Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1974810_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
Svar på spørgsmål 24 (Alm. del):
I brev af 26. oktober 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 24:
”Hvad
er ministerens holdning til at ændre Lectio, så det ligesom med
skoleintra, kun er muligt at se oplysninger om lærere og elevers skemaer
efter log-in,
jf. ”Når man er bange
for at blive chikaneret og overfaldet,
er det dybt problematisk, at man kan spore andres
færden på den måde”
berlingske.dk den 25. oktober 2018?”
Svar:
Det studieadministrative system Lectio udvikles og drives af det private
firma MaCom A/S.
Det er den enkelte selvejende uddannelsesinstitution, der selv vælger,
hvilket studieadministrative system det vil anvende.
Institutionerne kan aktuelt vælge mellem to studieadministrative syste-
mer, som skal efterleve en række krav i en systemrevisionsbekendtgørel-
se, som er udstedt af Styrelsen for It og Læring.
Efter systemrevisionsbekendtgørelsen skal der i de studieadministrative
systemer bl.a. være en funktionalitet til at sikre, at personer, som ikke har
brugeradgang til institutionens studieadministrative system, ikke har mu-
lighed for uden for systemet at få adgang til personoplysninger om insti-
tutionens brugere i institutionens studieadministrative system, eksempel-
vis via internettet. Det er efter bekendtgørelsen endvidere en betingelse,
at leverandøren af et studieadministrativt system som databehandler for
institutionen overholder persondatalovgivningen.
Som dataansvarlig er det den enkelte institution, der under ansvar over
for Datatilsynet skal stille de konkrete krav til deres leverandør om, hvil-
ke personoplysninger som skal beskyttes bag et log-in.
23. november 2018
Sagsnr.:18/15592
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om at ændre Lectio, så det ligesom med skoleintra, kun er muligt at se oplysninger om lærere og elevers skemaer efter log-in, til undervisningsministeren
Styrelsen for It og Læring har oplyst, at institutionerne gennem et stykke
tid har haft dialog med MaCom A/S om dette. Herudover har Datatilsy-
net, jf. også artiklen i Berlingske, iværksat en undersøgelse af Lectio.
Jeg har bedt styrelsen om at følge institutionernes dialog med MaCom
A/S tæt samt følge resultaterne af Datatilsynets undersøgelse.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2