Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2034167_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 266 (alm. del):
I brev af 28. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 266:
Hvad vil det koste at opretholde de nuværende VUC'er fremover?
Svar:
VUC'ernes situation og muligheden for at opretholde mindre afdelinger
afhænger i høj grad af elev- og kursistgrundlaget og prioriteringerne på
de enkelte VUC'er.
Med
Aftale om bedre veje til uddannelse og job fra august 2018
besluttede et
bredt flertal i Folketinget at oprette forberedende grunduddannelse
(FGU) for unge under 25 år. En konsekvens af aftalen er, at en del af
VUC'ernes aktivitet fra 1. august 2019 overgår til de nye FGU-
institutioner, ligesom VUC’erne skal udspalte aktiver og passiver mv. til
FGU-institutionerne. Det betyder, at VUC'erne vil skulle tilpasse sig, og
at der kan være VUC-afdelinger, hvor antallet af elever bliver relativt lavt.
De nærmere
forhold vedrørende VUC’ernes omkostninger på kort såvel
som på langt sigt vil også afhænge af de aftaler vedrørende udspaltningen
af aktiver og passiver mv., som FGU-institutioner
og VUC’er skal indgå
og indsende til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest 1. april
2019.
Det er op til det enkelte VUC at afgøre, hvordan det vil gennemføre
tilpasningerne. I den forbindelse er det også op til det enkelte VUC at
vurdere, hvorvidt der er et elev- og kursistgrundlag, som betyder, at det
både økonomisk og fagligt giver mening at opretholde specifikke lokale
udbud.
Overblikket over konsekvenserne af overdragelsen af aktiver og passiver
mv. fra VUC’erne til FGU-institutionerne
kan først tilvejebringes, når
22. marts 2019
Sagsnr.:19/03334
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om hvad det vil koste at opretholde de nuværende VUC´er fremover, til undervisningsministeren
2034167_0002.png
ministeriet senest 1. april har modtaget alle udspaltningsplaner- og rede-
gørelser. Derudover afventer en samlet vurdering af VUC'ernes behov
også, at institutionerne senest 1. maj sender deres ansøgninger om tilpas-
ningsmidlerne afsat i FGU-aftalen
Der i FGU-aftalen afsat i alt 60 mio. kr. (2017-pl) til VUC'er, som efter
udspaltningen af aktivitet til FGU-institutionerne har betydelige tilpas-
ningsbehov for at kunne opretholde udbud i yderområder. Kriterier og
procedure for udmøntningen af tilpasningsmidlerne er tiltrådt af FGU-
aftalekredsen og er meldt ud til sektoren via Undervisningsministeriets
hjemmeside.
For nærmere information om institutionernes udspaltningsplaner- og
redegørelser samt tilvejebringelsen af et samlet overblik over, hvilke insti-
tutioner der er eller kunne være på vej til at blive nødlidende, henvises til
mit svar på UNU spørgsmål 268 (alm. del)
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2