UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: MFU spm. om gymnasier i tyndt befolkede områder, økonomisk set er stillet bedre i 2019, 2020, 2021 og 2022 sammenlignet med 2016, 2017 og 2018, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 259 (Alm. del):

I brev af 22. februar 2019 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af

udvalget (MFU) Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) stillet

mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 259:

"Vil ministeren redegøre for, om gymnasier i tyndt befolkede områder, jf.

definition i Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Finansloven

for 2019 (30. november 2018), økonomisk set er stillet bedre i 2019,

2020, 2021 og 2022 sammenlignet med 2016, 2017 og 2018, når der tages

højde for omprioriteringsbidrag, særlig pulje til gymnasier i tyndt befol-

kede områder og stigende lønudgifter som følge af overenskomstaftaler-

ne fra 2018?"

Svar:

I spørgsmålet refereres til Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti

og finansloven for 2019, i hvilken det fremgår, at gymnasier, der er beret-

tiget til at modtage udkantstilskud i perioden 2019-2022, i tillæg til ud-

kantstilskuddet vil modtage yderligere 0,5 mio. kr. årligt.

Mit svar på spørgsmålet tager således udgangspunkt i de gymnasier, der i

2019 er omfattet af denne aftale. Der er tale om 21 gymnasier.

Jeg har i min besvarelse lagt til grund, at der ønskes en opgørelse, der

viser tilskudsniveauet for de pågældende gymnasier i 2016-2018, og hvor-

ledes dette tilskudsniveau kan forventes at se ud i 2019-2022, hvis man

indregner 1) virkningen af omprioriteringsbidraget, 2) den midlertidige

forhøjelse af udkantstilskuddet samt 3) tager højde for konsekvenserne

af forventningen om stigende lønudgifter som følge af overenskomstaf-

talerne fra 2018.

For så vidt angår det tredje punkt om stigende lønudgifter, så gælder det

forhold, at gymnasierne, ligesom de øvrige statslige institutioner, kom-

penseres som følge af pris- og lønstigningerne i samfundet

–

herunder

14. marts 2019

Sagsnr.:19/02980

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: MFU spm. om gymnasier i tyndt befolkede områder, økonomisk set er stillet bedre i 2019, 2020, 2021 og 2022 sammenlignet med 2016, 2017 og 2018, til undervisningsministeren

lønudviklingen som følge af OK18. Gymnasiernes økonomi vil derfor

ikke blive påvirket negativt af lønstigningerne som følge af den seneste

overenskomstaftale.

Kompensationen af gymnasierne sker via deres takster på finansloven.

Disse takster justeres på finansloven hvert år, for at tage højde for det

seneste estimat for den forventede pris- og lønudvikling det kommende

år.

Finansministeriet udarbejder et estimat for pris- og lønudviklingen på

finansloven på baggrund af Økonomisk Redegørelse i maj måned.

På finansloven for 2019 er det forudsat, at det generelle pris- og lønni-

veau vil stige med 1,8 pct. fra 2018 til 2019. Dette medførte rent konkret,

at gymnasiernes samlede bevilling på finansloven blev opjusteret med 73-

80 mio. kr. årligt i 2019-2022.

Når finanslovsforslaget for 2020 skal udarbejdes, vil der ligeledes blive

taget højde for, at pris- og lønniveauet for 2020 forventeligt vil være hø-

jere end i 2019. Gymnasiernes økonomi vil blive kompenseret herfor på

finansloven via en justering af deres takster.

Jf. ovenstående indgår konsekvenserne af stigende lønudgifter derfor

ikke i beregningen og i tabellen nedenfor.

I Tabel 1 er der for årene 2016-2018 oplyst de samlede tilskud, som mi-

nisteriet har udbetalt til hver institution. For år 2019-2022 vises et esti-

mat for hver institutions samlede tilskud, når der tages højde for omprio-

riteringsbidraget og den midlertidige forhøjelse af udkantstilskuddet.

Dette estimat bygger på en beregningsteknisk fremskrivning. I beregnin-

gerne for 2019-2022 tages der udgangspunkt i hver institutions samlede

tilskud i 2018, som udgør senest kendte regnskabstal, hvorfor dette til-

skudsniveau vurderes at være det bedste skøn for det niveau af tilskud,

som institutionen alt andet lige forventes at ligge på i de kommende år.

Om omprioriteringsbidraget

Det bemærkes, at det generelt ikke er muligt at opgøre de præcise frem-

adrettede konsekvenser af omprioriteringsbidraget på institutionsniveau.

