Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Samråd i Undervisningsudvalget
Svar på spørgsmål Æ og Ø
Undervisningsudvalget
Undervisningsudvalget
15 min.
Tirsdag d. 26. februar 2019 kl. 14.00-15.00 i Folketinget
1
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. februar 2019, til undervisningsministeren
2024792_0002.png
Disposition
1. Indledning
2. Svar på spørgsmål Ø
3. Svar på spørgsmål Æ
1. Indledning
Mange tak for ordet og tak for indkaldelsen. Vi har jo også drøftelser om både
VUC og FGU på interne møder i de forskellige aftalekredse, men det skal ikke
afholde os fra også at afholde denne slags åbne samråd. Det fine ved dem er, at
så kan man også følge med i vores forskellige diskussioner ude bag skærmene.
Og det synes jeg sådan set er konstruktivt.
Tak for ordet. Dagens spørgsmål handler om VUC, og det er en opfølgning på
det samråd, der blev afholdt 29. januar.
Og jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at det er vigtigt for mig, at vi i Dan-
mark har et bredt og stærkt udbud af uddannelser af høj kvalitet, og at alle be-
folkningsgrupper i by og på land skal have adgang til uddannelse inden for en
rimelig afstand.
Jeg er også meget optaget af, at vi som samfund har et velfungerende voksen-
og efteruddannelsessystem.
Udgangspunktet for mine svar er ligesom sidst, at jeg mener, det er vigtigt, at
vi husker, at VUC som institutionstype er statsligt selvejende.
Det indebærer et betydeligt lokalt ansvar for at tilrettelægge og gennemføre
uddannelsesaktiviteten på en hensigtsmæssig måde.
Og det giver mig som minister en principielt vigtig armslængde til de beslut-
ninger, der træffes lokalt af kompetente og ansvarlige bestyrelser og ledelser på
de enkelte institutioner.
Ligesom sidst vil jeg gerne understrege, at den udvikling, som VUC-sektoren
står over for, skal ses i lyset af den FGU-aftale, som et meget bredt flertal i
Folketinget står for.
Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at skabe et helt nyt uddannelsestil-
bud til en målgruppe, som har behov for en mere sammenhængende indsats og
et bedre uddannelsestilbud på nye og selvstændige institutioner.
2
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. februar 2019, til undervisningsministeren
De to spørgsmål, I har stillet mig, er ikke nogen, man sådan lige besvarer på et
par minutter. Der er mange overvejelser, og der er mange lag at forholde sig til.
Jeg begynder med spørgsmål Ø om VUC på Langeland, fordi det ligger i natur-
lig forlængelse af drøftelserne på sidste samråd.
2. Svar på spørgsmål Ø
Spørgsmål Ø lyder:
Anerkender regeringen, at HF & VUC Fyns nedlægning af
undervisningsstedet på Langeland er et problem for lokalsamfundet, der mister
sin uddannelsesinstitution, i forhold til både fraflytning og samlet uddannel-
sesniveau, og mener regeringen ikke, at det er prisen værd at opretholde et ud-
dannelsestilbud på Langeland af den ene eller anden slags?
I udgangspunktet er det aldrig en god nyhed, når en skole eller et uddannelses-
tilbud i et lokalsamfund lukker. Jeg kan sagtens forstå, at det skaber frustratio-
ner og fremkalder en følelse af, at man mister noget, der er værdifuldt for den
enkelte og for det samfund, som bliver berørt.
En uddannelsesinstitution har stor betydning for et lokalsamfund, og det gælder
også VUC-afdelingen på Langeland. Derfor får den planlagte lukning af afde-
lingen selvfølgelig også konsekvenser for indbyggerne på Langeland.
Men jeg bliver også nødt til at sige, at det er bestyrelsen for HF & VUC Fyn,
som har truffet beslutningen om at lukke afdelingen på Langeland.
Jeg har som undervisningsminister tillid til, at bestyrelsen har truffet den be-
slutning, der er nødvendig i forhold til den samlede opgave, som bestyrelsen
varetager.
Af den grund vil jeg heller
ikke forholde mig til, om det er ”prisen værd at op-
retholde et uddannelsestilbud på Langeland af den ene eller anden slags”, jf.
det stillede spørgsmål.
Den overvejelse har bestyrelsen allerede forholdt sig til, og jeg ser det ikke
som min opgave at søge at påvirke den beslutning om en lukning, som besty-
relsen har taget, så længe reglerne bliver overholdt.
Det er dog til gengæld min opgave at sikre, at HF & VUC Fyn med den plan-
lagte lukning af afdelingen på Langeland også fortsat kan garantere den for-
nødne uddannelsesdækning.
3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. februar 2019, til undervisningsministeren
Afstanden til et alment undervisningstilbud skal normalt holde sig inden for 75
minutter med offentlig transport eller inden for en afstand på 30 km ad offent-
lig vej.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet undersøger i øjeblikket disse forhold.
Vi skal selvfølgelig kunne sikre den uddannelsesdækning, som er fastsat i be-
kendtgørelserne for de enkelte uddannelser.
