Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Undervisningsudvalget
Christiansborg
20. marts 2019
Sagsnr.:19/02851
Svar på spørgsmål 256 (Alm. del):
I brev af 21. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 256:
Vil ministeren oplyse den samlede stigning i statsstøtten for perioden
2015-2018 for privatskoler, hvor forældrenes gennemsnitlige disponible
indkomst er højest? Dette bedes opgjort for de 10, 15, 20 og 25 privat-
skoler, hvor forældreindkomsten er højest. Der henvises i den forbindel-
se til beregningsmetoden nævnt i Ugebrevet A4’s artikel 15/5-18: ”Rige
forældre til skolebørn stikker af fra resten”.
Svar:
Undervisningsministeriet forstår spørgsmålet sådan, at
Ugebrevet A4’s
oplysninger om den gennemsnitlige forældreindkomst på de frie grund-
skoler ønskes lagt til grund for besvarelsen af spørgsmålet. De frie
grundskoler, som indgår i beregningsgrundlaget bag denne besvarelse, er
således udvalgt på grundlag af Ugebrevets tal for forældrenes gennem-
snitlige disponible indkomst på de enkelte skoler. Ministeriet har ikke
selv vurderet eller genberegnet denne opgørelse.
Stigningen i samlet statstilskud til de fire interval-grupper af frie grund-
skoler afhænger af udviklingen i tilskud pr. elev og antallet af elever på
skolerne.
Indledningsvist er derfor i nedenstående tabel 1 vist udviklingen i det
gennemsnitlige statstilskud pr. årselev i perioden 2015-2017 for de 10,
15, 20 og 25 frie grundskoler, hvor forældrenes gennemsnitlige disponib-
le indkomst er højest.