Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 27 (Alm. del):
I brev af 29. oktober 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
En kvalitativ undersøgelse skulle være igangsat blandt elever, der har
afsluttet 1. del af en merkantil eux-uddannelse (detail, handel og kontor) i
2017. Undersøgelsen skulle bidrage til at skabe klarhed over, hvorfor
eleverne ikke er overgået til et merkantilt hovedforløb i det forventede
omfang. Vil ministeren oplyse om undersøgelsens status og eventuelle
foreløbige konklusioner?
Svar:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har inden sommeren 2018 igang-
sat en spørgeskemaundersøgelse blandt merkantile eux-elever, der er
optaget før august 2017, og som er ved at afslutte det studiekompetence-
givende forløb på en merkantil erhvervsuddannelse med eux, dvs. detail-
handelsuddannelsen, uddannelsen til eventkoordinator, finansuddannel-
sen, handelsuddannelsen og kontoruddannelsen med specialer.
Undersøgelsen belyser elevernes motivation for at vælge den merkantile
eux, deres tilfredshed med uddannelsen, samt deres planer efter det stu-
diekompetencegivende forløb.
Undersøgelsen blev færdiggjort i september, og den vil indgå i en samlet
opfølgning på merkantile eux-elevernes overgang til hovedforløbet. Den
samlede opfølgning vil udover ovennævnte undersøgelse indeholde en
datamæssig opfølgning samt en undersøgelse blandt praktikvirksomhe-
der, som er godkendt til at tage merkantile elever.
Undersøgelsen afventer således den datamæssige opfølgning og undersø-
gelsen blandt praktikvirksomheder, så de forelægges aftalekredsen samti-
digt primo december med henblik på en samlet drøftelse. Undervis-
ningsudvalget vil blive orienteret umiddelbart herefter.
9. november 2018
Sagsnr.:18/14094