Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 258 (Alm. del):
I brev af 22. februar 2019 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 258:
”Vil
ministeren redegøre for, om de gymnasiale uddannelsers økonomi
påvirkes negativt af stigende lønninger som følge af seneste overens-
komstaftaler fra 2018 eller om de gymnasiale uddannelser kompenseres
for de ændrede lønudgifter, herunder forklare mekanismen og angive i
hvilken grad, justeringen finder sted, angivet i procent og mio. kr.?”
Svar:
Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK18) blev der aftalt generel-
le lønstigninger ved en forhøjelse af procentreguleringen over en årrække
fra 1. april 2018 til 1. februar 2021.
Først og fremmest vil jeg understrege, at de gymnasiale institutioner,
ligesom de øvrige statslige institutioner, kompenseres for pris- og løn-
stigningerne i samfundet
–
herunder lønudviklingen som følge af OK18.
De gymnasiale institutioners økonomi vil derfor ikke blive påvirket nega-
tivt af lønstigningerne som følge af den seneste overenskomstaftale.
Kompensationen for pris- og lønstigninger sker via de gymnasiale insti-
tutioners takster på finansloven. Disse takster justeres hvert år med ud-
gangspunkt i det seneste estimat for den forventede pris- og lønudvikling
i det kommende år. Finansministeriet udarbejder hvert år et estimat for
pris- og lønudviklingen på finansloven på baggrund af Økonomisk Re-
degørelse.
På finansloven for 2019 er det forudsat, at det generelle pris- og lønni-
veau vil stige med 1,8 pct. fra 2018 til 2019. Dette medførte konkret, at
de gymnasiale institutioners samlede bevilling på finansloven blev opju-
steret med 80-73 mio. kr. årligt i 2019-2022.
14. marts 2019
Sagsnr.:19/02979