kommunernes udgifter til fol-
keskolen pr. elev. Variationen i kommunernes udgiftsniveau betyder, at
der også af den årsag kan være stor forskel på, hvorledes en kommunes
økonomi påvirkes af et elevskift fra en fri grundskole til folkeskolen.
Som finansieringssystemet er i dag, har kommunerne således ansvaret for
finansieringen af folkeskoleområdet, og finansieringen af de frie grund-
skoler er delt mellem stat og kommuner. En udgiftsneutral finansie-
ringsmodel for den kommunale økonomi mellem privatskole- og folke-
skolevalget vil forudsætte, at finansieringen på folkeskoleområdet ændres
til en ordning med delt finansiering mellem staten og kommunerne. Der
vil således være tale om en grundlæggende anden finansieringsmodel og
ikke blot justeringer af en gældende model.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
3