Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 238 (Alm. del):
I brev af 6. februar 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 238:
Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren mener, at det er nødvendigt at
give friskoler mulighed for at oprette to underafdelinger i samme kom-
mune eller nabokommunen, herunder bedes ministeren oplyse, hvor
mange nye friskoleafdelinger ministeriet forventer vil benytte sig af de
nye tiltag om oprettelse af afdelinger?
Svar:
Frie grundskoler er i dag underlagt et krav om, at skolens bygninger skal
ligge i en rimelig gåafstand af hinanden (inden for ca. en kilometer).
Kravet begrænser de frie grundskolers muligheder for at etablere en af-
deling, som ligger længere væk end ca. en km fra hovedskolen. For frie
grundskoler beliggende uden for de største byområder kan det for ek-
sempel være relevant at få denne mulighed. Det kan bidrage til, at der
fortsat eksisterer en skole i lokalområdet for de yngre elever i indskolin-
gen og de lidt ældre elever på mellemtrinnet.
Muligheden for at oprette afdelinger af frie grundskoler er et ønske, der
blandt andet er blevet fremsat af de frie skolers foreninger. Under-
visningsministeriet er ikke bekendt med, hvor mange frie grundskoler,
der agter at benytte sig af muligheden for at oprette op til to afdelinger.
28. februar 2019
Sagsnr.:19/02197
Med venlig hilsen
Merete Riisager