Jeg har derudover to forslag til, hvordan vi på nationalt niveau kan håndtere
spørgsmålet om VUC-udbud i tyndt befolkede områder
herunder på Lange-
land.
På den korte bane er der puljen på 60 millioner kroner, som i forbindelse med
FGU-aftalen blev afsat i årene 2019-2021 til VUC'er, som ikke fra den ene dag
til den anden kan tilpasse deres udgifter til et nyt aktivitetsniveau.
Jeg er glad for, at vi nu kan få puljen i spil. I sidste uge tog vi hul på drøftelsen
i FGU-aftalekredsen af kriterierne for udmøntning af puljemidlerne. I aften
fortsætter vi disse drøftelser med henblik på at nå til enighed om dette spørgs-
mål.
Når kriterierne er godkendt i aftalekredsen, vil de blive udmeldt med henblik
på, at institutionerne kan indgive ansøgninger.
Vi er dog nødt til at kende det samlede udfordringsbillede, som udspaltninger-
ne fra VUC til FGU giver anledning til, før der kan tages endelig stilling til den
konkrete udmøntning af midler.
På den lidt længere bane vil jeg ligesom sidst henvise til regeringens udspil
Mod på livet
Vejene til uddannelse og job.
Med dette ambitiøse udspil har vi foreslået, at der gennemføres en 'tempera-
turmåling' af institutionsstrukturen. Dette indebærer, at vi blandt andet skal af-
dække aktivitetsudviklingen og søgemønstre i hele landet
på VUC’er, er-
hvervsskoler og almene gymnasier.
Denne temperaturmåling skal være med til at sikre, at vi har den viden, der skal
til for løbende og fra centralt hold at fremme en bred geografisk uddannelses-
dækning.
Derudover vil regeringen også sætte gang i et eftersyn af taxameter- og til-
skudssystemet, som blandt andet skal afdække, om det nuværende system un-
derstøtter den rette balance mellem kvalitet, aktivitet, effektivitet og geografisk
nærhed.
4
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. februar 2019, til undervisningsministeren
Jeg mener, at vi med det nævnte udspil tager spørgsmålet om institutioner og
deres bæredygtighed meget alvorligt. Samtidig har vi med udspillet sat fokus
på, hvordan vi fremadrettet kan sikre en bred uddannelsesdækning i hele Dan-
mark.
3. Svar på spørgsmål Æ
Spørgsmål Æ lyder:
Hvad er regeringens holdning til fremtiden for VUC?
Det stillede spørgsmål giver anledning til en række forskellige overvejelser.
I forbindelse med etableringen af FGU har vi været omhyggelige i forhold til at
analysere de afledte konsekvenser.
Derfor ved vi også, at
FGU forventes at betyde, at VUC’s samlede aktivitet
vil
falde
om end VUC-sektoren selv vurderer, at faldet vil blive mindre end det
forudsatte i FGU-aftalen.
Sådan en aktivitetsnedgang er ikke nødvendigvis nogen nem øvelse, og den
kan udløse en del usikkerhed.
Jeg har dog tillid til, at sektoren kan løfte denne opgave. VUC’erne har
således
oplevet en stor aktivitetsstigning i de seneste 10 år.
VUC-sektoren har dermed også et rigtig godt udgangspunkt for at håndtere den
aktivitetsnedgang, som nu tegner sig.
Nogle VUC’er har det svært, men VUC’s
fremtid er ikke som sådan truet.
Der er ingen tvivl om, at VUC løfter en vigtig uddannelsespolitisk opgave.
Voksne kan gennem forskellige uddannelser dygtiggøre sig på VUC. VUC har
udviklet gode tilbud, der er målrettet de grupper i vores samfund, som typisk
skal have et ”brush up”
for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet
eller komme videre i uddannelse.
Vi har også i fremtiden stærkt brug for, at voksne løbende kan uddanne sig, og
at opkvalificering er noget, vi helt naturligt har fokus på.
Det er også en erkendelse, som er meget tydelig oven på afslutningen af arbej-
det i Disruptionrådet, hvor vi bl.a. drøftede, hvor vigtigt det er med løbende
mulighed for opkvalificering og videre uddannelse.
5
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. februar 2019, til undervisningsministeren
2024792_0006.png
I forhold til
VUC’s enkeltfagstilbud i form af avu og hf-enkeltfag
hæfter jeg
mig ved, at disse to uddannelser gennem en tiårig periode har udviklet sig fra at
være et enkeltfagstilbud til voksne i beskæftigelse, til i praksis i langt højere
grad at være fuldtidsuddannelser for personer under 30 år, der modtager SU.
Der er tale om en meget markant udvikling. 19 procent af hf-
enkeltfagskursisterne over 25 år var i skoleåret 2009/2010 fuldtidskursister.
Denne andel var i 2016/2017 steget til 64 procent.
For avu’s vedkommende kan man for
eksempel se, at tre procent af avu-
kursisterne over 25 år i 2009/2010 var kursister på fuld tid og dermed SU-
modtagere. Denne andel var i 2016/2017 steget til 70 procent.
