Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2019413_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 245 (Alm. del):
I brev af 13. februar 2019 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Trine Bramsen (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 245:
Er VUC tænkt ind i forhold til anbefalingerne fra Disruptionrådet og
mulighederne og behovet for livslang uddannelse?
Svar:
I starten af februar satte Disruptionrådet foreløbigt punktum for sit ar-
bejde efter knap to års virke og ni intense møder. Et af resultaterne af
rådets arbejde er publikationen ”Klar til fremtidens job”, som er et kon-
centrat af de væsentlige drøftelser, som rådet har haft. Publikationen kan
læses som et vigtigt bidrag til den løbende drøftelse af, hvordan Dan-
mark videns- og kompetencemæssigt skal håndtere de mangeartede og
komplekse udfordringer, vi som samfund står over for i en global tidsal-
der.
Disruptionrådets arbejde har været kendetegnet af, at store dagsordener
på tværs af politikområder har været i fokus, og at medlemmerne i lyset
af de politiske aftaler, som regeringen har indgået i de seneste knap to år,
som rådet har fungeret, har adresseret de sammenhænge og muligheder,
som ofte går tabt i den almindelige politiske diskussion.
Den arbejdsform, som Disruptionrådet har anvendt, har indebåret, at vi
ikke specifikt har drøftet de enkelte sektorers inddragelse i udformningen
af konkrete løsninger eller i en given opgavevaretagelse. Vores perspektiv
har nødvendigvis været mere overordnet. I denne sammenhæng vil jeg
konkret pege på to centrale temaer, som rådet har drøftet, nemlig ”Nye
og større krav til fremtidens uddannelser” og ”Et moderne og fleksibelt
arbejdsmarked”,
hvor styrkede basale færdigheder eksplicit nævnes.
22. februar 2019
Sagsnr.:19/02507
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 245: MFU spm. om, mulighederne og behovet for livslang uddannelse, til undervisningsministeren
Disruptionrådet har kridtet banen af og har udpeget spillebanen for væ-
sentlige indsatser på uddannelses- og efteruddannelsesområdet fremad-
rettet. Jeg opfatter VUC som en væsentlig bidragyder i den videre proces
og konkretiseringsfase, og jeg ser frem til at indgå i drøftelser om, hvor-
dan livslang uddannelse fremadrettet kan være et væsentligt område, som
vi politisk skal kvalificere i forhold til fremtidens arbejdsmarked.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2