Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2037344_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 269 (Alm. del):
I brev af 6. marts 2019 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 269:
Vil ministeren i forlængelse af sit svar af 10. december 2018 på UNU
alm. del - spm 68 kommentere Dansk Byggeris oplysninger om, at Ar-
bejdstilsynet fandt dårligt indeklima på hvert fjerde tilsynsbesøg på skoler
i 2018?
https://www.danskbyggeri.dk/nyheder-ogpresse/
nyheder/presse/2018/arbejdstilsynet-fandt-daarligt-indeklima-paa-
hvertfjerde-
besoeg/
Svar:
Et godt undervisningsmiljø er grundlaget for, at eleverne kan have en
tryg hverdag i skolen, hvor de kan udvikle sig fagligt. Det er kommunens
og skolelederens ansvar at sikre, at der er et godt undervisningsmiljø på
skolerne.
Tallene fra Arbejdstilsynet vidner om, at alt for mange skoler ikke lever
op til kravene om et godt indeklima. Det er ikke acceptabelt.
Tallene fra Arbejdstilsynet viser store geografiske forskelle. Det indike-
rer, at der kan være et potentiale i at dele de gode løsninger på kommu-
nalt niveau.
Undervisningsministeriet har fået udviklet et inspirationsmateriale til
kommuner og skoler i foråret 2018 for at sætte fokus på emnet og un-
derstøtte skolernes og kommunernes arbejde med indeklimaet.
Der er derudover flere projekter i gang, som kan hjælpe kommuner og
skoler med at få et godt indeklima. Realdania har i 2017samlet afsat en
bevilling på 28 mio. kr. til forbedringer af indeklimaet på skoler. Realda-
28. marts 2019
Sagsnr.:19/03713
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om at kommentere Dansk Byggeris oplysninger om, at Arbejdstilsynet fandt dårligt indeklima på hvert fjerde tilsynsbesøg på skoler i 2018, til undervisningsministeren
nia forventer at bruge midlerne inden udgangen af 2020. Herefter vil
behov for yderligere indsatser (og midler) blive vurderet.
Bevillingen skal bl.a. bruges på:
Udvikling af tekniske redskaber til skoler, f.eks. i forhold til ventila-
tion
Udvikling af redskaber der kan nudge skoler til konkrete løsninger
for at forbedre indeklimaet i det daglige
Afsøgning af mulighederne for at udvikle en frivillig indeklima-
mærkningsordning.
Realdania har i januar 2019 offentliggjort, at fonden har udvalgt i alt ni
projekter i 12 kommuner som pilotprojekter, der hver får op til 750.000
kroner til at arbejde med strategiske indeklimaplaner på kommunens
skoler igennem det næste år. Formålet er at få bedre overblik over inde-
klimaet i skolerne og prioritere de rigtige tiltag helt fra begyndelsen i for-
hold til indeklima, når skoler skal renoveres, ombygges eller opgraderes.
Hensigten er, at alle landets kommuner efterfølgende skal kunne udveks-
le tips og erfaringer, og at de strategiske indeklimaplaner kan udbredes til
alle landets kommuner.
Undervisningsministeriet følger dette arbejde tæt og vil bidrage til for-
midle gode erfaringer fra projekterne efterfølgende.
I forhold til en frivillig indeklimamærkningsordning så er Dansk Center
for Undervisningsmiljø (DCUM) i fuld gang med en forundersøgelse af
mulighederne på grundskoleområdet. Der er afholdt to workshops i fe-
bruar/marts 2019 med centrale aktører, og forundersøgelsen forventes
offentliggjort i maj 2019.
Undervisningsministeriet er endvidere løbende i dialog med DCUM om
understøttelse af kommunernes arbejde med indeklimaindsatser. DCUM
tilbyder kommunerne rådgivning, temadage, workshops, oplæg etc.
lokalt og nationalt
om indeklima.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2