Det skyldes, at den enkelte institutions tilskud som følge af taxameter-

princippet afhænger af sammensætningen af uddannelsesaktiviteten på

den enkelte institution og tilhørende takster på de enkelte uddannelser i

de enkelte finansår. Ministeriets budgettering på finanslovene foregår

således på uddannelsesniveau og ikke på institutionsniveau.

I forhold til de fremadrettede konsekvenser er der ikke taget hensyn til

ændringer i uddannelsesmix, udbud, aktivitetsfremskrivninger, takstjuste-

ringer, øvrige effektiviseringer (statens indkøbsprogram mv.), ressource-

tilførelser m.v. som følge af politiske aftaler, udover de ovenfor nævnte

faktorer. Det skal derfor understreges, at konsekvenserne af ompriorite-

ringsbidraget vil ændre sig, såfremt den enkelte institution oplever æn-

dringer i aktivitet, uddannelsesmix m.v.

Det betyder, at der i beregningerne indgår en beregningsteknisk opgørel-

se af konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på institutionsniveau.

De faktiske konsekvenser af omprioriteringsbidraget vil, hvis eksempel-

vis aktiviteten eller uddannelsessammensætningen på den enkelte institu-

tion ændrer sig, komme til at se anderledes ud.

Om det forhøjede udkantstilskud

I beregningen er hver institutions forventede tilskudsniveau opjusteret

med 0,5 mio. kr. i årene 2019-2022, fordi disse institutioner forventes at

være berettiget til udkantstilskud og dermed også den midlertidige forhø-

jelse heraf. Det kan dog ikke garanteres, at samtlige institutioner vil op-

fylde kriterierne for at modtage udkantstilskud helt indtil 2022, herunder

fordi en institution ikke må have mere end 430 stx-årselever for at kunne

modtage det.

Samlet set er nedenstående tabel således af beregningsteknisk karakter,

og skal derfor tages med forbehold.

Tabel 1

Fremskrivning af tilskud til gymnasier i udkanten i 2019-2022 hvor der tages højde for omprioriteringsbidrag og forhøjet

udkantstilskud

Mio. kr. 2019pl

2016

2017

2018

2019

(estimeret)

2020

(estimeret)

2021

(estimeret)

2022

(estimeret)

Institution

Frederikssund Gymnasium

Frederiksværk Gymnasium og HF

Rønde Gymnasium

Lemvig Gymnasium

Odsherreds Gymnasium

Midtsjællands Gymnasium

Maribo Gymnasium

Nakskov Gymnasium og HF

Faaborg Gymnasium

Grindsted Gymnasium & HF

Vejen Gymnasium og HF

Tørring Gymnasium

Ringkjøbing Gymnasium

Struer Statsgymnasium

Grenaa Gymnasium

Vestjysk Gymnasium Tarm

49,1

43,1

37,9

43,7

40,5

72,1

35,6

33,9

32,6

47,4

44,0

36,4

37,6

68,9

63,5

46,7

43,9

39,2

34,5

40,5

37,7

67,9

32,4

35,0

29,3

40,7

42,2

35,2

34,2

66,0

57,8

44,1

41,3

37,7

33,1

39,4

35,5

65,9

29,9

37,3

25,9

38,9

42,8

34,6

32,1

61,4

54,1

40,4

40,9

37,5

32,9

39,2

35,3

65,1

29,8

37,0

25,9

38,6

42,4

34,4

32,0

60,8

53,5

40,1

40,6

37,2

32,8

38,9

35,1

64,3

29,7

36,8

25,9

38,3

42,1

34,2

31,8

60,2

53,0

39,8

40,3

37,0

32,6

38,7

34,9

63,5

29,6

36,5

25,9

38,1

41,7

34,0

31,7

59,7

52,4

39,5

40,0

36,7

32,5

38,6

34,7

62,7

29,5

36,3

25,8

37,8

41,4

33,8

31,6

59,2

51,9

39,2

Bjerringbro Gymnasium

Morsø Gymnasium

Brønderslev Gymnasium og HF

Fjerritslev Gymnasium

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

34,0

35,7

41,0

33,8

47,9

32,2

32,8

39,4

30,8

44,2

28,3

30,2

39,1

29,1

43,4

28,2

30,1

38,8

29,0

43,1

28,2

30,0

38,5

28,9

42,7

28,1

29,9

38,2

28,8

42,4

28,0

29,8

38,0

28,7

42,0

Kilde: Undervisningsministeriets tilskudsdata

Med venlig hilsen

Merete Riisager