Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1971475_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 25 (Alm. del):
I brev af 26. oktober 2018 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 25:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 23. oktober 2018 fra Britt
Hust om Middelfart kommunes forvaltning af STU, jf. UNU alm. del -
bilag 15.”
Svar
Det fremgår af henvendelsen fra Claus og Britt Hust, at deres datter Fre-
derikke ønsker at gennemføre sin STU-uddannelse på den selvejende
institution "Munkegården", men af kommunen er blevet visiteret til at
gennemføre uddannelsen på det kommunale tilbud STU Middelfart i
Ejby. Begge institutioner er beliggende i Frederikkes bopælskommune
Middelfart.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, STU, er et kommu-
nalt ansvarsområde efter de gældende regler, fordi intentionen er at sikre
en sammenhæng til øvrige tilbud til målgruppen for STU-uddannelsen.
Det er således kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om uddan-
nelsestilbuddet, ligesom det er kommunalbestyrelsen, der har det endeli-
ge ansvar for tilbuddet, og som skal stå inde for kvaliteten i uddannelses-
elementerne, og for at uddannelsen lever op til lovens krav
Jeg har derfor desværre ikke mulighed for at tage stilling til den konkrete
sag.
Kommunalbestyrelsen er dog efter § 4 i STU-loven forpligtet til at lægge
betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den
nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen. Uddannelsen skal i
videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kva-
lifikationer, modenhed og interesser, men fokus er på indholdet i elevens
uddannelsesplan, og ikke på valget af institution.
19. november 2018
Sagsnr.:18/14060
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om kommentar til henvendelse af 23/10-18 fra Britt Hust om Middelfart kommunes forvaltning af STU, til undervisningsministeren
.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2