Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2033124_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 253 (Alm. del):
I brev af 20. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Pernille Schnoor
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 253:
Er det rimeligt at lave politik ud fra en håndfast konklusion om, at efter-
kommerrapporten dokumenterer alvorlige udfordringer med integratio-
nen, når rapporten har metodiske problemer, der bevirker, at man ikke
med sikkerhed kan konkludere, hvorvidt det drejer sig om alvorlige inte-
grationsproblemer eller om sociale problemstillinger?
Svar:
Den nuværende regering har fra start været optaget af at tage hånd om
de integrationsudfordringer, som vi ser i Danmark, og baserer ikke sin
politik på enkeltstående rapporter.
Det samme gælder, når jeg har udtalt mig omkring ikke-vestlige elever i
uddannelsessystemet. Der er ikke kun én, men flere tal og rapporter, der
viser, at ikke-vestlige elever klarer sig relativt dårligt i skolen sammenlig-
net med elever med dansk oprindelse. Rapporten
”Analyse af børn af
efterkommere med ikke-vestlig oprindelse” supplerer denne viden ved,
at se nærmere på gruppen af børn af efterkommere med ikke-vestlig op-
rindelse, og her er resultaterne desværre ikke væsentligt bedre.
Udfordringerne for børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse
kan formentlig tilskrives både integrationsmæssige og sociale problemer,
og det kan yderligere analyser muligvis belyse nærmere.
Som minister er jeg imidlertid mest optaget af at løse de udfordringer,
som vi kan konstatere, at der er. Det kræver efter min opfattelse, at vi
sætter aktivt ind, og det har regeringen gjort. Bl.a. med sprogprøver i 0.
klasse, konsekvent indgriben over for folkeskoler og ungdomsuddannel-
sesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater samt styrket forældre-
20. marts 2019
Sagsnr.:19/02813
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om efterkommerrapporten og om hvorvidt det drejer sig om alvorlige integrationsproblemer eller om sociale problemstillinger, til undervisningsministeren
ansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck for forældre til ele-
ver i folkeskolen.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2