Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2023058_0001.png
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Undervisningsudvalget
Christiansborg
28. februar 2019
Sagsnr.:19/02197
Svar på spørgsmål 239 (Alm. del):
I brev af 6. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 239:
Vil ministeren oplyse, hvad ministeren agter at gøre for at modvirke, at
den nye mulighed for at oprette afdelinger til friskoler ikke medfører en
monopolisering af fri- eller privatskoler i nogle områder af landet, og at
det ikke skaber øget økonomisk incitament for kommunerne til at lukke
folkeskoler til fordel for fri- og privatskoler?
Svar:
Det lovforslag, som skal give frie grundskoler og private gymnasier mu-
lighed for at oprette op til to afdelinger, har været i ekstern høring i peri-
oden 1.
19. februar 2019. Der er i lovforslaget indlagt en række be-
grænsninger på oprettelsen af afdelinger, som skal forhindre monopolise-
ring af den frie skoledrift:
Den enkelte afdeling skal være beliggende i samme kommune som
hovedskolen eller i en nabokommune til hovedskolens.
En hovedskole må maksimalt etablere to afdelinger. Det gælder og-
så for kombinationsskoler med flere skoleformer samlet i én hoved-
afdeling (fri grundskole, efterskole, fri fagskole og/eller privat gym-
nasium).
På en afdeling må hovedskolen alene etablere og drive undervisning
som enten fri grundskole eller privat gymnasium. Hovedskolen kan
således ikke oprette afdelinger med kombinationer af skoleformer.
Initiativet giver ikke skolerne adgang til at etablere afdelinger ved in-
stitutionel sammenlægning (fusion) af to eller flere eksisterende sko-
ler.
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om friskolernes mulighed for at oprette underafdelinger kan svække kontrollen med muslimske friskoler, til undervisningsministeren
Hvis en hovedskole ønsker at oprette en afdeling, vil afdelingen
skulle godkendes ved den samme godkendelsesproces, som gælder
ved oprettelse af nye frie grundskoler/private gymnasier.
Hvad angår kommunale lukninger af folkeskoler vil jeg gerne minde om,
at det er kommunerne, der har det daglige ansvar for folkeskolen, herun-
der for de midler, der afsættes til skoleområdet, antallet af skoler i kom-
munen og sammensætningen af skoledistrikterne. Det er i den forbindel-
se vigtigt, at kommunerne har fokus på forældrenes behov ved indret-
ningen af folkeskolen.
Der er allerede i dag efter friskoleloven adgang for alle til at oprette en fri
grundskole, forudsat at skolen opfylder lovens godkendelseskrav om bl.a.
frihed og folkestyre og uafhængighed. Forslaget om etablering af afdelin-
ger giver ikke skolerne bedre økonomiske muligheder for at oprette og
drive en afdeling i forhold til de allerede gældende økonomiske vilkår for
hovedskolen.
Jeg deler derfor ikke spørgerens bekymring for, at den nye mulighed for
at oprette afdelinger vil føre til flere lukninger af folkeskoler til fordel for
frie grundskoler.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2