UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om ændringer i rapporten fra foreløbigt udkast til rapport, lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside og til den endelige rapport, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 254 (Alm. del):

I brev af 20. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdele-

ne Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 254:

Det fremgår bl.a. af ministeriets nyhed af 9/1-19,

at ”Frem mod offent-

liggørelse blev rapporten færdigredigeret efter vanlig praksis. Det indebar

konkret, at rapporten blev opdateret med de nyeste tal på området og

gennemgik en sidste faglig høring hos Danmarks Statistik. Noget af den

faglige dialog gav anledning til at skrive nogle forbehold tydeligere frem

for ikke at give anledning til unødige misforståelser.”

Vil ministeren sende udvalget en oversigt over ændringer i rapporten fra

foreløbigt udkast til rapport, dateret oktober 2018, lagt på Under-

visningsministeriets hjemmeside 17/12-18 og til den endelige rapport?

Ministeren bedes herunder angive kilder og baggrund for de enkelte æn-

dringer.

Svar:

Jeg vil indledningsvist gerne slå fast

–

som jeg også gjorde i forbindelse

med samrådet om ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse”

- at det var en fejl, at der blev lagt et

udkast

af analysen på

ministeriets hjemmeside i stedet for den

endelige

version. Det har Under-

visningsministeriet også beklaget.

Som det fremgår af ministeriets pressemeddelelse fra den 9. januar 2019

blev

”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse”

frem mod offentliggørelse færdigredigeret efter vanlig praksis. Det inde-

bar konkret, at rapporten blev opdateret med de nyeste tal på området,

og rapporten gennemgik en faglig høring hos Danmarks Statistik.

De omtalte ændringer gennemgås nedenfor:

Færdigredigering, herunder opdatering til nyeste talgrundlag

I perioden mellem det ufærdige udkast af rapporten fra oktober 2018 og

den færdige rapport fra december 2018, blev en række af de data, der er

14. marts 2019

Sagsnr.:19/02815

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om ændringer i rapporten fra foreløbigt udkast til rapport, lagt på Undervisningsministeriets hjemmeside og til den endelige rapport, til undervisningsministeren

brugt i rapporten, opdateret med et nyt tilgængeligt år. I forbindelse med

denne opdatering blev datagrundlaget ligeledes valideret. Begge dele har

betydet, at de tal, der indgår i den færdige analyse fra december 2018,

afviger fra tallene, der indgår i det ufærdige udkast fra oktober 2018. Det

skal dog bemærkes, at opdateringen og færdigredigeringen ikke vurderes,

at ændre de overordnede konklusioner i rapporten.

Dataopdateringerne vedrører bl.a. at der efter oktober kommer nye, op-

daterede tal for karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Data for sko-

leåret 2017/2018 inkluderes derfor i analysen. Kilden hertil er Under-

visningsministeriet. I den forbindelse skiftes også fra, at benytte befolk-

ningen pr. 1. januar 2017 til, at benytte befolkningen pr. 1. januar 2018 i

følgende afsnit:



Afsnit 6.2.3 om pasningstilbud for 6-9 årige



Afsnit 6.3 om grundskolen



Afsnit 6.4.1 om ungdomsuddannelser

Kilden er Danmarks Statistik.

De opdaterede karakterdata har konkret betydning for resultaterne i af-

snit 6.3.5, herunder følgende figurer:



Figur 30



Figur 31



Figur 32

Ligeledes blev det mellem oktober og december 2018 muligt at inkludere

et ekstra år i opgørelserne af de nationale tests i 2. og 3. klasse, hvilket

har haft betydning for afsnit 6.3.4 og følgende figurer:



Figur 25



Figur 26



Figur 27

Kilden er Undervisningsministeriet.

Der er i færdigredigeringen af rapporten også tilføjet enkelte nye figurer,

blandt andet med karaktergennemsnit for 9. klasse (figur 28 og 29).

Præciseringer på baggrund af den faglige dialog med Danmarks Statistisk

Som beskrevet af ministeriets pressemeddelelse fra den 9. januar 2019

gav den faglige høring hos Danmarks Statistik anledning til, at ministeriet

skrev nogle forbehold tydeligere frem i den endelig rapport for ikke at

give anledning til unødige misforståelser. Det drejer sig konkret om føl-

gende:

1. Anvendelsen af generationsbegrebet blev præciseret

I forbindelse med den faglige høring hos Danmarks Statistik bemærkes

det, at rapporten anvender generationsbegrebet (1., 2. og 3. generation),

hvilket kan give anledning til analytiske fejlslutninger.

På den baggrund redigeres rapporten, således at generationsbegrebet ikke

benyttes i indledningen, hvor det har været benyttet i udkastet til rapport

fra oktober. I resten af analysen har generationsbegrebet ikke været be-

nyttet.

I resten af analysen har det således i både udkast til rapport fra oktober

og den endelig version af rapporten fra december fremgået, at der var

tale om en sammenligning af fire befolkningsgrupper: Indvandrere, ef-

terkommere, børn af efterkommere og personer med dansk oprindelse.

2. Oprindelsesland/Sammensætningseffekten

I forbindelse med den faglige høring gør Danmarks Statistik opmærksom

på, at efterkommere og børn af efterkommere er meget forskelligt sam-

mensat mht. oprindelsesland, og at sammenligninger inden for oprindel-

sesland giver andre konklusioner end når man sammenligner gruppen

som helhed.

Denne forskel er også beskrevet i udkastet til rapport fra oktober, bl.a. i

de indledende afsnit, hvor det fremgår, at ”Børn af efterkommere afskil-

ler sig fra indvandrere og efterkommer med ikke-vestlig oprindelse, idet

41 pct. og 21. pct. har henholdsvis tyrkisk eller pakistansk baggrund, jf.

figur 5.” Samtidig er der i oktober-versionen

af rapporten løbende fore-

taget en række underopdelinger på oprindelsesland, hvoraf gruppernes

forskellighed er beskrevet.

I den endelige udgave af rapporten fra december er det skrevet frem i

resumeet og i starten af de enkelte afsnit, at konklusionerne i rapporten

skal ses i lyset af, at grupperne er forskelligt sammensat fsva. oprindelses-

land. Det præciseres desuden i den endelig version af rapporten, at resul-

taterne vedr. karaktergennemsnit i 9. klasse skal ses i lyset af sammen-

sætningseffekten.

3. Mødrenes alder

Det har i både den foreløbige rapport fra oktober og den endelig version

af rapporten været beskrevet, at børn af efterkommere har unge mødre

samt at gennemsnitsalderen for mødrene har været stigende. Der nævnes

i begge versioner af rapporten forskellige grunde hertil.

I forbindelse med den faglige høring gør Danmarks Statistik opmærksom

på, at en af grundene til den stigende gennemsnitsalder for mødre til

børn af efterkommere også kan være, at der sammenlignet med for 25 år

siden, er flere potentielle forældre på de ældre alderstrin, der kan trække

gennemsnitsalderen op.

Denne supplerende pointe er indarbejdet i den endelig version af rappor-

ten.

4. Afsnit om forskning

I forbindelse med den faglige høring hos Danmarks Statistik gøres der

opmærksom på, at andre lande kan have andre definitioner af begreberne

indvandrere og efterkommere end man har i Danmark.

Det præciseres på den baggrund i den endelig version af rapporten, at de

refererede artikler ikke specifikt anvender de danske begreber indvandre-

re, efterkommere og børn af efterkommere.

Med venlig hilsen

Merete Riisager