Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 13223459
I brev af 26. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 262
”Ministeren
bedes redegøre for driftsproblemer med ministeriets hjem-
meside www.netproever.dk, herunder særligt i forbindelse med øget tra-
fik. Samtidig bedes ministeren redegøre for, om ministeren mener, det er
rimeligt, at elever oplever udfordringer ved brug af www.netproever.dk i
forbindelse med eksempelvis upload af opgaver med tidsfrister eller of-
fentliggørelse af problemformuleringer ifm. SSO- og SRP-opgaver.”
Svar:
Netprøver er Undervisningsministeriets digitale prøveafviklingssystem,
som anvendes ved alle centralt stillede skriftlige prøver, studieretnings-
projekter (SRP) og større skriftlig opgaver (SSO) på de gymnasiale ud-
dannelser.
Censorerne og institutionerne evaluerer hvert år prøveafviklingen med
Netprøver, og resultatet har hvert år været meget positivt. Den seneste
evaluering blev foretaget umiddelbart efter sommerterminen 2018. Eva-
lueringen viser, at samlet set 97,5 % af censorerne fandt, at Netprøver er
nemt at bruge, og at samlet set 99,3 % af institutionerne fandt, at prøve-
afviklingen i Netprøver forløb tilfredsstillende. Censorerne og institutio-
nerne er således generelt meget tilfredse med Netprøver.
Det er naturligvis mindst lige så vigtigt, at eleverne også oplever prøveaf-
viklingen i Netprøver, herunder aflevering af de store opgaver, som til-
fredsstillende. At dømme fra tilbagemeldingerne fra institutionerne er
dette heldigvis også det generelle billede.
Der er hvert år de sidste tre dage op mod juleferien stor aktivitet på Net-
prøver. I 2018 var der mere end 40.000 elever, som afleverede deres
SSO- og SRP-opgaver i Netprøver de tre sidste dage før jul.
26. marts 2019
Sagsnr.:19/03163