Hvilke faktorer har været bestemmende for denne udvikling?
Noget skyldes givetvis, at erhvervsuddannelsesreformen med indførelsen af
bl.a. adgangskrav har ændret på nogle forhold. Andet skyldes sandsynligvis re-
former i beskæftigelsessystemet, der har flyttet unge under 30 år fra passiv for-
sørgelse til uddannelse.
Drejningen mod fuldtidsuddannelse, som VUC har oplevet de seneste ti år, har
sikkert sine gode grunde. Men denne udvikling efterlader mig også med et øn-
ske om at komme et spadestik dybere
både i forhold til avu og hf-enkeltfag:
Hvad er der i det hele taget brug for, når vi taler om voksne? For den enkelte?
Og for samfundet?
Jeg er opmærksom på, at VUC’erne også
har foreslået, at der ses på en fornyel-
se af avu. Det er jeg åben over for. Jeg mener dog, at en fornyelse af avu skal
ses i sammenhæng med de udviklingstendenser i VUC’s samlede enkeltfagstil-
bud, som jeg lige har nævnt.
Herudover ligger potentialerne for VUC blandt andet i forhold til VEU-
trepartsaftalen og det store fokus på basale færdigheder
Regeringen indgik i oktober 2017 en ambitiøs trepartsaftale med arbejdsmar-
kedets parter om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.
I denne aftale spiller de basale færdigheder en væsentlig rolle, og det fremgår,
at der skal ske et markant løft af den voksne befolknings basale færdigheder for
at kunne honorere fremtidens kompetencekrav.
Gode basale færdigheder er en vigtig forudsætning for mere fagligt specialise-
ret kompetenceudvikling, for eksempel i form af AMU-kurser, men det er også
væsentligt, når det handler om videregående VEU, for eksempel akademiud-
dannelser.
6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. februar 2019, til undervisningsministeren
Dokumentationen for, at vi i Danmark har en stor udfordring i forhold til voks-
nes basale færdigheder
læsning, skrivning, regning og brug af it
har vi fra
OECD’s
grundige PIAAC-undersøgelse.
Der er et stort uudnyttet potentiale i forhold til at motivere flere til at få et
stærkere alment fundament. Derfor skal vi fortsat sætte uddannelsesmuligheder
for voksne højt på dagsordenen.
PIAAC viser i hvert fald, at den voksne befolkning har behov for et løft, når
det gælder de grundlæggende færdigheder.
Dette kalder på en øget aktivitet, og jeg ser her for mig, at VUC med sin særli-
ge ekspertise på dette område i endnu højere grad end i dag skal kunne appelle-
re til gruppen af beskæftigede voksne.
Jeg glæder mig derfor også over, at det med trepartsaftalen er lykkedes os at
udvide fagrækken for Forberedende Voksenundervisning (FVU) med de to
virksomhedsrettede fag FVU-digital og FVU-engelsk, som VUC har kunnet
udbyde siden 1. januar.
Jeg er også meget tilfreds med, at vi i aftalen satte satsen for Statens Voksen-
uddannelsesstøtte (SVU) op til 100 procent ved deltagelse i FVU og ordblinde-
undervisning.
Voksenuddannelse vil være et væsentligt uddannelsespolitisk område i de
kommende år, hvor vi har brug for, at mange bidrager med løsninger, der frem
for alt bør være fleksible. Det er ikke kun en sag for VUC og de øvrige uddan-
nelsessektorer. Arbejdsmarkedets parter spiller også en helt central rolle her.
Opsummerende kan man sige:
VUC’ernes opgave på området for
avu vil grundlæggende ændre sig med
etableringen af FGU’en.
Karakteren af den almene voksenuddannelse (både i form af avu og HF-
enkeltfag) har ændret sig markant i de senere år i retning af mere fuldtids-
uddannelse.
VUC’erne har med trepartsaftalen fået nye muligheder
i form af nye fag på
FVU og bedre støttemuligheder til medarbejdere i beskæftigelse.
Disse tendenser og konsekvenserne heraf har vi behov for at få fuldt afdækket.
Det er vigtigt, at vi får tænkt os godt om, inden vi kaster os ud i store foran-
dringer.
7
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. februar 2019, til undervisningsministeren
Derfor vil regeringen tage initiativ til at igangsætte et grundigt eftersyn af al-
men voksenuddannelse i form af avu og hf-enkeltfag.
Dette eftersyn vil bl.a. ske i tæt dialog med sektoren, herunder med afsæt i det
forslag omkring almen voksenuddannelse, som VUC-sektoren har udformet i
efteråret 2018.
Ambitionen er, at det samlede eftersyn kan afsluttes i efteråret 2019. Så må vi
til den tid tage stilling til, om der er brug for ændringer af den måde, vi i dag
har indrettet rammerne for den almene voksenuddannelse i form af avu og hf-
enkeltfag.
Så det var den lange version. Men det er klart, at sådan nogle interessante, åbne
spørgsmål kræver altså også, at vi udfolder de tanker, vi har gjort os i regerin-
gen.
Tak for ordet.
8